PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. april 2014 stillet følgende spørgsmål nr.

301 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Mai Mercado (K).

28. oktober 2014

J.nr. 2014 - 3048

Spørgsmål nr. 301:

”I forlængelse af ministerens svar på BEU alm. del - spørgsmål 220, bedes ministe-

ren oplyse, hvor meget en ægtefælle, forudsat at begge er på kontanthjælp uden

yderligere indtægter og er over 30 år, skal tjene, for at gevinsten i parrets rådig-

hedsbeløb ved at tage et arbejde er over 25 procent, dvs. en nettokompensations-

grad på mindre end 80 procent? Besvarelsen ønskes udregnet for et par på kontant-

hjælp, henholdsvis uden børn, med et barn, med to børn og med tre børn. De gen-

nemsnitlige transportomkostninger ønskes inkluderet.”

Endeligt svar:

I svar på BEU alm. del spørgsmål 220 af 21. marts 2014 fremgår, at det som ud-

gangspunkt kan betale sig at arbejde for en kontanthjælpsægtefælle, da arbejdsind-

komst ikke modregnes fuldt ud i kontanthjælpen, men at der f.eks. kan være trans-

portomkostninger forbundet med at påtage sig et arbejde, som ikke gør sig gælden-

de for kontanthjælpsmodtagere. Besvarelsen af BEU 303 viser imidlertid, at stort

set alle kontanthjælpspar fortsat har en økonomisk gevinst ved at være i beskæfti-

gelse, når der tages højde for transportomkostninger.

Her spørges til, hvor meget en kontanthjælpsmodtager, der er gift med en anden

kontanthjælpsmodtager, skal tjene, for at ægteparret tilsammen opnår en fremgang

i rådighedsbeløbet på 25 pct.

Det svarer til en fremgang i den disponible indkomst

på mellem 4.300 og 6.100 kr. om måneden for de angivne familietyper.

Økonomi- og Indenrigsministeriet er anmodet om bidrag til besvarelse af spørgs-

målet og har svaret følgende:

”Nettokompensationsgraden er et mål for, hvor meget den disponible indkomst

som fx kontanthjælpsmodtager udgør i forhold til den disponible indkomst som be-

skæftiget. Den disponible indkomst er i denne sammenhæng det, man har til rådig-

hed til husleje, mad, tøj osv., når skatten og transportudgifter er betalt.

En nettokompensationsgrad på 80 pct. svarer til en fremgang i rådighedsbeløbet/den di-

sponible indkomst på 25 pct., idet (100/80 - 1)*100 = 25.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nettokompensationsgraden kan opgøres på forskellige måder. Typisk bliver den

opgjort på individniveau. Men den kan også opgøres på husstandsniveau, hvor man

fx ser på, hvordan den samlede indkomst for et ægtepar på kontanthjælp ændrer

sig, når den ene overgår til beskæftigelse.

Tabel 1-4 viser – for de ønskede familietyper – en række eksempler, der kan bidra-

ge til at belyse den årsløn, der kræves, for at et ægtepar på kontanthjælp har en net-

tokompensationsgrad under 80 pct., hvor nettokompensationsgraden er opgjort på

husstandsniveau.

Det bemærkes, at der er tale om stiliserede beregninger, der tegner et øjebliksbille-

de af den økonomiske tilskyndelse til at finde beskæftigelse for en række hypoteti-

ske familietyper. Således vil den økonomiske tilskyndelse til at finde beskæftigelse

– som fx opgjort ved nettokompensationsgraden – øges væsentligt for den anden

ægtefælle, hvis den ene allerede er i arbejde.

Beregningerne tager højde for modregning i ægtefælles kontanthjælp, aftrapning af

boligstøtte og økonomisk friplads til børn i daginstitution samt transportudgifter til

og fra arbejde. De gennemsnitlige månedlige transportudgifter for de pågældende

familietyper er anslået til omtrent 500 kr. svarende til 6.000 kr. årligt, og det er i

øvrigt lagt til grund for beregningerne, at afstanden mellem arbejde og bopæl er

under 25 km, således at den beskæftigede ægtefælle ikke er berettiget til befor-

dringsfradrag.

Af tabellerne fremgår for hver familietype den årlige bruttolønindkomst, der netop

sikrer, at nettokompensationsgraden kommer under 80 pct.

Det ses, at den krævede bruttolønindkomst i alle eksemplerne indebærer, at der

sker fuld modregning i den ikke-beskæftigede ægtefælles kontanthjælp, og at bo-

ligstøtten er helt aftrappet.

