Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. august 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
437 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Thomas Danielsen (V).
9. september 2014
J.nr. 2014 - 5701
Spørgsmål nr. 437:
”EU vikardirektivet fastsætter, at vikarbureauer kan nøjes med at følge egne afta-
ler, som er indgået mellem de krævede parter. Et vikarbureau anerkendes derved nu
som en selvstændig virksomhed.
Der findes imidlertid på arbejdsmarkedet overenskomster med bestemmelser om
vikarer, der kræver at vikarbureauer følger brugervirksomhedens lokalaftaler, ku-
tymer mv. Derved anerkender overenskomsterne ikke vikarbureauer som ”selv-
stændige” virksomheder og følger dermed tilsyneladende ikke EU vikardirektivet.
Ministeren bedes redegøre for, hvad der er gældende ret i tilfælde af en sådan
uoverensstemmelse mellem et vikarbureaus aftaler med egne medarbejdere og bru-
gervirksomhedens aftaler med deres (faste) medarbejdere.”
Endeligt svar:
Vikardirektivet indeholder ikke nogen bestemmelse om, at vikarbureauer kan nøjes
med at følge egne overenskomster. Vikardirektivets artikel 5, stk. 3, fastsætter, at
en medlemsstat kan give arbejdsmarkedets parter mulighed for at videreføre eller
indgå kollektive overenskomster, der kan fravige ligebehandlingsprincippet, som er
indeholdt i artikel 5, stk. 1. Ligebehandlingsprincippet er den centrale bestemmelse
i direktivet, som går ud på, at vikarer med hensyn til væsentlige vilkår – løn, ferie
mv. – ikke må stilles ringere end det, som brugervirksomhedens egne ansatte har
krav på i henhold til lovgivning, kollektive overenskomster eller andre bindende
generelle bestemmelser.
I den danske implementeringslov er muligheden i artikel 5, stk. 3, for at fravige li-
gebehandlingsprincippet udnyttet, jf. vikarlovens § 3, stk. 5. Ligebehandlingsprin-
cippet finder således ikke anvendelse, hvis vikarbureauet omfattes af eller har til-
trådt en kollektiv overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative arbejds-
markedsparter i Danmark og som gælder på hele det danske område.
Det er rigtigt, at der på det danske arbejdsmarked findes overenskomster, hvor en
brugervirksomhed skal sikre, at vikarer, der udsendes til brugervirksomheden, får
vilkår efter denne overenskomst. Sådanne overenskomstbestemmelser benævnes
ofte ”vikarprotokollater”. Hverken vikardirektivet eller vikarloven er til hinder for,
at der findes vikarprotokollater.