IndledningDenne redegørelse indeholder en status på politiets arbejde med udsendelse afafviste asylansøgere med fokus på 2013.Status er opgjort ultimo 2013.Rigspolitiet forventer fremover én gang om året i januar at udarbejde en statusre-degørelse for udsendelsesarbejdet året før, der – i lighed med denne og tidligereredegørelser – vil være offentligt tilgængelig.Rigspolitiet har siden den 1. januar 2012 anvendt Politiets Sagsstyringssystem(POLSAS) som grundlag for udarbejdelse af statistikker mv. Tallene kan værebehæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagssty-ringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Rigspolitiet arbejder løbende påat validere talgrundlaget.Alle tal for 2013 i denne redegørelse er foreløbige.Retlige og praktiske forudsætninger mv.Den danske udlændingelovgivning bygger på det grundlæggende princip, at enudlænding, der modtager et endeligt afslag på en ansøgning om asyl – og eventu-elt tillige afslag på en ansøgning om opholdstilladelse af humanitære grunde – harpligt til at udrejse af landet. Der fastsættes i den forbindelse en frist for udrejsen.Udrejser udlændingen ikke frivilligt inden for den af udlændingemyndighedernefastsatte frist, ”drager politiet omsorg for udrejsen”, jf. udlændingelovens § 30,stk. 2.

En asylansøger, der har fået endeligt afslag på asyl og afventer udrejse, betegnes idenne redegørelse som en afvist asylansøger, der er i ”udsendelsesposition”.Udlændinge i udsendelsesposition har i henhold til udlændingeloven pligt til atmedvirke til udrejsen, bl.a. i forhold til at tilvejebringe den fornødne rejselegiti-mation hos hjemlandets myndigheder. Medvirker udlændingen ikke til udrejsen,kan udlændingen undergives en række foranstaltninger, som har til formål atfremme sagsbehandlingen, dvs. udrejsen, herunder motivere vedkommende ud-lænding til at udrejse/samarbejde vedrørende etablering af forudsætningerne forudrejse. Foranstaltningerne omfatter bl.a. den såkaldte ”kostpengeordning”, over-flytning til et udrejsecenter og meldepligt.I et samarbejde med Udlændingestyrelsen anvender politiet de motivationsfrem-mende foranstaltninger systematisk og målrettet. De motivationsfremmede foran-staltninger ses at have en vis effekt, men det er alene en mindre del af de afvisteasylansøgere, som aktivt og reelt medvirker til udsendelsen, selv når der er iværk-sat motivationsfremmende foranstaltninger. Det er samtidig Rigspolitiets erfaring,at anvendelsen af meldepligt reelt er uden effekt i forhold til afviste asylansøgere,som ikke vil kunne udsendes tvangsmæssigt. Det er Rigspolitiets forventning, atetableringen af et selvstændigt udrejsecenter på Sjælsmark Kaserne i løbet af 1.halvår 2014 og en fokuseret anvendelse af meldepligt og opfølgning i de enkeltesager vil understøtte udsendelsesarbejdet.Det retlige grundlag for politiets udsendelsesarbejde i asylsager er udførligt be-skrevet i redegørelsens bilag 1.Politiets praktiske udsendelsesarbejde er udførligt beskrevet i redegørelsens bilag2.Udsendelsesarbejdet er en myndighedsforpligtelse for politiet. Opgaven skal løseseffektivt, men arbejdet søges samtidig gennemført under størst mulig hensynsta-gen til den enkelte udlænding. Rigspolitiet har således fokus på etik og moral iforhold til opgavevaretagelsen, såvel i forhold til forberedelsen af en udsendelsesom i forhold til gennemførelsen heraf. Dette gælder ikke mindst i de sager, hvordet er nødvendigt at ledsage udlændingen under udsendelsen og eventuelt anvendemagt i den forbindelse, og i sager med sårbare persongrupper.Dialogen med Folketingets Ombudsmand, der siden den 1. april 2011 har vareta-get et særligt tilsyn med politiets udsendelsesarbejde, jf. udlændingelovens § 30 a,stk. 2, 2. pkt., indgår som et væsentligt element heri.Hovedtal på udsendelsesområdetUdviklingen i antallet af afviste asylansøgere i udsendelsesposition har over tid ennaturlig sammenhæng med tilgangen af nye asylansøgere og udlændingemyndig-

2013 bød imidlertid på store bevægelser i antallet af personer i udsendelsespositi-on i form af såvel tilgang til som afgang fra udsendelsesposition.Der var således i 2013 en samlet tilgang af afviste asylansøgere til udsendelsespo-sition på 1.980 personer. De fem største nationaliteter var: Serbien (486), Afgha-nistan (272), Rusland (105), Kosovo (91) og Somalia (83). Til sammenligning vartilgangen til udsendelsesposition i 2012 2.038 personer fordelt på (fem størstenationaliteter): Afghanistan (524), Serbien (420), Iran (138), Kosovo (127) ogSyrien (107).Der blev i 2013 løbende gennemført udsendelser af afviste asylansøgere i form afsåvel ledsagede udsendelser som påsete udsendelser og personer, der blev konsta-teret udrejst selv. Hertil kommer et større antal personer, som er skønnet udrejst.Afgang fra udsendelsesposition kan desuden forekomme i tilfælde, hvor en an-søgning om genoptagelse af asylsagen/sagen om humanitært ophold eller en an-søgning om opholdstilladelse på et andet grundlag tillægges opsættende virkningmed hensyn til udrejsefristen.

SammenfatningRigspolitiet har løbende fokus på at nedbringe antallet af afviste asylansøgere iudsendelsesposition, hvilket antallet af udsendelser i 2012 og 2013 også er et klartudtryk for.Ser man på nationaliteterne med det største antal afviste asylansøger i udsendel-sesposition, kan den aktuelle status sammenfattes således:Der er en (fortsat) fastlåst situation i forhold til Iran, Irak og Syrien, hvortil derikke kan ske tvangsmæssige udsendelser, når bortses fra enkeltstående udsendel-ser til Iran (”grænsefremstillinger”) og Irak (udlændinge med gyldige pas). Detsamme gælder i forhold til Bangladesh. I forhold til Afghanistan, Serbien og Ko-sovo har der omvendt været tale om en meget positiv udsendelsessituation, jf.oversigten ovenfor om gennemførte udsendelser i 2013.I forhold til Rusland modtages der løbende accept på tilbagetagelse i forelagtesager, men de russiske myndigheder har i en række sager vanskeligt ved at identi-ficere de forelagte personer som russiske statsborgere på baggrund af de forelagteoplysninger og identitetsdokumenter, der ofte vurderes som henholdsvis forker-te/mangelfulde eller falske/forfalskede.Udsendelsessituationen i forhold til landene i Afrika er generelt kendetegnet vedmeget lange sagsbehandlingstider og vanskeligheder med at identificere/natio-nalitetsfastlægge de pågældende udlændinge på grund af mangelfulde og/ellerurigtige oplysninger, herunder falske/forfalskede identitetsdokumenter. I forholdtil de afrikanske lande, hvortil der er et relativt stort antal afviste asylansøgere iaktuel udsendelsesposition, f.eks. Somalia (81 personer), Nigeria (42 personer),Sudan (28 personer) og Uganda (26 personer), arbejdes der løbende på at forbedredialogen med de respektive ambassader og myndigheder i hjemlandene med hen-blik på at fremme udsendelsesarbejdet. Rigspolitiet samarbejder i den forbindelsemed såvel Justitsministeriet som Udenrigsministeriet bl.a. inden for rammerne afmyndighedssamarbejdet i ”Task Force til fremme af udsendelse og reintegrationaf afviste asylansøgere” (FURAS).Selv om der er udsendelsesmæssige udfordringer/hindringer i forhold til noglenationaliteter viser det store antal gennemførte udsendelser i 2013, at der er godemuligheder for at udsende afviste asylansøgere af de fleste nationaliteter af Dan-mark – også selv om de pågældende ikke ønsker at medvirke til udsendelsen. Deter imidlertid ofte en kompliceret og tidskrævende proces for politiet at tilvejebrin-ge de nødvendige forudsætninger for udsendelsen (rejsedokumenter og/eller ind-rejsetilladelse). Rigspolitiet har endvidere konstateret et stigende problem med atsikre tilstedeværelsen af ikke-frihedsberøvede afviste asylansøgere i forbindelsemed en planlagt udsendelse. Rigspolitiet forventer, at denne problemstilling vil

blive mindre efter etableringen af et egentligt udrejsecenter på Sjælsmark Kasernei 1. halvår 2014.Gennemgang af udsendelsessituationen i forhold til udvalgte landeI det følgende redegøres der mere udførligt for udsendelsessituationen i forhold tilen række lande, herunder de lande, hvortil der er det største antal afviste asylan-søgere i udsendelsesposition.AfghanistanDen 31. december 2013 var der ifølge udtræk fra Politiets sagsstyringssystem(POLSAS) 236 afviste asylansøgere fra Afghanistan i udsendelsesposition.Udsendelser til Afghanistan gennemføres i henhold til den trepartsaftale, som den18. oktober 2004 blev indgået mellem Danmark, Afghanistan og UNHCR. Vedforelæggelsen af sagerne anvendes et særligt skema, der er udarbejdet i et samar-bejde med de afghanske myndigheder.Samarbejdet med de afghanske myndigheder er særdeles velfungerende. Deiværksatte tiltag med over en 2-årig periode (december 2012 – december 2014) atyde økonomisk støtte til en administrativ og operativ/logistisk kapacitetsopbyg-ning i den enhed i det afghanske indenrigsministerium (Identity Checking Unit(IDCU)), der forestår verifikation af identitet og nationalitet forud for en udsen-delse, og udsendelsen af en udlændingeattaché til ambassaden i Kabul i december2012 har i høj grad medvirket til at forbedre udsendelsesmulighederne og til atnedbringe sagsbehandlingstiden i forbindelse med identitets- og nationalitetsfast-læggelse.Den midlertidige støtteordning i forbindelse med frivillig hjemrejse har ligeledeshaft en positiv effekt.I langt hovedparten af sagerne kan de afghanske myndigheder på grundlag af enskriftlig forelæggelse identificere personerne som afghanske statsborgere. Udsen-delsesarbejdet har hidtil været fokuseret på udsendelse af enlige, typisk ungemænd. Der arbejdes på at skabe forudsætningerne for at kunne udsende andre per-songrupper.I marts 2013 fremstillede Rigspolitiet et større antal personer for en afghansk de-legation med henblik på hurtigt at opnå accept af modtagelse og efterfølgendeudsendelse. Langt hovedparten af de fremstillede udlændinge blev accepteret til-bagetaget. Rigspolitiet har herudover gennemført flere grænsefremstillinger i Ka-bul Lufthavn, hvor de afghanske myndigheder har accepteret at tilbagetage deafviste asylansøgere.

Rigspolitiet anvender som udgangspunkt almindelige kommercielle flyruter vedudsendelser til Afghanistan. I august 2013 gennemførte Rigspolitiet dog en samletudsendelse af et større antal identificerede afghanske statsborgere med et chartretfly til Kabul.IranDen 31. december 2013 var der ifølge udtræk fra POLSAS 198 afviste asylansø-gere fra Iran i udsendelsesposition.Mulighederne for udsendelse af iranske statsborgere er stærkt begrænsede, nårudlændingene ikke vil medvirke hertil, idet de iranske myndigheder har oplyst, atudstedelse af rejsedokumenter til brug for tvangsmæssig udsendelse vil være istrid med iransk lovgivning.Tvangsmæssig udsendelse af iranske statsborgere til Iran er som udgangspunktalene mulig, hvis der allerede foreligger et ægte og gyldigt iransk pas i sagen. Deter således et ufravigeligt krav fra de iranske myndigheders side, at en iransk stats-borger selv skal ansøge om udstedelse/forlængelse af et rejsedokument/pas og iden forbindelse godtgøre sit iranske statsborgerskab. Dette gælder også i de ofteforekommende tilfælde, hvor der ikke er tvivl om udlændingens identitet og nati-onalitet, f.eks. fordi der foreligger et ægte, men udløbet iransk nationalitetspas,som er anvendt i forbindelse med en indrejse i Danmark på et dansk visum til fa-miliebesøg udstedt af den danske ambassade i Teheran. Vil udlændingen ikkemedvirke til at ansøge om udstedelse/forlængelse af rejsedokument, vil en udsen-delse ikke kunne gennemføres. Selv i de tilfælde, hvor udlændingen ønsker atmedvirke, men ikke umiddelbart kan fremlægge den ønskede dokumentation foridentitet/nationalitet, er der vanskeligheder forbundet med samarbejdet med deniranske ambassade, idet ambassaden stiller krav om, at udlændingen selv – even-tuelt ved henvendelse til familie i hjemlandet – tilvejebringer den nødvendige do-kumentation.Situationen, der har været uændret gennem flere år, er således fastlåst.De iranske statsborgere i aktuel udsendelsesposition ønsker ikke at medvirke tiludsendelsen.Rigspolitiet har i 2013 i et begrænset antal tilfælde ved en grænsefremstilling,hvor der over for de iranske grænsemyndigheder blev fremlagt forskellige ægteiranske identitetsdokumenter fået accept på modtagelse af de pågældende, efter atde var identificerede som iranske statsborgere. I forbindelse med en grænsefrem-stilling i november 2013 tilkendegav de iranske myndigheder imidlertid, at manikke længere fra iransk side vil acceptere sådanne grænsefremstillinger.

RuslandDen 31. december 2013 var der ifølge udtræk fra POLSAS 118 afviste asylansø-gere fra Rusland i udsendelsesposition.Den 27. maj 2008 blev der underskrevet en tilbagetagelsesaftale mellem Ruslandog Danmark. Aftalen, der blev formelt implementeret i april 2011, har dannetgrundlag for samarbejdet på udsendelsesområdet siden 2010.Der er et velfungerende samarbejdet med de russiske myndigheder, herunder medden russiske ambassade i København. Der forekommer dog forholdsvis langesvartider i nogle sager, hvilket primært skyldes vanskeligheder med at identificerede forelagte personer som russiske statsborgere på grund af manglen-de/mangelfulde identitetspapir. I nogle sager bliver anmodningen om tilbagetagel-se afvist af de russiske myndigheder under henvisning til, at udlændingen ikkekan identificeres som russisk statsborger på det forelagte grundlag.IrakDen 31. december 2013 var der ifølge udtræk fra POLSAS 105 afviste asylansø-gere fra Irak i udsendelsesposition.Danmark og Irak indgik den 13. maj 2009 en tilbagetagelsesaftale, og frem tilnovember 2011 var der et velfungerende direkte samarbejde mellem Rigspolitietog de irakiske myndigheder i Bagdads internationale lufthavn om udsendelser.Siden efteråret 2011 har det imidlertid ikke været muligt at gennemføre tvangs-mæssige udsendelser til Irak, efter at de irakiske myndigheder generelt meldte ud,at man ikke længere ville acceptere tilbagetagelse af personer, der ikke var i be-siddelse af irakiske pas eller laissez-passer udstedt af irakiske repræsentationer.Den irakiske ambassade i København oplyste efterfølgende, at ambassaden kunser sig i stand til at udstede rejsedokumenter, hvis der er tale om en frivillig udrej-se.Der arbejdes på igen at skabe forudsætningerne for gennemførelse af tvangsmæs-sige udsendelser til Irak af udlændinge, der ikke er i besiddelse af gyldige irakiskepas. Dette sker via diplomatiske bestræbelser i et bredt internationalt samarbejdemed henblik på at få de irakiske myndigheder til at overholde deres folkeretligeforpligtigelser til at tilbagetage egne statsborgere. Fra dansk side er der i den for-bindelse et særligt fokus på irakiske statsborgere, der er udvist på grund af krimi-nalitet.Det er fortsat muligt at gennemføre frivillige udsendelser til Irak af afviste iraki-ske asylansøgere og tvangsmæssige udsendelser af udlændinge, der er i besiddelseaf et gyldigt irakisk pas.

SomaliaDen 31. december 2013 var der ifølge udtræk fra POLSAS 81 afviste asylansøge-re fra Somalia i udsendelsesposition.Det har gennem en årrække – på baggrund af den politiske og sikkerhedsmæssigesituation i Somalia – ikke været muligt tvangsmæssigt at udsende til andre områ-der i Somalia end Somaliland.På baggrund af den forbedrede sikkerhedssituation i Somalia og dannelsen af ensomalisk regering arbejdes der nu på at skabe forudsætningerne for tvangsmæssi-ge udsendelser. Der blev primo november 2013 forelagt 4 konkrete sager for desomaliske myndigheder med henblik på verifikation af udlændingenes identitet ognationalitet som grundlag for en udsendelse. Der er endnu ikke modtaget svar frade somaliske myndigheder.Det er muligt at bistå somaliere til frivillige udrejser til alle regioner i Somalia, ogder sker af og til sådanne frivillige udrejser til Somalia.Der blev i juli 1997 indgået en aftale med myndighederne i det nordvestlige So-malia (Somaliland) om tilbagetagelse af afviste asylansøgere fra Danmark. Afta-len er siden løbende blevet fornyet og er gældende indtil den 1. august 2014.Rigspolitiet har siden aftalens indgåelse i et begrænset omfang (11 personer) haftbehov for at udsende afviste asylansøgere til Somaliland i henhold til den aftalteprocedure.BangladeshDen 31. december 2013 var der ifølge udtræk fra POLSAS 77 afviste asylansøge-re fra Bangladesh i udsendelsesposition.Rigspolitiet samarbejder med ambassaden for Bangladesh i Stockholm.Rigspolitiet har løbende været i en dialog medambassadeni Stockholm med henblikpå at få identificeret de afviste asylansøgere. I februar 2013 fremstillede Rigspolitietet større antal personer for konsulen fra ambassaden i Stockholm. Efterfølgende oply-ste konsulen, at han ikke havde mandat til at træffe afgørelse om nationalitetsfastlæg-gelsen, og at sagerne derfor skulle forelægges for de centrale myndigheder i Bangla-desh.Rigspolitiet arbejder med bistand fra Udenrigsministeriet på at skabe forudsætninger-ne for et delegationsbesøg i Danmark, hvor repræsentanter for de relevante kompeten-te myndigheder i Bangladesh kan få mulighed for at interviewe personer i udsendel-sesposition med henblik på identifikation.

SyrienDen 31. december 2013 var der ifølge udtræk fra POLSAS 68 afviste asylansøge-re fra Syrien og 25 statsløse (herunder palæstinensere) med Syrien som udsendel-sesdestination i udsendelsesposition.Flygtningenævnet besluttede i foråret 2011 på baggrund af situationen i Syrien atberostille udsendelsesforanstaltningerne for afviste asylansøgere fra Syrien.Politiet gennemfører derfor ikke tvangsmæssige udsendelser af afviste syriske asylan-søgere til Syrien.Rigspolitiet har på baggrund af den aktuelle situation i Syrien intet samarbejde medsyriske myndigheder om udsendelsesspørgsmål.Rigspolitiet har fortsat mulighed for at bistå afviste syriske asylansøgere med at plan-lægge en frivillig udrejse til Syrien.

AserbajdsjanDen 31. december 2013 var der ifølge udtræk fra POLSAS 50 afviste asylansøge-re fra Aserbajdsjan i udsendelsespositionAnmodninger om udstedelse af rejsedokumenter sendes til Aserbajdsjans ambas-sade i London via Den Danske Ambassade i London. Anmodningen vedlægges enudfyldt aserbajdsjansk formular med relevante personoplysninger om udlændin-gen. Udlændingen skal om muligt have underskrevet formularen, men dette erikke en forudsætning for identifikation eller udstedelse af et rejsedokument.I sager, hvor udlændingen er identificeret via identititetsdokumenter, er sagsbe-handlingstiden ca. 6 måneder. I sager, hvor udlændingen ikke er besiddelse afidentitetsdokumenter, kan sagsbehandlingstiden være meget lang, og forelæggel-sen viser sig ofte resultatløs.En væsentlig del af de angiveligt aserbajdsjanske statsborgere, som aktuelt er iudsendelsesposition, er etniske armeniere med et længerevarende ophold i Rus-land. Ifølge Flygtningenævnets afgørelser kan de i givet fald udsendes tvangs-mæssigt til enten Aserbajdsjan eller Rusland. Da myndighederne i Aserbajdsjanerfaringsmæssigt afviser at tilbagetage etniske armeniere, har Rigspolitiet i nogletilfælde forelagt sagen for de russiske myndigheder med henblik på accept på ud-sendelse dertil. Resultatet af forelæggelserne for de russiske myndigheder har hid-til været negativt.Der er ikke gennemført udsendelser til Aserbajdsjan i 2013.

NigeriaDen 31. december 2013 var der ifølge udtræk fra POLSAS 42 afviste asylansøge-re fra Nigeria i udsendelsesposition.Samarbejdet med myndighederne i Nigeria om udsendelser sker via Nigerias am-bassade i Stockholm.Samarbejdet med ambassaden er kendetegnet ved periodevis meget lange sagsbe-handlingstider, herunder vanskeligheder med at få udstedt hjemrejsedokumenter,hvis udlændingen ikke vil medvirke hertil, og der ikke foreligger identitetsdoku-menter.Udlændingen skal som udgangspunkt fremstilles på Nigerias ambassade i Stock-holm. Fremstillingen kan dog ske telefonisk. I hovedparten af de sager, hvor ud-lændingen medvirker, accepterer ambassaden i Stockholm at udstede rejsedoku-ment uden en fremstilling, men alene ved fremsendelse til ambassaden af pasfoto,kopi af rejseplanen mv., og i nogle af sagerne efter en telefonsamtale mellem ud-lændingen og ambassaden.Rigspolitiet er i en løbende dialog med ambassaden med henblik på at udviklesamarbejdet. Den daværende konsul interviewede under et besøg i Københavnprimo september 2013 flere personer med henblik på identifikation og udstedelseaf hjemrejsedokumenter. Der er efterfølgende modtaget hjemrejsedokumenter iflere af sagerne.Den nytiltrådte konsul besøgte Rigspolitiet i november 2013 med henblik på atdrøfte samarbejdet på udsendelsesområdet. Ved et nyt besøg i december 2013blev et antal personer interviewet med henblik på identifikation og udstedelse afhjemrejsedokumenter.ArmenienDen 31. december 2013 var der ifølge udtræk fra POLSAS 37 afviste asylansøge-re fra Armenien i udsendelsesposition.Danmark indgik den 30. april 2003 en tilbagetagelsesaftale med Armenien. Tilba-getagelsesaftalen trådte i kraft den 1. januar 2004.Sager om tilbagetagelse til Armenien forelægges for den kompetente myndighed iArmenien i overensstemmelse med procedurerne i tilbagetagelsesaftalen. Når derforeligger accept på tilbagetagelse, anmoder Rigspolitiet Armeniens ambassade iKøbenhavn om udstedelse af hjemrejsedokumenter.

Samarbejdet med ambassaden i København er velfungerende og sagsbehandlings-tiden er kort.Der sker løbende udsendelser til Armenien.KosovoDen 31. december 2013 var der ifølge udtræk fra POLSAS 32 afviste asylansøge-re fra Kosovo i udsendelsesposition.Den 8. juni 2010 underskrev Danmark og Kosovo en tilbagetagelsesaftale, somtrådte i kraft den 1. november 2010.Samarbejdet med myndighederne i Kosovo er velfungerende og sagsbehandlings-tiden er kort (typisk et par uger).Rigspolitiet forelægger sager direkte for Indenrigsministeriet i Kosovo. Forelæg-gelsen sker ved brug af et skema, som myndighederne i Kosovo har udfærdiget.Skemaet indeholder identitetsoplysninger om udlændingen selv, om udlændingensfamiliemedlemmer, ligesom numre på identitetsdokumenter er angivet i skemaet.På baggrund af oplysningerne i skemaet samt de medfølgende kopier af identifi-kationsdokumenter accepterer eller afviser myndighederne i Kosovo herefter denpågældende udlænding. Forelæggelsen kræver ikke udlændingens medvirken.Såfremt udlændingen accepteres, bliver udlændingen udsendt på et EU laissez-passer.Myndighederne i Kosovo bliver informeret om ankomsttidspunkt mv. ca. en ugefør udsendelsen.Rigspolitiets største udfordring i forhold til udsendelser til Kosovo er navnlig, atder er tale om store familier med mange små børn, hvor det er vanskeligt at sikretilstedeværelsen med henblik på en så vidt muligt samlet udsendelse.I forbindelse med et delegationsbesøg i Kosovo primo juni 2013 fik Rigspolitietmyndighedernes accept til at gennemføre en større samlet udsendelse. Denne ud-sendelse af 25 personer fandt sted med et chartret fly medio juli 2013.SudanDen 31. december 2013 var der ifølge udtræk fra POLSAS 28 afviste asylansøge-re fra Sudan i udsendelsespositionDet er ikke sket udsendelser til Sudan inden for de senere år, idet Sudans ambas-sade i Oslo ikke har reageret på henvendelser fra Rigspolitiet vedrørende udste-delse af rejsedokumenter.

Rigspolitiet har løbende inviteret repræsentanter fra ambassaden til Danmark medhenblik på at gennemføre interviews til brug for fastlæggelse af nationalitet. I fe-bruar 2013 lykkedes det at gennemføre et sådant delegationsbesøg, hvor en rækkepersoner i udsendelsesposition blev fremstillet for konsulen og interviewet medhenblik på fastlæggelse af identitet og nationalitet. Konsulen oplyste i forbindelsemed besøget, at sagerne skulle forelægges for de kompetente myndigheder i Su-dan til afgørelse, og at han ville foranledige, at dette skete.På trods af, at sagen løbende er bragt i erindring over for ambassaden, har Rigspo-litiet endnu ikke modtaget svar fra ambassaden om, hvorvidt udlændingene kantilbagetages.UgandaDen 31. december 2013 var der ifølge udtræk fra POLSAS 26 afviste asylansøge-re fra Uganda i udsendelsesposition.Rigspolitiet samarbejder med myndighederne i Uganda via Ugandas ambassade iKøbenhavn. Ambassaden udsteder kun rejsedokumenter, såfremt udlændingenfrivilligt henvender sig til ambassaden.I de tilfælde, hvor udlændingen ønsker at medvirke til udsendelsen, er sagsbe-handlingstiden for at få udstedt rejsedokumenter meget lang.Der arbejdes på at forbedre samarbejdet med myndighederne i Uganda, herunderambassaden i København. Samarbejdet blev således drøftet under konsulære kon-sultationer i Kampala primo november 2013.Som opfølgning på konsultationerne i Kampala har Rigspolitiet forelagt 3 konkre-te sager for myndighederne i Uganda med anmodning om tilbagetagelse, ligesomder i december 2013 er rettet henvendelse til Ugandas ambassade i Stockholm iforbindelse med verserende udsendelsessager. Der er endnu ikke modtaget svar pådisse henvendelser.SerbienDen 31. december 2013 var der ifølge udtræk fra POLSAS 21 afviste asylansøge-re fra Serbien i udsendelsesposition.Danmark og Forbundsrepublikken Jugoslavien (nu Serbien og Montenegro) indgik i2002 en tilbagetagelsesaftale, som trådte i kraft den 8. marts 2003.Siden ikrafttrædelsen af tilbagetagelsesaftalen har Rigspolitiets samarbejde medmyndighederne i Serbien og Montenegro, herunder med Serbiens ambassade i Kø-

benhavn, der også repræsenterer Montenegro, været meget tilfredsstillende. Ambas-sadens sagsbehandlingstid ved udstedelse af hjemrejsedokumenter til personer, der eraccepteret tilbagetaget af myndighederne i Serbien og Montenegro, er erfaringsmæs-sigt kort og kræver som udgangspunkt ikke udlændingens aktive medvirken. Afvisteasylansøgere fra Serbien, der er i besiddelse af identitetspapirer, udsendes ved anven-delse af et EU laissez-passer.I 2. halvår 2012 og de første måneder af 2013 ansøgte et meget betydeligt antal serbi-ske statsborgere om asyl i Danmark.Alle disse asylansøgninger er behandlet i den såkaldte åbenbart grundløs procedure,hvorefter der ikke er klageadgang til Flygtningenævnet. En væsentlig del af de på-gældende serbiske asylansøgere ansøgte Justitsministeriet om opholdstilladelse afhumanitære grunde og fik efterfølgende afslag herpå.Rigspolitiet har i 2013 udsendt 658 afviste serbiske asylansøgere såvel med rutefly,som i større samlede grupper med chartrede fly. Samarbejdet med de serbiske myn-digheder har i den forbindelse været særdeles velfungerende.

LibanonDen 31. december 2013 var der ifølge udtræk fra POLSAS 7 afviste asylansøgerefra Libanon og 15 statsløse (palæstinensere) med Libanon som udsendelsesdesti-nation i udsendelsesposition.De libanesiske myndigheder vedstår forpligtelsen til at tilbagetage såvel libanesi-ske statsborgere som statsløse palæstinensere, der er hjemmehørende i Libanon.Samarbejdet med myndighederne i Libanon er velfungerende. De libanesiskemyndigheders sagsbehandlingstid i sager, hvor der er behov for at ansøge om ind-rejsetilladelse og om udstedelse af hjemrejsedokument er ca. 3 måneder.Libanesiske statsborgere, der har et gyldigt pas, kan selv udrejse af Danmark udenyderligere formaliteter. Sker udsendelsen af libanesiske statsborgere med gyldigtpas ved Rigspolitiets foranstaltning, skal de libanesiske myndigheder udstede enindrejsetilladelse, ligesom de skal underrettes 15 dage forud for udsendelsen.Rigspolitiet sender ansøgningen om indrejsetilladelse til Den Danske Ambassade iBeirut, som forelægger sagen for de libanesiske myndigheder. De libanesiskemyndigheder underretter Den Danske Ambassade i Beirut, når der er givet indrej-se-tilladelse. Ambassaden sender indrejsetilladelsen, der er gyldig i 3 måneder, tilRigspolitiet. Udlændingen udsendes herefter om nødvendigt under ledsagelse afpolitiet. Forinden udsendelse kan finde sted, skal de libanesiske myndighedervarsles 15 dage i forvejen. Det anvendte flyselskab underrettes samtidig.Såfremt udlændingen ikke er i besiddelse af et gyldigt hjemrejsedokument, senderRigspolitiet ansøgningen om udstedelse af hjemrejsedokument og indrejsetilladel-se efter samme fremgangsmåde. Det er ikke en forudsætning for udstedelse afhjemrejsedokument og indrejsetilladelse, at udlændingen aktivt medvirker hertil.I april 2013 aflagde en libanesisk delegation besøg i Danmark med henblik pådrøftelser af samarbejdet om udsendelser.Der sker løbende udsendelser til Libanon.Andre udvalgte landeUdsendelsesarbejdet i forhold tilAlbanien(15 afviste asylansøgere i udsendel-sesposition den 31. december 2013) ogBosnien-Hercegovina(11 afviste asylan-søgere i udsendelsesposition den 31. december 2013) sker inden for rammerne afde indgåede tilbagetagelsesaftaler. Samarbejdet med myndighederne i de to landeer velfungerende, og der sker løbende udsendelser.

Det retlige grundlag for politiets udsendelsesarbejde iasylsager1.1. Indledning – Overordnede principper .................................................................................................. 191.2. Udlændingemyndighedernes beslutning om udsendelse ..................................................................... 191.3. Fastsættelse af frist for frivillig udrejse ............................................................................................. 201.4. Administrativ udvisning .................................................................................................................... 201.5. Udlændingemyndighedernes fremsendelse af asylsagens akter til Rigspolitiet ................................ 211.6. Politiets intensiverede rådgivning af afviste asylansøgere ................................................................... 211.7. Udlændingen vil medvirke til udsendelsen og underskriver erklæring herom .................................... 231.8. Udlændingen vil ikke medvirke til udsendelsen .................................................................................. 231.9. Politiets adgang til med rettens godkendelse at fremstille udlændingen påambassader mv. ........................................................................................................................................... 251.10. Politiets adgang til at videregive fingeraftryk og personfotografi til ambassadermv. 251.11. Politiets adgang til ved frihedsberøvelse at sikre udlændingens tilstedeværelse iudsendelsesfasen ......................................................................................................................................... 261.12. Ombudsmandens tilsyn med tvangsmæssige udsendelser ................................................................. 271.13. Særlige motivationsfremmende foranstaltninger over for afviste asylansøgere,der er indrejst på et visum ........................................................................................................................... 281.14. Rigspolitiets forelæggelse af sager for Udlændingestyrelsen med henblik påspørgsmålet om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer ....................................................... 281.15. Rigspolitiets forelæggelse af sager med 1. asyllandsafgørelser ........................................................ 291.16. Bilaterale tilbagetagelsesaftaler mellem Danmark og andre lande.................................................... 301.17. Tilbagetagelsesaftaler i EU-regi og danske parallelaftaler ................................................................ 311.18. Midlertidig støtteordning for asylansøgere ved frivillig udrejse ....................................................... 33

1.1. Indledning – Overordnede principperDen danske udlændingelovgivning bygger på det grundlæggende princip, at enudlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til selv at udrej-se af landet. Dette princip følger af udlændingelovens § 30, stk. 1. Asylansøgereorienteres allerede i den indledende asylansøgningsfase om denne forpligtelse.For så vidt angår afviste asylansøgere skal udlændingemyndighederne i tilknyt-ning til afslaget på asyl fastsætte en frist for udlændingens frivillige udrejse.Udrejser en udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, ikke indenfor den fastsatte frist for frivillig udrejse, ”drager politiet omsorg for udrejsen”, jf.udlændingelovens § 30, stk. 2. Udlændinge, der ikke er udrejst inden for den fast-satte frist for frivillig udrejse, betegnes som værende i udsendelsesposition.Det er således en myndighedsforpligtelse for politiet at sikre, at afviste asylansø-gere udrejser af landet i overensstemmelse med udlændingemyndighedernes afgø-relse.Politiets arbejde med de konkrete udsendelsessager for så vidt angår tilrettelæg-gelse af rejserute, den konkrete udrejsedato mv. har karakter af faktisk forvalt-ningsvirksomhed, hvilket indebærer, at forvaltningslovens regler om partshøring,begrundelse mv. ikke finder anvendelse.Politiet skal imidlertid i forbindelse med udsendelsesarbejdet iagttage de alminde-lige regler for politiets virksomhed i henhold til politiloven, f.eks. vedrørendemagtanvendelse, og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om god for-valtningsskik, f.eks. om høflighed, skånsomhed og hensynsfuldhed.Udlændingeloven giver endvidere hjemmel til en række foranstaltninger, som hartil hensigt at fremme udsendelsesarbejdet. Disse foranstaltninger kan iværksættesefter henholdsvis politiets og udlændingemyndighedernes beslutning.1.2. Udlændingemyndighedernes beslutning om udsendelseNår Udlændingestyrelsen – hvis der er tale om en sag, hvor ansøgningen anses foråbenbart grundløs – eller Flygtningenævnet meddeler endeligt afslag på en ansøg-ning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 (asyl), angiver afgø-relsen, hvorvidt udlændingen kan udsendes tvangsmæssigt, hvis denne ikke udrej-ser frivilligt, jf. udlændingelovens § 32 a. I praksis indeholder afgørelsen tilligeoplysning om, hvortil – dvs. et navngivet hjemland, et navngivet 1. asylland ellerblot ”hjemlandet” – udlændingen kan udsendes tvangsmæssigt af politiet, hvisudlændingen ikke udrejser frivilligt. En afgørelse om udsendelse vil i sager, deromfatter ægtefæller med forskellig nationalitet, endvidere indeholde nærmere ret-ningslinjer for politiets udsendelse af de pågældende sammen eller hver for sig.

1.3. Fastsættelse af frist for frivillig udrejseI tilknytning til et afslag på asyl vil udlændingemyndighederne fastsætte en fristfor udlændingens frivillige udrejse, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1.Før 1. april 2011 blev udrejsefristen fastsat til straks i asylsager.Den 1. april 2011 trådte lov nr. 248 af 30. marts 2011 om ændring af udlændinge-loven i kraft. Loven implementerede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i med-lemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold(Udsendelsesdirektivet). Et hovedelement i lovændringen angik fristen for frivilligudrejse af udlændinge, som ikke har ret til at opholde sig her i landet. Lovændrin-gen indebar, at udrejsefristen som udgangspunkt skulle fastsættes til 7 dage i sagerangående afslag på asyl. Dog kunne udrejsefristen fastsættes til straks i ”påtræn-gende tilfælde”, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 4. pkt. Påtrængende tilfældeforeligger navnlig, når udlændingen er til fare for statens sikkerhed eller en alvor-lig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, når udlændingen harbegået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller en åbenbart grundløs an-søgning, eller når der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sigudsendelse, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 5. pkt.Ved lov nr. 430 af 1. maj 2013 om ændring af bl.a. udlændingeloven, der trådte ikraft den 2. maj 2013, blev reglerne om udrejsefristen på ny ændret. I sager omafslag på asyl fastsættes udrejsefristen således nu som udgangspunkt til 15 dage,jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 2. pkt.1.4. Administrativ udvisningEt andet hovedelement i lov nr. 248 af 30. marts 2011, der trådte i kraft den 1.april 2011, angår administrativ udvisning af udlændinge i tilfælde, hvor udrejse-fristen fastsættes til straks, eller hvor udlændingen ikke er udrejst i overensstem-melse med udrejsefristen. I disse tilfælde skal tredjelandsstatsborgere ved en afgø-relse fra Udlændingestyrelsen udvises af landet med indrejseforbud, medmindresærlige grunde taler herimod, jf. udlændingelovens § 25 b, stk. 2.Indrejseforbuddet meddeles for 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, 2. pkt. Dervil dog i gentagelsestilfælde være mulighed for at meddele en tredjelandsstatsbor-ger et indrejseforbud for 5 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, 4. pkt.Indrejseforbuddet, der meddeles i forbindelse med en sådan udvisning efter ud-lændingelovens § 25 b, stk. 2, forbyder indrejse og ophold i EU- og Schengenlan-dene, hvorfor et indrejseforbud indberettes til Schengeninformationssystemet (si-den den 9. april 2013 SIS II), jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 6.

Hvis den udviste tredjelandsstatsborger har en gyldig opholdstilladelse i en andenmedlemsstat, skal de danske myndigheder konsultere myndighederne i dennemedlemsstat, forinden der sker indberetning til SIS II. Fastholder den anden med-lemsstat den meddelte opholdstilladelse, vil det danske indrejseforbud ikke bliveindberettet til SIS II. Tredjelandsstatsborgeren vil således kun have et nationaltindrejseforbud i Danmark. Hvis en medlemsstat påtænker at udstede en opholds-tilladelse til en tredjelandsstatsborger, der har et indrejseforbud meddelt af Dan-mark, skal den forinden konsultere de danske myndigheder. Hvis opholdstilladel-sen udstedes, skal Danmark slette indberetningen af den pågældende, men Dan-mark kan dog opføre vedkommende på den nationale liste over uønskede perso-ner.1.5. Udlændingemyndighedernes fremsendelse af asylsagens akter til Rigspoliti-etI sager om afslag på asyl foretager politiet konsekvent udrejsekontrol med henblikpå at sikre, at afviste asylansøgere udrejser i overensstemmelse med deres forplig-telse hertil. Erfaringsmæssigt udrejser kun få asylansøgere på egen hånd i over-ensstemmelse med deres forpligtelse hertil.Politiets udsendelsesarbejde i relation til afviste asylansøgere er centraliseret. Op-gaven varetages således på landsplan af Rigspolitiet (Nationalt Udlændingecenter– NUC).Samtidig med, at Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet træffer endeligafgørelse om afslag på asyl, sender Udlændingestyrelsen/Flygtningenævnet –uden at udlændingens samtykke hertil er fornødent – alle akter, der er indgået isagen, herunder eventuelle originale identitetspapirer, til Rigspolitiet, jf. udlæn-dingelovens § 30, stk. 3.Rigspolitiet foretager umiddelbart efter modtagelsen af akterne i en sag om enafvist asylansøger en gennemgang (visitation) af sagen med henblik på planlæg-ning af den videre sagsgang.1.6. Politiets intensiverede rådgivning af afviste asylansøgereHvis det efter politiets indledende undersøgelser må formodes, at en afvist asylan-søger – i overensstemmelse med sin forpligtelse hertil – er udrejst af landet, fore-tager politiet ikke yderligere.Alle afviste asylansøgere, der ikke kan formodes udrejst, tilsiges til en udrejse-kontrol hos Rigspolitiet kort tid efter udløbet af den fastsatte udrejsefrist medhenblik på at igangsætte aktive udsendelsesbestræbelser.

Ved udrejsekontrollen indskærper politiet udrejsepligten og opfordrer udlændin-gen til at medvirke til udrejsen af Danmark samt til at underskrive en erklæringherom.Udlændingen vejledes endvidere om, at når politiet ”drager omsorg for udrejsen”,skal udlændingen meddele de nødvendige oplysninger hertil og medvirke til tilve-jebringelse af nødvendig rejselegitimation og visum og til udrejsen i øvrigt, jf.udlændingelovens § 40, stk. 4, 1. pkt.Udlændingen vejledes yderligere om muligheden for at modtage økonomisk støtte– 3.923,92 kr. til personer over 18 år og 1.961,96 kr. til personer under 18 år(2014-satsen) – ved medvirken til udrejse til hjemlandet eller det tidligere op-holdsland uden ugrundet ophold, jf. udlændingelovens § 43 a. Udlændingen vej-ledes herudover om, at politiet vil kunne hjælpe med praktisk bistand til planlæg-ning af rejsen, ligesom politiet vil kunne betale billetter og transport af ejendele,hvis udlændingen ikke selv har penge hertil, jf. udlændingelovens § 43, stk. 2.Udlændingen gøres tillige bekendt med konsekvenserne af ikke at ville underskri-ve erklæringen om at medvirke til udsendelse af Danmark, dvs. indstilling til Ud-lændingestyrelsen om anvendelse af ”kostpengeordningen”, eventuelt fulgt op afen indstilling til Udlændingestyrelsen om overflytning til et udsendelsescenter ogmålrettet anvendelse af meldepligt i udsendelsescenteret, eventuel anvendelse affrihedsberøvelse og (siden den 1. april 2011) om administrativ udvisning medindrejseforbud og indberetning til SIS II. For tiden tjener navnlig Center Sand-holm, Center Avnstrup og Center Auderød som udsendelsescentre. Justitsministe-riet har i en pressemeddelelse af 16. august 2013 oplyst, at Sjælsmark Kasernefremover skal huse et nyt udrejsecenter for afviste asylansøgere.Udlændingen orienteres herudover om, at politiet om nødvendigt kan udsendeudlændingen under anvendelse af fysisk magt, og at politiet løbende vurderer, omder er mulighed for at udsende udlændingen – også selv om udlændingen ikkemedvirker hertil.Ved lov nr. 430 af 1. maj 2013 om ændring af bl.a. udlændingeloven, der trådte ikraft den 2. maj 2013, blev der indsat en ny bestemmelse i udlændingelovens § 43a, stk. 8, hvorefter udlændinge, der har fået endeligt afslag på asyl og fastsat enudrejsefrist, skal tilbydes uvildig rådgivning om mulighederne for hjemrejse, her-under om mulighederne for støtte til genetablering i det land, hvortil udlændingenudrejser. Den uvildige rådgivning skal varetages af en eller flere private organisa-tioner. Efter forarbejderne til bestemmelsen skal den styrkede rådgivning findested hurtigst muligt efter det endelige afslag på asyl (eller humanitær opholdstilla-delse) og så vidt muligt inden for udrejsefristen, der som udgangspunkt vil værepå 15 dage. Opgaven med ”Styrket rådgivning af afviste asylansøgere” blev ud-budt den 26. november 2013 med en ansøgningsfrist til den 6. januar 2014. Ifølgeudbudsmaterialet forventes den nye rådgivningstjeneste påbegyndt den 24. februar

2014. Politiets rådgivning af afviste asylansøgere i udsendelsesposition vil frem-over være et supplement til den uvildige rådgivning.1.7. Udlændingen vil medvirke til udsendelsen og underskriver erklæring heromVil udlændingen medvirke til udsendelsen, og underskrives erklæringen om med-virken, vil politiet sammen med udlændingen søge at tilvejebringe forudsætnin-gerne for udrejsen, herunder få udstedt nødvendige rejsedokumen-ter/tilbagerejsetilladelser ved henvendelse til hjemlandets myndigheder, og deref-ter planlægge udsendelsen/udrejsen. Har udlændingen samarbejdet med politietunder hele udsendelsesforløbet, vil udlændingen i forbindelse med, at politiet på-ser, at udlændingen udrejser af landet, kunne få udbetalt økonomisk støtte, hvisudlændingelovens øvrige betingelser herfor er opfyldt.I forhold til en udlænding, der har medvirket til asylsagens oplysning, herunderpolitiets fastlæggelse af den pågældendes identitet og rejserute, og som også med-virker til udrejsen uden ugrundet forhold, afholdes de udgifter, der er forbundetmed udrejsen, endeligt af statskassen, hvis udlændingelovens øvrige betingelserherfor er opfyldt, jf. udlændingelovens § 43, stk. 2, 3. og 5. pkt.1.8. Udlændingen vil ikke medvirke til udsendelsen1.8.1. Afgørelse om udvisning med indrejseforbudKonstaterer politiet ved en udrejsekontrol, at udlændingen ikke er udrejst i over-ensstemmelse med den fastsatte udrejsefrist, orienteres Udlændingestyrelsen her-om med henblik på, at Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om administrativudvisning, jf. udlændingelovens § 25 b, stk. 2.1.8.2. Politiets indstilling til kostpengeordningen/overflytning til et udsendelses-centerAfviser udlændingen – efter at have fået tilbud om økonomisk støtte, fået ind-skærpet udrejsepligten og være blevet vejledt om udsendelsesproceduren – atmedvirke til udsendelsen, indstiller politiet straks til Udlændingestyrelsen, at ud-lændingen sættes på ”kostpengeordningen”, således at udlændingen som ud-gangspunkt alene får udbetalt kontante ydelser til dækning af kostudgifter samt fårnødvendige sundhedsmæssige ydelser.Politiets indstilling til Udlændingestyrelsen om kostpengeordningen/overflytningtil et udsendelsescenter er ikke en afgørelse, men derimod faktisk forvaltnings-virksomhed. Forvaltningslovens § 19 om partshøring og § 22 og § 24 om begrun-delse gælder derfor ikke for politiets sagsbehandling i forbindelse med indstillin-gen til Udlændingestyrelsen, og det samme gælder i forhold til forvaltningslovens§ 8 om partsrepræsentation.

Udlændingestyrelsen vil som udgangspunkt skulle træffe afgørelse om, at udlæn-dingen sættes på kostpengeordningen, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 12, nr. 2.Kun i helt særlige undtagelsestilfælde, f.eks. ved uledsagede mindreårige asylan-søgere og personer med visse former for livstruende sygdomme, træffer Udlæn-dingestyrelsen ikke afgørelse om kostpengeordning. I sådanne tilfælde vil Udlæn-dingestyrelsen i stedet umiddelbart kunne træffe afgørelse om overflytning af ud-lændingen til et udsendelsescenter, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt.Politiet skal på tilsvarende måde indstille til kostpengeordningen, hvis en udlæn-ding, som ved udrejsekontrollen har underskrevet erklæring om medvirken, efter-følgende alligevel ikke reelt aktivt medvirker hertil.Udlændingestyrelsens afgørelse om at sætte en udlænding på kostpengeordningenkan påklages til Justitsministeriet. Klagen har ikke opsættende virkning.Når udlændingen på baggrund af Udlændingestyrelsens afgørelse har været påkostpengeordningen i én måned, foretager politiet på ny udrejsekontrol. Udlæn-dingen skal i den forbindelse på ny indskærpes udrejsepligten og opfordres til atmedvirke til udsendelsen. Ønsker udlændingen på dette tidspunkt at medvirke tiludsendelsen, behandles sagen videre som beskrevet ovenfor om udlændinge, dermedvirker til udrejsen. Dog har udlændinge, som først på dette tidspunkt ønsker atmedvirke, ikke mulighed for at få økonomisk støtte i forbindelse med den frivilli-ge udrejse.Ønsker udlændingen efter at have været på kostpengeordningen i én måned fortsatikke at medvirke til udsendelsen, kan politiet indstille til Udlændingestyrelsen, atudlændingen overflyttes til et udsendelsescenter.I forarbejderne til lov nr. 430 af 1. maj 2013, der trådte i kraft den 2. maj 2013,lægges der med henvisning til ”Asylaftalen” fra september 2012 op til en meremålrettet anvendelse af overflytning til udrejsecenter og meldepligt som motivati-onsfremmende foranstaltninger.1.8.3. Politiets anvendelse af meldepligt i et udsendelsescenter som led i udsen-delsesprocedurenUdlændinge, der overflyttes til et udsendelsescenter, kan pålægges meldepligt hospolitiet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværel-se eller medvirken til udrejsen, jf. udlændingelovens § 34, stk. 3. Rigspolitietsafgørelse om meldepligt kan påklages til Justitsministeriet, jf. udlændingelovens §48, 5. pkt. Klagen har ikke opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 48, 6. pkt.Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i § 34, stk. 3, der blev indsat i lo-ven ved lov nr. 430 af 1. maj 2013, som trådte i kraft den 2. maj 2013, at melde-pligt som motivationsfremmende foranstaltning fremover skal anvendes mere