Det bemærkes, at der til brug for beregningerne udelukkende er set på ændringer i

den årlige bruttolønindkomst á 1.000 kr. Fx ville nettokompensationsgraden i ek-

semplet med et ægtepar på kontanthjælp uden børn, jf. tabel 1, være kommet op på

80 pct. eller derover, hvis den årlige bruttolønindkomst havde været 382.000 kr. i

stedet for 383.000 kr.

Det bemærkes desuden, at det i praksis vil være forskelligt fra par til par, hvor stor

den årlige bruttolønindkomst skal være, for at nettokompensationsgraden kommer

under 80 pct. Blandt andet vil det afhænge af, om de bor til leje, hvor stor husleje

de har, af skatteprocenten i den kommune, de bor i, og en lang række andre for-

hold.

Endelig bemærkes det, at man i denne sammenhæng bør hæfte sig ved, at andre

forhold end den økonomiske tilskyndelse, fx opgjort ved nettokompensationsgra-

den, også spiller en vigtig rolle for deltagelsen på arbejdsmarkedet.

For det første kan kontanthjælp ikke uden videre vælges som alternativ til beskæf-

tigelse som følge af rådighedsforpligtelsen i kontanthjælpssystemet. For det andet

vil tilfredsstillelsen ved at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet, fællesskabet med ar-

bejdskollegaer og betydningen af at kunne forsørge sig selv betyde, at en del væl-

ger at arbejde, selv om de økonomisk set ikke har så meget ud af det.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det at være i arbejde kan også i sig selv bane vejen for et bedre lønnet job over tid

– eller gennem et styrket netværk hjælpe ens ægtefælle til at få fodfæste på ar-

bejdsmarkedet, hvis der fx er tale om et par på kontanthjælp, hvor den ene kommer

i job.

Tabel 1. Kontanthjælpspar uden børn

Begge ægtefæller modtager

kontanthjælp

Den ene ægtefælle modtager

Kontanthjælp, og den anden er

beskæftiget

------------------------------- kr. pr. måned ------------------------------

Lønindkomst ………………………….........

Indbetaling til ATP …………………………

Bruttolønindkomst ……………………....

Kontanthjælp ………………………………

Boligstøtte ………………………………....

Børne- og ungeydelse ……………………

Samlet overførselsindkomst……………..

Samlet indkomst ………...........................

Indbetaling til ATP ………………………..

Arbejdsmarkedsbidrag …………………..

Indkomstskat ……………………………...

Daginstitutionsbetaling …………………..

Transportudgifter til og fra arbejde ……..

Disponibel indkomst ……………………...

Forskel i disponibel indkomst …………….

Nettokompensationsgrad, pct. …………

180

21.198

779

21.977

22.157

-180

-4.965

17.012

4.296

79,8

31.827

31.917

-90

-2.546

-7.472

-500

21.308

Anm.: Ægtepar, hvor begge voksne er over 30 år. Lønindkomst ekskl. arbejdsgiveradministreret pensionsindbetaling.

Huslejen udgør ca. 73.000 kr. årligt og dækker leje af en 100 m2 lejlighed. Pris- og lønniveau samt gældende regler i

2014. Gennemsnitlig kommune- og kirkeskat (kun den ene ægtefælle antages at være medlem af folkekirken). Den

månedlige lønindkomst svarer til en årsløn på 383.000 kr. og en timeløn på 199,06 kr.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets beregninger på lovmodellen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2. Kontanthjælpspar med 1 barn

Begge ægtefæller modtager

kontanthjælp

Den ene ægtefælle modtager

Kontanthjælp, og den anden er

beskæftiget

------------------------------- kr. pr. måned ------------------------------

Lønindkomst ………………………….........

Indbetaling til ATP …………………………

Bruttolønindkomst ……………………....

Kontanthjælp ………………………………

Boligstøtte ………………………………....

Børne- og ungeydelse ……………………

Samlet overførselsindkomst……………..

Samlet indkomst ………...........................

Indbetaling til ATP ………………………..

Arbejdsmarkedsbidrag …………………..

Indkomstskat ……………………………...

Daginstitutionsbetaling …………………..

Transportudgifter til og fra arbejde ……..

Disponibel indkomst ……………………...

Forskel i disponibel indkomst …………….

