Indledning

Jeg vil gerne starte med at besvare spørgsmål Y og Æ samlet, dade hænger tæt sammen. Herefter vil jeg besvare de øvrige sam-rådsspørgsmål.

Spørgsmål Y og Æ

Spørgsmål Y:Med baggrund i den netop offentliggjorte udredning om løntil-skud og praktik for ledige ønskes en redegørelse for årsagernetil, at kommunerne har svigtet så alvorligt, som det fremgår afudredningen? Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at svigtetstoppes?Spørgsmål Æ:Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at merbeskæftigelseskravet/rimelighedskravet overholdes?Det har jo vist sig at være en rigtig god idé, at vi satte denne un-dersøgelse i gang. For den viser, at der er fejl i for mange sagerog – endnu værre – at der i 8 ud af 111 sager er tvivl om, hvor-vidt den ansatte i løntilskud går ind og fortrænger eller erstatterordinære ansatte.Lad mig understrege, at det for mig er heltafgørende, at der erordentlige rammer for den virksomhedsrettede indsats. Lovgiv-ningen skal overholdes, så de virksomhedsrettede tilbud ikke for-trænger ordinært ansatte.Der findes i dag regler, som skal forhindre både misbrug og for-trængning af ordinært ansatte. Det gælder fx merbeskæftigelses-og rimelighedskravet, samt at der altid skal en medarbejderre-præsentant ind over, inden jobcenteret/anden aktør godkender ogbevilger tilskudsstillinger.

Derfor er det også uacceptabelt, at kommunerne har svigtet deresforpligtelse til at sørge for, at dokumentationen er i orden, i detomfang som Ankestyrelsens undersøgelse har vist.Samtidig vil jeg gerne understrege, at jeg mener, at det er megetvigtigt, at tillids- eller medarbejderrepræsentanten på virksomhe-den inddrages, før jobcenteret godkender tilskudsstillingen.Derfor vil jeg også gerne sende det klare signal, atpå dette punkter det også centralt, at kommunerne har styr på sagsbehandlingenog lever op til kravene i lovgivningen. Tillids- og medarbejderre-præsentanternes inddragelse er et vigtig værn mod at undgå for-trængning af ordinær arbejdskraft.Jeg har som opfølgning på Ankestyrelsens undersøgelse bedtStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om at haveekstra fokus på kommunernes administration af virksomheds-praktik og løntilskud.STAR har på den baggrund udsendt et brev mandag den 24.marts til alle landets kommuner, hvor det indskærpes over forkommunerne, at de fremadrettet skal sikre en korrekt sagsbe-handling af ordningerne.Herudover vil styrelsen anmode de kommunale revisorer om, atrevisionen som et særligt tema i 2015 skal se på kommunernesadministration af tilbud med løntilskud og virksomhedspraktik.Jeg kan desuden oplyse, at der fremadrettet arbejdes på et lands-dækkende digitalt sagsbehandlingssystem til administration afløntilskud og virksomhedspraktik, som forventes klar inden ud-gangen af 2015.Systemet vil erstatte det nuværende blanketsystem og samtidig istørst mulige udstrækning indhente oplysninger fra eksisterenderegistre til sikring af den nødvendige dokumentation i forhold tilansøgnings- og godkendelsesprocedurer.Det er forventningen, at denne digitale løsning vil løse mange afde administrative dokumentations problemer, som Ankestyrel-sens undersøgelse har kortlagt.2

På den mere politiske bane vil jeg herudover gerne understrege,at det i forbindelse med en kommende beskæftigelsesreform vilvære naturligt at se på indretningen af de virksomhedsrettede til-bud, herunder særligt offentligt løntilskud, med henblik påat til-passe ordningerne, så de i endnu højere grad understøtter oghjælper de ledige i varig beskæftigelse.

Spørgsmål Z:

Hvor store er det offentliges udgifter til praktik og løntilskud,fordelt på kommuner og stat, for hvert af årene, hvor praktik ogløntilskud i den nuværende form har fungeret i beskæftigelsessy-stemet?Folketinget vedtog i 2011 en ændring af refusionssystemet forkommunernes beskæftigelsesindsats, så svaret tager derfor ud-gangspunkt i 2011. Der foreligger dog endnu ikke afsluttedekommunale regnskabstal for 2013, så 2013 og 2014 er baseret påde forventede udgifter for disse år.Ser vi først påvirksomhedspraktik,er brugen af dette redskab ik-ke forbundet med offentlige merudgifter, idet den ledige blot bi-beholder sin hidtidige ydelse.Ser vi påløntilskud,så opgøres udgiften til løntilskud som enmerudgift i forhold til den udgift, der ellers ville have været tilforsørgelse til de pågældende personer i løntilskud.De umiddelbare udgifter til løntilskud i2011varpå ca. 4,4 mia.kr. (2014-niveau), mens de ledige – hvis de ikke havde været iløntilskud – i stedet for skulle have udbetalt forsørgelse for knap4,1 mia. kr. Derfor var nettoudgiften til løntilskud -dvs. forskel-len mellem udgiften til løntilskud og den sparede udgift til for-sørgelse - ca. 340 mio. kr. i 2011.Fordeles disse udgifter på stat og kommuner, som det er ønsket ispørgsmålet, udgjorde statens andel 407 mio. kr., altså knap 70mio. kr. mere end den samlede offentlige nettoudgift. Til gen-gæld havde kommunerne en mindreudgift på 69 mio. kr.

