Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del
Offentligt
1384415_0001.png
26. juni 2014
J.nr. 14-3035718
Til Folketinget
Beskæftigelsesudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 390 af 28. maj 2014 (alm. del).
Morten Østergaard
/ Thomas Monefeldt og Claus F. Houmann
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384415_0002.png
Spørgsmål
Ministrene bedes kommentere henvendelse af 30. april 2014 fra 3F Rymarken om løn- og
social dumping, jf. BEU alm. del
bilag 231.
Svar
Først og fremmest vil jeg gerne udtrykke fuld forståelse for den ærgerlige situation, som
de litauiske kvinder er havnet i.
Jeg mener dog ikke, at svaret er at ændre på arbejdsgivernes mulighed for
uden løn-
modtagerens forudgående accept
at forskudsregistrere skattefradrag til SKAT.
Således letter denne mulighed dagligdagen for arbejdstagere i Danmark. Samtidig sikrer
det hurtigere sagsbehandlingstider, og gør det enklere og hurtigere for virksomhederne at
ansætte udenlandsk arbejdskraft. Endvidere muliggør det en mere effektiv opgaveløsning
i SKAT.
Det skal understreges, at arbejdstageren
når behandlingen er afsluttet hos skattemyn-
dighederne
har indsigelsesret overfor disse forskudsregistreringer forud for, at det ende-
lige skattekort kan rekvireres af arbejdsgiveren.
Derudover kan jeg oplyse, at SKAT i et vist omfang udsøger borgere, der har store fra-
drag, med henblik på, at de skal dokumentere, at de er berettiget til fradraget, jf. mit svar
til SAU på spørgsmål 362, 2014 vedrørende fradragsloft.
Der udstedes ikke skattekort til udenlandske arbejdstagere uden foregående kontrol. Kon-
trollen går ud på at sikre, at den nødvendige dokumentation er indsendt til SKAT. An-
modningerne om skattekort sker som altovervejende hovedregel efter modtagelse af et
særskilt skema, som er påtrykt den nødvendige vejledning, og giver oplysning om den
dokumentation, der er nødvendig for at SKAT kan udarbejde skattekortet. Skemaet fin-
des på hhv. dansk, tysk, engelsk, litauisk, polsk og rumænsk.
Arbejdstageren hæfter for evt. restskat, der måtte følge af forskudsregistrering af for store
skattefradrag. Det følger af, at forskudsregistrering af for store fradrag kommer arbejds-
tageren til gode i form af for lav initial skattebetaling. Arbejdsgiveren hæfter for evt. ikke-
indbetalt A-skat.
Situationer som den, de litauiske kvinder er havnet i, må i stedet fanges af den løbende
kontrol. I den forbindelse vil jeg gerne gøre opmærksom på de fælles social dumping
aktiviteter mellem Arbejdstilsynet og Politiet og SKAT. Fra SKAT side er der fokus på, at
både den danske hvervgiver og eventuel udenlandske ansatte afregner korrekt skat. Kon-
troller er efter min opfattelse den mest effektive måde til at sikre, at arbejdsgivere over-
holder gældende regler for udenlandsk arbejdskraft. Det er i øvrigt min opfattelse, at der
er et velfungerende samarbejde mellem de tre myndigheder.
Det er vanskeligt for SKAT at kontrollere, hvorvidt en lønseddel er falsk, da det kræver
kendskab til, hvorvidt den faktisk arbejdede tid afviger fra den registrerede. Samtidig vil
Side 2 af 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384415_0003.png
det for fastlønnede personer gælde, at der godt kan udbetales løn for færre timer, end der
faktisk arbejdes. I forhold til arbejdstid har myndighederne navnlig en rolle i forhold til at
sikre, at lovgivning vedr. bl.a. arbejdstid og hviledage overholdes.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard
Side 3 af 3