Samrådsspørgsmål S-X er stillet den 25. februar 2014 efter ønske fraJørgen Arbo-Bæhr (EL).Samrådsspørgsmål SMinisteren bedes redegøre for udviklingen i Arbejdsskadestyrelsens IT-systemPROASK og herunder for følgende:Hvornår mener ministeren, at PROASK er færdig til brug i Arbejdsskadestyrelsen,og hvad vil systemet betyde for effektiviteten i sagsbehandlingen?Samrådsspørgsmål TI forlængelse af svar på BEU alm. del spørgsmål 78 bedes ministeren redegøre for,om det har nogen betydning, at Arbejdsskadestyrelsen i perioden 2010-13 har fyretsagsbehandlere.Samrådsspørgsmål UHvad har det betydet for sagsbehandlingen, at PROASK ikke fungerer?Samrådsspørgsmål VHar ministeriet i forlængelse af bevillinger på aktstykker holdt Finansudvalget ori-enteret om udgifterne til PROASK?Samrådsspørgsmål WMener ministeren, at udgifterne til PROASK er skredet, og i bekræftende faldhvornår og hvor meget?Samrådsspørgsmål XMener ministeren, at PROASK skal gennemføres? I bekræftende fald ønskes oplysthvorfor, i benægtende fald hvorfor ikke?

- Jeg besvarer samrådsspørgsmålene samlet, da svarenehænger sammen.- Jeg har været særligt optaget af to ting i processen omkringPROASK:1. For det første har det været afgørende for mig, at for-sinkelser og andre problemer, som opstod undervejs,ikke måtte gå ud over de mennesker, som får deres sagbehandlet i Arbejdsskadestyrelsen. Styrelsen har forsik-ret mig om, at PROASK ikke får konsekvenser fordem, der er kommet til skade.2. For det andet mener jeg selvfølgelig, at Folketinget ogFinansudvalget skal orienteres korrekt. Mit ministeriumhar informeret mig om, at både Folketinget og Finans-udvalget løbende er blevet holdt korrekt orienteret.- Det er selvsagt dybt utilfredsstillende, at Arbejdsskadesty-relsen efter mange års udvikling står med et IT-projekt, derformentlig må lukkes, fordi systemet højst sandsynligt ikkekan bringes til at fungere efter hensigten.- Allerede den tidligere beskæftigelsesminister orienteredeFinansudvalget om, at PROASK var et risikoprojekt, ogorienterede løbende Finansudvalget om forsinkelser ogændret økonomi i projektet.- Det er endnu ikke besluttet, at lukke PROASK. Men uan-set hvad beslutningen ender med at blive, skal det natur-ligvis undersøges og vurderes grundigt, hvad der er gåetgalt, og hvordan man undgår lignende sager fremover.

- Jeg vil nu kronologisk gennemgå hele forløbet vedrørendePROASK fra starten i 2008 til i dag.

2008 – igangsættelse af PROASK:

- Arbejdsskadestyrelsen valgte tilbage i 2008 at igangsatteudviklingen af PROASK, fordi det nuværende sagsbehand-lingssystem er meget gammelt.- Det nuværende sagsbehandlingssystem stammer fra 1991og anvender fx en gammel version af WordPerfect tekst-behandling.- I foråret 2008 sendte Arbejdsskadestyrelsen PROASK iudbud. To uafhængige konsulentfirmaer var med til at ud-forme og kvalitetssikre den såkaldte kravsspecifikation.Steria blev efterfølgende valgt som leverandør.- I december 2008 tiltrådte Finansudvalget et aktstykke, dergav grønt lys for udviklingen af PROASK med et budgetpå 107,9 mio. kr. Projektet sættes herefter i gang.

2009 – PROASK bliver dyrere, mens de forventede effektivi-

seringer bliver større

- På baggrund af projektafklaringsfasen oplyste Arbejdsska-destyrelsen i midten af 2009 Beskæftigelsesministeriet om,at projektet ville blive dyrere end forventet.- Det drejede sig om højere udgifter til ekstern rådgivningend forudset samt behov for ekstra hardware og licenser.- På den baggrund har den daværende minister med et akt-stykke i august 2009 søgt om og fået Finansudvalgets til-slutning til en forhøjelse af budgettet til 136,4 mio. kr.

- I samme aktstykke oplyste Arbejdsskadestyrelsen samti-dig, at det var forventningen, at PROASK ville medførestørre effektiviseringer end tidligere forudsat.

