BEU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om sikring af børns rettigheder, når de er født i Danmark af en filippinsk kvinde og en dansk mand, til beskæftigelsesministeren

Som jeg oplyste i min foreløbige besvarelse af spørgsmålet af 20. december 2013,har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (tidligere Styrelsen for Fasthol-delse og Rekruttering) indhentet bidrag fra Social- Børne og Integrationsministeri-et, som har oplyst følgende:”Ministeriet kan oplyse, at en sag omfaderskabi et tilfælde som beskrevet ovenfor som udgangspunkt kan behandles i Danmark. Dette følger af retsplejelovens §456 b, stk. 1, nr. 2, jf. § 456 e, stk. 1, nr. 3. Efter disse bestemmelser kan en sag omfaderskab behandles i Danmark af retten, hvis en person, der efter børnelovens § 17er part i sagen, har bopæl eller ophold her. Børnelovens § 17 omfatter bl.a. enmand, der efter morens oplysninger er eller kan være barnets far, jf. børnelovens §9, stk. 1, nr. 4, og andre mænd, der efter det oplyste kan være far til barnet.Reglerne om retternes internationale kompetence til at behandle sager omfaderskab gælder også for statsforvaltningen. Dette fremgår af § 17 i bekendtgørel-se nr. 1320 af 27. november 2013 om statsforvaltningens behandling af sager omfaderskab og medmoderskab. Efter denne bestemmelse kan statsforvaltningen be-handle en sag om faderskab, hvis betingelserne herfor i retsplejelovens § 456 b eropfyldt.Når faderskabet til barnet er fastslået, får faren pligt til at forsørge barnet. Hvis fa-ren ikke opfylder sin forsørgelsespligt, kan moren ansøge statsforvaltningen om, atfaren pålægges at betalebørnebidragtil barnet. Reglerne om international kompe-

tence i sager om børnebidrag findes i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kom-petence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejdevedrørende underholdspligt (underholdspligtforordningen), jf. § 2 i bekendtgørelsenr. 741 af 21. juni 2013 om børne- og ægtefællebidrag og § 1 i lov om Bruxelles I-forordningen m.v.Efter underholdspligtforordningens artikel 3, litra a, er retten (her: statsforvalt-ningen) på det sted, hvor sagsøgte har sin sædvanlige bopæl, kompetent til at be-handle en sag om bidrag. I en sag, hvor en bidragsberettiget med bopæl i udlandet,f.eks. i Filippinerne, påbegynder en bidragssag mod en bidragspligtig, der har bo-pæl i Danmark, vil statsforvaltningen således have international kompetence til atbehandle ansøgningen. Ligeledes vil en eventuel senere ansøgning fra den bidrags-berettigede om forhøjelse af bidraget kunne behandles af statsforvaltningen, hvisden bidragspligtige har bopæl i Danmark.I relation til afgørelser omforældreansvar (forældremyndighed, barnets bopæl,samvær m.v.)kan det oplyses, at en sådan sag som udgangspunkt ikke kanbehandles i Danmark, men derimod i bopælslandet, f.eks. Filippinerne.Statsforvaltningen kan efter forældreansvarslovens § 46, stk. 1, kun behandle ensag om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v., hvis betingelserne iretsplejelovens § 448 f er opfyldt. Efter denne bestemmelses stk. 1 er det en betin-gelse for, at sag om forældremyndighed eller barnets bopæl kan behandles her i ri-get, at barnet enten har bopæl her, ulovligt er ført til eller tilbageholdes i udlandetog forinden havde bopæl her, eller under bestemte omstændigheder, f.eks. som føl-ge af uroligheder i hjemlandet, opholder sig her. Hvis barnet er født i f.eks. Filippi-nerne og både har bopæl og ophold der, har hverken statsforvaltningen eller dedanske domstole således kompetence til at behandle sagen.”Jeg kan henholde mig hertil og vil vende tilbage til udvalget, når ministeriet er fær-dig med at få afdækket forholdene for gravide au-pairs.

Spørgsmål 136:

Endeligtsvar: