Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
25. november 2014
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. september 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 453 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Jakob Engel-Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 453:
J.nr. 2014-5847
”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange virksomhedskontroller af personer,
der udfører sort arbejde samtidig med, at de modtager dagpenge eller kontanthjælp,
der er udført i Beskæftigelsesministeriets regi i 2012, 2013 og 2014. Ministeren
bedes herunder redegøre for, hvor mange sager der er oprettet på baggrund af virk-
somhedskontrollerne i 2012, 2013 og 2014?”
Endeligt svar:
Min forgænger gav den 6. oktober 2013 et foreløbigt svar om, at der skulle indhen-
tes bidrag fra Skatteministeriet til besvarelse af spørgsmålet. Dette bidrag er nu
modtaget.
Indledningsvis bemærkes, at sort arbejde først og fremmest er et skattemæssigt an-
liggende, som SKAT derfor gennemfører en lang række forskellige kontrolinitiati-
ver for at imødegå. Endvidere bemærkes det, at Beskæftigelsesministeriet ikke ud-
fører virksomhedskontrol i forhold til kontanthjælpsmodtagere, og at dette vareta-
ges af kommunerne.
Med hensyn til virksomhedskontrol i forhold til dagpengemodtagere kan det oply-
ses, at den daværende regering i 2004 iværksatte den såkaldte ”Fairplay indsats”,
hvor et af indsatsområderne var et øget antal virksomhedskontroller i forhold til
sort arbejde og misbrug af offentlige ydelser. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering (på daværende tidspunkt Arbejdsdirektoratet) indgår i dette samarbejde,
som er forankret i SKAT. De øvrige deltagende myndigheder er kommuner, politi
og fødevarekontrollen.
Styrelsen er fortsat en del af samarbejdet, men har ikke siden medio 2012 deltaget i
den fysiske kontrol i virksomhederne. Det fremgår også af et af bilagene til mini-
sterens brev til Beskæftigelsesudvalget af 17. februar 2014, jf. BEU Alm. del - bi-
lag 158. Det fremgår også af ”Status for Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med A-
kasser og kommuner 2012”, som blev oversendt til Beskæftigelsesudvalget 23. maj
2013, jf. BEU Alm. del – bilag 187.
I forbindelse med at styrelsen ikke længere skulle deltage i den fysiske kontrol,
blev det aftalt med SKAT, at SKAT i forbindelse med sine virksomhedskontroller