§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 25. juni 2013, somændret senest ved lov nr. 85 af 28. januar 2014, foretages følgende æn-dring:

1.

I§ 9, stk. 16, 1. pkt.,ændres ”land” til: ”land,”.

§2

Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2014.Stk. 2.En udlænding, der i perioden fra og med den 1. juli 2004 til og medden 19. juni 2012 er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, under henvisning til, at der ikkevar grundlag for en vellykket integration her i landet, jf. udlændingelovens§ 9, stk. 16, eller har fået afvist en ansøgning om opholdstilladelse efter §9, stk. 1, nr. 2, under henvisning til, at udlændingen ikke havde lovligt op-hold her i landet, havde fået fastsat en udrejsefrist eller havde en anden an-

søgning om opholdstilladelse under behandling, jf. udlændingelovens § 9,stk. 21, kan få sin sag genoptaget, hvis udlændingen1) i det væsentlige har opholdt sig i her i landet i perioden fra afslageteller afvisningen af ansøgningen og indtil det fyldte 18. år eller,hvis udlændingen er under 18 år, indtil tidspunktet for indgivelsenaf anmodning om genoptagelse,2) ikke er udvist ved dom for strafbart forhold begået her i landet ellerer idømt betinget eller ubetinget fængsel for strafbart forhold begå-et her i landet,3) ikke efter det fyldte 18. år har fået dækket udgifter til underhold ef-ter udlændingelovens § 42 a, stk. 2, og4) indgiver anmodning om genoptagelse senest den 1. januar 2015.Stk. 3.Ved behandlingen af sager, der genoptages efter stk. 2, finder ud-lændingelovens § 9, stk. 16, anvendelse. Det skal ved vurderingen indgå,om udlændingen på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen om gen-optagelse var velintegreret i det danske samfund.Stk. 4.Hvis en sag genoptages efter stk. 2, finder udlændingelovens § 9,stk. 21, ikke anvendelse.Stk. 5.En anmodning om genoptagelse, jf. stk. 2, kan tillægges opsættendevirkning med hensyn til udrejsefristen, hvis særlige grunde taler derfor.

1. Indledning

Regeringen indgik den 19. marts 2014 en aftale med Socialistisk Folkepar-ti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om at gennemføre en æn-dring af udlændingeloven, som skal sikre, at der gives mulighed for genop-tagelse af visse sager om familiesammenføring med børn.Aftalen blev indgået på baggrund af, at aftaleparterne har noteret sig, at derer en gruppe børn og unge, som har fået afslag efter de tidligere gældenderegler om familiesammenføring med børn, og som på trods heraf er bleveti Danmark i en årrække og er blevet velintegrerede i det danske samfund.Aftaleparterne finder, at disse børn og unge som udgangspunkt ikke kanbebrejdes den vanskelige situation, de er kommet i, da det først og frem-mest skyldes deres forældre, at børnene og de unge har opholdt sig i Dan-mark uden opholdstilladelse. Aftaleparterne er derfor enige om, at dennesærlige gruppe af børn og unge skal have mulighed for at få genoptaget ogbehandlet deres sag efter de mere lempelige regler om familiesammenfø-ring med børn, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2012.Aftaleparterne er endvidere enige om, at en sag kun skal kunne genopta-ges, hvis barnet eller den unge har fået afslag efter de regler om familie-sammenføring med børn, som var gældende i perioden fra og med 1. juli2004 og indtil lov nr. 566 af 18. juni 2012 trådte i kraft den 20. juni 2012,og i det væsentlige har opholdt sig her i landet i perioden fra afslaget og3

indtil det fyldte 18. år eller – hvis den pågældende er under 18 år – i detvæsentlige har opholdt sig her i landet indtil tidspunktet for indgivelse afanmodning om genoptagelse. Der bør endvidere stilles krav om, at barneteller den unge ikke er blevet udvist for kriminalitet eller idømt betinget el-ler ubetinget fængsel, og at udlændingen ikke efter det fyldte 18. år harmodtaget ydelser til underhold i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 2.Desuden fastsættes en frist for indgivelse af ansøgning om genoptagelse på6 måneder fra lovens ikrafttræden.Aftaleparterne er endvidere enige om, at sager, der genoptages, skal be-handles efter de regler om familiesammenføring med børn, som blev ind-ført med ikrafttræden den 20. juni 2012, jf. lov nr. 566 af 18. juni 2012, ogdet skal indgå, om barnet eller den unge i dag er velintegreret i Danmark.Formålet med lovforslaget er at gennemføre den politiske aftale.

2. Genoptagelse af visse sager om familiesammenføring med børn

2.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan der gives opholdstilladelse tilet ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark fastboende personeller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indeha-ver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, ognår den i Danmark fastboende person har dansk indfødsret, statsborgerskabi et af de andre nordiske lande, opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 ellertidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed forvarigt ophold. Udlændingelovens § 9, stk. 15-19, indeholder en rækkeyderligere bestemmelser vedrørende familiesammenføring med børn.De sager, der er omfattet af lovforslaget, er bl.a. afgjort efter § 9, stk. 16,som affattet ved lov nr. 427 af 9. juni 2004. Det foreslås med lovforslaget,at sagerne – hvis de genoptages – skal behandles efter de regler, som blevindført ved lov nr. 566 af 18. juni 2012 om familiesammenføring medbørn. Reglerne i 2004-loven og 2012-loven er omtalt nærmere nedenfor.2.1.1. Lov nr. 427 af 9. juni 2004Efter § 9, stk. 16, som affattet ved lov nr. 427 af 9. juni 2004 (på daværen-de tidspunkt § 9, stk. 13), kunne der, hvis barnet og en af barnets forældrevar bosiddende i hjemlandet eller et andet land, kun gives opholdstilladelsetil et barn efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, hvis barnet havde eller4

havde mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der vargrundlag for en vellykket integration her i landet. Dette gjaldt dog ikke,hvis ansøgningen blev indgivet senest 2 år efter, at den herboende personopfyldte betingelserne i stk. 1, nr. 2, eller hvis ganske særlige grunde, her-under hensynet til familiens enhed, talte derimod. Det bemærkes, at be-stemmelsen i perioden 1. juli 2004 til 30. juni 2011 var placeret i § 9, stk.13 og i perioden 1. juli 2011 til 15. maj 2012 var placeret i § 9, stk. 17.Ved vurderingen af, om barnet havde mulighed for en vellykket integrati-on, blev der bl.a. lagt vægt på længden og karakteren af barnets ophold ide respektive lande, herunder om barnet havde opholdt sig her i landet tid-ligere, og i givet fald i hvilket land barnet havde haft hovedparten af sinopvækst, og hvor barnet havde gået i skole. Der skulle endvidere læggesvægt på, om barnet talte dansk, og om barnet talte det sprog, der tales ibarnets hjemland. Herudover skulle der lægges vægt på, om barnet undersin opvækst i øvrigt var blevet præget af danske værdier og normer i ensådan grad, at barnet havde eller havde mulighed for opnå en sådan til-knytning til Danmark, at der var grundlag for en vellykket integration her ilandet.Det skulle – i sammenhæng med de øvrige elementer – tillige tillægges envis betydning, om den herboende forælder var velintegreret i og havde enstærk tilknytning til det danske samfund. Den herboende forælders intenti-oner og vilje i forhold til at lade barnet blive i hjemlandet indgik ligeledes ivurderingen.Også barnets tilknytning til forælderen i hjemlandet indgik i vurderingen.Det var afgørende, hvorvidt barnets anden forælder var i hjemlandet og ob-jektivt set var i stand til at tage sig af barnet. Det var derimod ikke et krav,at barnet f.eks. boede hos forælderen, eller at der gennem barnets opvæksthavde været daglig kontakt mellem barnet og forælderen. Der blev aleneset på, om forælderen i hjemlandet objektivt ville være i stand til at tagevare på barnet.Opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring med en herboendeforælder havde efter 2004-reglerne undtagelsens karakter, hvis der blevsøgt senere end 2 år efter, at den herboende forælder opfyldte betingelser-ne for at få barnet familiesammenført, og hvis den anden forælder fortsatopholdt sig i hjemlandet.Der henvises i øvrigt til lovforslag nr. L 171 af 20. februar 2004.5

2.1.2. Lov nr. 566 af 18. juni 2012Ved lov nr. 566 af 18. juni 2012 blev kravet om, at der skal foretages envurdering af, om et barn, der ønskes familiesammenført her i landet, harmulighed for en vellykket integration, hvis ansøgningen indgives senereend 2 år efter, at det er muligt, som udgangspunkt fastholdt. Der blev imid-lertid foretaget ændringer i forhold til, hvornår kravet skulle stilles, lige-som vægtningen af elementerne ved integrationsvurderingen blev ændret.Der henvises til lovforslag nr. L 150 af 11. april 2012 og nærmere neden-for.2.1.2.1. Indførelse af en aldersgrænse, hvor der ikke stilles krav om vellyk-ket integrationDer stilles efter lovændringen i 2012 ikke længere krav om, at der skal væ-re grundlag for en vellykket integration for børn, der er op til 6 år ved an-søgningens indgivelse. Først fra barnets fyldte 6. år vil perioden på de 2 årbegynde at løbe, inden for hvilken forælderen i Danmark kan søge barnetfamiliesammenført, uden at barnets grundlag for en vellykket integrationskal vurderes.I praksis indebærer dette, at børn op til det fyldte 8. år ikke skal integrati-onsvurderes, uanset at den herboende forælder først søger barnet familie-sammenført senere end 2 år efter, at det har været muligt.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslag nr. L 150 af 11. april 2012.2.1.2.2. Øget betydning af den herboende forælders integrationEfter ændringen i 2012 skal den herboende forælders integration her i lan-det endvidere tillægges øget vægt ved vurderingen af, om et barn hargrundlag for en vellykket integration.Ved vurderingen af den herboende forælders integration indgår det, omden herboende forælder har opnået og fortsat har fast beskæftigelse. Harden herboende forælder fuldtidsbeskæftigelse og har haft det gennem flereår, indgår dette forhold med særlig vægt.Det indgår endvidere, om den herboende forælder har gennemført den til-budte danskuddannelse (ved bestået prøve i dansk), og om prøven er be-stået inden for den fastsatte integrationsperiode på tre år. I den forbindelse6

kan det også tillægges vægt, om den herboende forælder har gjort en aktivindsats for at opnå beskæftigelse under integrationsperioden, f.eks. ved athave deltaget i beskæftigelsesfremmende aktiviteter.Ved vurderingen tillægges efter 2012-ændringen den modtagende familiessamlede forhold ligeledes betydning. Har den herboende forælders eventu-elle herboende ægtefælle fast beskæftigelse, taler dette for, at den modta-gende familie samlet set må antages at have en fast tilknytning til det dan-ske samfund og dermed må anses for egnet til at sikre, at barnet vil kunneintegreres, dog således at dette ikke kan stå alene, men tillægges vægt isammenhæng med forælderens forhold.Har den herboende forælder pga. handicap været forhindret i at arbejde foregen integration – f.eks. hvis den herboende ikke har kunnet tage beskæf-tigelse eller kunnet tilegne sig danskkundskaber – tages der ved vurderin-gen af den pågældendes integration hensyn hertil.Den herboendes forælders integration tillægges vægt i sammenhæng medde øvrige elementer, der viser den herboende forælders vilje og evne til athjælpe barnet til en succesfuld integration, således at det samlet set må væ-re bedst stemmende med barnets tarv at bo hos forælderen i Danmark. Detindgår i den forbindelse, om den herboende løbende har haft kontakt tilbarnet, og om den herboende f.eks. økonomisk har bidraget til barnets for-sørgelse i hjemlandet.Afgørelsen af, om der kan gives familiesammenføring med et barn efterreglerne om vellykket integration, beror på en samlet og konkret vurderingaf alle de elementer, der indgår i integrationsvurderingen. Det betyder, atselv om et element i vurderingen ikke taler for at meddele opholdstilladel-se til barnet, er den herboende ikke af den grund afskåret fra at få barnetfamiliesammenført.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslag nr. L 150 af 11. april 2012.2.1.2.3. En nærmere vurdering af det faktiske forhold til forælderen ihjemlandetBarnets forhold til forælderen i hjemlandet indgår som hidtil i den samledeafvejning af barnets muligheder for en vellykket integration her i landet.Det er således med ændringen i 2012 fastholdt, at det indgår i vurderingen,

hvorvidt barnets forælder i hjemlandet objektivt set er i stand til at tage sigaf barnet (forælderens evne).Det tillægges dog i modsætning til tidligere også vægt, hvis forælderen ihjemlandet – uanset den pågældendes evne – ikke hidtil har udvist vilje tilat tage sig af barnet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis barnet er opvoksetuden den pågældendes daglige tilstedeværelse, således at det dermed vilvære bedst stemmende med barnets tarv at bo hos forælderen i Danmark,der ønsker at påtage sig forældreansvaret.Den omstændighed, at forælderen i hjemlandet ikke aktuelt ønsker at tagesig af barnet, kan dog ikke i sig selv føre til opholdstilladelse, men skal sesi sammenhæng med, om den herboende forælder udviser evne og vilje tilat sikre barnets integration i Danmark. Omfanget og karakteren af barnetshidtidige kontakt til forælderen i hjemlandet indgår i vurderingen. Denomstændighed, at forælderen i hjemlandet erklærer, at den pågældende ik-ke længere ønsker barnets tilstedeværelse hos sig, kan ikke i sig selv til-lægges vægt, hvis barnet hidtil er vokset op hos den pågældende eller hosandre under denne forælders varetægt og myndighed, f.eks. hvis barnet eropvokset hos denne forælders egne forældre eller andre nære slægtninge,og den eller de pågældende hidtil har været de primære omsorgspersoner ibarnets liv.Vægtningen af elementerne i integrationsvurderingen sigter mod tilfælde,hvor forælderen i hjemlandet mangler reel vilje til at drage omsorg for ogpåtage sig forældreansvar over barnet og heller ikke hidtil har udvist sådanvilje.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslag nr. L 150 af 11. april 2012.2.1.2.4. Dispensation fra 2-års grænsen ved tvist om forældremyndighedm.v.I tilfælde, hvor en herboende forælder på grund af omstændigheder, ved-kommende ikke selv er herre over, har været forhindret i at kunne søge omfamiliesammenføring med barnet, finder 2-årsfristen ikke anvendelse. Detomfatter f.eks. situationer, hvor der har været tvist om forældremyndighe-den.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslag nr. L 150 af 11. april 2012.

2.2. Lovforslagets udformning

2.2.1. Mulighed for genoptagelse af afgjorte sagerRegeringen indgik den 19. marts 2014 en aftale med Socialistisk Folkepar-ti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om at gennemføre en æn-dring af udlændingeloven, som skal sikre, at der gives mulighed for genop-tagelse af visse sager om familiesammenføring med børn.Aftalen blev indgået på baggrund af, at aftaleparterne har noteret sig, at derer en gruppe børn og unge, som har fået afslag efter de tidligere gældenderegler om familiesammenføring med børn, og som på trods heraf er bleveti Danmark i en årrække og er blevet velintegrerede i det danske samfund.Aftaleparterne finder, at disse børn og unge som udgangspunkt ikke kanbebrejdes den vanskelige situation, de er kommet i, da det først og frem-mest skyldes deres forældre, at børnene og de unge har opholdt sig i Dan-mark uden opholdstilladelse. Aftaleparterne er derfor enige om, at dennesærlige gruppe af børn og unge skal have mulighed for at få genoptaget ogbehandlet deres sag efter de mere lempelige regler om familiesammenfø-ring med børn, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2012.2.2.1.1. Betingelser for genoptagelseDet følger af den politiske aftale, at det skal være muligt for børn og unge,der har fået afslag på familiesammenføring med deres herboende forælderefter 2004-reglerne med den begrundelse, at det ikke var muligt at opnå ensådan tilknytning til Danmark, at der var grundlag for en vellykket integra-tion her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 16, atanmode om genoptagelse af deres sag.Med lovforslaget skabes mulighed for, at disse børn og unge – hvis sager isin tid er vurderet efter 2004-lovens kriterier – kan få deres sag vurderetefter 2012-lovens kriterier.Tilsvarende gælder børn og unge, som har fået en ansøgning efter § 9, stk.1, nr. 2, afvist efter § 9, stk. 21, idet ansøgningen var indgivet, mens barneteller den unge ikke havde lovligt ophold her i landet, havde fået fastsat enudrejsefrist eller havde en anden ansøgning om opholdstilladelse underbehandling. Disse børn og unge har heller ikke fået vurderet deres ansøg-ning efter de nye regler om familiesammenføring med børn.9

Forslaget sikrer, at visse børn og unge, som har fået afslag efter de dagæl-dende regler eller har fået afvist deres ansøgning, kan få prøvet deres sagefter de regler, som blev indført ved lov nr. 566 af 18. juni 2012.Efter lovforslaget er det for det første en betingelse for, at sagen kan gen-optages, at barnet eller den unge i det væsentlige har opholdt sig her i lan-det i perioden fra afslaget eller afvisningen indtil det fyldte 18. år eller –hvis barnet endnu ikke er fyldt 18 år – har opholdt sig her i landet indtiltidspunktet for indgivelse af anmodning om genoptagelse. Der læggesendvidere vægt på, at dette ophold har fundet sted, mens de pågældendehar været under 18 år, hvor det sædvanligvis vil være forældrene, der be-stemmer, hvor et barn opholder sig. Disse børn og unge kan derfor somudgangspunkt ikke bebrejdes den vanskelige situation, de i kraft af deresophold i Danmark er kommet i.Det er for det andet en betingelse, at udlændingen ikke er udvist ved dom,jf. udlændingelovens §§ 22-24, eller idømt betinget eller ubetinget fængselfor strafbart forhold begået her i landet. Straf i form af bøde vil derimodikke i sig selv afskære den unge fra at få sin sag genoptaget med henblikpå at få sagen prøvet efter 2012-reglerne, men vil kunne indgå i den sam-lede vurdering af udlændingens integration her i landet, som skal foretagesefter udlændingelovens § 9, stk. 16, hvis sagen genoptages, jf. pkt. 2.2.1.2nedenfor.Det er for det tredje en betingelse, at udlændingen ikke efter det fyldte 18.år har modtaget ydelser efter udlændingelovens § 42 a, stk. 2. Efter dennebestemmelse får en udlænding, der efter reglerne i udlændingelovens kapi-tel 1 og 3-5 ikke har ret til at opholde sig her i landet, udgifterne til under-hold (f.eks. til mad) og nødvendige sundhedsmæssige ydelser (f.eks. hos-pitalsudgifter) dækket af Udlændingestyrelsen, hvis det er nødvendigt afhensyn til forsørgelsen af udlændingen. Udlændingestyrelsens dækning afnødvendige sundhedsmæssige ydelser vil efter lovforslaget ikke afskæreudlændingen fra at få sin sag genoptaget.Når det ikke er fundet nødvendigt at betinge genoptagelse af, at udlændin-gen i øvrigt har været selvforsørgende, skyldes det, at udlændinge, der op-holder sig her i landet uden opholdstilladelse, ikke har krav på ydelser tilforsørgelse mv. efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.

Der foreslås endvidere fastsat en frist på 6 måneder til at indgive anmod-ning om genoptagelse. Fristen regnes fra lovens foreslåede ikrafttrædenden 1. juli 2014.Hvis betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt, kan sagen ikke genop-tages, og det påhviler fortsat udlændingen at udrejse.Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 2, og bemærkningerne hertil.2.2.1.2. Behandlingen af genoptagne sagerHvis en sag kan genoptages, skal sagen behandles efter udlændingelovens§ 9 stk. 16. Lovforslaget indeholder i den forbindelse en ændring af ud-lændingelovens § 9, stk. 16, der alene foretages af lovtekniske hensyn, jf.forslagets § 1, nr. 1. Der er således ikke med lovforslaget tilsigtet ind-holdsmæssige ændringer af udlændingelovens § 9, stk. 16.Integrationsvurderingen efter § 9, stk. 16, har i vidt omfang i sagens naturkarakter af en forhåndsvurdering af, om barnet – hvis barnet får ophold iDanmark – har mulighed for en vellykket integration. De børn og unge,der er omfattet af lovforslaget, har imidlertid opholdt sig i Danmark i enlængere periode og har i dette tidsrum haft mulighed for at integrere sigher i landet.Ved vurderingen af, om der er grundlag for at meddele opholdstilladelse ide sager, der genoptages efter lovforslaget, vil det derfor indgå, om barneteller den unge faktisk er velintegreret i det danske samfund. Der er tale omen samlet vurdering, hvor det vil kunne inddrages, om barnet eller den un-ge er eller har været under uddannelse og aktivt efter bedste evne har gjorten indsats for egen integration.Det foreslås, at der med hensyn til de sager, der efter lovforslaget kan gen-optages, skal ses bort fra udlændingelovens § 9, stk. 21, hvoraf det frem-går, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, kun kan indgi-ves her i landet, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det,i tilfælde hvor en udlænding ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en ud-rejsefrist eller har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behand-ling.Hvis der ikke er grundlag for at meddele opholdstilladelse, påhviler det ud-lændingen at udrejse af landet.11

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, stk. 2 og 4, og bemærkningernehertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

[…]

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

[…]

