UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 97: Materiale fra udvalgets ekspertmøde om humanitært ophold den 7. maj 2014

[SLIDE 1]Udlændingeloven laver en ’kasseopdeling’ af de forskellige grunde, somman kan få opholdstilladelse på grund af.Hvis ens sag ikke passer ind iden ene kasse, eksempelvis humanitært ophold, kan man søge i enanden kasse, eksempelvis ‘opsamlingsbestemmelsen’.Generelt bygger udlændingeloven på præmissen om, at voresinternationale forpligtelser skal overholdes, uanset om man på nogleområder har skåret ind til benet. Men de internationale forpligtelser’passer’ ikke altid medudlændingelovens kassetænkning – de lader detop til staterne at indrette de nationale systemer på en måde, så mansikrer konventionens rettigheder.Det betyder for så vidt angårudlændingeloven, at Børnekonventionenoverlapper de to bestemmelser, så barnets sygdom hører underhumanitært ophold1, mensbarnets tilknytning til Danmark i sager omafslag på forlængelse af en opholdstilladelse med henblik påmidlertidigt ophold hører under ‘opsamlingsbestemmelsen’2.Der ersamtidig også forhold under de to bestemmelser, som ikke falder underBørnekonventionen.

Hvad betyder dette så for det tidsforløb, vi har set i sagerne:-August 2010:en ændring af udlændingeloven vedrørendehumanitært ophold trådte i kraft.3Før kiggede man på, om dervar en reel adgang til behandlingsmuligheder, men efterændringen kigger man på, om den nødvendige behandling ertilgængelig i offentlig eller privat regi. Nogle af dem, som før fiken opholdstilladelse, kan ikke længere få den forlænget, fordibehandlingen er tilgængelig. Der er derfor tale om børn, somhar været lovligt i Danmark i en årrække, og som nu misteropholdstilladelsen.-1. januar 2013:Udlændingenævnet blev oprettet og blev andeninstans i forhold til ’opsamlingsbestemmelsen’. Før var detJustitsministeriet/Integrationsministeriet,4men både før ogefter var Udlændingestyrelsen/-service første instans.-20. november 2013:Justitsministeriet besluttede, at manfremover af egen drift sendte sagerne om afslag på forlængelseaf eller inddragelse af en humanitær opholdstilladelse tilUdlændingestyrelsen til vurdering af‘opsamlingsbestemmelsen’.5Det hele bliver yderligere kompliceret af, at der - når man taler omforlængelseaf humanitært ophold - er der forskel på, omopholdstilladelsen er givet med henblik på midlertidigt eller varigtophold.6Hvis man overvejer atinddrage en opholdstilladelse eller giveafslag på forlængelse af en opholdstilladelse, som er givet medhenblik på varigt ophold, skal der efter § 19, stk. 6, laves en ’§26-vurdering’, hvor man blandt andet kigger på tilknytningen tilDanmark. Denne vurderingkan gøre, at man beholderopholdstilladelsen.78Hvis man overvejer ikke at forlænge en opholdstilladelse, der ergivet med henblik på midlertidigt ophold, så skal man ikke efter§ 11 foretage denne vurdering.Derfor står man i praksis – navnlig i forlængelsessagerne - med nogletilfælde, hvorstore dele af hensynet til barnets trav ikke ligger i denumiddelbart anvendelige bestemmelse – § 9 b om humanitært ophold –men i en anden kasse – nemlig § 9 c ‘opsamlingsbestemmelsen’. OgLov nr. 572 af 31. maj 2010.Lov nr. 571 af 18. juni 2012 og udlændingelovens § 52 b, nr. 2.5JM’s pressemeddelelse af 26. marts 2014, afsnit 8.6JM’s pressemeddelelse af 26. marts 2014, afsnit 7 og 8, samt udlændingelovens $ 11, stk. 1 (midlertidigt)og 2 (varigt). Forlængelse af varigt ophold, § 11, stk. 2, henviser til § 19, hvis stk. 6 henviser til § 26, stk. 1.7JM’s pressemeddelelse af 26. marts 2014, afsnit 7.8Udlændingelovens § 19, stk. 6, jf. § 26, stk. 1.43

Men hvad er det, der kræves efter Børnekonventionen – og/eller afandre konventioner om børns rettigheder?Jeg vil gerne starte med at minde om, at Børnekonventionen ikke er et”sesam, sesam, luk dig op”-løseord, der kan redde børnefamilier fraudsendelse i alle mulige tilfælde.Hvordan afvejningen falder ud, afhænger af den konkrete sag. En rækkefaktorer spiller ind, blandt andet om opholdet har været lovligt eller ej,ligesom opholdets længde er en central faktor. Det spiller også ind, atman ikke skal kunne tiltvinge sig en opholdstilladelse ved at tagebørnene som gidsler og fastholde et ulovligt ophold i Danmark.Børn med længerevarende ophold i Danmark – 5, 7, 9 år – kan derforstå i forskellige situationer afhængigt af deres opholdsgrundlag. Mankan derfor ikke direkte sammenligne sagerne med de børn, som fårafslag på forlængelse af en opholdstilladelse, med de børn, som aldrighar haft en opholdstilladelse, og som ikke kan udsendes, fordiforældrene ikke medvirker. På et tidspunkt kan skålen dog også i desidste sager tippe over, så der skal gives en opholdstilladelse.Det er en konkret vurdering, og vores centrale pointen er sådan set, atvi skal være sikre på, at myndighederne overhovedet foretagervurderingen. Så det er det, jeg vil koncentrere mig om.4PROCESSEN

