Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del
Offentligt
1396921_0001.png
Notat
5. september 2014
Litteraturgennemgang vedr. effekter af løntilskuds-
ordningen
J.nr. 2014-4391
På baggrund af spørgsmål nr. 340 er der foretaget en litteraturgennemgang blandt
både national og international litteratur på området. Gennemgangen bygger på litte-
ratur, der anvender kvantitative metoder til at måle effekten.
Første del af svaret omhandler individeffekterne af løntilskudsordningen, hvor der
foreligger relativ stærk evidens for konklusionerne. Individeffekterne dækker over
den samlede nettovirkning af løntilskudsordningen dvs. både om ordningen fast-
holder borgere længere tid på offentlige ydelser (fastholdelseseffekt) og om ord-
ningen påvirker sandsynligheden for at tilgå ordinær beskæftigelse (programef-
fekt). Typisk er motivationseffekten, der dækker over ændret adfærd ved udsigten
til at skulle påbegynde et aktiveringsforløb, ikke inkluderet.
Anden del berører spørgsmålet omkring fortrængningseffekter af løntilskudsord-
ningen. Fortrængningseffekter er således en afledt effekt, der berører andre indivi-
der end det pågældende individ, der berøres af ordningen.
Der fremkom i litteraturgennemgangen ikke studier, der undersøgte den totale sam-
fundsøkonomiske virkning af løntilskudsordningen, altså inkl. individ- og for-
trængningseffekt.
Individeffekter
Generelt foreligger der stærk evidens for positive individeffekter af løntilskud til
ansættelse i private virksomheder i både dansk og international litteratur. Dette
gælder både i forhold til at få de ledige hurtigere tilbage i ordinær beskæftigelse
samt i forhold til at fastholde beskæftigelse efterfølgende
1
. Individeffekten dækker
her nettoeffekten over både fastholdelses- og programeffekt. Motivationseffekten
er generelt positiv på tværs af indsatser.
Effekterne af løntilskud til ansættelse i det offentlige er mere uklare. For stærke le-
dige er der evidens for at løntilskud til ansættelse i det offentlige samlet set fasthol-
der borgerne på ydelsen i længere tid. For mere udsatte ledige tyder forskningen på
positive individeffekter af løntilskud til ansættelse i det offentlige.
Fortrængningseffekter
Modsat individeffekterne er det relativt vanskeligt at afgøre, om løntilskudsordnin-
gen fortrænger ordinære job. Der findes derfor kun få undersøgelser, som har be-
1
Se
www.jobeffekter.dk
for effektstudier, der behandler spørgsmålet omkring nettoeffekter
af løntilskudsordningen eller Gravesen, ”Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsat-
te ledige”, SFI 2012 for et længere litteraturreview af både danske og internationale studier.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396921_0002.png
lyst omfanget af fortrængning af ordinær beskæftigelse som følge af løntilskud på
det danske arbejdsmarked.
I en analyse fra Rambøll tilbage fra 2005
2
var vurderingen, at der kun kunne påpe-
ges forekomst af fortrængning i meget begrænset omfang,
jf. tabel 1.
Her vises det,
at merbeskæftigelses- og rimelighedskravet med har været overholdt i 87 pct. af de
undersøgte løntilskudsforløb. Og kun overtrådt i meget lille omfang. Dette gælder
både for løntilskud til ansættelse i offentlig og privat virksomhed. Det vurderes
dog, at kvaliteten af studiet er mangelfuldt, da det baseres på en spørgeskemaun-
dersøgelse, hvor lederne vurderer om merbeskæftigelses- og rimelighedskravet har
været overholdt. Generelt vurderes spørgeskemaanalyser ikke at være særlig påli-
delige i denne sammenhæng, dels på grund af at lederne kan have incitamenter til
at undervurdere fortrængningseffekterne, dels fordi lederne kan have svært ved at
vurdere den kontrafaktiske situation.
En undersøgelse fra AKF fra 2010
3
, som dog udelukkende ser på løntilskud i
små private virksomheder, understøtter denne vurdering. Analysen finder ingen
tegn på, at privat løntilskud fortrænger ordinært ansatte. Faktisk vurderes løntilskud
at øge den ordinære beskæftigelse med ca. 0,26 jobs pr. forløb. Det skyldes bl.a.
ifølge undersøgelsen, at ca. 40 pct. af personerne i et løntilskud bliver ansat på or-
dinære vilkår efterfølgende.
Samme forfattere har udfærdiget et studie fra 2013
4
, der omhandler fortrængning
på kommunale arbejdspladser. Studiet konkluderer, at brugen af løntilskud i gen-
nemsnit ikke påvirker antallet af ordinært ansatte på kommunale arbejdspladser.
Det dækker over, at brug af løntilskud øger afgangen af ordinært ansatte signifikant
7-13 måneder efter brug, men det opvejes af en positiv effekt på tilgangen af ordi-
nært ansatte, der dog ikke er signifikant forskellig fra nul.
Der er ligeledes relativt få internationale studier der undersøger problemstillingen
omkring fortrængning af løntilskudsordningen.
Dahlberg og Forslund (2005)
5
finder igennem en regional paneldataanalyse på
svenske kommuner, at 2/3 af løntilskud til ansættelse i det offentlige fortrænger or-
dinært beskæftigede. Undersøgelsen er udført i perioden fra 1987 til 1996.
Kangasharu (2007)
6
og Bishop og Montgomery (1993)
7
viser, at brugen af private
løntilskudsforløb øger den ordinære beskæftigelse i virksomhederne, som også ana-
Rambøll Management: ”Undersøgelse af mulig fortrængning af ordinært ansatte ved brug
af aktivering
med løntilskud”. December 2005.
3
Rotger, Gabriel Pons m.fl. ”The Effect of a Wage Subsidy on Employment in the Subsi-
dies Firm”. Working Paper, Oktober 2010. AKF. Kbh.
4
Rotger, Gabriel Pons, Kiil “Effekter af løntilskud på kommunale arbejdspladser” KORA
2013
5
Dahlberg, M & A. Forslund, 2005. Direct Displacement Effects of Labour Market Pro-
grammes,Scandinavian Journal of Economics, 107(3), 475-494.
6
Kangasharu, A, 2007, Do wage subsidies increase employment in subsidized firms, Eco-
nomica, 74, 51-67.
2
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396921_0003.png
lysen fra AKF indikerede. Helt præcist estimerer disse to studier at beskæftigelsen
øgedes med ca. 10 pct. mere end antallet af løntilskudsjob ville betinge.
Desuden forefindes et tysk studie, Hujer m.fl. (2002)
8
, der behandler spørgsmålet
om fortrængning effekter af løntilskud. Dette studie baseres dog på en relativt lille
datamængde og finder ingen hverken positive eller negative fortrængningseffekter.
Tabel 1. Effektoversigt af fortrængningsstudier
Studier
Land
Effekt Privat
løntilskud
Rotger, Gabriel
Pons m.fl. (2010)
Rambøll (2005)
Rotger, Gabriel
Pons, Kiil (2013)
Dahlberg & Fors-
lund (2005)
Kangasharu (2007)
Hujer m.fl. (2002)
Danmark
Danmark
Danmark
Sverige
Finland
Tyskland
USA
+
0
+
+
(-)
(-)
0
-
Effekt offent-
lig løntilskud
Effekt uspe-
cificeretløn-
tilskud
Bishop &
Montgomery
(1993)
Anmærkning: Et ’+’ indikerer, at den samlede beskæftigelse forøges mere end antallet af
løntilskudsjob (det modsatte af fortrængning), mens et ’-’ angiver at der finder fortræng-
ning sted. Er effektangivelsen i parentes skyldes det at det ikke er muligt at afgøre om den
samlede effekt af indsatsen er signifikant.
Samlet set tyder det ikke på, at løntilskud til ansættelse i private virksomheder for-
trænger ordinær beskæftigelse, men det bemærkes, at der fortsat er begrænset litte-
ratur på området.
Hvad angår løntilskud til ansættelse i det offentlige er litteraturen for begrænset,
samt har for usikre konklusioner til at udtale sig om, hvorvidt der er indikationer på
fortrængning.
7
Bishop, J. H. & M. Montgomery, 1993, Does the Targeted Jobs Tax Credit Create Jobs at
Subsidized Firms?, Working paper, Cornell University.
8
Hujer, R. M. Caliendo & D. Radic, 2002, Estimating the Effects of Wage Subsidies on the
Labour Demand in West-Germany using IAB Establishment Panel, Working paper, J.W.
Goethe-Universitet, Frankfurt.
3