Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets BeskæftigelsesudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 579800039856610. april 2014
Beskæftigelsesudvalgethar i brev af 31. marts 2014 stillet følgende spørgsmålnr.298 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønskefraFinn Sørensen(EL).
J.nr. 2014-0024085
”Vil ministeren oplyse, hvorvidt det i lovgivningen fremgår, at en person, der ergift med – eller samlevende med en kontanthjælpsmodtager, har pligt til at udnyttesine arbejdsmuligheder fuldt ud, herunder oplyse hvor i lovgivningen, det i givetfald fremgår?”
Kontanthjælpssystemet har sit udspring i grundlovens § 75, stk. 2, der bygger påselvforsørgelsespligten og indeholder retten til grundlæggende forsørgelse, nårselvforsørgelsesevnen svigter. Det er forudsat, at den enkelte i videst muligt om-fang med grundlovens ord bidrager til at ernære sig og sine.Heri ligger den afgø-rende forskel til dagpengesystemet, der bygger på et forsikringsprincip.Hvor dagpenge udbetales uden hensyn til egen og en eventuel ægtefæl-les/samlevendes økonomiske forhold, kan der alene ydes kontanthjælp, hvis ansø-gerens forsørgelse ikke er sikret på anden måde, fx via ægtefælleforsørgelse, for-mue mv. Det er en konsekvens af, at kontanthjælp er subsidiær i forhold til andreprivate og offentlige forsørgelsesmuligheder.Det er i medfør af § 13, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik en betingelse for at fåkontanthjælp, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personenaktivt søger at udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder. Ansøgerens æg-tefælle eller samlever skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.Hvad pligten til at udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder indebærer,ervidere udmøntet i bekendtgørelse nr. 1503 af 12. december 2013 om rådighed forpersoner, der ansøger om eller modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparate,herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller kontanthjælp som jobparate.Af bekendtgørelsens § 2 fremgår, at rådighedspligten også omfatter en persons æg-tefælle eller samlever, medmindre ægtefællen eller samleveren er under uddannelseeller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtage-ren står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det kunne fx være SU, førtidspension el-ler folkepension.
Modtager ægtefællen eller samleveren således SU, førtidspension eller folkepensi-on, er pågældende ikke omfattet af rådighedspligten, ligesom der ikkeberegneskontanthjælp til den pågældende ægtefælle eller samlever efter beregningsreglernefor ægtefæller og samlevende, jf. § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.Endelig kan jeg oplyse, at der gælder en særlig bestemmelse i § 13, stk. 10 i lov omaktiv socialpolitik for par, hvor den ene ægtefælle eller samlever udelukkende ellerhovedsagelig har arbejdet med at passe hjemmet og eventuelle børn. Efter dennesærlige bestemmelse kankommunen på baggrund af en konkret og individuel vur-dering, hvis en person ønsker det, træffe afgørelse om, at den pågældende fortsæt-ter som hjemmearbejdende ægtefælle eller samlever og dermed ikke er forpligtet tilat udnytte sine uddannelses – eller arbejdsmuligheder. Den hjemmearbejdende æg-tefælle/samlever vil herefter ikke være berettiget til uddannelses- eller kontant-hjælp, og der beregnes alene hjælp til den berettigede ægtefælle/samlever.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2
