Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del
Offentligt
1357531_0001.png
1357531_0002.png
Folketingets BeskæftigelsesudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalgethar i brev af 14. marts 2014 stillet følgende spørgsmålnr.246 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra-Louise Schack Elholm(V).
10. april 2014J.nr. 20140023103

Spørgsmål nr.246:

”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Viden om: Klipper du før eller efter farv-ning” i dofk- faglig viden og ekspertise, januar 2014, s. 6.”

Endeligt svar:

Jeg har indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som har oplyst følgende:”Den omtalte artikelbeskriver en sag, hvor der er afgivet et påbud om at tilrette-lægge arbejdet, så unødig påvirkning fra hårfarve undgås.Det fremgår af artiklen, at ejeren vurderer, at sagen ikkeer tilstrækkeligt oplyst,ogstiller sig uforstående overfor Arbejdstilsynets påbud.Det skal ved alle tilsyn tilstræbes, at det i dialog med virksomhedens ledelse og an-satte er klart, hvad det præcist er, Arbejdstilsynet stiller krav om. Det er i den for-bindelse væsentligt, at Arbejdstilsynets tilsynsførende under tilsynet informerer, sådet er klart for arbejdsgiveren, hvad der forventes.I den konkrete sag skal Arbejdstilsynet beklage, at arbejdsgiveren har oplevet, atArbejdstilsynets tilsynsførende ikke har informeret om grundlaget for påbuddet ogdets rækkevidde på tilfredsstillende vis.Arbejdstilsynet vurderede ved det pågældende tilsyn, at de ansatte blev udsat forsundhedsskadelige restkemikalier fra hårfarve, der blev afgivettil frisørernes hæn-der, når de klippede i nyfarvet hår.Arbejdstilsynet er, bl.a. på baggrund af et møde med Danmarks Organisation forselvstændige Frisører og Kosmetikereom sagen, blevet opmærksom på, at den do-kumentation, sompåbuddetvar baseret på, ikke gav et tilstrækkeligt grundlag for atvurdere, at der frigives restkemikalier fra nyfarvet hår. Arbejdstilsynet undersøgerderfor i øjeblikket dokumentationen på området.Derudover er påbuddet efterfølgende trukket tilbage, da Arbejdstilsynet beklage-ligvis på grund af en administrativ fejl ikke havde forholdt sig til, at virksomheden
havde gjort indsigelser mens påbuddet var i høring – det vil sige, inden der blevtruffet afgørelse i sagen.For frisører gælder det, at det er en faggruppe, der har en høj udsættelse for hudbe-lastninger ved arbejde med hårfarveprodukter og hyppig hårvask. Branchen er sam-tidig præget af, at en stor andel af frisørerne forlader faget efter en kort årrække.Nogle af hovedårsagerne er allergi og eksem på hænderne. Derforer det kemiskearbejdsmiljø i fokus, når Arbejdstilsynet fører tilsyn i branchen"Det er centralt for mig, at virksomhederne i Danmark oplever et professionelt mødemed Arbejdstilsynet, da dette møde bl.a. skal danne udgangspunkt for, at virksom-heden efterfølgende arbejder med at forbedre arbejdsmiljøet. Det er min forvent-ning, at Arbejdstilsynet er opmærksom herpå.Jeg kan i øvrigt henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2