Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del
Offentligt
TALE
20. marts 2014
Beskæftigelsesministerens tale til samråd i forbindel-se med besvarelse af samrådsspørgsmål R vedr. bor-gernes retssikkerhed
Det talte ord gælderIndledende bemærkningerDe spørgsmål, jeg er blevet bedt om at besvare her i dag,vedrører sygedagpengeområdet.Som bekendt indgik regeringen kort før jul en bred politiskaftale om en reform af sygedagpenge området. Med den afta-le tog vi et meget vigtigt skridt i forhold til at sikre en bedreindsats over for sygemeldte.Med aftalen sikrer vi nemlig, at sygemeldte får en mere ko-ordineret, tidligere og mere målrettet indsats. En indsats,hvor målet er at understøtte den enkelte i bedre at kunne ud-nytte sine muligheder for at arbejde sig væk fra sygdom ogtilbage på arbejdsmarkedet.Vi gør med aftalen også op med et historisk princip i syge-dagpengeloven. Nemlig det princip, at sygemeldte potentieltkan stå uden forsørgelse, mens de fortsat er sygemeldte.Med aftalen har vi sikret økonomisk tryghed for den syge-meldte under hele sygdomsforløbet. Det betyder, at ingensygemeldte længere kan risikere at miste sin forsørgelses-ydelse. Sygemeldte kan nu koncentrere sig om at blive raskefrem for at bekymre sig om økonomi.
Med reformen af sygedagpengesystemet starter vi også et to-årigt forsøg, som sikrer, at sygemeldte borgere ikke fremoverbliver tvunget til at deltage i en bestemt behandling som be-tingelse for, at de kan få sygedagpenge.Den enkelte borger får nemlig ret til at få en ”second opini-on” fra lægerne i regionen, så det bliver undersøgt, om læ-gerne kan anbefale en anden behandlingsmulighed. Menigen: Det er den enkelte borger, der har det sidste ord. Hvisman som sygemeldt ikke ønsker en anden behandling, får detikke konsekvenser for ydelsen.Inden jeg går videre til at besvare de stillede spørgsmål, viljeg gerne oplyse, at jeg, for at kunne besvare de stilledespørgsmål, har bedt Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-gration og Sociale Forhold (BLIS) om bidrag i forhold til be-svarelse de spørgsmål, der vedrører Ankestyrelsen, idet An-kestyrelsen hører under BLIS.I forlængelse heraf er det også vigtigt for mig at sige, atmange af de spørgsmål, som jeg er blevet bedt om at besvareher i dag, vedrører Ankestyrelsen, som ikke hører under mitressort, men under Ministen for Børn, Ligestilling, Integrati-on og Sociale Forhold. Derfor er det heller ikke sikkert, atjeg kan svare på evt. yderligere spørgsmål. Disse spørgsmålvil jeg i så fald bede jer om at stille skriftligt til ministen forBørn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.Andre af de stillede spørgsmål handler om det kommunaleforvaltningsansvar. Her må jeg tage det samme forbehold,idet det hører under økonomi- og indenrigsministerens res-sort.a) Idet henvises til svar på BEU alm. del spørgsmål 101 be-des ministeren redegøre for Ankestyrelsens svarfrister overfor borgere, der klager over kommunenssvar.2
Den 1. juli 2013 blev indført en ny klagestruktur på social-og beskæftigelsesområdet. Den har betydet, at det nu er An-kestyrelsen, der behandler klager over kommunernes afgø-relser på social- og beskæftigelsesområdet – som tidligereblev behandlet i beskæftigelsesankenævneneJeg har fået oplyst af Ankestyrelsen, at den gennemsnitligesagsbehandlingstid i 2013 lå på 8,6 mdr. i de sager, som An-kestyrelsen fik overdraget fra beskæftigelsesankenævnene. Inye sager lå gennemsnittet på 3,5 mdr.Ankestyrelsen har fastsat som mål, at alle de tilbageværendesager, som Ankestyrelsen har overtaget, skal være afvikledeinden d. 1. juli 2014.Det er selvfølgelig ikke ønskeligt, at der er så stor forskel påsagsbehandlingstiden, men Ankestyrelsen