Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
375 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
28. maj 2014
J.nr. 2014-0025963
Spørgsmål nr. 375:
”Fagbladet 3F oplyste den 9. maj, at et af deres medlemmer er blevet visiteret til
fleksjob på 40 minutter om ugen. Den 8. maj oplyste FOA´s fagblad om, at en
kommune forsøgte at finde fleksjob til et af deres medlemmer på 15 minutter om
ugen. Ministeren bedes oplyse, om fleksjob med under 2 timer ugen er en tilsigtet
del af reformen, og - såfremt det ikke er tilfældet - hvad ministeren da vil gøre, for
at forhindre kommunerne i at visitere til fleksjob med så begrænset arbejdstid?”
Endeligt svar:
Uden at kunne gå ind i de konkrete sager lyder et fleksjob på fx 40 minutter om
ugen som meget kort tid, og jeg vil godt slå fast, at det ikke var intentionen med re-
formen af førtidspension og fleksjob, at kommunerne skulle tælle minutter.
Samtidig er det vigtigt at holde fast i, at der ikke er en fast nedre timegrænse i reg-
lerne for fleksjob. En af intentionerne med reformen var således netop, at borgere
med en meget begrænset arbejdsevne fremover også skulle have mulighed for at
blive en del af arbejdsfællesskabet via et fleksjob på få timer om ugen.
Borgere, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, kan dog samtidig kun
blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne kan ud-
vikles inden for en rimelig periode. Det fremgår således klart af reglerne, at hvis
det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, så skal en borger til-
kendes førtidspension.
Det er kommunen, der i den enkelte sag skal foretage en konkret vurdering af, om
en borger har mulighed for at udvikle en meget begrænset arbejdsevne inden for en
rimelig periode. Hvis der i en konkret sag er utilfredshed med kommunens afgørel-
se, er der mulighed for at bringe sagen videre i ankesystemet.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen