Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del Bilag 76
Offentligt
1352929_0001.png
UDVALGET FOR UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSPOLITIK
REJSERAPPORT
STUDIEREJSE TIL TYRKIET OG GRÆKENLAND
Tid:
Sted:
Deltagere:
2. – 6. marts 2014
Tyrkiet og Grækenland
Troels Ravn (S), Trine Bramsen (S), Karen Johanne
Klint (S), Mette Reissmann (S), Marlene Borst Hansen
(RV), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Johanne
Schmidt-Nielsen (EL), Karen Ellemann (V) og Marie
Krarup (DF)
Ledsaget af: Lis Grønnegård Rasmussen, udvalgschef og
Aicha Esdam, udvalgsassistent
1.
Formål
Formålet med udvalgets rejse var:
-
at besøge en flygtningelejr for syriske flygtninge i det sydlige Tyrkiet for
herigennem at få større kendskab til den aktuelle situation for de mange syriske
flygtninge i Syriens nabolande og vilkårene for flygtninge generelt.
at få mere viden om EU’s grænseagentur FRONTEX’ indsatsområder, Dublin-
forordningen og konsekvenserne af det fælleseuropæiske asylsystem.
at få mere viden om asylansøgeres og migranters vej ind i Europa, herunder ruter
og tendenser, grænsekontrollen, de metoder, som organiserede kriminelle
menneskesmuglernetværk bruger, hvordan kontakten etableres mellem
menneskesmuglere og eksempelvis flygtninge i en flygtningelejr, økonomien i
menneskesmugling etc.
Væsentligste punkter fra besøget
Integrationsudvalget var fra den 2. – 4. marts på besøg i Antakya, som er en af
Hatay provinsens distrikter i det sydlige Tyrkiet tæt ved den syriske grænse.
Formålet med besøget var et opleve en af de 21 flygtningelejre, som er etableret
gennem de sidste 3 år for at huse de mange flygtninge, som primært af
sikkerhedsmæssige grunde forlader Syrien og dets borgerkrig. Det samlede antal
syriske flygtninge skønnes at være på omkring 700.000 måske nærmere 900.000.
Mere end halvdelen befinder sig uden for lejrene.
Altinözü Tekel lejren huser godt 1560 syriske flygtninge. Lejrområdet er bygget op
omkring en gammel tobaksfabrik, hvor nedlagte varehuse er ombygget til
-
-
2.
1/5
 UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 76: Rejserapport fra Udlændinge- og Integrationsudvalgets rejse til Tyrkiet og Grækenland den 2.-6 marts 2014
beboelsessektioner. Bygningerne suppleres af telte, der er egnet til beboelse. I
flygtningelejren er der bygget skoler og legeområder til børnene, og der er indrettet
faciliteter til håndarbejde og tyrkiskundervisning.
Ifølge ambassadør Ruben Hansen har Tyrkiet en særlig flygtningepolitik, således at
landet kun accepterer europæiske flygtninge. De syriske flygtninge opnår således
ikke officiel flygtningestatus, men opfattes som ”gæster”. Tyrkiet vil ifølge
ambassadøren gerne hjælpe de syriske flygtninge, som opnår bedre vilkår end
andre flygtninge. UNHCR er ifølge ambassadøren tilfreds med standarden for de
syriske flygtninge i Tyrkiet. Udvalgets indtryk af besøget i lejren var tilsvarende en
konstatering af, at flygtningene levede under rimelige vilkår trods deres ulykkelige
situation som flygtninge.
De ansatte lærere i lejren underviste også børn, som ikke selv boede i lejren, men i
de omkringliggende byer. Dansk flygtningehjælp (DFH) hjælper flygtninge, som ikke
bor i lejrene. DFH har bl.a. etableret et medborgerhus for flygtningene i Altinozu,
som udvalget besøgte.
DFH´s program i Tyrkiet har et samlet budget på ca. 21 millioner kr. i 2013, som
finansieres af midler fra EU, USA, Danida samt egne indsamlede midler. I august
2013 blev DFH akkrediteret af regeringen i Tyrkiet og har hermed haft mulighed for
at udvide sit arrangement i Tyrkiet. Dansk Flygtningehjælp er hverken involveret i
”cross-border” aktiviteter eller aktiviteterne i flygtningelejre i Tyrkiet, men yder
primært humanitær hjælp til de syriske flygtninge bosat uden for lejrene. Dansk
flygtningehjælp uddeler basale livsfornødenheder (madrasser, tæpper, køkkengrej)
til nyankomne flygtninge, de hjælper med kapacitetsopbygning af tyrkiske
civilsamfundsorganisationer, ligesom de bidrager til informationsindsamling og
koordinering mellem NGO’ere. Endelig yder de beskyttelse og rådgivning af
flygtninge og lokalsamfund gennem medborgercentre. Udvalget besøgte centret i
Altinozu, som var beliggende i en moderniseret lejlighed og som på mange måder
fungerer som en form for fritidstilbud for de syriske børn.
Udvalget rejste herefter til Grækenland, hvor temaerne var græsk asylpolitik og
grænseovervågning ind i EU samt hjemsendelse af illegale indvandrere til disses
hjemlande.
Det Græske asylsystem:
Udvalget var på besøg i den græske asylmyndighed og
mødtes efterfølgende med programkoordinatoren fra græsk Flygtningehjælp,
Kenneth Brandt Hansen, hvor udvalget blev præsenteret for en række faktuelle
forhold.
I juni 2013 blev der etableret et nyt asylcenter, som tilsyneladende er et positivt
initiativ, som har erstattet politiets tidligere behandling af asylsager. Mens politiet
mere var optaget af efterforskning af ansøgernes baggrund mv, hvilket indebar
2/5
 UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 76: Rejserapport fra Udlændinge- og Integrationsudvalgets rejse til Tyrkiet og Grækenland den 2.-6 marts 2014
lange sagsbehandlingstider, udviser den nye asylmyndighed bedre afgørelser og
hurtigere og mere effektiv sagsbehandling.
Asylmyndigheden behandler årligt ca. 10.000 sager. Det er en meget lille andel af
de anslåede 700.000 til 900.000 illegale immigranter, der formodes at befinde sig i
landet. Antallet baserer sig på antallet af årlige anholdelser, som er den eneste
indikator for, hvor mange illegale immigranter, der er. Asylmyndigheden havde
ingen begrundelse for, hvorfor så få søger asyl i Grækenland. Centeret er
udelukkende ansvarlig for asylbehandling, de beskæftiger sig ikke med ansøgernes
bolig- og leveforhold.
Asylcenteret samarbejder med IOM Greece (International Organization for
Migration) omkring information om muligheder for hjemsendelse. Ambassadøren
oplyste i øvrigt, at de hjemsendte illegale immigranter er de bedste ambassadører
for potentielle immigranter. De kan se, at det ikke nytter at sælge alt for at betale
organiserede kriminelle, som lover dem et nyt liv i Europa. Efter sigende er der kun
blevet registreret 3 gengangere ud af 20.000 hjemsendte.
IOM Greece, som blev etableret i 1952 efter aftale med den græske regering,
assisterede oprindelig græske immigranter til USA, Canada og Australien.
Migrationssituationen ændrede sig op gennem nullerne, således at et stort antal
illegale immigranter og asylansøgere ankom til Grækenland i båd fra Pakistan,
Bangladesh, Irak, Afghanistan m.fl. gennem Det Ægæiske Hav. Siden 2010 er der
imidlertid sket et skift fra hav til landegrænser, således at et meget stort antal
illegale immigranter kommer til Grækenland via Tyrkiet. Mange immigranter fra
Asien og Afrika ser Grækenland som indgangen til den Europæiske Union.
Alle EU-lande er forpligtede til at kontrollere deres grænser, så illegale immigranter
uden pas og visum ikke kommer ind i EU. Der er imidlertid store udfordringer i
international lovgivning. EU forordningen, Dublin 3, kombineret med bl.a.
fingeraftryksforordningen er arbejdsredskaber til at afgøre, hvem som har
asylansvar. Det første land, som immigranterne rejser ind i i EU, har ansvaret for, at
fingeraftryk registreres i den fælles EU-database. Sikre asyllande skal imidlertid
overholde menneskerettigheds- og flygtningekonventioner. EU har siden 2011
suspenderet Grækenland fra Dublinforordningen, idet en dom har afgjort, at landet
ikke overholder menneskerettigheds- og flygtningekonventioner. Alle landene
respekterer suspenderingen fra Dublinforordningen og sender ikke asylansøgere
retur til Grækenland, selvom landet er første modtagerland.
Græsk Flygtningehjælp opsøges ifølge Kenneth Brandt Hansen dagligt af mange
tusinde flygtninge, som ønsker hjælp og rådgivning om bl.a. retten til
sundhedsbehandling, undervisning mv.. Syriske familier synes, at det er forfærdeligt
at være i Grækenland, bl.a. pga. et stigende antal racistiske overfald. De ønsker
ikke at søge asyl i Grækenland, men vil hellere rejse hjem til krig eller videre til
andre lande, oplyste Kenneth B. Hansen. Uledsagede børn, bl.a. afghanske drenge,
3/5
 UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 76: Rejserapport fra Udlændinge- og Integrationsudvalgets rejse til Tyrkiet og Grækenland den 2.-6 marts 2014
1352929_0004.png
bor i parker og gader og er særligt udsatte og sårbare bl.a. pga. prostitution.
NGO’ere, kirker mv. må løfte de sociale opgaver, da staten ikke kan/gør det.
Danske Flygtningehjælp kommer og bistår i Grækenland fra april. Ifølge Kenneth B.
Hansen finder der ingen systematisk integration sted, og politiet har ikke den store
vilje til at gribe ind over for at racistiske overfald mv.
Frontex – EU's grænseagentur - opererer bl.a. i havet omkring de græske øer i
samarbejde med politimyndigheden og den græske kystvagt. Udvalget deltog i en
kystovervågningsoperation en sen aften på Samos. Der blev ikke fundet illegale
immigranter, mens udvalget sejlede med bådene. Men i timerne efter, havde der
været skudveksling med 3 sårede som følge. Én af de sårede personer mistænkes
for at være menneskesmugler. Kilde: Greek Independent Press:
http://www.enetenglish.gr/?i=news.en.article&id=1794
Det stod ikke klart, i hvilket omfang kystovervågningen foretager såkaldte push-
backs, når de opdager bådene med de illegale immigranter. Push-back betyder, at
kystovervågningen presser bådene tilbage til Tyrkiet. Kenneth Brandt Hansen
sagde, at undersøgelser viser en systematisk brug af push-backs. Det er den
græske regerings ansvar, og regeringen nægter, at der anvendes push-backs.
Frontex og den græske kystvagt afviser ligeledes.
Udvalget fik oplyst, at der ikke foregår lokalt samarbejde mellem de græske og
tyrkiske kystvagter. Kommunikationen foregår på centralt niveau mellem ministrene
i Athen og Ankara. Kystvagten beskæftiger sig ikke kun med immigration.
Kystvagten oplyste, at de løser mange andre opgaver, som f.eks. våbenkontrol,
redder liv m.v.
På detentionscenteret Samos Screening Center var ansat 25 politibetjente. Hertil
kommer yderligere 10 socialrådgivere, NGO’ere, læger og tolke. Immigranter, som
bliver registreret af politiet, får efter detentionsophold 30 dage til at forlade landet.
Hvis de bliver arresteret igen, bliver de sendt tilbage til detentionscenteret, hvor de
kan tilbageholdes i op til 18 måneder.
Udvalget fik oplyst, at menneskesmuglere, der arresteres, får mindst 10 års
fængsel. Det koster hver immigrant 1000-2000 Euro at sejle med båd fra Tyrkiet til
Samos. Det er dyrere, hvis de vælger gummibåd, som kan sejle helt ind til kysten.
Syriske flygtninge prioriteres højst i detentionscenteret, ligesom familiesager også
behandles hurtigere.
Udvalgets studierejse sluttede af med besøg i før-udsendelsescenter i Amygdaleza
uden for Athen. Centeret har kapacitet på 2000 pladser. Centeret, der er indhegnet
og afskærmet med pigtråd, består af et par hundrede containere indrettet med 8
sovepladser inkl. toiletfaciliteter i hver container. De indsatte er primært illegale
immigranter, der står til udsendelse efter strafafsoning for mindre lovovertrædelser
4/5
 UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 76: Rejserapport fra Udlændinge- og Integrationsudvalgets rejse til Tyrkiet og Grækenland den 2.-6 marts 2014
UDVALGET FOR UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSPOLITIK
samt asylansøgere, der har fået afslag. Der er samlet omkring 6500 flygtninge/
immigranter i de græske detentionscentre.
Centerets ledelse efterlyste en adgang til at videndele omkring håndteringen af
problemstillingen med at presse hjemlandende til at tage imod deres borgere, som
sidder i detentionscentre i udlandet. De efterlyste et internationalt netværk, som
kunne erfaringsudveksle om udfordringen om at få de illegale immigranter tilbage til
deres hjemland.
5/5