Samrådsspørgsmål J-O er stillet den 9. januar 2014 efter ønske fraHans Andersen (V).Samrådsspørgsmål JMinisteren bedes gøre rede for, hvorfor hun har givet Folketinget urigtige oplys-ninger i forbindelse NFA-rapportens konklusioner om TTA-projektet?Samrådsspørgsmål KMinisteren bedes gøre rede for, hvorfor hun har tilsidesat advarslerne fra chefen forNFA om formidlingen af NFA-rapportens konklusioner om TTA-projektet samtseks overlægers kritik af konklusionerne?Samrådsspørgsmål LMinisteren bedes gøre rede for, hvornår hun vidste besked om advarslerne fra che-fen for NFA og de seks overlægers kritik?Samrådsspørgsmål MMinisteren bedes gøre rede for, hvorvidt hun er enig i ministeriets formidling afNFA-rapportens konklusioner om TTA-projektet?Samrådsspørgsmål NMinisteren bedes gøre rede for, hvordan hun fremover vil benytte NFA-rapportenskonklusioner om TTA-projektet?Samrådsspørgsmål OMinisteren bedes gøre rede for, hvordan hun fremover vil sikre, at der ikke læggesfejlagtige konklusioner til grund for det politiske arbejde.

Samrådsspørgsmål P er stillet den 9. januar 2014 efter ønske fraChristian Juhl (EL).Samrådsspørgsmål PDer ønskes en redegørelse for forløbet vedrørende rapporten om projektet”Tilbage til Arbejde”, og herunder for følgende spørgsmål:a) hvorfor har ministeren afgivet 2 forskellige svar om konklusionerne i rapportenvedrørende "Tilbage Til Arbejde"?b) hvorfor undersøgte regeringen og forligspartierne bag aftalen om ændringeraf sygedagpengene ikke undervejs årsagen til, at 5 kommuner havde en

TALE*DET TALTE ORD GÆLDER*

Indledning:

- Tak for invitation til samråd omTTA-projektet og formid-lingen af projektets resultater.- Udvalget har ønsket at drøfte en række spørgsmål vedr.TTA-projektet. Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.

Politisk målsætning bag tværfaglig indsats

- Indledningsvist vil jeg gerne gøre det klart, at når vi i for-bindelse med fx reformen af førtidspension og fleksjob harbesluttet, at der ude i kommunerne skal arbejdes tværfag-ligt omkring nogle af vores mest udsatte borgere, så er detikke en konsekvens af TTA-projektet.- Det skyldes derimod, at vi har et politisk ønske om at ned-bryde siloerne mellem de kommunale forvaltninger og sæt-te mennesker foran systemer.- Det er et stort problem, nårudsatte borgere føler sig somkastebold mellem systemerne. Gennem tiden har vi på dénkonto både spildt mange muligheder for at hjælpe menne-sker igennem en svær periode i deres liv.- Vi mener i regeringen, at det er en god idé at arbejde tvær-fagligt, så man samler alle gode kræfter om at hjælpe denenkelte borger bedst muligt.2

- Det er jo også en tilgang, som der har været bred opbak-ning til i Folketinget, eftersom vi har indgået nogle bredepolitiske aftaler, hvor den tværfaglige tilgang spiller encentral rolle.Heldigvis.- Men når det er sagt, så er der jo ikkei reformen af førtids-pension og fleksjoblagt op til, at kommunerne skal brugeden metode, som der lå til grund for dette TTA-projekt.

Baggrund for TTA-projektet

- TTA-projektet er en del af trepartsaftalen om sygefra-værfra 2008 og den politiske aftale om nedbringelse af sy-gefravær fra 5. november 2008. En aftale som blev indgåetmellem den daværende regering bestående af Venstre ogKonservative samt partierne Dansk Folkeparti, Radikale ogLiberal Alliance.- Med 19.000 sygemeldte fra 22 kommunerer TTA-projektetblandt de største forsøg af sin art i verden.- Formålet med projektet var at undersøge, om det var mu-ligt at etablere en koordineret, tidlig, tværfaglig indsatsmed udgangspunkt i jobcentrenes sygedagpenge indsats.Og hvad effekten ville være, hvis det lykkedes kommuner-ne at implementere projektet.

Kommunikation af resultaterne

- Flere af de spørgsmål,som udvalget har stillet, handler omformidlingen af TTA-projektets resultater og de svar, jeghar givet til Folketinget.

- Evalueringen af TTA-projektet blev offentliggjort den 29.november 2012, og har været tilgængelig for alle lige si-den.- Første gang, jeg omtaler TTA-projektets konklusionero-verfor Folketinget, er i et svar til Beskæftigelsesudvalget d.3. december 2012(BEU-spørgsmål nr. 76). Her svaredejeg, at TTA-projektet har vist, at en velimplementeret, tid-lig, tværfaglig og koordineret indsats kan nedbringe syge-fraværet.- Dette er helt præcist og i trådmed en af rapportens konklu-sioner.- Anden gang, jeg omtaler konklusionerne i et svar til Be-skæftigelsesudvalget, er d. 20. december 2012 (BEU-spørgsmål nr. 78). Her svarer jeg det samme – nemlig, aten helhedsorienteret og sammenhængende indsats kannedbringe sygefraværet.- Tredje gang, jeg omtaler konklusionerne fra TTA-rapporten,er iet nyt svar den 15. marts 2013 vedrørende re-geringens sygedagpengeudspil. Det drejer sig om svaret påspørgsmål S 1279. Her svarer jeg, at en af forsøgets ho-vedkonklusioner er, at en tidlig indsats bidrager til at redu-cere længden af sygefraværet.- Samme formulering indgår i mit svar d. 8. april 2013 påspørgsmål 241 fra Beskæftigelsesudvalget.- I begge disse tilfælde er der tale om en upræcis formule-ring, idet der skulle have stået ”kan bidrage” i stedet for”bidrager.”

- Jeg bliver også d. 6. februar 2013 bedt om at forholde migtil seks lægers kritik af NFA’s formidling af resultaternefra TTA-forsøget. Der er tale om BEU spørgsmål 173.

Korrespondance mellem departementet og NFA

- Udvalget har også spurgt ind til korrespondancen mellemBeskæftigelsesministeriets departement og NFA om eva-lueringensresultater.- Korrespondancen afspejler, at en kommunikationsmedar-bejder fra departementet og en medarbejderfra NFA kom-munikerer om at finde formuleringer, så man kan formidleen rapport på over 300 sider.- En pressemeddelelse kan ikke undgå at være en forenklingaf en rapport på 300 sider, men pressemeddelelsen inde-holder en række forbehold, ligesom den blev ledsaget afuddybendefaktaark.- Og som sagt har hele rapporten inklusiv et resumé væretlagt frem fra begyndelsen.

Misforståelser

- Så er der en diskussion om resultaterne af projektet.- Først vil jeg gerne forklare det her med 22 versus 5 kom-muner, som der også bliver spurgt ind til, og som har væretomtalt i pressen.- Det har fx været nævnt i pressen, at kun 5 ud af 22 kom-muner lykkedes med at implementere projektet godt - deter ikke korrekt.

- Som I ved, deltog der sygemeldte borgere fra 22 kommu-ner i forsøget.- Evalueringen viser, at 60 procent af kommunerne blevvurderet til at have lykkedes med at implementere metodenpå en god måde.- Spørgsmålet er så, hvad effektenerpå sygefraværet.- Der er gennemført en lang række analyser, og der er sær-ligt to, der er centrale i den sammenhæng.- Den ene af de to analyser omfattede 3 kommuner, hvor dervar særligt gode muligheder for at vurdere, om TTA-indsatsen førte til kortere eller længere sygefravær.- I den ene af kommunerne blev sygefraværet reduceret med5,4 uger. Dette resultat er statistisk sikkert. I den andenkommune var der en positiv tendens med en reduktion på1,4 uger. Begge kommuner havde implementeret indsatsengodt. I den tredje kommune lykkedes det ikke at imple-mentere projektet som tiltænkt, og her var der en negativtendens med en forlængelse af sygefraværet med 2,7 uger.------ For 10 kommuner var det muligt at undersøge effekternepå sygefraværet for den enkelte kommune.- Den anden af de to analyseromhandler 5 af disse kommu-ner. Det er de 5 kommuner, der samtidig havde implemen-teret TTA-indsatsen godt, og hvor det var muligt at opgøreeffekterne.

