Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
24. juni 2014
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. april 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
313 (BU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ja-
kob Engel-Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 313:
”I
forlængelse af ministerens svar på BEU alm. del spørgsmål 475 (folketingsåret
2012-13) bedes ministeren redegøre for, hvilke organisationer, institutioner,
myndigheder m.fl., der i de sidste 3 år har modtaget penge til bekæmpelse
af social dumping fra de i ministerens svar omtalte puljer, hvor meget de
enkelte har modtaget om året, med angivelse af beløbsstørrelse for det enkelte
initiativ, samt redegøre for hvilke initiativer pengene er blevet brugt til, og
hvad resultaterne af disse initiativer er?”
Endeligt svar:
Langt de fleste udenlandske virksomheder overholder reglerne, men der er også
virksomheder, som bevidst omgår de danske spilleregler om fair konkurrence og
ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Social dumping er uacceptabelt og undergravende for det danske arbejdsmarked.
Social dumping betyder, at man ikke følger spillereglerne på det danske arbejds-
marked og dermed medfører det unfair konkurrence. Det medfører, at man snyder
de virksomheder, der gerne vil følge reglerne og sikre deres ansatte ordentlige vil-
kår, at man snyder de ansatte, som ikke får deres rettigheder, at man snyder danske
arbejdstagere, som får svært ved at få job og at man snyder fællesskabet, der går
glip af skatteindtægter.
Derfor har regeringen fra dag 1 for alvor sat social dumping på dagsordenen. Vi
har med finansloven for 2012, 2013 og nu også 2014 sikret en massiv indsats mod
social dumping, hvor vi i alt har afsat over en halv milliard kroner, jf. tabel 1 ne-
denfor.
Som supplement til oplysningerne i svaret på BEU alm. del spørgsmål 475 (folke-
tingsåret 2012-13) kan jeg oplyse, at aftalen om finansloven for 2014 mellem rege-
ringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti bl.a. indebar en videreførelse af
den styrkede myndighedsindsats mod social dumping i perioden 2014-2017.