BEU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 20/2-2014 om indvandrere på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, til beskæftigelsesministeren

Hans Andersen (V) har kaldt ministeren i samråd om Dan-marks Statistiks undersøgelse ”Indvandrere i Danmark2013”.Samrådsspørgsmål:G. Ministeren bedes redegøre for resultaterne af DanmarksStatistiks undersøgelse "Indvandrere i Danmark 2013",herunder for deres tilknytning til arbejdsmarkedet og ud-dannelsessystemet samt udviklingen siden 2011.H. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministe-ren vil tage for at øge andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande i Danmark, der er i job eller under uddan-nelse.I. Ministeren bedes redegøre for, i hvilken grad ministerenmener, det har øget udfordringerne i forhold til indvandre-res inklusion på arbejdsmarkedet og i uddannelsessyste-met, at regeringen har afskaffet starthjælpen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet.

Alt for mange indvandrere står i dag uden for arbejdsmarke-det. Næsten hver anden indvandrer fra ikke-vestlige lande eri dag ikke i beskæftigelse – ligesom indvandrere generelt eroverrepræsenterede på offentlige forsørgelsesydelser. Detgælder særligt kontanthjælp og førtidspension.Det er et kæmpe integrationsproblem, som åbenlyst bliveroverført fra en genration til den næste – og der er ingen tvivlom, at det både menneskeligt og samfundsøkonomisk er for-kert, at vi har så mange, der ikke er en del af vores arbejds-marked.Tænk bare på, hvor mange børn og unge der vokser op i fa-milier i Danmark, hvor det at gå på arbejde er det unormale,og hvor man ser, at ens forældre måske nok står op om mor-genen, men ikke går på arbejde ligesom andre.Det er åbenlyst et problem, at flygtninge og indvandrere ermassivt overrepræsenterede på forkerte statistikker – nemligførtidspension og kontanthjælp. Jeg tror desværre, at det erudtryk for, at man i alt for mange år har givet op og ikke væ-ret insisterende nok på, at så mange som muligt skal bidrage.Jeg tror på, at det at være en del af et arbejdsfælleskab, hvorder er nogen, der mangler dig, hvis du ikke kommer, har enkæmpe stor værdi i menneskers liv. I alt for mange årtier harvi frarøvet for mange mennesker muligheden for at kunnebidrage og være en del af arbejdsmarkedet. Det har især ramtmange af vores indvandrere.Ad spørgsmål G:I min redegørelse tager jeg, som der spørges til, udgangs-punkt i publikationen ”Indvandrere i Danmark 2013”. Rap-porten indeholder beskæftigelsesdata til og med 2012. Der erdog siden rapportens offentliggørelse publiceret nye beskæf-tigelsestal for 2013 på Danmarks Statistiks hjemmeside. For2

at give det mest aktuelle og fyldestgørende billede på dettecentrale punkt, vil jeg undervejs supplere med de seneste talfor 2013.BefolkningssammensætningIndvandrere i Danmark kommer fra mere end 200 forskelligeoprindelseslande og omfatter både flygtninge, familiesam-menførte og arbejdskraftindvandrere.I 2013 udgjorde indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande knap8 pct. af befolkningen. Danmark har flestikke-vestlige indvandrere fraTyrkiet, Irak og Bosnien-Hercegovina.I 2013 var beskæftigelsesfrekvensen blandt personer meddansk oprindelse knap 75 pct. blandt mændene og 72 pct.blandt kvinderne.For ikke-vestlige indvandrere var beskæftigelsesfrekvensenlavere og udgjorde ca. 52 pct. blandt mændene og 43 pct.blandt kvinderne.Ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen, dermodtager offentlig forsørgelse. I 2012 udgjorde ikke-vestligeindvandrere således knap 7pct. af hele den erhvervsaktivedel af befolkningen, mens deres andel af samme aldersgrup-pe på offentlig forsørgelse var 38 pct.Indenfor gruppen af ikke-vestlige indvandrere er der samti-dig store forskelle i arbejdsmarkedstilknytningen: Blandt de30 største ikke-vestlige befolkningsgrupper i Danmark i2012 havde personer med oprindelse fra Thailand, Ukraine,Vietnam, Sri Lanka og Kina den højeste beskæftigelsesfre-kvens på mellem 56 og 62 pct. Den laveste beskæftigelses-frekvens i 2012 var blandt indvandrere med oprindelse i Irak,Libanon og Somalia, som har beskæftigelsesfrekvenser påmellem 28 og 35 pct.3

Beskæftigelsesudviklingen i perioden 1996 til 2013Fra 1996 til 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige mandlige indvandreremed 23 pct. point, fra 40 til 63pct. For ikke-vestlige kvinder steg beskæftigelsesfrekvensenmed 24 pct. point, fra 26 til 50 pct., hvilket er en fordoblingover perioden.Fra 2008 til 2011 er beskæftigelsen generelt faldet, hvilketDanmarks Statistik tilskriver den økonomiske afmatning.Faldet i beskæftigelsesfrekvensen gælder alle uanset her-komst- dvs. både borgere med dansk oprindelse, indvandre-reog efterkommere med vestlig baggrund samt indvandre-reog efterkommere med ikke-vestlig bagrund. Faldet er dogen smule større for ikke-vestlige indvandrere og efterkom-mere.Fra 2011 til 2013 er beskæftigelsesfrekvensen for indvandre-re stort set uændret uanset herkomst, dvs. at hovedparten aftilbagegangen i beskæftigelsen fra 2008 og til i dag har fun-det sted i perioden 2008 til 2010.Tilknytning til uddannelsessystemetDer spørges også til en redegørelse for rapportens resultat forså vidt angår uddannelse. Det vil jeg gøre meget kort,da det ikke ligger inden for Beskæftigelsesministeriets om-råde, og jeg vil blot nævne et par markante hovedresultater,som jeg har hæftet mig ved.To ud af tre voksne indvandrere fra ikke-vestlige lande harikke afsluttet en uddannelse i Danmark, hvorfor det ifølgeDanmarks Statistik er vanskeligt at lave meningsfulde sam-menligninger mellem uddannelsesniveau blandt indvandrereog personer med dansk oprindelse.

For alle herkomstgrupper kan man dog,ifølge Danmarks Sta-tistik, se en tendens mod højere beskæftigelse for stigendeuddannelsesniveauer uanset køn.Særligt i gruppen af indvandrere, men til en hvis grad også igruppen af efterkommere, er færre unge i gang med en ud-dannelse sammenlignet med personer med dansk herkomst.Tager vi fx udgangspunkt i en 22-årig mand, så er det ifølgerapporten 37 pct. af mandlige indvandrere fra ikke-vestligelande, der er i gang med en uddannelse. Blandt ikke-vestligeefterkommere er tallet 47 pct., mens det blandt unge 22-årigemænd med dansk herkomst er halvdelen, der er i gang meden uddannelse.Blandt kvinder er tendensen den samme, men forskellene erstørre. Tager vi igen en 22-årig kvinde, så er det 37 pct., derer i gang med en uddannelse blandt ikke-vestlige indvandre-re – nøjagtig samme niveau, som blandt ikke-vestlige ungemænd. Tallet ligger til gengæld noget højere for de øvrigegrupper af kvinder og udgør 58 pct. og 63 pct. for hhv. ikke-vestlige efterkommere og personer med dansk herkomst i 22-årsalderen.Det er positivt, at de 22-årige efterkommere tilsyneladendeligner tilsvarende unge med dansk herkomst mere end tilsva-rende unge med indvandrerbaggrund og har en betydeligstærkere sandsynlighed for at være i gang med en uddannel-se.Ad spørgsmål H:For indvandrere som for alle andre er det mit udgangspunkt,at dem, somkan,skal i arbejde eller i uddannelse, og at dem,som ikke kan endnu, skal have den rette hjælp til at kommevidere.5

Når vi tager beskæftigelsesområdet er hovedlandevejen tilbedre integration derfor netop kloge reformer, som under-støtter lige præcis den linje.Lad mig komme lidt nærmere ind på kontanthjælpsområdet:Ikke-vestlige indvandrere udgjorde i 2013 knap7 pct. af be-folkningen i den arbejdsdygtige alder (ml. 16 og 64 år), menudgjorde 22 pct. af de 147.000 fuldtidsmodtagere af kontant-hjælp, der var i 2013.Og blandt kvinder er andelen endnu højere. Kvinder med ik-ke-vestlig indvandrerbaggrund udgjorde � af alle kvindeligekontanthjælpsmodtagere i 2013.Ikke-vestlige indvandrere er altså massivt overrepræsentereti kontanthjælpssystemet.Derfor er kontanthjælpsreformen i høj grad også integrati-onspolitik.Den tidligere regering indførte et kontanthjælpssystem medet tilhørende match-system: Tilhørte man matchgruppe 3, varman som udgangspunkt midlertidig passiv – dvs. uden forindsats. Der var fx mange indvandrerkvinder, der lige præcisvar placeret i denne matchkategori.Det nye med kontanthjælpsreformen er, at vi siger, at detmed at skubbe nogle helt uden for fællesskabet – at opgiveog lade være med at lave en ordentlig indsats – det stopper vimed nu. Vi vil ikke længere have, at nogle af de mest udsatteborgere bliver overladt til sig selv.Et nyt og bedre kontant-hjælpssystem, som det vi aftalte sidste år, vil derfor også gi-ve et markant bidrag til bedre integration.Vi har også mange unge med minoritetsbaggrund i kontant-hjælpssystemet. Der skal de ikke blive ved med at være. De6

