Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
365 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
6. juni 2014
J.nr. 2014-3700
Spørgsmål nr. 365:
”Såfremt
man selvforskyldt mister sit job som seniorjobber, kan man helt miste
retten til seniorjob, hvilket kan synes som end hårdere sanktion end andre
borgere i situationer, som man med rimelighed kan sidestille hermed, vil blive
stillet overfor.
Ministeren bedes på denne baggrund redegøre for (rets-)praksis for seniorjobbere
for så vidt angår følgende spørgsmål:
–
hvornår straffes en selvforskyldt afskediget seniorjobber på samme måde
som andre ledige?
–
hvornår mister seniorjobberen i en sådan situation tillige retten til seniorjob?
–
mener ministeren, at en sådan forskelsbehandling er i overensstemmelse
med ånden i loven om seniorjob?
–
hvilke ændringer af loven skal foretages, hvis loven skal sikre, at seniorjobbere
ikke er mere udsatte end almindeligt ansatte ved sådanne fyringer?”
Endeligt svar:
Seniorjob er en særlig ordning, som blev indført med Velfærdsaftalen i 2006 i for-
bindelse med afskaffelsen af ordningen om forlænget dagpengeret.
Målgruppen for personer i seniorjob svarer til målgruppen for den daværende ret til
forlængede dagpenge og giver således ældre medlemmer af en arbejdsløshedskasse
mulighed for ansættelse i kommunen på overenskomstmæssige vilkår. Der er nær-
mere bestemt tale om personer tilmeldt efterlønsordningen, som på det tidspunkt,
hvor de opbruger retten til dagpenge, maksimalt har 5 år tilbage, før de når efter-
lønsalderen, og som herefter har opbrugt retten til den midlertidige arbejdsmar-
kedsydelse.
Der er derfor tale om en særlig gruppe ledige, som har garanti for ansættelse hos
kommunen på ordinære vilkår frem til efterlønsalderen, når betingelserne er op-
fyldt. Retten til et seniorjob ophører, hvis personen i seniorjob afskediges, fordi
vedkommende misligholder ansættelsen, eller hvis vedkommende fx ophører med
at betale til efterlønsordningen eller afslår et rimeligt ordinært arbejde, som er for-
midlet af jobcentret.