Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. juni 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
408 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni
Mathiesen (Venstre).
d. 26. juni 2014
J.nr. 2014- 2263
Spørgsmål nr. 408:
”Har
ministeren undersøgt muligheden for, at unge kan tage et fritidsjob, når de er
tilmeldt et STU forløb uden at det påvirker kontanthjælpen, og hvad er ministeren i
bekræftende fald kommet frem til, jf. BEU alm. del
–
svar på spørgsmål 450 (fol-
ketingsåret 2012-13)?”
Endeligt svar:
Kontanthjælpssystemets funktion som det underste økonomiske sikkerhedsnet in-
debærer, at det er en betingelse for at få uddannelses- eller kontanthjælp, at behovet
ikke kan dækkes gennem andre ydelser, f.eks. arbejdsindtægter.
Det betyder bl.a., at hvis en ung har fx et fritidsjob, vil indtægter herfra som ud-
gangspunkt blive trukket fra krone for krone i hjælpen, dog får den unge lov til at
beholde et mindre beløb pr. udført arbejdstime (beskæftigelsesfradraget).
For at øge den økonomiske tilskyndelse til at arbejde ved siden af kontanthjælpen
er beskæftigelsesfradraget pr. time for modtagere af hjælp generelt blevet hævet fra
omkring 15 kr. i 2013 til 25 kr. i 2014. Denne forøgelse af fradraget vil alle uddan-
nelses- og kontanthjælpsmodtagere kunne drage nytte af, herunder unge, der mod-
tager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, mens de deltager i en særligt tilrettelagt
ungdomsuddannelse (STU) og samtidig har et fritidsjob.
Med kontanthjælpsreformen blev der med virkning fra 1. januar 2014 desuden ind-
ført en særlig regel for unge, der deltager i STU, hvorefter kommunen skal se bort
fra den unges og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers formue, når den un-
ge modtager uddannelses- eller kontanthjælp.
Som jeg tidligere har svaret dig, er jeg enig med dig i, at det er positivt, hvis delta-
gere i STU har overskud til at tage et fritidsjob og dermed få yderligere erfaringer
på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesministeriet har undersøgt mulighederne for, at unge, der deltager i
STU, kan tjene lidt ved et fritidsjob, uden at indtægten herfra skal trækkes fra i
kontanthjælpen.