UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 97: Materiale fra udvalgets ekspertmøde om humanitært ophold den 7. maj 2014

Ansøgningsprocessen vedr. humanitært opholdOplæg ved Helge Nørrung og Marianne Vølund, Foreningen afUdlændingeretsadvokater (FAU) ved møde i integrationsudvalget 7. maj 2014.(Opgave: Gennemgang af cases og udfordringerne. Hvad kan der gøres for atansøgningsprocessen bliver mere gennemskuelig for ansøgerne? Hvad betyder det, at derikke er klageadgang?)Helge Nørrung:Overskriften for mit og Marianne Vølunds indlæg kunne lidt ironisk lyde sådan: Humanitære sager:Rig mulighed for frivilligt arbejde, ikke blot for læger, men også for os advokater.Reglen om humanitær opholdstilladelse blev indført i Udlændingeloven i 1985, dengang som § 9stk 2 nr 2, i dag er det § 9 b stk 1. Det er en regel specielt for asylansøgere, som ikke opfylder dealm. betingelser for at opnå asyl, idet Udlændingestyrelsen og/eller Flygtningenævnet har bedømt,at de ikke er individuelt forfulgte.På den baggrund var det naturligt dengang, at der ikke blev søgt humanitært ophold før der varmeddelt afslag på asyl, og en humanitær ansøgning til Justitsministeriet medførte dengangautomatisk opsættende virkning på udrejsen. Men formentlig for at afskære spekulation i forhalingaf udrejsen, er den automatiske opsættende virkning afskaffet, ligesom muligheden for at søgehumanitært ophold i dag præsenteres for asylansøgerne på et meget tidligt tidspunkt iasylproceduren med det formål at have afsluttet vurderingen af evt. humanitært opholdsgrundlaginden asylsagen er færdigbehandlet.Her oplever vi som advokater den første udfordring ved humanitær opholdstilladelse:DEN TIDLIGE STILLINGTAGEN I ASYLPROCEDURENDesorientering: Folk bliver desorienterede og ved ikke hvad det betyder. Det er jo lige kommet forat søge beskyttelse fra det, de mener er forfølgelse i hjemlandet, så hvorfor skal de nu tage stillingtil, om de ønsker en anden form for opholdstilladelse.Ressourcespild: Mange søger sikkert humanitært ophold helt overflødigt, da de langtfra opfylder destrenge kriterier for humanitært ophold. Andre er måske så svækkede, at de ikke magter at søge.Begrænset neutral vejledning: Men der er sjældent advokater inde i billedet så tidligt iasylproceduren, da advokatbeskikkelse kun kan ske når asylsagen skal i Flygtningenævnet. Såden neutrale vejledning opnås kun af dem, der vælger at konsultere Dansk Flygtningehjælp ellersom kan hyre en privat advokat. Da der således ikke er obligatorisk retshjælp, kan man frygte, atkun nogle få bliver vejledt. Og de, der er så svækkede, at de kvalificerer sig til humanitært ophold,er måske netop dem, der aldrig for søgt om det.Der næste hovedproblem i ansøgningsproceduren for humanitære sager er derfor:MANGELFULD RETSSIKKERHEDIngen advokat. Ud over, at der ikke sker beskikkelse af advokat ved asylsagens start, omfatter densenere beskikkelse i Flygtningenævnet netop kun asylsagen og ikke en evt. humantær sag.Tidligere fik en beskikket advokat i Flygtningenævnet ret til at afregne et efterfølgende arbejde medat søge humanitært ophold (1-2 timer). Siden denne mulighed blev afskaffet, er der således tale1

om rent filantropisk arbejde, hvis en advokat bistår en asylansøger med at søge humanitærtophold. Eller med at genoptage en humanitær sag, fordi der tidligere blev søgt uden vejledning ogmåske uden fremskaffelse af relevant dokumentation. Og eftersom der er tale om stærktsvækkede mennesker, er der stor sandsynlighed for, at de der har mest brug for at søgehumanitært ophold, ikke har evner eller ressourcer til at ansøge om det.Ingen opsættende virkning: Under disse omstændigheder er det klart, at afskaffelsen af denopsættende virkning - eller begrænsningen til helt særlige omstændigheder - også er etretssikkerhedsmæssigt problem.Et eksempel.Et indisk ægtepar med et lille barn født i Danmark fik afslag på asyl i beggeinstanser. Deres sag handlede om forfølgelse fra begges familier på grund af dereskærlighedsægteskab, dvs. at de havde modsat deres respektive familiers ønske omarrangeret/tvangsmæssigt ægteskab til anden side. De fik afslag på asyl og søgte humanitærtophold på grund af især hustruens psykiske tilstand, frygten for, at hendes familie ville gøre alvoraf drabstrusler. Hun ville hellere dø i Danmark end for familiens hånd. Hun havde forsøgt selvmordflere gange i Danmark efter asylafslaget. Parret fik humanitær opholdstilladelse, men da den efter2 år skulle forlænges, fandt ministeriet frem til, at den antipsykotiske medicin kunne fås i Indien.Det medførte afslag på forlængelse. Afslaget blev omgående ansøgt genovervejet af hensyn til enoverhængende selvmordsrisiko og under henvisning til, at behandlingen omfattede meget andetend medicinen, og at den under alle omstændigheder næppe kunne have effekt i det land, hendesfrygt centreres om. Et tværfagligt behandlerteam i kommunen bakkede op om anmodningen, menpå trods af utallige opfordringer med alvorlige psykiatererklæringer blev der et helt år ikke meddeltopsættende virkning. Først i marts 2014 kom der endelig opsættende virkning. Men uanset denskildrede baggrund, undersøger ministeriet stadig via MedCOI om hustruens nye medicin kan fås iIndien.Dette eksempel illustrerer samtidig, at der findes flere typer ansøgninger om humanitært ophold,nemlig 1) førstegangsansøgning 2) forlængelse, og 3) genoptagelse). MEN meget væsentligt: derer ingen klageadgang! Ansøgningen indgives direkte til Ministeriet, og der er ingen andre instanserat henvende sig til.Jeg vil sluttelig oplyse, at over halvdelen af de humanitære sager, jeg gennem 20 år har indgivetpå vegne afviste asylansøgere, er mennesker, der trods afslag på asyl stadig har en så stor frygt - ihvert fald subjektiv frygt for at returnere til hjemlandet - at dette alene har medført et så stortpsykisk pres, at de er blevet syge af det. Men da Ministeriet mener, at en afvist asylansøger pr.definition ikke har noget at frygte, er det svært for dem at foretage overvejelser om, hvorvidtårsagen til den psykiske sygdom kunne have relation til asylmotivet, som jo ikke sorterer underMinisteriet. Dette paradoks kunne medføre overvejelser om at omlægge kompetencefordelingen ide humanitære sager.Nu vil Marianne Vølund uddybe andre aspekter af den svage retssikkerhed.Marianne Vølund:Den første udfordring man som asylansøger skal igennem når der ansøges om humanitæropholdstilladelse, er om man opfylder sygdomskriteriet, eller evt. et af de andre kriterier der kanføre til humanitært ophold.Sygdomskriteriet:For at opfylde sygdomskriteriet skal man lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorligkarakter. Herudover er det en betingelse, at sygdommen er behandlingskrævende.2

Det er kun ganske få diagnoser der anerkendes som ”sygdom af meget alvorlig karakter”:skizofreni, paranoid psykose, alvorlige nyresygdomme, insulinkrævende diabetes og vissehjertesygdomme, tarmsygdomme, blodsygdomme samt kræft i terminalstadiet og AIDS i udbrud.I praksisnotatet fra 1. august 2010 står der vedrørende psykiske sygdomme ”Som eksempler påsygdomme, der efter praksis kan begrunde humanitær opholdstilladelse, kan nævnes psykose,herunder paranoid psykose og skizofreni mv.”Som advokater kan vi få det indtryk, at juristerne i ministeriet når de læser lægeerklæringer kun serefter om ordet ”psykose” er nævnt, og ikke ser på den samlede sag.Eksempel:Irakisk familie – ægtefæller med 5 børn - der blev meddelt humanitært ophold i 2010 påbaggrund af morens psykiske sygdom, depressiv enkeltepisode med psykotiske symptomer. Denblev forlænget flere gange, og da den skulle forlænges i april 2012 skrev psykiateren igen enerklæring med stort set samme indhold som de tidligere. Ministeriet har herefter ensagsbehandlingstid på 7 måneder og bad derfor i august 2012 om nye lægelige oplysninger.Psykiateren skrev her en kort udtalelse, hvor det fremgik, at morens psykiske tilstand var uændret,men ordet psykose fremgik ikke. Der blev herefter meddelt afslag på forlængelse. Psykiaterenskrev en ny og mere grundig udtalelse, hvor ordet psykotisk igen fremgik og jeg søgte omgenoptagelse af sagen. Der blev meddelt opsættende virkning, men der er igen ensagsbehandlingstid på ca. 7 måneder, hvorefter der igen spørges til medicin. MedCoi spørges iaugust 2013, og jeg har netop fået et brev fra ministeriet om at de forventer at kunne træffe enafgørelse i juli 2014 – mere end 2 år efter vi søgte forlængelse.Eksempel:Irakisk ung kvinde, psykotisk, har flere gange brugt