Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del
Offentligt
1376569_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. marts 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
292 (BEU alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Jørgen Arbo-Bæhr (EL).
2. juni 2014
J.nr. 2014-0024223
Spørgsmål nr. 292:
I takt med den stigende internationalisering, som betyder, at unge ikke blot på
eget initiativ, men også opfordres til at søge til udlandet i forbindelse med deres
uddannelse, og under henvisning til at uddannelsessøgende, der kommer
til skade under praktikophold i Norden er omfattet af den danske arbejdsskadefor-
sikring, jf. Ankestyrelsens principafgørelse 13-14 samt under henvisning
til undervisningsministerens opfordring til at søge praktikplads i Tyskland bedes
oplyst, om danske uddannelsessøgende, der kommer til skade under et
praktikophold i et land uden for Norden, men inden for EU, ligeledes vil være
omfattet af den danske arbejdsskadesikringslov, jf. rådsforordning 883/2004
artikel 11, stk. 3, litra e? I benægtende fald ønskes oplyst, hvad retstilstanden er for
de pågældende.
Endeligt svar:
Da spørgsmålet vedrører lovvalgsreglerne for EU-lande uden for Norden, har jeg
bedt Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om en udta-
lelse. Ministeriet har oplyst følgende:
”Social sikring, herunder arbejdsskadeforsikring, for lønnet beskæftigelse og selv-
stændig virksomhed er koordineret i EF-forordning 883/2004, som er trådt i kraft i
EU 1.5.2010 og i Norge 1.6.2012. Efter denne forordning er en person, som udøver
lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed omfattet af social sikring i det
land, hvor det faktiske arbejde udføres.
Ud over lønnet beskæftigelse og selvstændig virksomhed koordinerer EF-
forordning 883/2004 social sikring for de ikke erhvervsaktive. Efter artikel 11, stk.
3, litra e) i EF-forordning 883/2004 er en person som ikke udøver lønnet beskæfti-
gelse eller selvstændig virksomhed omfattet af social sikring i det land, hvor på-
gældende person bor.
En ulønnet praktikant, som arbejder i et EØS land vil efter EF-forordning 883/2004
være omfattet af social sikring i sit bopælsland. Ret og pligt til arbejdsskadeforsik-
ring afgøres efter de nationale regler i bopælslandet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En praktikant, som bliver ansat i og aflønnet af en udenlandsk virksomhed er om-
fattet af social sikring i det land hvor arbejdet udføres, jf. artikel 11, stk. 3, litra a) i
EF-forordning 883/2004. Ret og pligt til arbejdsskadeforsikring afgøres efter de na-
tionale regler i arbejdslandet."
Praktikanter er ikke sikret direkte efter lov om arbejdsskadesikring og er heller ikke
omfattet af reglerne i forordning 883/2004 om lønnede arbejdstagere. Der er imid-
lertid skabt en særlig ordning i Danmark, der arbejdsskadesikrer praktikanter på li-
ge fod med de ansatte i praktikvirksomheden.
Betingelsen er, at praktikanterne er i obligatorisk praktik i en virksomhed her i lan-
det som led i en videregående, erhvervsrettet uddannelse.
En person, der er i praktik i et andet EU-land, er ikke omfattet af denne ordning og
den omtalte principafgørelse fra Ankestyrelsen har derfor ikke betydning for per-
soner, der er i praktik i et andet EU-medlemsland. De vil som EU-borgere være
omfattet af opholdslandets lovgivning.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2