Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
d. 1. Oktober 2014
Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 9. september 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 454 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Bent Bøgsted (DF).
J.nr. 2014-5963
Spørgsmål nr. 454:
"Kan ministen oplyse, hvilken ydelse en ung på 20 år, der er udeboende og er i
beskæftigelse, men som er blevet sygemeldt efter 6 ugers ansættelse på
grund af en skade i knæet, og som vil vende tilbage til arbejde, så snart personen
er rask, har ret til?”
Endeligt svar:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst mig følgende:
”Det lægges i svaret på BEU (alm. del) spørgsmål 454 til grund, at den unge på 20
år ikke modtager løn under sygdom, sygedagpenge fra arbejdsgiveren i de første 30
dage af fraværet eller har opnået ret til at få sygedagpenge fra kommunen og der-
med ikke har noget forsørgelsesgrundlag under fraværet. Det lægges endvidere til
grund, at den unge ikke har formue eller forsørgelsespligt over for et barn.
Om der udbetales uddannelses- eller kontanthjælp afhænger af, om den unge har en
erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej. Unge under 30 år uden en er-
hvervskompetencegivende uddannelse modtager uddannelseshjælp, og unge under
30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp.
For en udeboende ung under 25 år, som ikke har forsørgelsespligt over for et barn,
og som opfylder betingelserne for at få uddannelseshjælp, udgør uddannelseshjæl-
pen for en uddannelsesparat 5.857 kr. pr. måned, svarende til SU. De unge, som ik-
ke er uddannelsesparate (aktivitetsparate), har ret til et tillæg, så de samlet modta-
ger 6.889 kr. pr. måned.
For en udeboende ung under 25 år, som ikke har forsørgelsespligt over for et barn,
og som opfylder betingelserne for at få kontanthjælp, udgør kontanthjælpen 6.889
kr. pr. måned.”
Venlig hilsen
Mette Frederiksen