Vi vil her henvise til, at der følger af forvaltningslovens §§ 22 og 24, aten negativ afgørelse skal begrundes, og at begrundelsen blandt andetskal indeholde de hovedhensyn, som har været bestemmende formyndighedens skøn.Vi ved alle sammen, at efter Børnekonventionens artikel 3 skal barnetstarv komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn. Detbetyder ifølge FN’s Børnekomité, at barnets tarv skal vurderes i allesager, og at barnets personlige forhold, situation og behov skal indgå ivurderingen. For at vise, at dette er gjort, skal alle afgørelservedrørende børn være ”motivated, justified and explained”, dvs. detskal klart fremgå af afgørelsen, hvordan barnets tarv er vurderet i denkonkrete sag.10Det er derfor vores opfattelse, at Justitsministeriet har pligt til efterforvaltningslovens – navnlig som fortolket i lyset af Børnekonventionen- at begrunde afgørelsen også ud fra hensynet til barnets tarv, hvis dethensyn har været overvejet. Hvis en afgørelse ikke begrundes, er det joikke muligt at kontrollere og anfægte dens kvalitet og indhold.Det næste problem er omfanget af Justitsministeriets vejledningspligt.Spørgsmålet er, hvordan man indretter sagsbehandlingen, så man ikkeblot sikrer, at det enkelte kontor tager stilling til ”sin egen del” afbarnets tarv, men så man sikrer, at myndighederne tager stilling til ”alledele” af barnets tarv?Vi ved, at man før november 2013 vejledte om‘opsamlingsbestemmelsen’. Da man så opdagede, at ansøgeren ikkeansøgte efter ’opsamlingsbestemmelsen’, begyndte man at oversendesagerne automatisk.[SLIDE 3]Vi skal nu tilbage til forvaltningsloven – denne gang § 7 omvejledningspligt11og oversendelsespligt.12På samme måde som vedbegrundelsen er det efter vores opfattelse korrekt at fortolke den i lysetaf børnekonventionen og konstatere, at der gælder enoversendelsespligt, hvis der er grund til sikre en vurdering af barnets

tarv under opsamlingsbestemmelsen, fordi de relevante dele af barnetstarv ligger uden for § 9 b.Det afgørende er, at alle dele af hensynet til barnets tarv bliver vurderet– ligesom det nu sker efter praksisændringen i november 2013. Voreskritik går i sin kerne på, at der er børn, der har mistet deres sinopholdstilladelse,uden at der er foretaget en vurdering af hensynet tilbarnets tarv – og det skyldes, at Justitsministeriet forvalter et system,der ikke naturligt hænger sammen med Børnekonventionen, og atJustitsministeriet ikke har fået det til at hænge sammen ved at fortolkeforvaltningsretten i lyset af Børnekonventionen. Hvis forældrene ikkeselv søgte, blev barnets tilknytning til Danmark ikke vurderet.13Justitsministeriet reagerer først i november 2013, fordi man opdager, atfamilierne – trods vejledninger – ikke søger i styrelserne. Det er godt,der reageres, men er vi nu også sikre på, at man har reageret på denrigtige måde?5UAFKLAREDE FORHOLD

[SLIDE 4]Ministeriet har oplyst, at man kigger på 1300 sager fra 1. januar 2013 til20. november 2013, men afviser samtidig at kigge på sager før 2013med henvisning til oprettelse af Udlændingenævnet.Det undrer os en hel del, fordi vi ved, at der er to problemer.1. Der er begået fejl ved vejledningen i 2013. Hvorfor tror vi, at derikke er begået fejl i 2012, 2011 og 2010? Hvad er nyt i mellem2012 og 2013? Sagerne skulle før oprettelse afudlændingenævnet jo også ned i styrelsen, der hele tiden harværet førsteinstans?2. Der er ikke ansøgt efter vejledning, og det reagerer man så på iløbet af 2013. Men ved vi, at der blev søgt efter vejledning i2012 osv.?Vi synes, at der er en række uafklarede forhold:- Efter 20. november 2013:oHvor mange børn, som har fået afslag påforlængelse eller inddraget sin humanitære13

opholdstilladelse, har fået henholdsvis tilladelse ogafslag efter ‘opsamlingsbestemmelsen’?Fra 1. januar 2013 til 20. november 2013:oHvor mange børn, som har fået afslag på forlængelseeller inddraget sin opholdstilladelse, har efterfølgendesøgt efter ‘opsamlingsbestemmelsen’? Hvor mange harfået henholdsvis tilladelse og afslag?oMinisteren sagde til P1 den 24. marts,14at der varforetaget en gennemgang af sagerne for 2013, og den 11.april iværksætter ministeren en gennemgang af 1300sager.15Hvilke sager var der tale om i marts og hvilke erder tale om i april?Fra august 2010 til 31. december 2012:oHvor mange af de børn, som har fået afslag påforlængelse eller inddraget sin opholdstilladelse, harefterfølgende fået vurderet deres sag efter‘opsamlingsbestemmelsen’? Hvor mange har fåethenholdsvis tilladelse og afslag?oHvordan håndterede man sager med afslag påforlængelse eller inddragelse af humanitæropholdstilladelse til børn?Har man vejledt, og hvordanhar vejledningen set ud? Har man oversendt sagerne, erdet alle sager eller kun nogle, man har oversendt. Hvisdet kun er nogle, hvordan har man så sikret sig, at manhar de relevante oplysninger til at vurdere, hvilke sagerder skal oversendes?