Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. august 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
426 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Inger Støjberg (V).
26. september 2014
J.nr. 2014-5671
Spørgsmål nr. 426:
”Med henvisning til ministerens besvarelse af BEU alm. del spørgsmål 417, der vi-
ser en stigning i antallet af ægtepar på kontanthjælp på 44 pct. siden afskaffelsen af
kontanthjælpsloftet mv., bedes ministeren redegøre for, om udviklingen i antallet af
ægtepar og udgifterne hertil er i overensstemmelse med de vurderinger, der lå til
grund for L 36 (folketingsåret 2011-12) Forslag til lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om in-
dividuel boligstøtte og forskellige andre love. (Ophævelse af starthjælpen, loft over
kontanthjælpen, 500-kroners-nedsættelsen, 225-timers-reglen, introduktionsydelsen
m.v)?”
Endeligt svar:
Ophævelsen af starthjælp, introduktionsydelse, loft over ydelser, 500-kroners ned-
sættelsen og 225-timersreglen blev i forbindelse med lovforslaget (L 36) vurderet
til at medføre direkte merudgifter på 320 mio. kr. i 2014 (2014 pl.) efter skatter og
tilbageløb af afgifter.
I forbindelse med ophævelsen af særreglerne blev der ikke foretaget en særskilt
vurdering af, i hvilket omfang forslaget ville medføre flere ægtepar på kontant-
hjælp. Det fremgik dog, at ophævelsen af 225-timersreglen som direkte konsekvens
forventes at medføre, at 400 gifte personer bliver berettiget til kontanthjælp, idet
ophævelsen af 225-timersreglen betød, at ægtepar, som tidligere levede af en enkelt
kontanthjælp, fremover begge fik ret til at modtage kontanthjælp.
I L 36 fremgår det, at forslaget vurderes at have en negativ beskæftigelseseffekt på
2.000-3.000 fuldtidspersoner. Denne vurdering er imidlertid revurderet som følge
af ny forskningsbaseret viden om adfærdsvirkningerne (jf. besvarelserne af 23. sep-
tember 2013 på FIU spørgsmål 464 og BEU spørgsmål 340). Det vurderes nu, at
afskaffelsen af de ovenfor nævnte særordninger medfører en reduktion i den struk-
turelle beskæftigelse på omkring 500-1.000 fuldtidspersoner, hvoraf en del af virk-
ningen kan henføres til kontanthjælpsægtepar. Det skal bemærkes, at konjunktursi-
tuationen siden 1. januar 2012 formentlig har betydet, at virkningen på den faktiske
beskæftigelse har været mindre end den skønnede virkning på den strukturelle be-
skæftigelse.