Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del
Offentligt
1390074_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. juli 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 419
(BU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eigil
Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 419:
4. august 2014
J.nr. 2014-0027620
”Hvad er ministerens holdning til en eventuel udvidelse af muligheden for, at a-
kasse-medlemmer kan få dagpenge fra deres a-kasse i de tilfælde, hvor de pågæl-
dende har fået afslag på at blive godkendt til fleksjob og samtidig har fået en erklæ-
ring fra kommunen om, at de har en arbejdsevne på mellem f.eks. 22 og 29 timer
om ugen, idet de så ved f. eks. 25 timers arbejdsevne skal stå til rådighed for ar-
bejdsmarkedet i 25 timer om ugen samt højest kan få 25/30 af det beløb, som man
ellers kan modtage i arbejdsløshedsdagpenge som deltidsforsikret, hvis man samti-
dig opfylder arbejdskravet og andre generelle krav i arbejdsløshedslovgivningen,
jf. artikel i avisen.dk den 7. juli 2014: ”I klemme: Huller i love sender syge mod
bunden.”
Endeligt svar:
Jeg vil gerne indlede med at sige, at det altid er ulykkeligt, når en borger oplever at
være kommet i klemme. Jeg mener, at det er vigtigt, at udsatte borgere får en indi-
viduel indsats og hjælp til at komme videre i livet. Samtidig skal systemet støtte
den enkelte i at vende hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet, uanset om det er
fra ledighed eller sygdom.
Som minister har jeg ikke mulighed for at tage stilling til den konkrete sag i Avi-
sen.dk, hvor en borger har fået afslag på fleksjob.
Jeg kan dog generelt oplyse, at fleksjob er målrettet personer, der har en væsentligt
og varigt nedsat arbejdsevne, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse
på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Der er ikke fastsat et bestemt antal timer
som betingelse for, hvornår en person kan få bevilliget et fleksjob. Det afhænger af
de konkrete forhold i borgerens situation, herunder om arbejdsevnen vurderes at
være væsentligt og varigt nedsat. Det er kommunen, som vurderer og træffer afgø-
relse om retten til fleksjob.
I forhold til dagpengesystemet, så er det en grundlæggende betingelse, at man skal
stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at man skal kunne arbejde på al-
mindelige løn- og arbejdsvilkår. Man skal også helbredsmæssigt kunne klare at ha-
ve et arbejde på fuld tid. Som deltidsforsikret skal man stå til rådighed for arbejde
på 30 timer om ugen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det forhold, at man har en sygdom eller et handicap, betyder ikke automatisk, at
man ikke står til rådighed. Der skal blot være arbejdsområder, som man har vilje,
arbejdsevne og kræfter til at klare. A-kassen skal konkret vurdere, om ens helbred
er til hinder for, at man kan overtage arbejde.
Regeringen har nedsat en dagpengekommission, som skal komme med anbefalin-
ger til, hvordan dagpengesystemet kan fremtidssikres.
Kommissionen skal blandt andet analysere, hvorvidt der er i relation til dagpenge-
systemet er særlige problemstillinger vedrørende specifikke grupper på arbejds-
markedet, herunder hvordan dagpengesystemet kan understøtte en imødekommelse
af forskellige behov for forskellige grupper på arbejdsmarkedet.
Jeg mener, at forslaget er relevant at drøfte i forbindelse med, at kommissionen
kommer med deres anbefalinger til et nyt og mere tidssvarende dagpengesystem.
Endelig vil jeg bemærke, at hvis man ikke kan forsørge sig selv, eller blive forsør-
get af sin ægtefælle eller samlever, kan man få kontanthjælp. Man har som borger
også mulighed for at klage over en afgørelse truffet af kommunen.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2