Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. september 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 469 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
d. 26. september 2014
J.nr. 2014-6000
Spørgsmål nr. 469:
”Ministeren bedes redegøre for, om det er lovligt, hvis kommunernes sundhedsfag-
lige rådgivere kommer med forslag til behandling og ud fra deres forslag, som end-
nu ikke er blevet drøftet med egen læge, vurderer at tilstanden ikke er stationær og
at behandlingsmulighederne ikke er udtømte selv om egen læge har vurderet, at til-
standen er stationær og at behandlingsmulighederne er udtømte? Der henvises til
bekendtgørelse nr. 813 af 27. juni 2014 om sundhedsfaglig rådgivning til brug for
sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering m.v., jf.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164069”
Endeligt svar:
Det er altid kommunen, der træffer afgørelse, om en sygedagpengemodtager fortsat
opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge.
Kommunen kan som led i sagsbehandlingen anvende sundhedsfaglig rådgivning til
at klarlægge betydningen af de foreliggende helbredsmæssige oplysninger - herun-
der oplysninger fra borgerens egen læge - i forhold til borgens mulighed for at ar-
bejde.
Som det fremgår af § 4 i bekendtgørelse nr. 813 af 27. juni 2014 om sundhedsfag-
lig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontant-
hjælp, revalidering m.v., kan sundhedspersonen som led i sin sundhedsfaglige råd-
givning eksempelvis:
1) klarlægge betydningen af indholdet i lægeattester, journaloplysninger eller andre
sundhedsfaglige oplysninger,
2) vurdere, om der er en behandlingsmulighed, som borgeren skal henvises til at
drøfte med den praktiserende læge.
Som det fremgår af § 5 i ovennævnte bekendtgørelse, kan den sundhedsperson, der
yder sundhedsfaglig rådgivning, ikke selv indhente yderligere oplysninger i sagen
til brug for den sundhedsfaglige rådgivning. Det er således ikke i tråd med lovgiv-
ningen, at den sundhedsfaglige rådgiver drøfter sagen med den praktiserende læge.