Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. juli 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
423 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 423:
7. august 2014
J.nr. 20140060996
”På baggrund af det meget høje antal arbejdsulykker ved metrobyggeriet, her-
iblandt mange meget alvorlige arbejdsulykker, bedes ministeren grundigt redegøre
for arbejdsmiljøet under hele byggeriet, herunder hvad myndighederne har gjort i
den forbindelse. Der ønskes især en forklaring på hvorfor, der i forbindelse
med dette byggeri, synes at være en markant højere frekvens af alvorlige
arbejdsulykker end ved andre store byggerier som f.eks. DR-Byen og
Øresundsbroen. Der ønskes tillige en redegørelse for, hvad ministeren vil gøre
for at sikre et godt arbejdsmiljø på byggeriet.”
Endeligt svar:
Det er uacceptabelt, at Danmarks største offentlige anlægsbyggeri har så vedvaren-
de og alvorlige problemer med arbejdsmiljøet, som tilfældet er. Man skal kunne gå
på arbejde uden at sætte liv og helbred på spil. Jeg vil gerne slå fast, at det er ar-
bejdsgiverne og bygherren, der har ansvaret for, at arbejdsmiljøet er i orden på
byggeriet. Jeg har kunnet konstatere, at der fortsat er store problemer med arbejds-
miljøet på metrobyggeriet, hvorfor jeg i maj 2014 bad Arbejdstilsynet opruste sit
tilsyn med byggeriet yderligere. Jeg forventer, at aktørerne på metrobyggeriet nu
vil få rettet op på forholdene.
Jeg har indhentet følgende udtalelse fra Arbejdstilsynet.
”Arbejdstilsynet har fulgt metrobyggeriet tæt i løbet af hele byggeprocessen. Me-
trobyggeriet er et stort og komplekst byggeri, som omfatter mange aktører, hvilket
øger risikoen for arbejdsmiljøproblemer. Det er samtidig Arbejdstilsynets vurde-
ring, at man på metrobyggeriet ikke har prioriteret arbejdsmiljøarbejdet tilstrække-
lig højt, især i forhold til koordinering og planlægning af arbejdet. Det kan være en
af forklaringerne på det høje antal arbejdsulykker.
Det er ikke muligt for Arbejdstilsynet at sammenligne frekvensen af alvorlige
ulykker på specifikke byggerier, som der spørges til. Men det kan ses af tallene, at
antallet af reaktioner til metrobyggeriet er steget. Pr. 24. juli 2014 har Arbejdstilsy-
net samlet givet 446 reaktioner til aktører på metrobyggeriet. Heraf 12 forbud, 385
strakspåbud og 49 påbud. I 2011 gav Arbejdstilsynet 12 reaktioner, i 2012 gav Ar-
bejdstilsynet 99 reaktioner, i 2013 blev der afgivet 127 reaktioner og i de første 7