skal i gang med en uddannelse, de skal blive dygtigere og deskal efterfølgende have et arbejde og forsørge sig selv.Derfor er ungedelen af kontanthjælpsreformen rigtig afgø-rende. Det er den på grund af uddannelsespålægget: De stær-ke skal i gang med en uddannelse. Men det er den også fordi,vi meget mere ambitiøst end tidligere sætter ind med aktivi-teter, der understøtter at flere kommer i gang med en uddan-nelse.Når der er så mange unge i kontanthjælpssystemet, der ikkehar en uddannelse, så er det fordi, der er mange af dem, somikke kan læse, skrive og regne. Det hænger sammen med, atalt for mange forlader folkeskolen uden at kunne læse, skriveog regne på et niveau, så de kan gå i gang med en ungdoms-uddannelse.Derfor har vi i kontanthjælpsreformen så stærkt et fokus på,at de unge skal testes for, om de kan læse, skrive og regne.Hvis de ikke kan det, sætter vi ind med forberedende vok-senuddannelse, ordblindeundervisning og andre ting for atunderstøtte, at de kan starte på en uddannelse.Jeg vil også gerne knytte et par ord til reformen af førtids-pension og fleksjobordningen. Mange indvandrere kan havekomplekse udfordringer. Nogle er traumatiserede på grund afforfærdelige oplevelser i det land, som de er flygtet fra, nog-le har vanskelige psykiske eller fysiske udfordringer, mensandre igen har svært ved at læse og forstå den danske kultur.Målgruppen for reformenaf førtidspension og fleksjobord-ningen ernetop mennesker med komplekse problemer, hvorsociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige udfordringerskaber barrierer i forhold til arbejdsmarkedet.Indvandrere fra ikke-vestlige lande vil i høj grad kunne fåglæde af et ressourceforløb, som er et godt alternativ til før-7

tidspension.Således udgjorde ikke-vestlige indvandrere 13pct. af alle førtidspensionister i 2013. Der er dermed næstendobbelt så mange ikke-vestlige indvandrere, der modtagerførtidspension sammenlignet med deres andel af befolknin-gen i den arbejdsdygtige alder (mellem 16 og 64).Et centralt omdrejningspunkt for indsatsen i både kontant-hjælpsreformen og reformen af førtidspension og fleksjob eren markant forbedret indsats for mennesker på kanten af ar-bejdsmarkedet med udgangspunkt i den enkeltesindividuellebehov ogindividuelleudfordringer.Reformerne er dermed også integrationsreformer, da netopikke-vestlige indvandrere er markant overrepræsenteret igruppen af kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister.Ad spørgsmål I:For regeringen har det høj prioritet at flytte mennesker frapassiv forsørgelse til et aktivt liv på arbejdsmarkedet. Vi gårind for, at det skal kunne betale sig at arbejde og uddanne sigfor alle, der kan og har muligheden for det. Men vi menersamtidig ikke, at det er rimeligt at isolere de mest udsattemennesker og familier i fattigdom på meget lave ydelser,hvor delave ydelser kan gå ud over børnenes trivsel oghæmme deres deltagelse i det almindelige hverdagsliv.Den tidligere regering mente tilsyneladende, at lave ydelserover en bred kam, uanset om de berørte havde en chance forat reagere på incitamentet, var svaret på alt.Men virkeligheden for mange mennesker og familier er enhelt anden. Måske de lave ydelser har motiveret nogle til atsøge et arbejde, men for langt de fleste kan det have væretstarten på en dårlig spiral, hvor de lave ydelser har drevetdem længere væk fra arbejdsmarkedet og fastholdt dem i et8

passivt liv på en overførselsindkomst med begrænsede mu-ligheder for at tilbyde deres børn en anstændig opvækst.I den virkelige verden er der en stor gruppe af mennesker,herunder mange indvandrere, der ikke bare kan vælge at tageet arbejde. Nogle har store sociale udfordringer, nogle harstore sundhedsfaglige udfordringer, nogle mangler uddannel-se, andre mangler danskkundskaber.Mange af de borgere, der i dag står uden for arbejdsmarkedetog har været det i lang tid, oplever som tiden går, at andreproblemer end ledighed knytter sig til deres situation. Det atvære lang tid udenfor arbejdsmarkedet – især hvis man over-lades til sig selv og sine egne problemer – kan være invalide-rende i sig selv.Derfor tror jeg, at hvis vi går år tilbage, har der i gruppen afflygtninge og indvandrereværet personer, som har haft mas-ser af arbejdsevne og har været fuldt duelige på arbejdsmar-kedet. De personer kan i dag stå i en meget sværere situation.Jeg vil derfor også opfordre til, at man fremadrettet får ennoget mere nuanceret tilgang til ydelsesspørgsmålet.Løsningen for disse mennesker er nemlig ikke fattigdom,men at vi i stedet sætter ind med en indsats, der tager håndom den enkeltes udfordringer og hjælper dem videre i livet.Derfor har vi i regeringen, som jeg var inde på tidligere, saten række reformer i værk, der netop tager højde for de indi-viduelle behov og giver en tværfaglig, helhedsorienteret ogindividuel indsats, der kan hjælpe folk hen imodarbejde elleruddannelse.Regeringen har hele tiden fokus på, at vi på den ene sidefastholder et stærkt socialt sikkerhedsnet, og at vi på den an-den side søger for, at de, der kan arbejde, også arbejder.