5. Administrative konsekvenser for borgerne

[…]

6. Miljømæssige konsekvenser

[…]

7. Forholdet til EU-retten

[…]

8. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndighe-der og organisationer mv.:[…]

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/MindreudgifterØkonomiskekonsekven-ser for stat,kommunerog regionerAdministra-tive konse-kvenser forstat, kom-12

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Der er alene tale om en lovteknisk ændring af bestemmelsen i udlændinge-lovens § 9, stk. 16. Der er således ikke tilsigtet en ændring af bestemmel-sens anvendelsesområde eller indhold. Der henvises til pkt. 2.2.1.2 i dealmindelige bemærkninger.Til § 2Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. juli 2014.Det følger af forslagetsstk. 2,at en udlænding, der i perioden 1. juli 2004til 18. juni 2012 har ansøgt om opholdstilladelse efter udlændingelovens §9, stk. 1, nr. 2, og er meddelt afslag herpå med henvisning til udlændinge-lovens § 9, stk. 16, med den begrundelse, at udlændingen ikke havde ellerhavde mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der vargrundlag for en vellykket integration, eller har fået afvist sin ansøgning ef-ter udlændingelovens § 9, stk. 21, fordi ansøgningen var indgivet underulovligt ophold mv., kan anmode om at få sagen genoptaget. Anmodnin-gen skal indgives inden den 1. januar 2015.Bestemmelsen i § 9, stk. 16, har i uændret form i perioden 1. juli 2004 til30. juni 2011 været placeret i stk. 13 og har endvidere i perioden 1. juli2011 til 15. maj 2012 (uændret) været placeret i stk. 17. Retsvirkningerneaf bestemmelsen i § 9, stk. 21, har i perioden 1. juli 2004 til 30. juni 2011været indeholdt i stk. 18 og har endvidere i perioden 1. juli 2011 til 15. maj2012 været indeholdt i stk. 22. Henvisningerne til § 9, stk. 16 og 21, i lov-forslaget omfatter også disse tidligere bestemmelser.Adgangen til genoptagelse omfatter alene sager, hvor der er ansøgt om op-holdstilladelse efter de regler om familiesammenføring med børn, der blevindført med ikrafttræden den 1. juli 2004 og ændret med virkning fra 20.juni 2012.Adgangen til genoptagelse omfatter således ikke sager, hvor en ansøgninger afslået på andet grundlag end manglende mulighed for vellykket inte-gration, eller afvist af andre grunde, end at ansøgningen var indgivet underulovligt ophold her i landet mv. En sag vil således ikke kunne genoptages,hvis der er meddelt afslag, fordi udlændingen på ansøgningstidspunktet ik-ke opfyldte grundbetingelsen om at være under 15 år.14

Hvis der er indgivet flere ansøgninger efter udlændingelovens § 9, stk. 1,nr. 2, vil udlændingen opfylde denne betingelse, hvis der blot er meddeltafslag på én af ansøgningerne med henvisning til manglende mulighed forvellykket integration, eller at én af ansøgningerne er blevet afvist underhenvisning til, at den er indgivet under ulovligt ophold mv. Dette gælderalene ansøgninger efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, dvs. hvor an-søgeren var under 15 år på ansøgningstidspunktet. Hvis en udlænding efterdet fyldte 15. år har ansøgt om opholdstilladelse efter f.eks. udlændingelo-vens § 9 c, stk. 1, vil et afslag eller en afvisningen af denne ansøgning ikkeskulle tillægges betydning i forhold til afgrænsningen af den periode, hvorudlændingen i det væsentlige skal have opholdt sig i Danmark for at få sinsag genoptaget, jf. forslagets § 2, stk. 2.Genoptagelse er endvidere betinget af, at der anmodes herom inden 6 må-neder regnet fra lovens ikrafttræden (det vil sige inden den 1. januar 2015).Anmodning om genoptagelse skal indgives til Udlændingestyrelsen.Der henvises til pkt. 2.2.1.1 i de almindelige bemærkninger.Det foreslås istk. 2, nr. 1,at genoptagelse betinges af, at en udlænding idet væsentlige har opholdt sig i landet i perioden fra afslaget eller afvis-ningen af ansøgningen om familiesammenføring og indtil det fyldte 18. åreller – hvis den pågældende er under 18 år – har opholdet sig her i landetindtil tidspunktet for indgivelse af anmodning om genoptagelse.Det afgørende er således, i hvilket omfang udlændingen har opholdt sigher i landet i den periode, som løber fra datoen for afslaget på eller afvis-ningen af ansøgningen om familiesammenføring, og indtil den dag, ud-lændingen fylder 18 år eller – hvis udlændingen ikke er fyldt 18 år – indtilden dag, hvor udlændingen søger om genoptagelse.Kravet indebærer, at udlændingen som udgangspunkt skal have boet iDanmark i den omtalte periode. Det forhold, at udlændingen i kortere tids-rum – inden for den omtalte periode – har opholdt sig uden for Danmark,f.eks. i forbindelse med fornyelse af visum, vil dog ikke udelukke genop-tagelse, hvis det dokumenteres, at centrum for udlændingens liv samlet sethar været i Danmark i perioden. Hvis udlændingen derimod mere perma-nent har taget ophold i et andet land, herunder f.eks. gået i skole mv. i det-te andet land, vil betingelsen som udgangspunkt ikke være opfyldt.Hvis der er indgivet flere ansøgninger, skal der ved fastlæggelsen af dettidspunkt, hvorfra perioden begynder at løbe, tages udgangspunkt i den an-søgning, der senest er afslået eller afvist.15