målrettet og koncentreres om de sager, hvor meldepligten konkret og reelt kananses for at have en nytteværdi i forhold til den konkrete udsendelse.1.8.4. Politiets anvendelse af frihedsberøvelse på grund af manglende medvirkensom led i udsendelsesprocedurenEn udlænding, som ikke medvirker til udrejsen, kan frihedsberøves, hvis kostpen-geordningen, overflytning til et udsendelsescenter og meldepligt ikke er tilstræk-keligt til at sikre udlændingens medvirken til udrejsen, jf. udlændingelovens § 36,stk. 6.En udlænding, som ikke medvirker til udrejsen, kan endvidere frihedsberøves medhenblik på at sikre, at udlændingen meddeler de nødvendige oplysninger til udrej-sen og medvirker til tilvejebringelse af den nødvendige rejselegitimation og tiludrejsen i øvrigt, jf. udlændingelovens § 36, stk. 5.Se endvidere nedenfor i punkt 1.11. om frihedsberøvelse med henblik på at sikreudlændingens tilstedeværelse til en udsendelse.1.9. Politiets adgang til med rettens godkendelse at fremstille udlændingen på am-bassader mv.Retten kan på begæring af politiet, hvis det skønnes fornødent med henblik påudsendelse af udlændingen, bestemme, at en udlænding, der ikke ønsker at med-virke dertil, skal fremstilles for hjemlandets eller et andet lands repræsentation, jf.udlændingelovens § 40, stk. 4, 2. pkt. Bestemmelsen anvendes i tilfælde, hvorudlændingen ikke vil rette henvendelse til hjemlandets repræsentation med hen-blik på identifikation/nationalitetsfastlæggelse og/eller udstedelse af rejsedoku-ment/hjemrejsetilladelse.Efter fast retspraksis anvendes bestemmelsen ligeledes i forbindelse med fremstil-linger for delegationer fra hjemlande med henblik på identitets- og nationalitets-fastlæggelse.1.10. Politiets adgang til at videregive fingeraftryk og personfotografi til ambas-sader mv.Politiet kan med henblik på identifikation af en udlænding eller med henblik påudstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument videregive fingeraftryk og person-fotografi til hjemlandets eller et andet lands repræsentation eller til internationalepolitisamarbejdsorganisationer, jf. udlændingelovens § 40 a, stk. 9, 2. pkt., og §40 b, stk. 9, 2. pkt.

1.11. Politiets adgang til ved frihedsberøvelse at sikre udlændingens tilstedevæ-relse i udsendelsesfasenPolitiet kan, såfremt administrative foranstaltninger som pasdeponering, pålæg omophold og meldepligt, jf. udlændingelovens § 34, stk. 1, ikke er tilstrækkelige tilat sikre muligheden for udsendelse af en udlænding, der har fået endeligt afslag påasyl, efter en konkret vurdering frihedsberøve udlændingen, jf. udlændingelovens§ 36, stk. 1, 1. pkt. Politiets afgørelse om frihedsberøvelse kan påklages til Ju-stitsministeriet. Klagen har ikke opsættende virkning. Løslades udlændingen ikkeinden for 3 døgn efter frihedsberøvelsens iværksættelse, skal udlændingen af poli-tiet fremstilles for retten, der tager stilling til frihedsberøvelsens lovlighed og fort-satte opretholdelse, jf. udlændingelovens § 37, stk. 1, 1. pkt. Retten fastsætter enfrist for den fortsatte tilbageholdelse. Denne frist kan senere forlænges af retten,dog højst med 4 uger ad gangen, jf. udlændingelovens § 37, stk. 3, 2. og 3. pkt.Udlændingeloven indeholdt frem til den 1. april 2011 ikke en bestemmelse om enlængste udstrækning af frihedsberøvelsen. Ved vurderingen af længden af fri-hedsberøvelsens udstrækning fandt således alene almindelige proportionalitets-hensyn og hensynet til Danmarks internationale forpligtelser anvendelse, herunderom udsendelsesproceduren skred fremad og om udsigten til, at en udsendelse villekunne ske inden for en rimelig tidshorisont.Ved lov nr. 248 af 30. marts 2011, der implementerede Udsendelsesdirektivet, ogsom trådte i kraft den 1. april 2011, blev der i udlændingelovens § 37, stk. 8, 1.pkt., indsat en bestemmelse, hvorefter en frihedsberøvelse med henblik på udsen-delse efter udlændingelovens § 36 af en udlænding, der ikke har ret til at opholdesig her i landet, ikke må finde sted i et tidsrum, der overstiger 6 måneder. Rettenkan dog forlænge dette tidsrum i op til yderligere 12 måneder, hvis der foreliggersærlige omstændigheder, jf. udlændingelovens § 37, stk. 8, 2. pkt.De særlige omstændigheder kan bl.a. være, hvis udsendelsesproceduren uansetalle rimelige bestræbelser kan forventes at tage længere tid som følge af udlæn-dingens manglende medvirken til udsendelsen, eller hvis der er forsinkelser i for-bindelse med fremskaffelse af nødvendig rejselegitimation og indrejsetilladelse.Der gælder således nu en absolut grænse for frihedsberøvelsens udstrækning på ialt 18 måneder.Frihedsberøvelsen skal være af så kort varighed som muligt og må kun oprethol-des, så længe udsendelsen er under forberedelse og gennemføres med omhu, jf.udlændingelovens § 37, stk. 8, 3. pkt.I forbindelse med implementeringen af Udsendelsesdirektivet blev der endvidere iudlændingelovens § 37, stk. 9, indsat en bestemmelse, der fastslår, at frihedsberø-velse med henblik på udsendelse af en udlænding skal finde sted i særlige facilite-ter. Hvis dette ikke er muligt, skal den frihedsberøvede holdes adskilt fra alminde-

lige indsatte (personer, som enten er varetægtsfængslede på grund af kriminalitet,eller som afsoner en idømt straf). Bestemmelsen findes nu i § 37, stk. 10, jf. lovnr. 1619 af 26. december 2013.Frihedsberøvelse af udlændinge i medfør af udlændingelovens § 36 sker i dag –når bortses fra helt kortvarige frihedsberøvelser – i Institutionen for Frihedsberø-vede Asylansøgere, Ellebæk, der ikke er et fængsel.Det bemærkes, at der ikke skal tages særlige forholdsregler for så vidt angår ad-skillelseskravet for udlændinge, der afvises efter reglerne i udlændingelovens §28, eller som udvises af landet på grund af kriminalitet efter udlændingelovens §§22-24, § 25 a, stk. 1, eller § 25 c.1.12. Ombudsmandens tilsyn med tvangsmæssige udsendelserVed lov nr. 248 af 30. marts 2011, der trådte i kraft den 1. april 2011, blev derindsat en ny § 30 a i udlændingeloven om Folketingets Ombudsmands tilsyn medtvangsmæssige udsendelser.Tilsynet omfatter tiden fra beslutningen om tvangsmæssig udsendelse, og frem tiludsendelsen er gennemført. Det betyder i praksis, at tilsynet omfatter tiden frapolitiet konstaterer, at en udlænding ikke er udrejst i overensstemmelse med enfastsat udrejsefrist, og frem til det tidspunkt, hvor politiets udsendelsessag afslut-tes, herunder når udlændingen overleveres til andre landes myndigheder.Folketingets Ombudsmand skal ved tilsynet særligt påse, at politiets virksomhed iforbindelse med tvangsmæssige udsendelser foretages med respekt for individetog uden unødig magtanvendelse.Medarbejdere fra ombudsmandsinstitutionen har mulighed for efter eget ønske atdeltage i tvangsmæssige udsendelser. Dette sker i praksis ved en række udsendel-ser hvert år.Rigspolitiet er i en løbende dialog med Folketingets Ombudsmand med henblik påat kvalitetssikre udsendelsesarbejdet. Medarbejdere fra ombudsmanden deltager iundervisning af det ledsagende politipersonale.Folketingets Ombudsmand afgav i december 2012 sin første årsrapport for 2011for tilsynet med tvangsmæssige udsendelser, jf. udlændingelovens § 30 a, stk. 5.Den 10. april 2013 afgav Folketingets Ombudsmand sin endelige redegørelse forafsluttede udsendelsessager i 2011. Den 16. december 2013 afgav FolketingetsOmbudsmand sin endelige redegørelse for afsluttede udsendelsessager i 2012.Den 18. december 2013 afgav Folketingets Ombudsmand sin årsrapport for 2012for tilsynet med tvangsmæssige udsendelser. Årsrapporterne er tilgængelige påombudsmandens hjemmeside.

1.13. Særlige motivationsfremmende foranstaltninger over for afviste asylansøge-re, der er indrejst på et visumUdlændingeloven indeholder regler, der retter sig mod udlændinge, som af Dan-mark har fået udstedt et visum, og som under visumopholdet ansøger om asyl heri landet eller i et andet Schengenland og derefter efterfølgende frafalder ellermeddeles afslag på ansøgningen. En sådan udlænding vil som udgangspunkt væreafskåret fra at få et visum udstedt af Danmark i fem år, jf. udlændingelovens § 4 c,stk. 3, nr. 2, kunne blive udvist af Danmark med indrejseforbud gældende i to årpå grund af ulovligt ophold, jf. udlændingelovens § 25 b, og i tilfælde af udvis-ning konsekvent blive indberettet til SIS II, jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr.5. Har en sådan udlænding imidlertid medvirket til asylsagens oplysning, herundertil fastlæggelsen af identitet og rejserute, og udrejser udlændingen selv eller med-virker til udrejsen uden ugrundet ophold efter et afslag på eller frafald af asylan-søgningen, vil udlændingen kunne få visum igen efter sædvanlig praksis, jf. ud-lændingelovens § 4 c, stk. 6, udlændingen vil ikke blive udvist af Danmark medindrejseforbud (ikke krav om medvirken til oplysningen af asylsagen) og indberet-tet til SIS II, og udgifterne til udrejsen vil normalt blive afholdt endeligt af stats-kassen, jf. udlændingelovens § 43, stk. 2, 3. og 4. pkt. Bestemmelsen om statskas-sens endelige afholdelse af udgifterne til udrejsen gælder alle afviste asyl-ansøgere, der har medvirket til asylsagens oplysning og medvirker til udsendelsen.Alle udlændinge vejledes om disse motivationsfremmende tiltag i forbindelse medindgivelse af en ansøgning om asyl. Endvidere vejleder politiet i forbindelse medudrejsekontrollen udlændinge, der har fået afslag eller frafaldet asylansøgningen,om de motivationsfremmende tiltag.En udlænding, som ikke medvirker til udsendelsen, og hvis udsendelse politietderfor drager omsorg for, skal afholde de udgifter, der for udlændingens eget ved-kommende er forbundet hermed. Har udlændingen ikke tilstrækkelige midler, af-holdes udgifterne foreløbigt af statskassen, jf. udlændingelovens § 43, stk. 2, 1. og2. pkt.1.14. Rigspolitiets forelæggelse af sager for Udlændingestyrelsen med henblik påspørgsmålet om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringerDer kan efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, efter ansøgning gives opholdstilla-delse til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelseefter lovens § 7 (asyl), hvis 1) udsendelse af udlændingen ikke har været mulig imindst 18 måneder, 2) udlændingen har medvirket ved udsendelsesbestræbelsernei sammenhængende 18 måneder, og 3) udsendelse efter de foreliggende oplysnin-ger for tiden må anses for udsigtsløs.Der er ved cirkulære nr. 123 af 13. juli 2000 fastsat retningslinjer for Rigspolitietsforelæggelse for Udlændingestyrelsen af sådanne sager om opholdstilladelse pågrund af udsendelseshindringer.

Rigspolitiet forelægger med henvisning til dette cirkulære alle verserende udsen-delsessager for Udlændingestyrelsen, når der er forløbet 18 måneder fra udløbet afden fastsatte udrejsefrist. Ved forelæggelsen vedlægges relevante kopier fra ud-sendelsessagen til belysning af de iværksatte udsendelsesbestræbelser.Det oplyses endvidere, om udlændingen medvirker/ikke medvirker og – i bekræf-tende fald – fra hvilket tidspunkt/i hvilke perioder, ligesom det kort anføres, hvadudsendelsen af udlændingen beror på. Endelig indeholder forelæggelsen en vurde-ring af udsendelsesmulighederne, herunder om tidsperspektivet, der understøttesaf en intern plan for den fortsatte behandling af sagen.Rigspolitiet bygger sin vurdering af udsendelsesmulighederne på de undersøgel-ser, som er foretaget i sagen, og på oplysninger om og erfaringer med mulighe-derne for at skabe forudsætningerne for udsendelse til det land, som udlændingenskal udsendes til.Udlændingestyrelsen tager på grundlag af Rigspolitiets forelæggelse af sagen stil-ling til, om udlændingen skal meddeles midlertidig opholdstilladelse som udsen-delseshindret i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 2. Der er i vejledning nr.122 af 13. juli 2000 fastsat nærmere regler for Udlændingestyrelsens behandlingaf sagerne. Der er klageadgang til Justitsministeriet i tilfælde af, at Udlændinge-styrelsen meddeler udlændingen afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændin-gelovens § 9 c, stk. 2.Er udsendelsessagen fortsat verserende efter 36/54/72 osv. måneder, forelæggerRigspolitiet på ny sagen for Udlændingestyrelsen.Må det på baggrund af Rigspolitiets undersøgelser konstateres, at en udsendelseikke kan gennemføres i overensstemmelse med udlændingemyndighedernes afgø-relse herom på grund af forhold, der er uafhængige af udlændingens medvirken,forelægges sagen for Udlændingestyrelsen med en kortfattet begrundelse herforog med bemærkning om, at udsendelsessagen anses for afsluttet for politiets ved-kommende.1.15. Rigspolitiets forelæggelse af sager med 1. asyllandsafgørelserHar Udlændingestyrelsen/Flygtningenævnet truffet afgørelse om, at en udlændingtvangsmæssigt kan udsendes til et 1. asylland, afklarer Rigspolitiet hurtigst muligtved en skriftlig henvendelse til myndighederne i det udpegede 1. asylland, omudlændingen kan tillades indrejse.Når det på baggrund af Rigspolitiets undersøgelser konstateres, at en udsendelseikke kan gennemføres til det udpegede 1. asylland, fordi 1. asyllandet har afslåetat lade udlændingen indrejse, forelægges sagen med henvisning hertil snarest mu-

ligt for Udlændingestyrelsen/Flygtningenævnet med bemærkning om, at udsen-delsessagen herefter anses for afsluttet for Rigspolitiets vedkommende.1.16. Bilaterale tilbagetagelsesaftaler mellem Danmark og andre landeMulighederne for at effektuere en beslutning om udrejse afhænger bl.a. af hold-ningen hos myndighederne i det land, som den pågældende udlænding tvangs-mæssigt kan udsendes til. Efter dansk opfattelse påhviler der stater en folkeretligforpligtelse til at modtage egne statsborgere, hvorfor der som udgangspunkt ikkefindes behov for at regulere forholdet i særlige aftaler.Nogle lande stiller imidlertid som betingelse for at modtage egne statsborgere(dvs. først og fremmest dem, som ikke ønsker at vende frivilligt tilbage til hjem-landet), at der indgås en folkeretligt bindende aftale mellem Danmark og det på-gældende andet land. En sådan aftale indgås under udenrigstjenestens medvirkenog på udenrigsministerens ansvar.I en sådan tilbagetagelsesaftale er typisk følgende forhold reguleret: De person-grupper det pågældende land er forpligtet til at tilbagetage (ud over egne statsbor-gere måske tredjelandes statsborgere og statsløse, der har haft fast ophold i detandet land), krav til dokumentationen for identitet og statsborgerskab, procedurer-ne – herunder tidsfrister – der skal overholdes, og de kompetente myndigheder.En aftale forhandles af Justitsministeriet i samråd med Udenrigsministeriet ogRigspolitiet. Aftaleteksten bygger i det væsentlige på en EU-standardtekst. Enaftale skal undertegnes af de to landes regeringer og træder først i kraft, når beggelande derefter har godkendt den efter deres respektive nationale (forfatningsretli-ge) procedurer. For Danmarks vedkommende kræves ingen særlige gennemførel-sesforanstaltninger, idet lovgivningen er indrettet herpå. Gennemførelsen af deinternretlige procedurer i det andet land indebærer som regel indhentelse af etsamtykke i det parlamentariske system. Der kan dog indgås særlig aftale om, atprincipperne i tilbagetagelsesaftalen finder anvendelse allerede fra undertegnelseneller umiddelbart derefter.Der er indgået bilaterale traktater om tilbagetagelse (eventuelt som en klausul her-om i en mere omfattende traktat) med følgende lande: Tyskland (grænseoverlø-beroverenskomst 1954), de nordiske lande (nordisk paskontroloverenskomst1957), Litauen (1992), Estland (1993), Letland (1996), Slovenien (1997), Bulgari-en (1997), Sri Lanka (1998) og Rumænien (1999).Der blev den 29. maj 2002 undertegnet en aftale med Forbundsrepublikken Jugo-slavien, som trådte i kraft den 8. marts 2003. Aftalen anvendes nu i forhold tilsåvel Serbien som Montenegro.Der blev den 30. april 2003 undertegnet en aftale med Armenien, der trådte i kraftden 1. januar 2004.

Der blev den 18. oktober 2004 undertegnet en aftale med Bosnien-Hercegovina,der fandt anvendelse fra den 1. november 2004 og formelt trådte i kraft den 1.december 2007.Der blev den 18. oktober 2004 undertegnet en trepartsaftale om tilbagetagelsemellem Danmark, Afghanistan og UNHCR. Aftalen trådte i kraft ved underteg-nelsen.Der blev den 23. juni 2006 undertegnet en tilbagetagelsesaftale med Den TidligereJugoslaviske Republik Makedonien. Aftalen trådte i kraft den 8. oktober 2007.Der blev den 13. maj 2009 undertegnet en tilbagetagelsesaftale mellem Danmarkog Irak. Aftalen trådte i kraft ved undertegnelsen.Der blev den 8. juni 2010 undertegnet en tilbagetagelsesaftale mellem Danmarkog Kosovo. Aftalen trådte i kraft den 1. november 2010.Der blev den 23. juni 2011 undertegnet en tilbagetagelsesaftale mellem Danmarkog Schweiz. Aftalen trådte i kraft den 1. januar 2013.Aftalen mellem Justitsministeriet og den kinesiske turistmyndighed CNTA om ensærlig ordning om udstedelse af turistvisa til kinesere (ADS-aftalen), der trådte ikraft den 1. september 2004, indeholder bestemmelser om de kinesiske myndig-heders pligt til at tilbagetage kinesiske statsborgere, der overskrider fristen i vi-summet for tilbagerejse.Udlændingestyrelsen og myndighederne i Somaliland aftalte i 1997 (forlænget i2000, 2003, 2006, 2009 og 2012) et praktisk arrangement om tilbagerejse. Der ertale om en såkaldt forvaltningsoverenskomst, dvs. en aftale eller et arrangement afudpræget teknisk karakter mellem fagmyndigheder uden udenrigstjenestens med-virken.1.17. Tilbagetagelsesaftaler i EU-regi og danske parallelaftalerEU arbejder løbende på at indgå tilbagetagelsesaftaler med tredjelande, eventuelt iform af tilbagetagelsesklausuler i f.eks. associeringsaftaler. Der er indgået egent-lige tilbagetagelsesaftaler med følgende lande, idet ikrafttrædelsestidspunktet eranført i parentes:Hong Kong (1. marts 2004)Macao (1. juni 2004)Sri Lanka (1. maj 2005)Albanien (1. maj 2006)Rusland (1. juni 2007)Ukraine (1. januar 2008)Montenegro (1. januar 2008)

Der er yderligere indhentet forhandlingsmandater i forhold tilMarokkoAlgerietKinaHvideruslandAserbajdsjan.Kommissionen har på baggrund af forhandlingsmandaterne indledt drøftelser medMarokkoAlgerietKinaAserbajdsjan.De aftaler, der indgås af EU vedrørende tilbagetagelse, er omfattet af Danmarksforbehold på det retlige og indre område. Danmark er derfor ikke umiddelbartomfattet af aftalerne. I alle aftalerne/aftaleudkastene er der imidlertid indføjet enklausul om indgåelse af en tilsvarende aftale med Danmark.Den 1. december 2008 trådte en parallelaftale mellem Danmark og Albanien ikraft.Den 16. marts 2007 blev der i København underskrevet en parallelaftale mellemDanmark og Ukraine. Aftalen trådte i kraft den 1. marts 2009.Den 27. maj 2008 blev der underskrevet en parallelaftale mellem Danmark ogRusland. Aftalen trådte i kraft den 1. oktober 2009 og kunne anvendes i praksisfra den 26. april 2011 efter undertegnelsen af en implementeringsprotokol.Danmark har på baggrund af tilsvarende EU-aftaler indgået en aftale om visum-lempelse og tilbagetagelse med Moldova på bilateralt grundlag. Aftalen blev un-dertegnet den 22. marts 2011 og trådte i kraft den 1. august 2011.Danmark har påbegyndt forhandlinger om en tilbagetagelsesaftale og en visum-lempelsesaftale med Georgien. Aftalerne bygger på tilsvarende EU-aftaler.

