Folketingets BeskæftigelsesudvalgChristiansborg1240 København K

BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566

Beskæftigelsesudvalgethar i brev af 8. oktober 2013 stillet følgende spørgsmålnr.27 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra-Hans Andersen(V).

9. april 2014J.nr. 2014-2280

”Vil ministeren redegøre for, hvor stor en økonomisk gevinst en svensk kontant-hjælpsmodtager opnår ved at overgå til beskæftigelse i forhold til en dansk kon-tanthjælpsmodtager?”

Beskæftigelsesministeriet har foranlediget af nærværende spørgsmål samt BEUspørgsmål nr. 28 (alm. del) af 8. oktober 2013 rettet henvendelse til de relevantesvenske myndigheder (Socialdepartementet). De svenske myndigheder har i denforbindelse oplyst, at de ikke foretager nationale opgørelser af kontanthjælpsmod-tageres økonomiske gevinst ved at tage arbejde.OECD opgør for deres medlemslande de gennemsnitlige effektive skattesatser, sommåler i hvilket omfang, skatter og bortfald af overførsler tilsammen reducerer denøkonomiske gevinst ved at tage arbejde. De effektive skattesatser beregnes for enrække familietyper men forholder sig ikke til, hvor repræsentative eksemplerne erfor ledige i de enkelte lande. De svenske myndigheder har, som svar på den danskehenvendelse, tilkendegivet, at de deler Beskæftigelsesministeriets opfattelse af, atOECD’s effektive skattesatser ikke i alle tilfælde giver et retvisende indtryk af detøkonomiske incitament for kontanthjælpsmodtagere til at tage arbejde i det enkelteland.For så vidt angår den økonomiske gevinst for danske kontanthjælpsmodtagerevedat være i beskæftigelse, har Beskæftigelsesministeriet kontaktet Økonomi- og In-denrigsministeriet, som har oplyst følgende:”Den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse kan opgøres ved det såkaldteforskelsbeløb. Forskelsbeløbet angiver forskellen i disponibel indkomst i en situa-tion, hvor en person er beskæftiget (beskæftigelsesalternativet), og en situation,hvor personen er ledig eller efterlønsmodtager (overførselsalternativet).Den disponible indkomst i de to alternativer beregnes under antagelse af, at perso-nen er beskæftiget henholdsvis overførselsindkomstmodtager i et helt kalenderår.Der tages i opgørelsen højde for en række forhold, herunder transportudgifter til og

fra arbejde og aftrapning af indkomstafhængige ydelser som boligstøtte og økono-misk friplads for børn i daginstitution.Tabel 1 viser det gennemsnitlige forskelsbeløb for kontanthjælpsmodtagere i 2013.

Tabel 1. Den økonomiske gevinst ved beskæftigelse for kontant-

hjælpsmodtagere

Månedligt forskelsbeløb-------- kr. --------20137.700

Anm.: Afrundet til hele 100 kr. Beregningerne er foretaget på registerdata for 2011, der er fremskrevet tilpris- og lønniveauet i 2013 samt gældende regler i 2013. Tallene omfatter også kontanthjælpsmodtageremed støttet beskæftigelse i det pågældende år, herunder aktiverede.Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets beregninger på lovmodellen.

Der henvises bl.a. tilFordeling og incitamenter 2013,Økonomi- og Indenrigsmini-steriet, juli 2013, for en dokumentation af metoden bag beregninger af forskelsbe-løb (og nettokompensationsgrader).”

Spørgsmål nr.27:

Endeligt svar:

Tabel 1. Den økonomiske gevinst ved beskæftigelse for kontant-

hjælpsmodtagere