Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del
Offentligt
1358911_0001.png
1358911_0002.png
Folketingets BeskæftigelsesudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. februar 2014 stillet følgende spørgsmål nr.227 (BEU alm. del), som hermed besvares.
14. april 2014J.nr. 2014-0023892

Spørgsmål nr. 227:

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 18. februar 2014 fra Arbejdsskade-foreningen - AVS om ændringer i arbejdsskadelovgivningen, jf. BEU alm. del - bi-lag 160.”

Endeligt svar:

Arbejdsskadeforeningen AVS har sendt materiale vedrørende især lovgivningenom erstatning m.v. ved en arbejdsskade. Endvidere har foreningen kommenteret enrække aktuelle problemstillinger, som foreningen via sine aktiviteter har fokus på,herunder blandt andet sagsbehandlingen i jobcentrene.Det er centralt for mig, at man ikke bliver syg af at gå på arbejde. Hvis man allige-vel er blevet syg som følge af sit arbejde, skal man selvfølgelig have en ordentlighjælp og den erstatning, man er berettiget til. Jeg lægger ligeledes meget vægt på,at alle får en effektiv og forsvarlig behandling i vores jobcentre og i Arbejdsskade-styrelsen.Foreningen tager blandt andet udgangspunkt i rapporten fra Arbejdsgruppen ommodernisering af arbejdsskadeområdet, som blev offentliggjort i efteråret 2013.Rapporten fra arbejdsgruppen indeholder en række forslag med henblik på forbed-ringer af lovgivningen vedrørende arbejdsskader. Arbejdsgruppens anbefalinger ogkonklusioner er overdraget til det ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet, som re-geringen har nedsat med henblik på, at rapporten kan indgå i ekspertudvalgetsovervejelser. Ekspertudvalget skal blandt andet komme med konkrete forslag til,hvordan arbejdsskadesystemet kan moderniseres. Målet er at skabe en bedre balan-ce, så der fremover både er fokus på erstatning og på at se på, hvordan vi kan blivebedre til at hjælpe de tilskadekomne med en arbejdsskade til at forblive på ar-bejdsmarkedet.Arbejdsskadeforeningen foreslår tillige, at den særlov, som Folketinget netop harvedtaget om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre stats-ansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, også skal givemulighed for at give erstatning og godtgørelse til for eksempel privatansatte nød-hjælpsarbejdere.
Loven er som bekendt udarbejdet i overensstemmelse med Folketingets vedtagelsenr. V 57, idet loven dog er udvidet med andre udsendte statsansatte end soldater.Med hensyn til bemærkningerne om sagsbehandlingen af sygedagpengesager m.v.kan jeg oplyse, at det med reformen af sygedagpengesystemet sikres, at ingen sy-gemeldte skal stå uden indtægt eller offentlig forsørgelse, inden de kan vende til-bage til arbejdsmarkedet. Sygemeldte, der ikke kan få forlænget sygedagpengene,får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb. I jobafklaringsforløbet modtager de enydelse, der svarer til kontanthjælp uden formue- eller ægtefælleafhængighed, og defår en tværfaglig indsats, som skal bidrage til, at de igen kan vende tilbage i arbej-de.Derudover indføres en ny opfølgningsmodel med indbygget mulighed for at brugeen fast-track-løsning, der betyder, at virksomheder og borgere kan anmode kom-munen om at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats, hvis der er risiko for etlængerevarende sygdomsforløb.Desuden styrkes den beskæftigelsesrettede indsats. Sygemeldte med komplekseproblemstillinger skal fremover have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet,som skal afgive indstilling om, hvilken tværfaglig indsats der kan bidrage til atbringe den sygemeldte tilbage i arbejde. Endvidere skal kommunen i de kompleksesygedagpengesager hente rådgivning og vurdering i den kliniske funktion.Det kan desuden oplyses, at der med reformen af førtidspension og fleksjob erskabt en klar og entydig indgang til sundhedsvæsenet, idet kommunerne i sager omressourceforløb, fleksjob og førtidspension skal rekvirere den nødvendige sund-hedsfaglige rådgivning via sundhedskoordinatoren i regionens kliniske funktion iforbindelse med sagsbehandlingen. Dermed kan kommunerne ikke rekvirere sund-hedsfaglig rådgivning fra kommunalt ansatte lægekonsulenter eller eksterne læge-konsulenter uden for klinisk funktion ved sagsbehandlingen på disse områder.Det er vigtigt at understrege, at kommunen har pligt til at yde råd og vejledningom, hvilke muligheder der er for at modtage hjælp i forhold til den sociale lovgiv-ning.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2