forventer, at det eret forbigående problem. Formålet med den nye klagestrukturhar netop været at sikre, at borgerne hurtigere får afgjort sa-ger, og at kvaliteten i sagsbehandlingen forbedres.Når en borger klager til Ankestyrelsen over en kommunalafgørelse på det beskæftigelsesretlige område, har den hidti-dige praksis været, at Ankestyrelsen har sendt et brev til bor-geren om, at klagen er modtaget, og om den gennemsnitligesagsbehandlingstid.For at give borgerne et mere retvisende billede af den for-ventede sagsbehandlingstid har Ankestyrelsen besluttet, atborgeren fremover skal have besked om, hvornår de kan for-vente at modtage en afgørelse i deres klagesag.b) Idet henvises til svar på BEU alm. del spørgsmål 101 be-des ministeren redegøre for, hvilke handlingsmuligheder enborgmester har over for forvaltningen
3
i en kommune, hvis en borger klager over, at der går langtid, inden en sag forelægges rehabiliteringsteamet. Ministe-ren bedes endvidere redegøre for, hvad ministeren menermed ”lang tid” inden sagen forelægges for rehabiliterings-teamet.Som led i reformen af førtidspension og fleksjob er der ind-ført tværfaglige rehabiliteringsteam i alle kommuner. I tea-met skal der være repræsentanter fra kommunens beskæfti-gelses-, sundheds- og socialområde, samt – i visse sager –undervisningsområdet. Hensigten er at få gjort det nemmerefor kommunen at udnytte ressourcerne på tværs af forvalt-ninger.Desuden skal regionen være repræsenteret i teamet i form afen sundhedskoordinator.Der er ikke i loven fastsat en konkret frist for, hvor lang tidder maksimalt må gå fra en beslutning om, at en sag skal be-handles i rehabiliteringsteamet, til sagen faktisk forelægges.Det er der ikke, fordi kommunen forud for, at en sag kom-mer i teamet, skal sikre, at sagen er tilstrækkeligt belyst til, atrehabiliteringsteamet kan afgive en indstilling - og det kanvære meget forskelligt fra sag til sag, hvor lang tid det tagerat indhente den nødvendige dokumentation.Men det er klart, at sagen selvfølgelig ikke bare må liggestille, uden at der foregår noget. Hvis en sag bare har liggetog ventet på at komme i teamet uden grund, dvs. uden at derimens er foregået forberedende skridt, så er der gået for langtid.Hvis en borger oplever at må vente unødigt længe på at fåsin sag behandlet i teamet, kan borgeren enten klage til An-kestyrelsen, hvis borgeren samtidig er uenig i den afgørelse,kommunen har truffet. Og ellers til borgmesteren, der er an-4
svarlig for at sikre, at der er de nødvendige forhold, så kom-munen kan varetage de opgaver, kommunen efter loven erforpligtet til.Og derudover så har borgmesteren også de ledelsesmæssigebeføjelser over for administrationen.c) Der ønskes en redegørelse for, hvilke rettigheder en bor-ger har.Hvis en borger er uenig i en afgørelse, som kommunen hartruffet, har borgeren altid mulighed for at klage over afgørel-sen.. En klage indgives til kommunen, der så skal revurderesagen.Hvis kommunen fastholder den påklagede afgørelse, videre-sendes klagen til Ankestyrelsen.Ankestyrelsen vil i deres vurdering af afgørelsen også kiggepå det samlede sagsbehandlingsforløb for at se, om den må-de, kommunen har sagsbehandlet på, også skal tages med ibetragtning.En borger kan desuden klage over kommunens sagsbehand-ling til borgmesteren.Jeg finder det utroligt vigtigt, at vi på den måde har et sy-stem, hvor den enkelte har mulighed til at få en anden instanstil at se på, om tingene er foregået efter bogen.d) Idet henvises til svar på BEU alm. del spørgsmål 102 be-des ministeren redegøre for og give eksempler på, hvad mi-nisteren mener med, at ”Kommunen må således ikke igang-sætte tilbud, der kan medføre risiko for liv eller førlighed forpersonen”.
5
Jeg finder det helt afgørende, at der altid tages udgangspunkti borgerens individuelle situation. Og det indebærer naturlig-vis, at kommunen ikke iværksætter tilbud, som er uforenligemed den enkeltes helbredstilstand eller måske kan være di-rekte forværrende.Den enkelte skal kunne føle sig tryg ved, at kommunens ind-sats er tilrettelagt med klart fokus på borgerens samlede situ-ation, og at der herunder er taget højde for eventuelle hel-bredsmæssige problemer.Ud fra samme hensyn, bliver det netop også adresseret i dennye reform af sygedagpenge, at den enkelte ikke skal føle sigtvunget af systemet til at deltage i behandling, som pågæl-dende er utryg ved.Det indgår således i reformen, at der indføres en 2-årig for-søgsordning, hvor borgere får mulighed for at sige nej til læ-gebehandling uden, at det kan medføre, at kommunen over-vejer at stoppe sygedagpengene eller beslutter ikke at tilken-de fleksjob eller førtidspension.e) Idet henvises til svar på BEU alm. del spørgsmål 97 bedesministeren redegørefor erfaringerne med aftalen fra 9. no-vember 2012 vedrørende en ny klagestruktur,med ikrafttræ-den den 1. juli 2013, og ministeren bedes uddybe, hvad mini-steren mener med sætningen ”det er borgmesteren, der erden øverste ansvarlige for kommunens administration”.Ankestyrelsen oplyser, at der i perioden siden indførslen afden nye klagestruktur har været brugt en del ressourcer påoplæring, da den fysiske omlægning har medført et vist med-arbejderfrafald samtidig med, at en række medarbejdere harfået nye arbejdsområder.Det er dog Ankestyrelsen forventning, at der på sigt opnåspositive effekter som følge af den nye klagestruktur i forhold6
til mere ensartet praksis og dermed en styrkelse af retssik-kerheden for den enkelte borger.Borgmesteren er ansvarlig for at sikre, at der er de forhold,der er nødvendige for, at kommunen kan varetage de lovplig-tige opgaver, og har derudover også de ledelsesmæssige be-føjelser over for administrationen.Organiseringen af den kommunale forvaltning hører, somtidligere nævnt, under økonomi- og indenrigsministerensressort, hvorfor jeg ikke vil gå yderligere ind i disse forhold.f) I svar på BEU alm. del spørgsmål 98 hedder det: ”En sy-gemeldt, der efter 5måneder ikke kan få sine sygedagpengeforlænget efter en af forlængelsesreglerne, vil få et jobafkla-ringsforløb, hvor den sygemeldte får en målrettet indsats,der kan hjælpe den sygemeldte tilbage i arbejde. Under jo-bafklaringsforløbet er den sygemeldte sikret en ydelse påkontanthjælpsniveau, som er uafhængig af både ægtefællesog samlevers indkomst og formue.” Ministeren bedes påbaggrund heraf redegøre for en borgers handlemuligheder,hvis ikke dette sker.De nye jobafklaringsforløb er et centralt element i den re-form af sygedagpenge, der blev indgået en aftale om kort førjul.Med reformen kommer det til at gælde fra 1. juli 2014, at sy-gemeldte, som ikke opfylder betingelserne for at få forlængetsygedagpengeretten, men som fortsat er uarbejdsdygtige pga.sygdom, får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb medtilhørende ydelse. I jobafklaringsforløbet skal den sygemeld-te have en individuelt tilpasset indsats rettet mod, at den sy-gemeldte kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Indsatsen skaltilrettelægges så den både tager hånd om beskæftigelses-mæssige, sundhedsmæssige og sociale barrierer for tilbage-venden i arbejde.7
De nye regler bliver omfattet af de samme klagemuligheder,som eksisterer i dag.Så hvis en kommune stopper sygedagpengene uden at til-kende et jobafklaringsforløb, fordi kommunen vurderer, atden sygemeldte ikke længere er uarbejdsdygtig pga. sygdom,kan den sygemeldte klage over kommunens afgørelse til An-kestyrelsen.g) Hvad vil ministeren gøre for, at ventetiden på svar fra An-kestyrelsen bliver acceptabel og i overensstemmelse med af-talen om en ny klagestruktur?Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og SocialeForhold (BLIS) har oplyst mig om, at Ankestyrelsen arbejdermålrettet på at få sagsbehandlingstiden ned på samme niveausom Ankestyrelsens øvrige sammenlignelige sagsområder.Desværre vil vi ikke se, at Ankestyrelsens sagsbehandlings-tid falder fra den ene dag til den anden. Det skyldes, at An-kestyrelsen overtog en betragtelig mængde (ca. 16.000) ver-serende sager, herunder et større antal sager, der allerede påovertagelsestidspunktet var mellem 6 og 12 måneder gamle,fra statsforvaltningerne.Ankestyrelsen har i den forbindelse nedsat en taskforce, dermålrettet arbejder på at få færdigbehandlet de verserende sa-ger. Det er målet, at der i 2016 vil være en gennemsnitligsagsbehandlingstid på mellem 4 og 5 måneder.For en yderligere uddybning af forhold vedrørende Ankesty-relsen vil jeg henvise til ministen for Børn, Ligestilling, In-tegration og Sociale Forhold, der er ansvarlig for Ankesty-relsen.
8
