Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del
Offentligt
1384212_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
26. juni 2014
J.nr. 2014-4276
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. juni 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
407 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Jakob Engel-Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 407:
”Ministeren
bedes redegøre for processen omkring den tværministerielle styre-
gruppe, der er omtalt i Arbejdsmarkedsstyrelsens rapport "Status for Arbejdsmar-
kedsstyrelsens tilsyn med A-kasser og kommuner 2012", hvor der på side 18-19
står, at styregruppens arbejde forventes afsluttet i foråret 2013, mens der i "Status
for Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med A-kasser og kommuner 1. halvår 2013"
på side 16-17 står, at styregruppens arbejde har indgået som element i aftalerne om
den kommunale økonomi for 2014, men at styregruppens arbejde fortsætter frem
mod forhandlingerne om kommunernes økonomi
for 2015.”
Endeligt svar:
Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015
nedsatte Finansministeriet (Digitaliseringsstyrelsen) i december 2011 en tværmini-
steriel styregruppe med deltagelse af bl.a. KL, Udbetaling Danmark, Social- og In-
tegrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Digitaliseringsstyrelsen var se-
kretariat for gruppen. På Beskæftigelsesministeriets område var fokus på ydelserne
barsels- og sygedagpenge og kontanthjælp.
Styregruppens arbejde resulterede i rapporten
Analyse af socialt snyd og fejludbeta-
linger
i oktober 2012. Rapporten indeholder en kortlægning af kommunernes sags-
behandling og kontrolindsats i forhold til sociale ydelser, herunder de typiske årsa-
ger til fejludbetalinger. Det er denne styregruppe og dette arbejde, der er omtalt i
Arbejdsmarkedsstyrelsens statusrapport for 2012.
På baggrund af den gennemførte analyse besluttede regeringen i oktober 2012 at
igangsætte et supplerende tværministerielt analysearbejde med henblik på at udar-
bejde forslag til en mere sammenhængende indsats for mere Effektiv Sagsbehand-
ling og Kontrol (ESK) på de sociale ydelsesområder.
Formålet med ESK-samarbejdet var at udarbejde et beslutningsgrundlag, der kon-
kretiserede analysen om socialt snyd og fejludbetalinger for derved at forbedre og
effektivisere indsatsen mod socialt snyd og fejludbetalinger på tværs af stat og
kommuner. Arbejdet blev endnu en gang organiseret under en tværministeriel sty-
regruppe (ESK-styregruppen) med deltagelse af KL og Udbetaling Danmark. Det
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
er denne styregruppe, der er omtalt i Arbejdsmarkedsstyrelsens statusrapport for 1.
halvår 2013.
Arbejdet i regi af ESK-styregruppen resulterede i første omgang i rapporten
Effek-
tiv sagsbehandling og kontrol,
som blev offentliggjort i december 2013. På bag-
grund af rapporten blev der igangsat en række konkrete indsatser samt yderligere
analyser, som blev forankret i den allerede etablerede ESK-styregruppe. Der er tale
om initiativer til at forbedre sagsbehandling og kontrol på kommunernes og Udbe-
taling Danmarks ydelsesområder. Gennemførelsen af en del af disse indsatser og
analyser er samtidig aftalt mellem regeringen og kommunerne i aftalen om kom-
munernes økonomi for 2014.
I forlængelse heraf har ESK-styregruppen i foråret 2014 gennemført analyser af
mulighederne for konsolidering af kontrolindsatsen vedrørende sociale ydelser.
Arbejdet er indgået i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2015, hvor
det blandt andet er blevet aftalt at oprette en dataenhed i regi af Udbetaling Dan-
mark, der skal sikre et bedre grundlag og forpligtende samarbejde vedrørende kon-
trol med sociale ydelser, herunder på de kommunale ydelsesområder.
I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 blev det ligeledes
aftalt at oprette en ny fællesoffentlig styregruppe for fejludbetalinger og kontrol,
der bl.a. skal formulere strategiske pejlemærker for udviklingen på området, koor-
dinere indsatsen og følge op på aftalte initiativer og afledte økonomiske konse-
kvenser. I den forbindelse ophører ESK styregruppen.
Som det fremgår, har der således løbende i flere forskellige fora været arbejdet med
at begrænse socialt snyd og fejludbetalinger samt muligheder for at effektivisere og
kontrollere udbetalingerne af sociale ydelser.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2