medicin til selvmordsforsøg.Hospitalet giver derfor medicin i injektionsform i stedet for tabletform for at forhindre nyeselvmordsforsøg. Ministeriet gav afslag i februar 2014 med henvisning til at medicinen ertilgængelig i Irak. Søgt genoptagelse, bl.a. sendt Morten Sodemanns rapport. Ikke opsættendevirkning og sagsbehandlingstid på 7 måneder.Liste med spørgsmål til lægerne: En anden udfordring er ministeriets liste med en lang rækkespørgsmål som lægerne skal besvare. En fuldstændig besvarelse af spørgsmålene på listen svarertil en speciallægeerklæring, som normalt koster ca. 6.000 kr., alligevel forventes det at lægernebesvarer spørgsmålene gratis. Det fremgår af praksisnotatet, at ”en mangelfuld besvarelse aflistens punkter kan føre til, at ansøgningen om humanitært ophold bliver afslået”, herudover er detansøgerens ansvar at gøre lægen bekendt med ministeriets liste.For det første kan det ikke forventes, at alvorligt syge mennesker skal kunne sætte sig ind ibetingelserne og vide noget om ministeriets liste. Det er derfor nødvendigt med bistand fra entenadvokater eller andre fra frivillige organisationer.For det andet, er det os som advokater, der skal ud og spørge lægerne om de gratis vil besvareministeriets spørgsmål, og om de vil gøre det hurtigt, da ministeriet hver gang giver en frist på 14dage. Røde Kors’s læger har meddelt ministeriet, at de ikke vil besvare spørgsmålene på listenuden honorar. Problem med retssikkerheden, da ikke alle vil kunne få en læge til at besvare demange spørgsmål.Andre kriterier: Ud over sygdomskriteriet, kan der ifølge loven også gives humanitært ophold afandre grunde, f.eks.:3

Selvom de her kriterier er vedtaget af Folketinget, anvendes de – bortset fra enlige kvinder fraAfghanistan - sjældent i praksis. Ministeriets praksis er altså mere restriktiv end både lovtekst ogpraksisnotat.Michala Bendixens optællingaf 80 positive afgørelser for 2011-2013. Ud af de 80 sager erdiagnosen i 48 af sagerne psykose/skizofreni, i 17 af sagerne er det fysiske sygdomme og i 15sager drejer det sig om enlige kvinder fra Afghanistan. I 44 af sagerne er begrundelsen forhumanitært ophold, at medicinen ikke er tilgængelig. I ingen af sagerne bruges de andre kriterier.Behandlingsmuligheder i hjemlandet:Hvis ministeriet vurderer at sygdomskriteriet er opfyldt, så skal det vurderes om ansøgeren kan fåbehandlingen i hjemlandet, først og fremmest om medicinen er tilgængelig. Der ses sjældent påom anden form for behandling er nødvendig samtidig med medicinen.Et eksempel:(som illustrerer hvor langvarigt og tidskrævende det kan være i nogle sager, og ogsåeksempel på flere af de andre forhold vi har nævnt): En mand fra Elfenbenskysten kom til Danmarki september 2010, en Røde Kors medarbejder søgte humanitært ophold i januar 2011. Allerededengang skrev en overlæge fra Hillerød Hospital, at ansøgeren har forstørret hjerte, svært forhøjetblodtryk, nedsat pumpefunktion af hjertet og nedsat nyrefunktion pga. det forhøjede blodtryk.Herudover lider han af HIV og kronisk hepatitis. På trods af de flere alvorlige sygdomme,vurderede ministeriet i september 2011, at han ikke led af en så alvorlig fysisk sygdom, at detkunne begrunde humanitært ophold.Jeg fik sagen i januar 2012, hvor jeg skulle i Flygtningenævnet med hans asylsag. Han havde altsåallerede fået et afslag på humanitært ophold, inden han fik mulighed for advokatbistand. Efterafslag i nævnet søgte jeg om genoptagelse af den humanitære sag. Ministeriet tillagdeansøgningen opsættende virkning, og vurderede altså nu at sygdomskriteriet var opfyldt. Herefterskriver ministeriet flere gange og stiller forskellige spørgsmål vedrørende medicin og behandling.Når svaret fra MedCoi er, at en del af medicinen ikke er tilgængelig, så spørges om den kanerstattes med andre præparater, og når et præparat kun kan fås som 1 mg. og ikke 0,5 mg. somansøgeren får, så spørger ministeriet om medicinen kan øges. I alt 8 gange har jeg måtte bedetravle overlæger på Hillerød Hospital om de gratis vil skrive udtalelser og svare på ministerietsspørgsmål. Sagen er endnu ikke afsluttet.Morten Sodemann vil komme mere ind på det lægelige idenne sag.Meget af dette ressourcespild kunne undgås, hvis ministeriet havde lægekonsulenter tilknyttet.