- Det var denne analyse, som blev præsenteret i forbindelsemed Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse.- Analysen af de 5 kommuner med god implementering vi-ste samlet set en reduktion af sygefraværet svarende til 2,6uger. Men som det også fremgår af både rapporten og Be-skæftigelsesministeriets pressemeddelelse, så dækker dettal over, at nogle kommuner havde en positiv effekt, mensandre havde en negativ effekt.- Der er altså på ingen måde tale om, at der er taget ud-gangspunkt i de 5 bedste kommuner. Men derimod, at derer taget udgangspunkt i en af de analyser, som forskernepræsenterer i deres evaluering af projektet.- Ud over de nævnte analyser er der gennemført analyser påtværs af alle de 22 deltagende kommuner. Men som detfremgår af evalueringen, kan man ikke bruge analysen påtværs af de 22 kommuner som et godt udtryk for effektenaf en godt gennemført TTA-indsats. Det skyldes blandtandet, at ikke alle kommuner havde implementeret forsø-get godt, og at analyserne var forbundet med stor statistiskusikkerhed.- Det er også baggrunden for, at derikke er taget udgangs-punkt i de 22 kommuner i forbindelse med kommunikatio-nen af evalueringens resultater.- Selvom der er mange tal, håber jeg, at det står klart, at derikke er tale om, at ministeriet eller jeg skulle have frem-hævet de 5 kommuner med de bedste resultater for at fåforsøget til at tage sig positivt ud.

- Jeg er selvfølgelig med på, at min gennemgang her langtfra dækker alle nuancer i en 300 sider lang evalueringsrap-port.- Men evalueringen er lagt åbent frem for Folketinget og an-dre.

Kritik fra læger

- Udvalget spørger også ind til den kritik, der kom fra engruppe læger i januar 2013 efter offentliggørelsen af TTA-evalueringen, herunder hvornår jeg kendte til kritikken.- De seks arbejdsmedicinere sendte d. 3. januar 2013 dereskritik af TTA-projektet i en mail til ministeriet adresserettil mig.NFA holdt i forlængelse af kritikken et møde den18. januar. Så vidt jeg er oplyst, var der tale om en forsk-ningsfaglig drøftelse af TTA-rapporten.- Den 6. februar 2013 stillede BEU spørgsmål nr. 173 omkritikken.Jeg svarede Folketinget på denne kritik i mit svartil Beskæftigelsesudvalget d. 4. marts 2013.- Kritikken fra lægerne går på, at hovedkonklusionen pårapporten burde have været, at der ikke er holdepunkterfor, at langtidssyge vil komme hurtigere i arbejde eller bli-ve hurtigere raskmeldte, hvis man indfører TTA-koncepteti alle landets kommuner.- Det antydes i kritikken, at rapporten foreslår, at TTA-konceptet skulle gennemføres i alle landets kommuner iden form, det havde i projektet.- Det er ikke korrekt. Tværtimod må man på baggrund afevalueringen sige, at en overførsel af konceptet i sinrene8

formtil alle landets kommuner ville være vanskelig. Og iøvrigt er metoden jo heller ikke overført til landets kom-muner.- I kritikken skelner de seks lægerendvidere ikke mellemkommuner med god og mindre god implementering medsamme vægt, som NFA har gjort det.- Det er klart, at hvis man tilsidesætter præmissen om, at etforsøg skal være implementeret korrekt for, at resultaternekan stå til troende, så når man også frem til et andet resul-tat.- Det afgørende for mig er, at NFA står fuldt ud inde forindholdet i rapportens analyser, sammenfatning og konklu-sioner. Og rapporten er i øvrigt lektørbedømt af tre uaf-hængige forskere.

har taget udgangspunkt i de tværfaglige rehabilite-ringsteam fra reformen af førtidspension og fleksjob,hvor de relevante forvaltninger og sundhedssystemet ersamlet omkring den sygemeldte for at understøtte, atden sygemeldte får en tværfaglig og helhedsorienteretindsats, herunder en relevant social indsats.