2009 – støtte fra ABT-fonden:

- De forudsatte effektiviseringer og forventede automatise-ring af sagsbehandlingen var også medvirkende årsag til, atABT-fonden (Anvendt Borgernær Teknologi) i slutningenaf 2009 bevilgede 37,4 mio. kr. i støtte til udvikling af pro-jektet.- Finansudvalget blev i april 2010 orienteret om støtten fraABT-fonden ved et akstykke.

2010 – forsinkelse af leverancer:

- I august 2010 afgav den daværende beskæftigelsesministerstatus til Finansudvalget ved et aktstykke. I aktstykket blevdet beskrevet, at nogle leverancer var blevet forsinket, ogder var opstået komplikationer.

2011 – konsulentundersøgelse:

- De forsinkede leverancer og komplikationer medfører, atArbejdsskadestyrelsen i januar 2011 beder PA Consultingom at undersøge, om PROASK kunne gennemføres indenfor den gældende tidsplan og rammer. Desuden blev årsa-gen til forsinkelsen af visse leverancer afdækket.- PA Consulting konkluderede dengang, at projektet ikkekunne afsluttes inden for den tidsplan, der var fastlagt.Derfor blev der udarbejdet en revideret tidsplan og op-stramninger af kontrakten omkring de videre leverancer.

- Jeg er orienteret om, at PA Consultings analyse ikke om-handler muligheder for eller anbefalinger til at nedlukkeprojektet.- Der var altså på dette tidspunkt fortsat tiltro til PROASKpå trods af, at projektet på dette tidspunkt oplevede pro-blemer med leverancer og overholdelse af tidsplanen.

2011 – forlængelse af projektperioden og drøftelser om æn-

dret afskrivningsperiode:

- På baggrund af den reviderede tidsplan forelægges Finans-udvalget i maj 2011 endnu et aktstykke, hvoraf det frem-går, at projektperioden forlænges med ca. 10 måneder,budgettet opjusteres fra 136,4 til 143,0 mio. kr. og den ful-de effektiviseringseffekt rykkes fra 2014 til 2015.- Det har været nævnt i pressen, at Arbejdsskadestyrelsen iforbindelse med drøftelser om styrelsens økonomi foreslogen ændret afskrivningsperiode.- Udvalget har ikke spurgt direkte til dette forhold, men jeghar fået oplyst, at det er korrekt, at Arbejdsskadestyrelsen iseptember måned 2011 foreslog, at PROASK skulle af-skrives over 12 år i stedet for 8 år.- Staten budgetterer normalt med en standard-levetid for IT-investeringer på 8 år med mulighed for dispensation.- Arbejdsskadestyrelsen ønskede at benytte sig af denne dis-pensationsmulighed, da det var både leverandørens og Ar-bejdsskadestyrelsens forventning, at et nyt sagsbehand-lingssystem ville have en væsentligt længere levetid. Sty-relsen ønskede derfor en længere afskrivningsperiode.

- Det er blandt andet i pressen blevet spurgt om dette var etforsøg på kreativ bogføring fra Arbejdsskadestyrelsensside.- Jeg har fået oplyst, at der var tale om en helt almindeligfaglig drøftelse af spørgsmålet begrundet i, at der var etønske i Arbejdsskadestyrelsen om at benytte sig af adgan-gen til at dispensere for kravet om 8 års afskrivning.- Dialogen ender med, at den almindelige afskrivningsperio-de på otte år fastholdes, og emnet indgår dermed ikke i detorienterende aktstykke nr. 42 fra januar 2012.

2012 - takstforhøjelse:

- Arbejdsskadestyrelsens økonomi var i denne periode underpres på grund af færre sager og dermed færre indtægter.- Arbejdsskadestyrelsen er takstfinansieret, og dermed af-hænger styrelsens indtægter grundlæggende af, hvor man-ge sager der afgøres.- Den pressede økonomi skyldtes også, at de forudsatte ef-fektiviseringsgevinster fra PROASK ikke kunne realiseresså hurtigt som tidligere forventet.- Derfor blev de takster, som Arbejdsskadestyrelsen får forsagsbehandling, midlertidigt forhøjet med i alt 39,5 mio.kr. i perioden 2012 til og med 2014.- Takstforhøjelsen blev indarbejdet på Finansloven for 2012.

2012 – problemer med stabilitet og svartider:

- I oktober 2012 arbejdede Beskæftigelsesministeriet med atforelægge et afsluttende aktstykke for Finansudvalget.6

- Jeg har fået oplysninger om, at leverandøren Steria ultimooktober 2012 uofficielt informerede Arbejdsskadestyrelsenom, at de ikke forventede at kunne bestå driftsprøven medhensyn til stabilitet og svartider i PROASK.- Udmeldingen fra leverandøren medførte, at Arbejdsskade-styrelsen bad om, at orienteringen af Finansudvalget blevtrukket tilbage.- Det skyldtes, at orienteringen af Finansudvalget ikke næv-ner problemer med hensyn til stabilitet og svartider, ogindholdet var dermed ikke længere korrekt.- Desuden bliver Arbejdsskadestyrelsen på grund af udfor-dringerne med stabilitet og svartider i PROASK bedt om atudarbejde en orientering om status på projektet til depar-tementschefen hver 14. dag. Disse orienteringer udarbejdesfrem til april 2013, hvor der foreligger en ny ekstern analy-se.

2012-2013 – Arbejdsskadestyrelsen overtager PROASK:

- PROASK består den 28. december 2012 den såkaldtedriftsprøve, og dette blev godkendt af Arbejdsskadestyrel-sen. Herefter er systemet formelt set overtaget af Arbejds-skadestyrelsen.- Arbejdsskadestyrelsen har redegjort for, at styrelsen kon-traktligt set var nødt til at overtage systemet, selvom sty-relsen vurderede, at det ikke fungerede efter hensigten.Dette skyldes, at udbudsmaterialet fra 2008 ikke tog højdefor problemer i forhold til fx svartider i systemet.- Denne vurdering foretog Arbejdsskadestyrelsen efter råd-givning fra Kammeradvokaten.

2013 – fortsatte problemer efter overtagelsen:

- Den 10. januar 2013 orienterer Arbejdsskadestyrelsen mi-nisteriet om, at der fortsat er problemer med stabilitet ogsvartider.- Arbejdsskadestyrelsen indgik derfor i februar 2013 en kon-trakt med Gartner Consulting for at få identificeret årsa-gerne til den oplevede ustabilitet og lange svartider.

2013 – orientering af Finansudvalget om problemer med

PROASK:

- Den 11. april 2013 sender jeg et orienterende brev til Fi-nansudvalget om status på PROASK.- På dette tidspunkt har ministeriet siden projektstarten i2008 oversendt 6 aktstykker til Finansudvalget omPROASK.- Af brevet den 11. april fremgår, atoudviklingen af PROASK umiddelbart inden udgan-gen af 2012 er stødt på problemeroArbejdsskadestyrelsen først endeligt har godkendtdriftsprøven den 28. december 2012oder udestår færdiggørelse af diverse opsætninger ogefterleveranceroArbejdsskadestyrelsen har dæmpet forventningernetil effektiviseringerne i 2013-2015 væsentligtostyrelsen har bedt Gartner Consulting om at vurderebehovet for justeringer og yderligere investeringer iPROASKoFinansudvalget vil blive orienteret, når der forelig-ger en samlet revideret plan for PROASK projektetog tilhørende økonomi- Der er måske nogen, der vil spørge, om jeg kunne haveorienteret Finansudvalget tidligere end april 2013.- Det er klart, at spørgsmålet om orientering af Folketingetogså optager mig, og derfor har jeg også stillet mit ministe-rium samme spørgsmål. Ministeriet har oplyst mig om, at8

de formelle regler for orientering af Finansudvalget er ble-vet overholdt.- Ministeriet har samtidig oplyst, at der har været stort fokuspå at orientere udvalget om problemer og konsekvenser pået fyldestgørende og retvisende grundlag, og at det varbaggrunden for først at orientere Finansudvalget i april.- Når jeg i dag ser tilbage på kronologien i sagen, mener jeg,at det var en fejl, at vente helt til april 2013 med at oriente-re Finansudvalget om udviklingen om PROASK.- Man kunne have orienteret Finansudvalget foreløbigt, også kunne man efterfølgende orientere om de præcise tal ogløsninger.

2013 – sammenhæng til fyringer:

- Som det er fremgået i pressen afskedigede Arbejdsskade-styrelsen i maj måned 2013 et antal medarbejdere. Jeg badi den forbindelse styrelsen om at redegøre for om afskedi-gelserne skyldtes forsinkelsen af PROASK.- Jeg synes altid – både som menneske og som beskæftigel-sesminister – at det er en alvorlig sag, når det er nødven-digt at fyre medarbejdere. Derfor interesserer spørgsmåletmig naturligvis.- Det gør det af hensyn til medarbejderne, men det gør det imindst lige så høj grad af hensyn til de skadelidte, der fårbehandlet deres sag i ASK. Jeg vil gerne sikre mig, at detikke har konsekvenser for behandlingen af de skadelidtessager.- Jeg blev oplyst om, at afskedigelserne skyldtes, at Ar-bejdsskadestyrelsen i foråret 2013 skønnede, at der villekomme et fald i styrelsens indtægtsgrundlag. Dette skyld-tes blandt andet, at antallet af verserende sager er nedbragtigennem en årrække,

- På daværende tidspunkt var det stadig forventningen i Ar-bejdsskadestyrelsen, at der alene var tale en om en forsin-kelse, og ikke at PROASK på sigt ikke vil fungere.- Det er klart, at PROASK generelt set belaster Arbejdsska-destyrelsens økonomi, da it-systemet ikke bidrager til sty-relsens sagsbehandling, men Arbejdsskadestyrelsen haroplyst over for mig, at den primære årsag til afskedigelser-ne var det faldende sagsantal.- Helt grundlæggende er det sådan, at Arbejdsskadestyrelsener gebyrfinansieret. Det betyder, at der for at være sam-menhæng i styrelsens økonomi også skal være en sam-menhæng mellem antallet af sager, der skal behandles, ogantallet af sagsbehandlere.

2013 – igangsættelse af Deloitte-undersøgelse:

- På baggrund af drøftelser mellem Beskæftigelsesministeri-et, Finansministeriet, Arbejdsskadestyrelsen og Digitalise-ringsstyrelsen besluttes det i oktober 2013 i fællesskab, atder skal igangsættes et nyt og grundigere såkaldt review afPROASK.- Det besluttes, at konsulentfirmaet Deloitte skal udføre det-te review.- Det nye review skal bidrage til et sikkert beslutningsgrund-lag for det fremtidige sagsbehandlingssystem i Arbejds-skadestyrelsen.- I november 2013 orienteres Beskæftigelsesudvalget omden nye analyse som led i orienteringen om redegørelsenfor Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling mv., der blevudarbejdet i forlængelse af kritikken af dele af Arbejds-skadestyrelsens sagsbehandling i pressen hen over oktobermåned 2013.

2013 – besvarelse af spørgsmål fra Beskæftigelsesudvalget:

- Ligeledes som opfølgning på redegørelsen, har Beskæfti-gelsesudvalget spurgt ind til elementer fra redegørelsensamt afskedigelsen af medarbejdere i Arbejdsskadestyrel-sen i foråret 2013- Udvalget spørger i form af BEU-spørgsmål nummer 78,som stilles 11. november 2013. Jeg svarer på spørgsmåletden 9. december 2013.- Af mit svar til udvalget fremgår, at der vil blive fulgt op påArbejdsskadestyrelsens initiativer i redegørelsen. Endvide-re svarer jeg, at afskedigelserne fra maj 2013 blandt andetskyldtes, at Arbejdsskadestyrelsen i foråret 2013 skønnedeet fald i styrelsens indtægter.

2014 – foreløbig rapport fra Deloitte:

- Den 14. januar 2014 foreligger den foreløbige rapport fraDeloitte, der anbefaler, at PROASK nedlukkes. Den fore-løbige rapport anbefaler ligeledes, at arbejdet med at an-skaffe et nyt sagsbehandlingssystem påbegyndes.- Jeg og ministeriet tager den foreløbige konklusion fra De-loitte-rapporten meget alvorligt, hvorfor jeg også efter korttid den 23. januar 2014 orienterer Finansudvalget om sta-tus.- Der foreligger på dette tidspunkt ikke nogen endelig kon-klusion, men jeg bliver af ministeriet rådgivet om at in-formere Finansudvalget.- Helt frem til den foreløbige konklusion fra Deloitte mod-tages, er det forventningen i ministeriet, at PROASK kanbringes til at fungere.- Det er først med den foreløbige rapport fra Deloitte, at sty-relsen og ministeriet får den direkte anbefaling, at projektetbør stoppes.

- I et samarbejde med Finansministeriet og Digitaliserings-styrelsen er mit ministerium nu ved at analysere anbefalin-gen i dybden, inden der tages endeligt stilling til, omPROASK skal lukkes.