Nettokompensationsgrad, pct. …………

180

28.226

694

1.162

30.082

30.262

-180

-7.552

-912

21.618

5.434

79,9

43.327

43.417

1.162

44.579

-90

-3.466

-11.900

-1.571

-500

27.052

Anm.: Ægtepar, hvor begge voksne er over 30 år, og med ét barn i børnehave. Lønindkomst ekskl. arbejdsgiverad-

ministreret pensionsindbetaling. Huslejen udgør ca. 73.000 kr. årligt og dækker leje af en 100 m2 lejlighed. Pris- og

lønniveau samt gældende regler i 2014. Gennemsnitlig kommune- og kirkeskat (kun den ene ægtefælle antages at

være medlem af folkekirken). Den månedlige lønindkomst svarer til en årsløn på 521.000 kr. og en timeløn på

270,79 kr.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets beregninger på lovmodellen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3. Kontanthjælpspar med 2 børn

Begge ægtefæller modtager

kontanthjælp

Den ene ægtefælle modtager

Kontanthjælp, og den anden er

beskæftiget

------------------------------- kr. pr. måned ------------------------------

Lønindkomst ………………………….........

Indbetaling til ATP …………………………

Bruttolønindkomst ……………………....

Kontanthjælp ………………………………

Boligstøtte ………………………………....

Børne- og ungeydelse ……………………

Samlet overførselsindkomst……………..

Samlet indkomst ………...........................

Indbetaling til ATP ………………………..

Arbejdsmarkedsbidrag …………………..

Indkomstskat ……………………………...

Daginstitutionsbetaling …………………..

Transportudgifter til og fra arbejde ……..

Disponibel indkomst ……………………...

Forskel i disponibel indkomst …………….

Nettokompensationsgrad, pct. …………

180

28.226

1.249

2.077

31.552

31.732

-180

-7.527

-1.300

22.725

5.719

79,9

46.493

46.583

2.077

48.660

-90

-3.720

-13.407

-2.501

-500

28.444

Anm.: Ægtepar, hvor begge voksne er over 30 år, og med to børn i hhv. børnehave og SFO. Lønindkomst ekskl. ar-

bejdsgiveradministreret pensionsindbetaling. Huslejen udgør ca. 73.000 kr. årligt og dækker leje af en 100 m2 lejlig-

hed. Pris- og lønniveau samt gældende regler i 2014. Gennemsnitlig kommune- og kirkeskat (kun den ene ægtefælle

antages at være medlem af folkekirken). Den månedlige lønindkomst svarer til en årsløn på 559.000 kr. og en time-

løn på 290,54 kr.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets beregninger på lovmodellen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4. Kontanthjælpspar med 3 børn

Begge ægtefæller modtager

kontanthjælp

Den ene ægtefælle modtager

Kontanthjælp, og den anden er

beskæftiget

------------------------------- kr. pr. måned ------------------------------

Lønindkomst ………………………….........

Indbetaling til ATP …………………………

Bruttolønindkomst ……………………....

Kontanthjælp ………………………………

Boligstøtte ………………………………....

Børne- og ungeydelse ……………………

Samlet overførselsindkomst……………..

Samlet indkomst ………...........................

Indbetaling til ATP ………………………..

Arbejdsmarkedsbidrag …………………..

Indkomstskat ……………………………...

Daginstitutionsbetaling …………………..

Transportudgifter til og fra arbejde ……..

Disponibel indkomst ……………………...

Forskel i disponibel indkomst …………….

Nettokompensationsgrad, pct. …………

180

28.226

1.804

2.992

33.022

33.202

-180

-7.527

-1.250

24.245

6.095

79,9

48.743

48.833

2.992

51.825

-90

-3.900

-14.495

-2.501

-500

30.340

Anm.: Ægtepar, hvor begge voksne er over 30 år, og med tre børn, hvoraf to går i hhv. børnehave og SFO, og ét barn

ikke går i daginstitution. Lønindkomst ekskl. arbejdsgiveradministreret pensionsindbetaling. Huslejen udgør ca.

73.000 kr. årligt og dækker leje af en 100 m2 lejlighed. Pris- og lønniveau samt gældende regler i 2014. Gennemsnit-

lig kommune- og kirkeskat (kun den ene ægtefælle antages at være medlem af folkekirken). Den månedlige lønind-

komst svarer til en årsløn på 586.000 kr. og en timeløn på 304,57 kr.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets beregninger på lovmodellen.

”

Venlig hilsen

Henrik Dam Kristensen