Det påhviler udlændingen at godtgøre, at centrum for udlændingens livsamlet set har været i Danmark i perioden. Der er ingen begrænsning i ar-ten af de oplysninger og dokumenter, der kan fremlægges til belysningheraf. Der vil være tale om en konkret bevismæssig vurdering af alle deoplysninger og den dokumentation, som udlændingen fremlægger.Herudover kan Udlændingestyrelsen inddrage oplysninger, som er indgåeti andre sager, som udlændingen måtte have rejst i styrelsen. Der sigtesherved navnlig til ansøgninger om visum til Danmark.Det foreslås istk. 2, nr. 2,at det er en betingelse for genoptagelse, at ud-lændingen ikke er udvist ved dom for strafbart forhold begået her i landeteller er idømt betinget eller ubetinget fængsel for strafbart forhold begåether i landet.Det foreslås istk. 2, nr. 3,at det stilles som betingelse for genoptagelse, atudlændingen ikke efter det fyldte 18. år har fået dækket udgifter til under-hold i medfør af udlændingeloven § 42 a, stk. 2. Dækning af nødvendigesundhedsmæssige udgifter efter § 42 a, stk. 2, er ikke omfattet. Eksempel-vis vil Udlændingestyrelsens dækning af udgifter til et hospitalsophold ik-ke være omfattet.Efter stk. 2, nr. 4, skal anmodning om genoptagelse indgives senest ethalvt år efter lovens ikrafttræden, hvilket vil sige den 1. januar 2015.Efterstk. 3finder udlændingelovens § 9, stk. 16, anvendelse ved behand-lingen af sager, der genoptages efter stk. 2, og det skal endvidere indgå,om udlændingen på tidspunktet for indgivelse af anmodning om genopta-gelse var velintegreret i det danske samfund.Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på, om udlændingen er ellerhar været under uddannelse, eller i øvrigt har gjort en aktiv indsats foregen integration. Har udlændingen, f.eks. på grund af handicap eller lig-nende, været forhindret heri, skal der ved vurderingen tages hensyn hertil.Der henvises endvidere til pkt. 2.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.Efterstk. 4finder udlændingelovens § 9, stk. 21, ikke anvendelse, hvis ensag kan genoptages efter de foreslåede regler i stk. 2. Det medfører, at hvissagen genoptages, er det ikke en hindring for at meddele opholdstilladelse,at ansøgningen oprindeligt blev indgivet under ulovligt ophold her i landetmv.16

Efterstk. 5kan en anmodning om genoptagelse tillægges opsættende virk-ning med hensyn til udrejsefristen, hvis særlige grunde taler derfor. Særli-ge grunde foreligger, hvis udlændingen ud fra en umiddelbar vurdering måanses for at opfylde betingelserne for genoptagelse efter det foreslåede stk.2.Til § 3Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at lo-ven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordninghelt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de æn-dringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

§1

1.

§2

§3

1. Indledning

2. Mulighed for genoptagelse af visse sager om familiesammenføring

med børn

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

2. Genoptagelse af visse sager om familiesammenføring med børn

2.1. Gældende ret

2.2. Lovforslagets udformning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder mv.

9. Sammenfattende skema