Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del
Offentligt
1386901_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. marts 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
263 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Jørgen Arbo-Bæhr (EL).
7. juli 2014
Sagsnr. 2014 - 2780
Spørgsmål nr. 263:
”Hvis en sag mod en udenlandsk virksomhed henlægges på grund af, at man ikke
kan finde den (fx fordi den er rejst ud af landet), betyder det så også, at man opgi-
ver sagen mod hvervgiver? Vil ministeren i givet fald tage kontakt til justitsmini-
steren med henblik på at stramme op på området?”
Endeligt svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 261 (BEU alm. del), hvori det bidrag,
jeg har indhentet til brug for besvarelsen fra Justitsministeriet, er gengivet.
Jeg skal navnlig henlede opmærksomheden på, at det fremgår af svarbidraget fra
Justitsministeriet, at overtrædelser af udstationeringsloven reguleres efter forskelli-
ge bestemmelser for henholdsvis tjenesteyderen og hvervgiveren, samt at sagen
mod tjenesteyderen og sagen mod hvervgiveren ikke er umiddelbart afhængige af
hinanden. Således fremgår det også, at selv om der f.eks. ikke føres en sag mod en
udenlandsk virksomhed, vil straffesagen mod hvervgiveren som udgangspunkt
fortsætte.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen