Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del
Offentligt
1385082_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. juni 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 368
(BEU alm. del), som hermed endeligt besvares. Beskæftigelsesudvalget har modta-
get en foreløbig besvarelse på spørgsmålet.
30. juni 2014
J.nr. 2014 - 4436
Spørgsmål nr. 368:
”I
forlængelse af samråd d.d. om DONG Energy projektet i Fredericia, jf. BEU
alm. del samrådsspørgsmål AE, bedes ministeren oplyse følgende: Det pågældende
olieseparationsanlæg i Fredericia er efter udbud blevet tildelt det amerikanske sel-
skab CB&I. Det er en del af CB&I’s egne standardudbudsbetingelser at kræve
eventuelle voldgifter afgjort ved amerikanske domstole. Dette afviger fra danske
standardbetingelser (AB92) og har muligvis medvirket til, at nogle danske virk-
somheder har afstået fra at afgive tilbud. Ministeren bedes på denne baggrund op-
lyse, om det er sædvanligt og i overensstemmelse med dansk ret, at tvistigheder
vedrørende et projekt i Danmark afgøres i udlandet, fx i USA?”
Endeligt svar:
Jeg har indhentet bidrag til besvarelsen af spørgsmål nr. 368 (BEU alm. del.) hos
Klima, Energi og Bygningsministeriet og Justitsministeriet:
Klima-, energi- og bygningsministeriet har i den anledning fremsendt følgende bi-
drag om AB92:
”AB 92 (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge-
og anlægs-
virksomhed) er standardaftalevilkår for entreprisearbejder, og er et privatretligt do-
kument udarbejdet af byggeriets parter. AB 92 indeholder bl.a. bestemmelser om
ansvar, tid, betaling og værneting. AB 92 finder kun anvendelse i det omfang, det
er aftalt mellem parterne til en entrepriseaftale. AB 92 anvendes ved størstedelen af
alle byggerier i Danmark. Parterne kan vælge at aftale fravigelser til AB 92, og det-
te sker i vidt omfang i praksis.”
Justitsministeriet har fremsendt følgende bidrag:
”Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det bl.a. vedrører mu-
ligheden for i civile sager at indgå aftaler om, ved hvilket værneting en sag
skal afgøres, eller aftaler om, at en sag skal afgøres ved voldgift.
Justitsministeriet kan i den forbindelse generelt oplyse, at parter har mulig-
hed for at indgå aftaler om, ved hvilket værneting en sag skal behandles,
herunder at sagen skal behandles ved en udenlandsk domstol.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter retsplejelovens § 245, stk. 1, kan parterne således aftale, ved hvilken af
flere ligeartede retter en sag skal afgøres. I sager om forbrugeraftaler er en
forudgående aftale om værneting ikke bindende for forbrugeren, jf. retspleje-
lovens § 245, stk. 2.
Retsplejelovens § 247, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at i sager, der er omfattet af
en international overenskomst, som er gennemført i dansk ret ved lov om
EF-domskonventionen m.v. eller lov om Bruxelles I-forordningen m.v., her-
under ved bekendtgørelse i medfør af de nævnte love, anvendes overens-
komstens værnetingsregler.
Bruxelles I-forordningen finder anvendelse på det civil- og handelsretlige
område, uanset domsmyndighedens art, jf. forordningens artikel 1, 1. pkt.
Den nærmere afgrænsning af forordningens anvendelsesområde er fastlagt i
forordningens artikel 1, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2.
Det følger af forordningens artikel 23, stk. 1, 1. pkt., at såfremt parterne i til-
fælde, hvor mindst en af dem har bopæl på en medlemsstats område, har af-
talt, at en ret eller retterne i en medlemsstat skal være kompetente til at på-
kende allerede opståede tvister eller fremtidige tvister i anledning af et be-
stemt retsforhold, er denne ret eller retterne i den pågældende medlemsstat
kompetente. Medmindre parterne har aftalt andet, er denne ret eller disse ret-
ter enekompetente, jf. forordningens artikel 23, stk. 1, 2. pkt. Artikel 23, stk.
1, litra a-c, fastlægger en række krav til udformningen af værnetingsaftaler,
herunder at aftalen skal være indgået skriftligt eller mundtligt med skriftlig
bekræftelse, jf. stk. 1, litra a.
Det bemærkes, at ovennævnte forordning erstattes af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes
kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det ci-
vil- og handelsretlige område (omarbejdet Bruxelles I-forordning), som er
gennemført ved lov nr. 518 af 28. maj 2013. Den omarbejdede Bruxelles I-
forordning finder anvendelse i sager, som er anlagt den 10. januar 2015 eller
senere, jf. lovens § 3, stk. 2.
Det kan desuden oplyses, at parter har mulighed for at aftale, at en sag skal
afgøres ved voldgift. Reglerne om adgangen til at lade sager afgøre ved
voldgift som alternativ til domstolsbehandling findes i voldgiftsloven.
Efter voldgiftslovens § 1, stk. 1, gælder loven for voldgift, herunder interna-
tional voldgift, der finder sted her i landet. Reglerne i voldgiftslovens § 4,
kapitel 2, § 16, stk. 4, 2. pkt., og § 27, stk. 1, finder imidlertid også anven-
delse på voldgift, der finder sted i udlandet, og når det endnu ikke er fastlagt,
hvor voldgiften skal finde sted, jf. voldgiftslovens § 1, stk. 2. Efter voldgifts-
lovens § 1, stk. 4, finder lovens kapitel 9 også anvendelse på anerkendelse
og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser, der er afsagt i udlandet.
Efter voldgiftslovens § 4 har domstolene ingen kompetence i tvister, som
skal afgøres ved voldgift, ud over, hvad der følger af denne lov.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Voldgiftslovens kapitel 2 indeholder bl.a. følgende regler om muligheden for
at indgå voldgiftsaftaler:
Efter voldgiftslovens § 6 kan tvister i retsforhold, som parterne har fri rådig-
hed over, afgøres ved voldgift, medmindre andet er bestemt.
Efter voldgiftslovens § 7, stk. 1, kan parterne aftale voldgift for allerede op-
ståede tvister eller fremtidige tvister i anledning af et bestemt retsforhold i
eller uden for kontraktforhold. En voldgiftsaftale kan være en voldgiftsklau-
sul i en kontrakt eller en separat aftale, jf. stk. 1, 2. pkt. Efter lovens § 7, stk.
2, er en voldgiftsaftale i sager om forbrugeraftaler, der er indgået før tvisten
opstod, ikke bindende for forbrugeren.
Efter voldgiftslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., afvises retssager om tvister, der efter
aftale mellem parterne skal afgøres ved voldgift, efter påstand fra domstole-
ne, medmindre voldgiftsaftalen er ugyldig, eller voldgiftsaftalen af andre
grunde ikke kan gennemføres. Under en retssag, der er anlagt efter, at tvisten
er indbragt for en voldgiftsret, kan domstolene, for så vidt angår spørgsmålet
om, hvorvidt tvisten hører under voldgiftsrettens kompetence, dog kun tage
stilling til, om tvisten efter sin art kan afgøres ved voldgift, jf. voldgiftslo-
vens § 8, stk. 1, 2. pkt.
Herudover følger det af voldgiftslovens § 38, stk. 1, at en voldgiftskendelse,
der er afsagt her i landet eller i udlandet, har bindende virkning her i landet
og kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse
af domme, jf. dog § 39.
Voldgiftslovens § 39 angiver, under hvilke omstændigheder anerkendelse el-
ler fuldbyrdelse af en voldgiftskendelse, der er afsagt her i landet eller i ud-
landet, kan nægtes.”
Jeg kan henholde mig til Klima-, Energi- og Bygningsministeriets samt Justitsmi-
nisteriets oplysninger.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
3