Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del
Offentligt
1407724_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. september 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 467 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Hans Andersen (V).
10. oktober 2014
J.nr. 2014-6431
Spørgsmål nr. 467:
”Ministeren bedes oplyse, om ministeren har igangsat en undersøgelse af Arbejds-
skadestyrelsens sagsbehandlingspraksis på styrelsens øvrige sagsområder end tab
af erhvervsevne, og hvis ikke, hvordan skadesramte borgere, eksempelvis hjem-
vendte soldater med psykiske lidelser, kan være sikre på, at sagsbehandlingsprak-
sissen lever op til loven?”
Endeligt svar:
Det er meget vigtigt for mig, at borgere, der kommer til skade på arbejde, får den
erstatning, som de er berettiget til efter loven. Der må ikke herske tvivl om rigtig-
heden af de afgørelser, som træffes i Arbejdsskadestyrelsen.
Jeg har for nyligt bedt Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Beskæftigelsesmi-
nisteriets departement om at udvikle en model for årligt at udtage et sagsområde el-
ler en type sager med henblik på en ekstern gennemgang – såkaldte
peer reviews.
Desuden har jeg bedt om, at Kammeradvokaten på ny gennemgår erhvervsevne-
tabsområdet her i efteråret. Det har jeg, fordi det er vigtigt at få vished for, at de
kvalitetsforbedrende initiativer, Arbejdsskadestyrelsen satte i værk, virker. Resulta-
terne af gennemgangen forventes primo 2015, og Beskæftigelsesudvalget vil blive
orienteret om resultatet.
Arbejdsskadestyrelsen oplyser, at nogle af de iværksatte initiativer rækker ud over
det område, som Kammeradvokaten undersøgte i sin første gennemgang. Det gæl-
der for eksempel initiativer, der generelt skal sikre bedre begrundelser for afgørel-
serne og eliminering af meningsforstyrrende fejl.
Disse initiativer forventes derfor generelt at forbedre kvaliteten af Arbejdsskade-
styrelsens afgørelser.
Endelig har Arbejdsskadestyrelsen oplyst, at der er nedsat et særligt team bestående
af erfarne sagsbehandlere til behandling af sager om veteraner.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det ligger mig meget på sinde, at veteranerne får en ordentlig behandling, både når
det gælder erstatning for psykiske lidelser, som skyldes en tidligere udsendelse, og
når det gælder sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2