Bliver PROASK nogensinde færdig til brug?:

- Udvalget har specifikt spurgt ind til, hvornår jeg regnermed, at PROASK er færdig til brug i Arbejdsskadestyrel-sen, samt hvad systemet vil betyde for sagsbehandlingen(samrådsspørgsmålS).- Som det fremgår af mine svar, er der desværre meget dertyder på, at PROASK aldrig bliver implementeret somsagsbehandlingssystem i Arbejdsskadestyrelsen.- Jeg vil dog understrege igen, at den endelige beslutningherom ikke er truffet endnu.

Hvad har PROASK kostet?:

- Udvalget har også spurgt ind til udgifterne til PROASK,herunder om udgifterne er skredet.- De skønnede udviklingsomkostninger til PROASK er lø-bende blevet forhøjet, og Finansudvalget er løbende blevetorienteret herom.- Finansudvalget gav med aktstykke 65 fra 2008 tilslutningtil, at Arbejdsskadestyrelsen kunne iværksætte udviklingenaf PROASK inden for en ramme på 107,9 mio. kr.- I august 2009 gav udvalget tilslutning til, at der kunne af-holdes udviklingsomkostninger på 136,4 mio. kr.- Finansudvalget er senest blevet orienteret om projektetsstatus i januar 2014.

- Arbejdsskadestyrelsen offentliggjorde ligeledes i januar ennyhed, hvoraf det fremgår, at de samlede udviklingsom-kostninger udgør 164 mio. kr.- Derudover er det også fremgået af aktstykkerne, at der og-så ville være udgifter til drift, renter, afskrivninger mv.Disse udgifter kan ved udgangen af 2013 opgøres til 101mio. kr.- Selv om projektet er sat i bero vil Arbejdsskadesstyrelsenfortsat skulle afholde udgifter til blandt andet rentebetalin-ger og afskrivninger. Derfor kan den samlede økonomi forprojektet først opgøres, når der er truffet endelig beslutningom den videre gang med PROASK. Det sker forventeligtinden sommerferien.- Samtidig med endelig beslutning om PROASK, vil der og-så skulle tages stilling til betydningen for Arbejdsskadesty-relsens økonomi fremadrettet. Dette indgår som en del afbeslutningen om fremtidigt sagsbehandlingssystem i Ar-bejdsskadestyrelsen.- For mig er det i den forbindelse helt afgørende, at det ikkegår ud over de skadelidte.

Har det betydning for sagsbehandlingen, at PROASK ikke

fungerer?:

- Udvalget har også spurgt, om det har betydning for sags-behandlingen, at PROASK ikke fungerer(samråds-spørgsmål U).- Jeg har stillet samme spørgsmål til Arbejdsskadestyrelsen.- Det har som tidligere nævnt været noget af det vigtigste formig, at forsinkelser og andre problemer med PROASK,ikke måtte gå ud over de mennesker, som får deres sag be-handlet i Arbejdsskadestyrelsen.

- Styrelsen har i den sammenhæng forsikret mig om, atPROASK ikke får konsekvenser for dem, der er kommettil skade. Det skyldes, at styrelsens eksisterende sagsbe-handlingssystem stadig fungerer, og at PROASK kun harværet anvendt i yderst begrænset omfang.

Afslutning:

- Det er selvsagt dybt utilfredsstillende, at Arbejdsskadesty-relsen efter mange års udvikling står med et IT-projekt, derser ud til ikke at kunne løse opgaverne og derfor forment-lig må lukkes.- Jeg har bedt mit ministerium om grundigt at gennemgå,hvad der er gået galt, og hvad der kan læres af dette forløb.- Det skal selvfølgelig granskes nøje og vurderes grundigt,hvad der er gået galt, og hvordan ministeriet undgår lig-nende sager fremover.- Jeg har spurgt ministeriet om, man kunne have lukketPROASK på et tidligere tidspunkt, så skaden var blevetminimeret. Det spørgsmål vil jeg have svar på som en delaf den gennemgang der er igangsat af forløbet.-

- Jeg har noteret mig, at formanden for Statsrevisorerne øn-sker, at Rigsrevisionen kigger nærmere på forløbet omPROASK.- Det er ikke min opgave at bestille undersøgelser i Rigsre-visionen, men det virker da naturligt, hvis Rigsrevisionenvælger at kigge nærmere på, om der er noget, der kunnevære gjort anderledes i forløbet om PROASK.- Uagtet at der er nye og bedre retningslinjer, synes jeg, at viskylder hinanden, at PROASK-forløbet gennemgås, så densamme situation ikke opstår igen.

Indledning: