Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvik-ling af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at til-slutte sig forordningen.

KOM (2014) 163 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvik-ling af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at til-slutte sig forordningen. Forslaget har til formål at indføre et såkaldt rund-rejsevisum for både visumfritagne og visumpligtige tredjelandsstatsborge-re, der har planer om at rejse rundt i to eller flere medlemsstater i mereend 90 dage, og som ikke har til hensigt at opholde sig i den samme med-lemsstat i mere end 90 dage inden for en periode på 180 dage. Forslagetvurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Hvis Dan-mark vælger at tilslutte sig forordningen, vurderes det at have visse lov-givningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at have statsfinan-sielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser omde øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er mangenerelt positivt indstillet over for at indføre en ensartet regulering af vi-sumfritagne tredjelandsstatsborgeres muligheder for at rejse rundt iSchengen-området i mere end 90 dage.

I EU-retten er der fastsat harmoniserede regler for tredjelandsstatsborgeresindrejse og ophold i medlemsstaterne i op til 90 dage inden for en periodepå 180 dage. Disse regler findes bl.a. i visumforordningen (Rådets forord-ning nr. 539/2001/EF), Schengengrænsekodeksen (Rådets forordning nr.526/2006/EF), visumkodeksen (Rådets forordning nr. 810/2009) og Kon-ventionen om gennemførelse af Schengenaftalen.Medlemsstaterne har herudover mulighed for at give tredjelandsstatsborge-re opholdstilladelse eller visum til længerevarende ophold på medlemssta-tens eget område i mere end 90 dage. Sådanne tilladelser udstedes til et be-stemt formål, eksempelvis til arbejde, forretningsaktiviteter, studier ellerfamiliesammenføring, men i princippet ikke til turisme.Visumpligtige tredjelandsstatsborgere, der ønsker at rejse rundt i Schen-gen-området, kan alene ansøge om et Schengen-visum til kortvarigt ophold(højst 90 dage inden for en periode på 180 dage), og visumfritagne tredje-landsstatsborgere har som regel heller ikke mulighed for at opholde sig iSchengen-området i en længere periode end 90 dage. Såvel visumpligtigesom visumfritagne tredjelandsstatsborgere kan imidlertid have en legitiminteresse i at rejse inden for Schengen-området i mere end 90 dage indenfor en periode på 180 dage, uden at de opholder sig på én medlemsstatsområde i mere end 90 dage. Specielt har live-optrædende kunstnere ofteproblemer, når de skal organisere turnéer i EU, og også studerende, forske-re, pensionister, forretningsfolk, tjenesteydere og turister kan have et ønskeom at opholde sig i Schengen-området i mere end 90 dage inden for en pe-riode på 180 dage.Ifølge Kommissionen medfører det forhold, at der ikke findes en tilladelse,som gør det muligt for rejsende at opholde sig i Schengen-området i mereend 90 dage inden for en periode på 180 dage, et betydeligt økonomisk tabfor EU. Kommissionen skønner, at der er tale om en relativt begrænsetgruppe af personer, som vil kunne ansøge om rundrejsevisa (ca. 120.000personer), men denne gruppe rejsende bruger ofte mange penge, og Kom-missionen konkluderer derfor, at deres besøg forventes at generere betyde-lige indtægter og øge den økonomiske aktivitet i EU. Kommissionen an-slår, at den økonomiske gevinst for EU fra disse ”nye” rejsende årligt vilvære på mellem ca. 500 mio. og ca. 1 mia. euro.2

Den 1. april 2014 fremsatte Kommissionen på denne baggrund forslag omindførelse af et rundrejsevisum og om ændring af konventionen om gen-nemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 526/2006 og (EF)nr. 767/2008. Forslaget er modtaget i Rådet i dansk sprogversion den 1.april 2014.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredjedel, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltnin-ger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, lige-som de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).Da forordningen imidlertid vil udgøre en videreudvikling af Schengen-reglerne, vil Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordnin-gen skulle træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre den idansk ret, jf. protokollens artikel 4.

2. Indhold

Med forslaget indføres en ny type visum (”rundrejsevisum” eller ”type T-visum”) til både visumfritagne og visumpligtige tredjelandsstatsborgere,der har planer om at opholde sig på to eller flere medlemsstaters område isammenlagt mere end 90 dage, og som ikke har til hensigt at opholde sig iden samme medlemsstat i mere end 90 dage inden for en periode på 180dage. Det nye visum giver de pågældende mulighed for at opholde sig iSchengen-området i en periode på op til et år med mulighed for forlængel-se op til to år.Forslaget er fremsat efter samme retsgrundlag som visum til kortvarigt op-hold, og rundrejsevisummet har en række ligheder med visum til kortvarigtophold, særligt at dette nye visum også er gyldigt på alle medlemsstatersområde.Ansøgninger om et rundrejsevisum skal som udgangspunkt behandles efterde samme regler i visumkodeks som ansøgninger om et kortvarigt visum.3

Imidlertid afviger karakteren af rundrejsevisummet på visse punkter fra detkortvarige visum, hvorfor der i forslaget er fastsat en række undtagelser fraog tilføjelser til disse regler. De væsentligste undtagelser og tilføjelser erbeskrevet i det følgende.Kompetencen til at behandle og træffe afgørelse om en ansøgning omrundrejsevisum afviger fra de eksisterende kompetenceregler vedrørendekortvarigt visum, idet den kompetente medlemsstat er den medlemsstat,hvis ydre grænse ansøgeren har til hensigt at passere for at rejse ind iSchengen-området. Såfremt der er tale om en tredjelandsstatsborger, somhar lovligt ophold på en medlemsstats område, er der dog i visse tilfældemulighed for, at den pågældende kan indgive ansøgning om rundrejsevi-sum i opholdslandet. Det er ikke muligt at indgive ansøgning om rundrej-sevisum ved de ydre grænser.De indrejsebetingelser, som følger af Schengengrænsekodeksens artikel 5gælder også for udstedelse af rundrejsevisum, og ansøgninger om rundrej-sevisum skal ligeledes registreres i visuminformationssystemet VIS. For såvidt angår visumfritagne tredjelandsstatsborgere, som ansøger om rundrej-sevisum, skal der imidlertid ikke optages fingeraftryk, idet disse personer iprincippet ikke udgør nogen sikkerheds- og migrationsrisiko for medlems-staterne.Som udgangspunkt stilles der strengere krav til ansøgerens dokumentationi forbindelse med ansøgning om rundrejsevisum end ved udstedelse af etkortvarigt visum. Det kræves bl.a., at ansøgerne skal fremlægge passendebevis for, at de har til hensigt at opholde sig på to eller flere medlemssta-ters område i sammenlagt mere end 90 dage inden for en periode på 180dage. Ansøgerne skal endvidere fremlægge dokumentation for, at de er ibesiddelse af de fornødne subsistensmidler til hele det forventede ophold,herunder tilstrækkelige midler til at dække logi, eller dokumentere, at deunder deres ophold på lovlig vis vil komme i besiddelse af tilstrækkeligeøkonomiske midler (f.eks. bevis for, at de har ret til pension). Der er dogåbnet mulighed for visse dokumentationsmæssige lempelser for nogle ka-tegorier af særligt pålidelige ansøgere.Forslaget lægger op til en generel sagsbehandlingsfrist på 20 dage, hvilketer længere end den nugældende frist for visum til kortvarigt ophold. Der erdesuden mulighed for undtagelsesvis at forlænge fristen til 40 dage. Dettebegrundes med, at der særligt er behov for at foretage en grundig undersø-gelse af ansøgerens økonomiske situation.4

Bestemmelserne om forlængelse af et rundrejsevisum (op til to år) afvigerfra reglerne om forlængelse af et visum til kortvarigt ophold, idet ansøger-ne ikke behøver at dokumentere, at der foreligger ”særlige” omstændighe-der. For at ansøge om forlængelse af et rundrejsevisum skal ansøgeren blotdokumentere, at vedkommende fortsat opfylder betingelserne for indrejseog udstedelse af visummet, og at det fortsatte ophold også vil opfylde kra-vet om, at den pågældende person ikke må opholde sig i én medlemsstat imere end 90 dage inden for en periode på 180 dage.Forslaget indebærer endvidere, at Schengen-gennemførelseskonventionensartikel 20, stk. 2, ophæves delvist. En medlemsstat, der har indgået en bila-teral visumfritagelsesaftale med et visumpligtigt tredjeland, inden gennem-førelseskonventionen trådte i kraft, skal således ikke længere kunne an-vende den bilaterale aftale som grundlag for at ”forlænge” et visumfrit op-hold på medlemsstatens område ud over tre måneder for statsborgere fradet pågældende tredjeland. Den foreslåede bestemmelse skal dog førsttræde i kraft efter en overgangsperiode på fem år.Baggrunden for bestemmelsen er, at Kommissionen ønsker at gøre op meddet forhold, at statsborgere fra visse tredjelande, som de fleste medlemssta-ter har bilaterale visumfritagelsesaftaler med, i dag lovligt kan opholde sigi Schengen-området i en stort set ubegrænset periode. Således kan eksem-pelvis statsborgere fra Canada, New Zealand og USA – ud over det gene-relle ophold i Schengen-området på 90 dage – opholde sig i de medlems-stater, der har bilaterale visumfritagelsesaftaler med de tre lande, i den pe-riode, der er fastsat i de pågældende bilaterale aftaler (typisk tre måneder).Som eksempel nævnes, at statsborgere fra New Zealand, som har bilateralevisumfritagelsesaftaler med 16 medlemsstater, i praksis kan opholde sig iSchengen-området i op til 51 måneder (tre måneder plus 48 måneder).Det følger endvidere af forslaget, at forordningen hverken berører betin-gelserne eller procedurerne for tredjelandsstatsborgeres adgang til at op-holde sig i en medlemsstat i over tre måneder eller betingelserne og proce-durerne for udstedelse af arbejdstilladelser eller tilsvarende tilladelser, dvs.adgang til arbejdsmarkedet.

3. Gældende dansk ret

Det følger af udlændingelovens § 2b, at udlændinge, der har gyldigt visumfor alle Schengen-lande, har ret til at indrejse og opholde sig i Danmarkinden for visummets gyldighedsperiode, men at opholdet ikke må oversti-ge 90 dage inden for en periode på 180 dage. I de nævnte 90 dages opholdfradrages den tid, hvori udlændingen inden for de 180 dage har opholdt sigi et andet Schengen-land.Efter udlændingelovens § 3 har udlændinge, som er visumfritaget, ligele-des ret til at indrejse og opholde sig i Danmark i højst 90 dage inden for enperiode på 180 dage. I opholdets varighed fradrages den tid, hvori udlæn-dingen inden for de 180 dage har opholdt sig i et andet Schengen-land.Ifølge udlændingelovens § 4 udstedes visum i medfør af visumkodeksensbestemmelser til at gælde indrejse og ophold i alle Schengen-lande. Densamlede varighed af opholdet i Danmark og eventuelle ophold i andreSchengen-lande må ikke overstige 90 dage inden for en periode på 180 da-ge.Det følger af udlændingelovens §§ 2b, 3 og 4, at udlændingens ophold i etandet Schengen-land forud for ophold i Danmark ikke medregnes i de 90dages ophold, såfremt opholdet i det andet Schengen-land var baseret påen opholdstilladelse eller visum til ophold af mere end 90 dages varighed(begrænset til dette Schengen-land).Endelig følger det af udlændingelovens § 3, at en udlænding, der er stats-borger i et land, som Danmark forud for Schengenkonventionens ikraft-træden har indgået en bilateral visumfritagelsesaftale med, har ret til atindrejse og opholde sig i Danmark i overensstemmelse med aftalen uaf-hængigt af, om den pågældende udlænding har opholdt sig i et andetSchengen-land forud for indrejse i Danmark.Danmark har indgået bilaterale visumfritagelsesaftaler med Australien,Canada, Chile, Israel, Japan, Malaysia, New Zealand, Singapore, Sydkoreaog USA forud for Schengenkonventionens ikrafttræden.

bindende for eller finde anvendelse i Danmark, og det vil derfor ikke i sigselv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Da der vil være tale om en udbygning af Schengen-reglerne, vil Danmarkimidlertid inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen skulletræffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen idansk ret.Såfremt Danmark beslutter sig for at gennemføre forordningen, er den fo-reløbige vurdering, at dette vil have visse lovgivningsmæssige konsekven-ser. Det vurderes således på det foreliggende grundlag, at der bl.a. vil værebehov for ændringer af enkelte af udlændingelovens regler om indrejse ogophold.Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.:Akademikernes Centralorganisation, Advokatsamfundet, Amnesty Interna-tional, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Flygtningehjælp, DanskIndustri (DI), Danske Regioner, Dansk Røde Kors, Funktionærernes ogTjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettigheder,Kommunernes Landsforening (KL), Kommunale Tjenestemænd og Over-enskomstansatte (KTO), Københavns Kommune, Lederne, Landsorganisa-tionen i Danmark (LO), Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Rigs-politiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Søfartsstyrelsen samt Udlændinge-styrelsen.Høringsfristen er fastsat til den 23. maj 2014.

Forslag om indførelse af et rundrejsevisum og om ændring af konven-

tion om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr.

562/2006 og (EF) nr. 767/2008

KOM (2014) 163 endelig

Resumé

1.

Baggrund

2.

Indhold

3.

Gældende dansk ret

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

5.

Høring

6.

Nærhedsprincippet

7.

Andre landes kendte holdninger

8.

Foreløbig dansk holdning

9.

Europa-Parlamentet

10. Orientering af andre af Folketingets udvalg