Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del
Offentligt
1329717_0001.png
1329717_0002.png
Folketingets BeskæftigelsesudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
3. februar 2014
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. januar 2014 stillet følgende spørgsmål nr.157 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraBent Bøgsted(DF).
J.nr. 2014-0019907

Spørgsmål nr.157:

”Kan ministeren oplyse, om et medlem af Hjemmeværnet, der modtagerrådighedsbeløb på kr. 1000, skal modregne rådighedsbeløbet i dagpengene, somhan modtager, idet han går ledig?”

Endeligt svar:

Det er ikke muligt at give et entydigt svar på, hvorvidt et medlem afHjemmeværnet, der modtager et rådighedsbeløb på 1.000 kr., og som modtagerarbejdsløshedsdagpenge under ledighed, skal modregnes i dagpengeudbetalingen.Det skyldes, at det afhænger af, hvad det konkrete beløb skal dække.Som hovedregel skal der ske fradrag i dagpenge for arbejde og indtægter. Vedindtægter forstås løn, rådighedsløn, honorarer mv. samt indtægter, der træder istedet for løn, som udbetales i en ansættelsesperiode eller periode, der kansidestilles med en opsigelsesperiode.Visse indtægter medfører ikke fradrag i dagpengene. Det gælder arbejdsfrieindtægter, som ikke træder i stedet for løn mv.Hvad angår rådighedsbeløb, er der tale om et beløb, der betales, når en person stårtil rådighed for et arbejde uden for den aftalte arbejdstid og uden for fastlagtevagtperioder.Hvis der er knyttet en arbejdsforpligtigelse til rådighedsbeløbet - således atmodtageren af rådighedsbeløbet skal kunne kontaktes fx telefonisk og skal mødepå arbejde - er der tale om et beløb, der træder i stedet for løn, hvorfor beløbet skalfradrages i dagpengene.Hvis der ikke er tilknyttet en arbejdsforpligtigelse til rådighedsbeløbet - således atmodtageren af rådighedsbeløbet ikke er forpligtet til at være til rådighed for fxtelefonisk kontakt og ikke er forpligtet til at møde på arbejde, hvis vedkommendekontaktes - er der tale om et beløb, som alene er betaling for den ulempe, det er atkunne blive kontaktet vedr. arbejde uden for den aftalte arbejdstid.
Spørgsmålet om, hvorvidt der skal ske fradrag for et rådighedsbeløb på 1.000 kr. tilet medlem af Hjemmeværnet, afhænger derfor af, hvorvidt der er knyttet enarbejdsforpligtigelse til rådighedsbeløbet eller ej.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2