Beretning nr.
1
Folketinget 2013-14
Beretning afgivet af Socialudvalget den 18. december 2013
Beretning
om
social-, børne- og integrationsministerens håndtering af sagen om bevilling til
»Stemmer på Kanten«
1. Udvalgsarbejdet
Baggrunden for denne beretning er udvalgets behandling
af forløbet i forbindelse med social-, børne- og integrations-
ministerens bevilling til Huset Zornig til kampagnen »Stem-
mer på Kanten« og social-, børne- og integrationsministe-
rens oplysninger om sagen til Folketinget.
Møder
Udvalget har behandlet sagen i 1 møde.
Samråd og spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til social-, børne- og inte-
grationsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har
besvaret i et åbent samråd med udvalget den 11. december
2013. Udvalget har endvidere stillet en række spørgsmål til
social-, børne- og integrationsministeren til skriftlig besva-
relse, som denne har besvaret forud for samrådet.
Herudover er der stillet en række § 20-spørgsmål til soci-
al-, børne- og integrationsministeren til mundtlig og skriftlig
besvarelse. Der henvises til oversigten over spørgsmål, som
er optrykt som bilag 1 til beretningen.
2. Politiske bemærkninger
Udvalget konstaterer, at både forløbet i forbindelse med
bevillingen til »Stemmer på Kanten« og ministerens oplys-
ninger om sagen til Folketinget har været stærkt utilfredsstil-
lende og mangelfulde. Udvalget konstaterer dog også, at mi-
nisteren har erkendt fejlene i forløbet, at ministeren har taget
det politiske ansvar og tager initiativer, der kan sikre, at et
tilsvarende forløb ikke gentager sig, og at ministeren vil
gennemføre en uvildig advokatundersøgelse af hele forløbet
i den verserende sag vedrørende bevillingen til »Stemmer på
Kanten« og optakten til denne. Udvalget forventer at blive
inddraget i udarbejdelsen af kommissoriet for denne under-
søgelse.
P.u.v.
Anne Baastrup
udvalgsformand
AX015634