Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del
Offentligt
1384024_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. juni 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
409 (BU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Anni Matthiesen (V).
26. juni 2014
J.nr. 2014-0026760
Spørgsmål nr. 409:
”Hvad
er ministerens holdning til, at der lige nu er unge på STU, som må vælge
at komme på kontanthjælp, fordi de ikke vil parkeres på førtidspension, fordi
de faktisk gerne vil have et job, efter de har afsluttet STU'en? Hvordan vil ministe-
ren løse dette problem?”
Endeligt svar:
Indledningsvist kan jeg oplyse, at målgruppen for STU (ungdomsuddannelse for
unge med særlige behov) er unge, der har særlige behov, og derfor ikke kan tage en
erhvervskompetencegivende uddannelse. STU og vilkårene under et STU-forløb
generelt, herunder visitationen til STU-forløb, hører under Undervisningsministeri-
et, som har ansvaret for ordningen.
Når en person har afsluttet et STU-forløb gælder de samme regler som for alle an-
dre, hvor den enkelte borgers arbejdsevne vil være afgørende for, hvilken ydelse
den pågældende evt. vil være berettiget til. Der vil være forskellige regler for, hvor
meget en person kan arbejde ved siden af ydelsen, og for i hvilket omfang en evt.
indkomst ved siden af ydelsen fradrages i ydelsen.
I forhold til de ydelsesmæssige vilkår under en STU kan jeg oplyse, at en ung ikke
kan modtage SU under deltagelsen i STU. Det er i stedet forudsat, at den unge be-
holder den ydelse, som den unge hidtil måtte oppebære, fx uddannelseshjælp/ kon-
tanthjælp eller førtidspension.
Hvis den pågældende modtager kontanthjælp og supplerer denne med en arbejds-
indkomst, modregnes indtægten herfra krone-for-krone, idet kommunen dog ser
bort fra 25 kr. (2014) pr. udført arbejdstime i op til 160 timer pr. måned.
Reglerne om førtidspension hører under ministeren for børn, ligestilling, integrati-
on og sociale forhold, som oplyser følgende om førtidspension og STU:
”Unge under 40 år, som fortsat har mulighed for at udvikle deres arbejdsevne og
som på sigt kan komme til at varetage et arbejde (herunder et fleksjob), kan ikke få
tilkendt en førtidspension.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis en ung, som allerede er blevet tilkendt førtidspension, får tilbud om at deltage
i et STU-forløb, kan den unge fortsat modtage førtidspension under STU-forløbet.
Hvis den unge efterfølgende bliver i stand til at tage yderligere uddannelse eller
komme i beskæftigelse, kan der være grundlag for at frakende førtidspensionen.
Såfremt den unge alene kan arbejde i et beskedent omfang, vil det være muligt at
arbejde samtidig med, at der udbetales en evt. indtægtsreguleret førtidspension.
Reglerne sikrer således, at unge på førtidspension, har et forsørgelsesgrundlag un-
der STU-forløbet,
men samtidig er den unge ikke henvist til at være ”parkeret” på
førtidspension resten af livet, hvis det efterfølgende bliver muligt at få et job.
Efter min opfattelse er disse regler hensigtsmæssige og sigter på at støtte disse un-
ge bedst muligt.”
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2