Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del
Offentligt
1371637_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
366 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jørgen
Arbo-Bæhr (EL).
21. maj 2014
J.nr.
Spørgsmål nr. 366:
”Ministeren bedes på baggrund af en artikel i Information Weekend den 3.- 4. maj
2014: ”Au pair pige får afslag på ophold i Danmark, fordi hun har en kæreste”
redegøre for, hvordan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan vurdere,
om en au pair pige skal have inddraget sin opholdstilladelse, fordi hun får en
kæreste i Danmark?”
Endeligt svar:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har til brug for besvarelsen oplyst
følgende:
”En au pair får ikke inddraget sin opholdstilladelse, fordi den pågældende får en
kæreste i Danmark.
En au pair-tilladelse kan inddrages, hvis de grundlæggende betingelser for
opholdstilladelsen ikke overholdes. Eksempler på disse betingelser er, at en au pair
skal bo hos værtsfamilien, at en au pair skal have eget værelse, samt at en au pair
skal udføre opgaver for familien minimum 3 og maksimum 5 timer om dagen, og
minimum 18 og maksimum 30 timer om ugen. En au pair-tilladelse vil også blive
inddraget, hvis au pair-kontrakten opsiges af enten au pair-personen eller
værtsfamilien.
En ansøgning om opholdstilladelse som au pair kan ikke imødekommes, hvis der er
et eller flere momenter i sagen, der taler for, at formålet med au pair-ordningen
ikke opfyldes. Der er tale om en samlet og individuel vurdering fra sag til sag.
Oplysning om, at en au pair-ansøger har en kæreste i Danmark, kan indgå i
vurderingen, ligesom oplysninger om blandt andet ansøgerens begrundelse for at
komme til landet og ansøgerens hidtidige ophold i Danmark.”
Jeg kan henholde mig hertil, idet Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
grundet reglerne om tavshedspligt ikke har kommenteret den konkrete sag
nærmere. Såfremt spørgeren ønsker en redegørelse for den konkrete sag, skal jeg
henvise spørgeren til at fremsætte spørgsmål herom med henblik på fortrolig
besvarelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2