Den kommunale mindreudgift skyldes, at kommunerne får re-funderet 50 pct. af udgifterne til løntilskud, samtidig med atkommunen ikke skal betale forsørgelsesudgifter til de ledige, derer i et løntilskudsforløb.Hvis de ledige ikke var i en løntilskudsansættelse, ville de alter-nativt være på passiv forsørgelse, hvor kommunen ville have fåetrefunderet ca. 30 pct. af forsørgelsesudgifterne.Når man sammenholder kommunernes udgifter til løntilskud medde forsørgelsesudgifter kommunerne alternativt ville have haft,hvis de ledige ikke var i en løntilskudsansættelse, ender kommu-nerne derfor med at have mindreudgifter til løntilskud.Tilsvarende er nettomerudgiften opgjort til ca. 650 mio. kr. (2014niveau) i2012.Heraf var statens andel 670 mio. kr., mens kom-munerne havde en mindreudgift på 23 mio. kr.

Spørgsmål Ø:

Hvilke konsekvenser vil det have økonomisk og beskæftigelses-mæssigt at ændre loven, så løntilskudsjob og praktik bliver et til-bud, som den ledige kan vælge, hvis han/hun finder, at det vilgavne muligheden for varigt job?Når jobcentrene giver en lediget aktivt tilbud i dag, skal det skeud fra en konkret individuel vurdering, hvor jobcentermedarbej-deren,i dialog med den ledige,skal foretage en afvejning af denlediges ønsker, erhvervserfaring og kompetencer samt de behov,der er på arbejdsmarkedet. Jobcentrene kan vælge mellem tre ty-per af tilbud: Vejledning og opkvalificering (herunder fx ordinæruddannelse), løntilskud og virksomhedspraktik.Såfremt virksomhedsrettede tilbud alene er noget, som de ledigekan vælge, så har det selvfølgelig nogle konsekvenser.I forhold til debeskæftigelsesmæssigekonsekvenser, så er detværd at nævne, at de virksomhedsrettede redskaber generelter demest effektive i forhold til at få ledige i ordinær beskæftigelse.Det gælder især privat løntilskud og virksomhedspraktik. Hvadangår offentligt løntilskud, så ved vi, at redskabet har positive ef-4

fekter for de ikke-arbejdsmarkedsparate, mens vi har kunnet kon-statere negative effekter for de arbejdsmarkedsparate ledige,hvilket skyldes, at de ledige fastholdes i lange løntilskudsforløb.Det har vi allerede søgt at imødegå ved at reducere den max. pe-riode, man kan være i offentligt løntilskud fra 1 år til 6 mdr.Såfremt ledige takker nej til et virksomhedsrettet tilbud og i ste-det modtager et tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering,vil det kunne medføre, at ledige fastholdes i ledighed, idet effek-ten af øvrig vejledning og opkvalificering for både arbejdsmar-kedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate er mindre end fx privatløntilskud.Ligeledes omfatterøvrig vejledning og opkvalificering de tilbud,som generelt har været mest kritiseret for at være meningsløs ak-tivering.I forhold til deøkonomiskekonsekvenser vil det indebære mer-udgifter at gøre de virksomhedsrettede tilbud valgfri for den ledi-ge. Det skyldes, at alternativet til løntilskud og virksomhedsprak-tik vil være vejledning og opkvalificering, som er dyrere end devirksomhedsrettede tilbud

Spørgsmål Å:

Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne af nyttejobs i kon-tanthjælpsreformen, hvad angår kontrol af kommunernes hensyntil merbeskæftigelse og rimelighed.Jeg læser spørgsmålet sådan, at der spørges til, hvilke konse-kvenser nyttejob vil have i forhold tilkontrollen af kommunernesvurdering af merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet.Det er vigtigt at holde sig for øje, at formålet med nytteindsats er,at den ledige indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykkearbejde for sin ydelse, som skaber nytte.Nytteindsats er i reglerne udmøntet som en udvidelse af virk-somhedspraktik.Ligesom ved almindelig virksomhedspraktik gælder rimelig-hedskravet som udgangspunkt for nytteindsats, hvilket betyder, at5

der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært an-satte og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansattemed løntilskud.Det lokale beskæftigelsesråd kan dog på baggrund af en ansøg-ning fra kommunen træffe afgørelse om, at rimelighedskravet ien konkret sag ikke skal gælde.Og ligesom ved almindelig virksomhedspraktik gælder der ikkeet merbeskæftigelseskrav for nytteindsats. Men det er vigtigt formig at understrege, at indholdet af de opgaver, som udføres somnytteindsatsskalligge udover det normerede niveau for opgave-løsningen hos arbejdsgiveren, hvilket også fremgår af bekendtgø-relsen.AfrundingJeg vil gerne slutte af med at gentage, at jeg er meget glad for, atvi satte denne undersøgelse i gang, da den viser et behov for atsætte fokus på kommunernes administration af de virksomheds-rettede tilbud.De virksomhedsrettede tilbud – og især privat løntilskud – ernogle af de mest effektive veje til et rigtigt job for de ledige, dade skaber den nødvendige kontakt mellem den ledige og en virk-somhed.Men det er vigtigt, at kommunerne har styr på deres administrati-on af de virksomhedsrettede tilbud og inddrager tillids- og med-arbejderrepræsentanterne, så der ikke opstår tvivl om, hvorvidtden ansatte i virksomhedspraktik eller løntilskud fortrænger ordi-nære ansatte.Derfor har jeg også handlet på baggrund af undersøgelsens resul-tater og bedt styrelsen om at indskærpe over for kommunerne, atde skal stramme op på administrationen af ordningerne samt ud-melde til kommunerne, at den kommunale revision som et særligttema i 2015 skal se på kommunernes administration af tilbud omansættelse med løntilskud og virksomhedspraktik.