Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Dato: 6. juni 2014
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
Under henvisning til Folketingets Beskæftigelsesudvalgs brev af 8. maj
2014 følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forholds endelige svar på spørgsmål nr. 357 (BEU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)
Ansvarlig: mtp
Sagsnr. 2014-3993
Spørgsmål nr. 357:
”Er
det efter ministerens opfattelse i overensstemmelse med intentionerne i
lovgivningen, når en række kommunale jobcentre har fortalt Landsforenin-
gen LEV, at man finder, at undtagelsesbestemmelsen i førtidspensionslov-
givningen er uklar, og at man derfor vælger at give afslag, for hermed at
fremprovokere en række ankeafgørelser?”
Svar:
Afslag på førtidspension skal altid gives på baggrund af en konkret individuel
vurdering af den enkelte borgeres muligheder for at varetage eller blive i
stand til at varetage et arbejde, herunder fx et fleksjob.
Muligheden for at tilkende førtidspension til personer, hvor det er åbenbart
formålsløst at udvikle arbejdsevnen, er ikke ændret i forhold til tidligere gæl-
dende regler, og kan således ikke begrunde, hvorfor nogle kommunale job-
centre skulle mene, at reglerne på dette område er blevet mere uklare.
Det vil være i strid med reglerne og selvfølgelig uacceptabelt, hvis kommu-
nerne giver afslag på førtidspension alene med det formål at fremprovokere
en række ankeafgørelser.
Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på BEU alm. del
–
nr. 350, der omhand-
ler ministeriets vejledning af kommunerne i forbindelse med vedtagelsen af
lovforslaget, der udmønter reformen af fleksjob og førtidspension.