Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del
Offentligt
1434636_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. april 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
345 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia
Adelsten (DF).
Spørgsmål nr. 345:
12. december 2014
J.nr. 2014-3737
”Hvor meget ville statskassen spare i kontanthjælp og dagpenge, hvis de 90.000
stillinger, der i dag er besat med østeuropæere, i stedet var besat med dansk ar-
bejdskraft?”
Endeligt svar:
Det er grundlæggende ikke retvisende at antage, at en given reduktion i antallet af
udenlandske arbejdstagere i Danmark vil medføre et tilsvarende fald i antallet af
ledige danskere. Det skal blandt andet ses i lyset af, at antallet af job ikke er en gi-
ven størrelse uafhængig af arbejdsstyrken.
Som udgangspunkt vil en øget arbejdsstyrke også medføre øget beskæftigelse,
jf.
Finansredegørelse 2014.
En større befolkning i Danmark medfører også større ef-
terspørgsel. Adgang til udenlandsk arbejdskraft kan endvidere indebære, at en ræk-
ke varer og tjenester bliver billigere til gavn for danske husholdninger og virksom-
heder. Lavere priser øger velstanden og bidrager til, at forbrug og investeringer
øges. Derigennem øges også det samlede antal job. Tilstedeværelsen af udenlandsk
arbejdskraft i Danmark indebærer således ikke et modsvarende fald i antallet af be-
skæftigede danskere.
Det er tidligere vurderet, at østeuropæiske statsborgere i Danmark har haft en om-
trent neutral virkning på de offentlige finanser,
jf. svar på Finansudvalgets
spørgsmål 69 af 6. november 2013.
Arbejdstagere fra de østeuropæiske lande er omfattet af EU's regler om arbejds-
kraftens fri bevægelighed. I løbet af året 2013 var der 82.200 EU-borgere fra Øst-
europa, der havde en kortere eller længere periode med beskæftigelse i Danmark,
heraf havde ca. 50 pct. ikke registreret bopæl i Danmark. Østeuropa er i denne
sammenhæng afgrænset til EU-medlemslandene Estland, Letland, Litauen, Polen,
Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Slovenien, Slovakiet, Tjekkiet og Kroatien.
Opgjort på fuldtidsbasis svarede beskæftigelsen blandt østeuropæiske EU-borgere i
Danmark i 2013 til omkring 36.800 fuldtidsbeskæftigede, hvoraf ca. 10.000 ful-
tidsbeskæftigede ikke havde registreret bopæl i landet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En del af de beskæftigede østeuropæiske statsborgere har været i Danmark før de
nævnte lande kom med i EU, svarende til ca. 4.000 fuldtidsbeskæftigede. Disse
4.000 vil i denne sammenhæng kunne betragtes på lige fod med danskere. Der kan
således beregningsmæssigt tages udgangspunkt i 22.800 fuldtidsbeskæftigede med
bopæl i Danmark og 10.000 fuldtidsbeskæftigede pendlere. Det drejer sig således
om 32.800 fuldtidsarbejdspladser.
Det er som nævnt grundlæggende urealistisk at antage, at en given reduktion i an-
tallet af udenlandske arbejdstagere i Danmark vil medføre et tilsvarende fald i an-
tallet af ledige danskere. Følgende er derfor et rent og skær stilistisk regneeksem-
pel, hvor det ikke-plausibelt antages, at de 32.800 arbejdspladser bliver besat af
dansk arbejdskraft. Desuden antages, at arbejdskraften bliver fordelt på 75 pct., der
kommer fra arbejdsløshedsdagpenge, og 25 pct., der kommer fra kontanthjælp.
Dette tænkte regneeksempel vil isoleret set give en besparelse på 5,9 mia. kr., for-
delt på ca. 4,9 mia. kr. i dagpenge og ca. 1 mia. kr. i kontanthjælp. Med en alterna-
tivløn for dagpengemodtagere på knap 324.000 kr. og for en kontanthjælpsmodta-
ger på godt 294.000 kr., vil et sådant regneeksempel give en styrkelse af de offent-
lige finanser på ca. 3,2 mia. kr., når der tages højde for skat og tilbageløb via af-
giftssystemet. Der er i regnestykket taget højde for, at en stor del af de herboende
østeuropæiske arbejdere vil være berettiget til sociale ydelser.
Der er ikke fuld information om de faktiske løn- og arbejdsvilkår for de nuværende
østeuropæiske arbejdere, herunder om den foreslåede gennemsnitsløn er repræsen-
tativ for den nuværende arbejdsindsats og produktion.
Ovenstående stilistiske regneeksempel skønnes ikke at være et realistisk scenarie.
Regneeksemplet hviler på en række antagelser om substitution, som ikke umiddel-
bart kan forventes at være realistiske. Det vurderes ikke, at en reduktion i antallet
af arbejdstagere fra Østeuropa vil medføre en tilsvarende reduktion i ledigheden,
bl.a. som følge af forskelle i kvalifikationer og det forhold, at der altid har eksiste-
ret ledighed uafhængigt af mulighederne for arbejdskraftindvandring.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2