Under henvisning til FolketingetsBeskæftigelsesudvalgs brev af26.

februar 2014følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration

og sociale forholds endelige svarpå spørgsmål nr. 228 (BEU alm. del).

Spørgsmål nr. 228:

”I forlængelse af samråd 26. februar om BEU alm. del – samrådsspørgsmålQ bedes ministeren redegøre for, hvilken metode der anvendes af EU ift.opgørelse af fattigdom.”

Svar:

I EU anvendes en definition af begrebetrisiko for fattigdom,der er defineretsom andelen af befolkningen, der har en ækvivaleret disponibel indkomst,der er mindre en 60 pct. af medianindkomsten.I stedet for en definition af fattigdom, er der enighed om anvendelse af indi-katorenrisiko for fattigdom.Ud fra denne definition opereres også medved-varende risiko for fattigdom,som angiver andelen af befolkningen, der i in-deværende år, samt mindst 2 ud af 3 forgående år, har haft en disponibel,ækvivaleret indkomst under 60 pct. af medianindkomsten.Indkomsten er defineret som den samlede disponible indkomst for hele hus-holdningen. Indkomsten er defineret som arbejdsindkomst, indkomst frainvesteringer og alle overførsler.Husholdningens indkomst ækvivaleres, hvormed der tages højde for forskel-le i hudholdningernes størrelse. I praksis betyder dette, at husholdningenssamlede indkomst divideres med en ækvivalensfaktor, der bestemmes afantallet af personer i forskellige aldersgrupper (den første person over 14 årvægtes med 1; de næste voksne i husholdningen vægtes med 0,5, mensbørn i alderen 0-13 indgår med en vægt på 0,3).

I EU regi indhenter de enkelte landes statistikbureau oplysningerne ved enspørgeskemaundersøgelse blandt landets borgere. I Danmark kobles denfaktisk indkomst året før til de svar, respondenterne giver i spørgeskemaun-dersøgelsen, der er baggrunden for data i SILC (Statistics on Income andLivingConditions).

Manu Sareen/ Dorte Bech Vizard