Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
19. September 2014
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. september 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 448 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
Sagsnr. 2014 - 5823
Spørgsmål nr. 448:
”Ministeren bedes oplyse om de relevante myndigheders indsats for at kontrollere,
om udstationerende virksomheder lever op til de lovkrav, der beskrives i
udstationeringsdirektivet. I denne forbindelses ses bort fra kravet om mindsteløn
og overtidsbetaling, som ikke er danske myndigheders ansvar.”
Endeligt svar:
Efter udstationeringsdirektivet (direktiv 96/71/EF) skal en udenlandsk tjenesteyder
i forbindelse med udstationering af lønmodtagere overholde en kerne af mini-
mumsrettigheder i værtslandet.
Der er tale om følgende regler:
Maksimal arbejdstid og minimal hviletid
Mindste antal betalte feriedage pr. år
Mindsteløn, herunder overtidsbetaling
Betingelser for at stille arbejdstagere til rådighed, herunder via vikarbureauer
Sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen
Beskyttelsesforanstaltninger for gravide og børn og unge
Ligebehandling samt andre regler om ikke-diskrimination
Bortset fra arbejdstid og løn er de øvrige kerneområder, der er opregnet i direktivet
reguleret i arbejdsmiljøloven, ferieloven eller lovgivningen på ligebehandlings- og
forskelsbehandlingsområdet. Løn og arbejdstid er i Danmark reguleret via de kol-
lektive overenskomster.
Ifølge udstationeringsdirektivet skal værtslandet påse, at virksomheder, som udsta-
tionerer ansatte, sikrer de ansatte en række arbejdsvilkår i henhold til værtslandets
regler. Reglerne i udstationeringsdirektivet er gennemført i dansk ret i lov om ud-
stationering af lønmodtagere (udstationeringsloven). Bestemmelsen om minimums-
rettigheder i værtslandet er gennemført i udstationeringslovens § 5. Efter udstatio-
neringsdirektivet skal medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger i tilfælde
af manglende overholdelse af direktivet. Direktivet overlader således håndhævel-
sen af direktivet til medlemslandene.