- Nogle af jer vil måske kunne huske, at det tværministeriel-le sygedagpengeudvalg i deres afrapportering havde et for-slag om tidlig indsats.- Denne indsats blev omtalt som TTA – ”Tilbage til Arbej-de”. Men selvom forkortelsen er den samme, er der ikketale om den samme indsats som i TTA-projektet med de 22kommuner.- Den TTA-afklaring, som sygedagpengeudvalget foreslog,handler om, at der for sygemeldte med risiko for længeresygedagpengeforløb, skulle etableres samarbejde mellemden sygemeldte, hans arbejdsgiver og praktiserende lægeallerede inden den første opfølgning hos kommunen efter 8ugers fravær.- I modsætning til dette handler indsatsen i TTA-forsøgetmed de 22 kommuner om, at en TTA-koordinator fra job-centret samarbejder med et TTA-team bestående af enpsykolog og en fysio- eller ergoterapeut, samt en kliniskenhed bestående af bl.a. medicinere, om at afklare den sy-gemeldtes ressourcer og barrierer i forhold til at kommetilbage på arbejde. Det vil sige en model, hvor der ikke erdeltagelse fra de øvrige forvaltninger i kommunen.- Sagt med andre ord, så opererede udvalgets forslag indenfor et eksisterende set-up, mens TTA-forsøget introducere-de et nyt forum med deltagelse af jobcentret og en rækkesundhedsfaglige personer.- Man kan heller ikke sætte lighedstegn mellem de tvær-fagligeteams i TTA-projektet og de rehabiliteringsteam,der blev oprettet med reformen af førtidspension og fleks-job. Sammensætningen og organiseringen er nemlig sletikke den samme.10

- Kernen i rehabiliteringsteam er at få de forskellige forvalt-ninger i kommunen til at arbejde sammen i komplekse sa-ger. Det skal sikre, at den sygemeldte får en koordineretindsats på tværs af forvaltninger.- I TTA-projektet var der ikke tale om et forum for samar-bejde med de øvrige forvaltninger i kommunerne.

Fremtidig brug af forsøgets konklusioner

- Lidt i samme boldgade spørges der til, hvordanrapportenskonklusioner om TTA-projektet fremover vil blive benyt-tet.- Nu har fokus meget været på, hvor mange uger, kommu-nerne i forsøget kunne nedbringe sygefraværet med, oghvad man ville kunne spare på det.- Men det hører absolut også med til historien om TTA-forsøget, at det har bidraget med særdeles værdifuld videnom, hvad der skal til for at få tværfaglige teams til at fun-gere, og hvad der giver værdi for sygemeldte, arbejdsgive-re, sagsbehandlere med flere.- Rapporten belyser også, hvilke muligheder og udfordringeret tværfagligt samarbejde indebærer, og hvilke forudsæt-ninger, der kræves for at etablere en koordineret indsatsmed den sygemeldte i centrum.- Det er viden, som vi og kommunerne skal gøre brug af iarbejdet med sygemeldte borgere.

- Jeg har meldt klart ud, at opgaven med at nedbringe syge-fravær bestemt ikke er let. Der er tale om et utrolig kom-plekst felt. Det fremgår også af evalueringen af TTA-projektet og af formidlingen heraf.- Jeg vil gerne slå fast, at evalueringen har været lagt åbentfrem for offentligheden siden d. 29. november 2012.- I forhold til den videnskabelige uenighed mellem seks ar-bejdsmedicinere og NFA, så er det ikke noget, jeg vilblande mig i som minister. Folketinget modtog både ar-bejdsmedicinernes kritik og NFAs bemærkninger til den.Jeg forholder mig til, at NFA står fuldt ud inde for indhol-det i rapportens analyser, sammenfatning og konklusioner.- Som tidligere nævnt, har der været to tilfælde, hvor minesvar til Folketinget har været upræcise. Det ville i de to til-fælde have været mere præcist, hvis jeg havde skrevet”kan bidrage” i stedet for ”bidrager.”- En af evalueringens konklusioner er, at en tidlig, koordine-ret og tværfaglig indsats kan bidrage til at reducere læng-den af sygefraværet.�- Og det er jo egentligt ikke så mærkeligt. Hvis et menneskeoplever udfordringer på både sundhedsområdet og det so-ciale område og også står uden arbejde, ja så er det en godidé, at myndighederne arbejder sammen om at hjælpe.- Det er min politiske holdning, og det står jeg ved - TTA-projekt eller ej.