1.18. Midlertidig støtteordning for asylansøgere ved frivillig udrejseVed aktstykke nr. 56 af 18. december 2012 blev der indført en midlertidig støtte-ordning for asylansøgere, der frivilligt udrejser af Danmark. Ordningen omfattedeasylansøgere, der var indrejst inden den 18. december 2012, og som var registreretsom asylansøgere af Udlændingestyrelsen inden den 1. juli 2013. Ordningen om-fattede såvel afviste asylansøgere (asylansøgere i udsendelsesposition) som asyl-ansøgere, der frafaldt deres ansøgning. Visse grupper af asylansøgere var undtagetfra støtteordningen. Det drejede sig om asylansøgere, som ikke skulle have be-handlet deres ansøgning i Danmark, asylansøgere fra en række angivne lande,hvis sag behandles i den særligt hastende åbenbart grundløse procedure, og ud-lændinge med en afgørelse om tålt ophold, eller som er udvist med indrejseforbudpå grund af kriminalitet.Det fulgte af aktstykke nr. 56, at ansøgning om økonomisk støtte skulle være ind-givet senest den 30. juni 2013.Ved aktstykke nr. 126 af 20. juni 2013 blev fristen for ansøgning om støtte efterden midlertidige støtteordning til frivillig hjemrejse forlænget med 6 måneder tiludløb den 31. december 2013.Ved ansøgning inden den 1. april 2013 udgjorde støttebeløbet 20.000 kr. for envoksen og 10.000 kr. for et barn. Ved ansøgning efter den 1. april 2013 – og se-nest den 30. juni 2013 – udgjorde støttebeløbet 15.000 kr. pr. voksen og 7.000 kr.pr. barn. Hertil kom eventuel støtte til erhvervsudstyr med op til 10.000 kr. pr.voksen.Ved ansøgning i perioden fra den 1. juli 2013 til den 31. december 2013 udgjordestøttebeløbet fortsat 15.000 kr. pr. voksen og 7.000 kr. pr. barn under 18 år. Vedansøgning efter 30. juni 2013 ydes der ikke støtte til erhvervsudstyr.Ansøgere, der godkendes til at være omfattet af ordningen, vil tillige få betalthjemtransport samt transport af personlige ejendele.Det er Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne forat være omfattet af ordningen er opfyldt. Udlændingestyrelsens afgørelse kan på-klages til Justitsministeriet.Udlændingestyrelsen har endvidere haft ansvaret for den grundlæggende informa-tion til asylansøgerne om ordningen i form af skriftligt materiale og afholdelse afinformationsmøder.Det er IOM (International Organization for Migration), som har stået for denpraktiske tilrettelæggelse mv. af den frivillige udrejse.

Dansk Flygtningehjælp har varetaget rådgivning i forbindelse med ordningen.Ved udløbet af støtteordningen den 31. december 2013 var der modtaget ansøg-ninger vedrørende 603 personer. De største nationaliteter er afghanere, russere,hviderussere, irakere og iranere.Udlændingestyrelsen havde pr. 8. januar 2014 godkendt ansøgninger fra 418 per-soner, medens der var meddelt afslag på ansøgninger fra 136 personer. Der verse-rede ansøgninger vedrørende 39 personer. 10 personer har frafaldet ansøgningen.Pr. 3. januar 2014 var 259 personer udrejst med støtteordningen.De største nationaliteter, der er udrejst i medfør af støtteordningen, er afghanere,russere, hviderussere, irakere og iranere.De nævnte statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da udlændingesy-stemerne er opbygget som journaliserings- og sagsstyringssystemer og ikke somegentlige statistiksystemer.

Politiets praktiske udsendelsesarbejde2.1. Indledning ............................................................................................................................................ 362.2. Forskellige udsendelsessituationer ....................................................................................................... 362.3. Myndighedssamarbejdet på udsendelsesområdet ................................................................................ 382.4. Udsendelse af mindreårige, uledsagede udlændinge ........................................................................... 392.5. Udsendelse af gravide kvinder ............................................................................................................. 392.6. Tvangsmæssig udsendelse, som indebærer en adskillelse af medlemmerne af enfamilie ......................................................................................................................................................... 402.7. Politiets muligheder for at følge op på forhold vedrørende afviste asylansøgere ogandre udlændinge i hjemlandet efter udsendelsen ...................................................................................... 412.8. Anvendelse af EU laissez-passer ......................................................................................................... 412.9. De forskellige udrejseformer................................................................................................................ 422.10. Udlevering af medicin i forbindelse med udrejse .............................................................................. 442.11. Politiets anvendelse af magt i forbindelse med ledsagede udsendelser med fly ................................ 442.12. Uddannelse af det ledsagende politipersonale ................................................................................... 462.13. Rigspolitiets samarbejde med udenlandske myndigheder i udsendelsessager ................................... 47Bilag: Rigspolitiets interne retningslinjer vedrørende ledsagede udsendelser med fly. ............................. 48

2.1. IndledningDet er politiet, der har ansvaret for, at udlændingemyndighedernes afgørelser omafslag på asyl effektueres i form af en udsendelse.Politiet lægger udlændingemyndighedernes afgørelse om såvel afslag på asyl somudsendelsesdestination til grund. Politiet har således ikke kompetence til at træffeafgørelse om, hvorvidt en udlænding har ret til at opholde sig her i landet. Politietkan heller ikke træffe afgørelse om, at en udlænding har ret til at opholde sig her ilandet under udlændingemyndighedernes behandling af en sag om opholdstilla-delse eller asyl.Politiet har ikke kompetence til at efterprøve udlændingemyndighedernes afgørel-ser. Politiet kan alene afbryde en planlagt udsendelse, hvis der skønnes at værerisiko for, at udlændingen – på grund af en akut opstået helbredsmæssig situation– ikke vil kunne gennemføre selve udsendelsen, typisk en flyrejse af en vis varig-hed, eller hvis der akut opstår en situation i udsendelseslandet, der gør det sikker-hedsmæssigt betænkeligt – af hensyn til udlændingen eller det ledsagende politi-personale – at gennemføre udsendelsen. Udsendelsen vil i sådanne tilfælde blivesøgt gennemført snarest muligt.Politiets arbejde består i at følge op på de meddelte afslag med henblik på at sikreudrejse, hvilket typisk fordrer, at politiet – uden udlændingens aktive bistand –skal tilvejebringe forudsætningerne for, at en udrejse/udsendelse kan finde sted,om nødvendigt som en ledsaget (tvangsmæssig) udsendelse. Politiets virksomhedpå udsendelsesområdet er faktisk forvaltningsvirksomhed.Rigspolitiet, Nationalt Udlændingecenter (NUC), har for så vidt angår politiet encentral, koordinerende opgave på udsendelsesområdet med at tilvejebringe forud-sætningerne for udsendelsen og den praktiske gennemførelse heraf og samarbej-der i den forbindelse med politikredsene, som i et begrænset omfang varetageropgaver vedrørende forkyndelse og udrejsekontrol.Politiets (Rigspolitiets) arbejde med udsendelsessager på asylområdet sker indenfor de retlige rammer, der er beskrevet i bilag 1, og med anvendelse af de forskel-lige motivationsfremmende foranstaltninger og tvangsmidler, der er til rådighed.2.2. Forskellige udsendelsessituationerBehandlingen af en udsendelsessag afhænger af, om den afviste asylansøger med-virker til udsendelsen eller ej, og af, om den pågældende har de nødvendige (gyl-dige) rejsedokumenter.I tilfælde, hvor udlændingen er indstillet på at udrejse, vil Rigspolitiet om nød-vendigt kunne være udlændingen behjælpelig med at fremskaffe de nødvendige

rejsedokumenter/indrejsetilladelser. Endvidere vil Rigspolitiet – foreløbigt ellerendeligt – kunne betale billetter mv.Som udgangspunkt giver sager, hvor udlændingen selv er indstillet på at udrejse,ikke anledning til problemer, idet de allerfleste lande accepterer forpligtigelsen tilat tilbagetage egne statsborgere, der frivilligt ønsker at rejse. Dog kan sagsbe-handlingstiden hos hjemlandets myndigheder i forbindelse med udstedelse af rej-sedokumenter/indrejsetilladelser i nogle tilfælde være lang.I tilfælde, hvor udlændingen ikke vil medvirke til udsendelsen, men hvor udlæn-dingen er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument, vil udsendelsen som udgangs-punkt kunne gennemføres uden problemer – om nødvendigt som en ledsaget(tvangsmæssig) udsendelse med fly. Behovet for ledsagelse vil typisk være be-grundet i, at udlændingen (fysisk) modsætter sig udsendelsen, og det således ernødvendigt at gennemtvinge denne. Hertil kommer hensyntagen til flysikkerhedenog de øvrige passagerer, som kan betyde, at luftkaptajnen stiller krav om, at en(urolig) udlænding ledsages. Rigspolitiets retningslinjer vedrørende ledsagedeudsendelser med fly findes i bilaget side 26 ff.De tilfælde, som i særlig grad kan give anledning til udfordringer i udsendelsesfa-sen, er sådanne, hvor der skal skaffes rejsedokument/indrejsetilladelse hos hjem-landets myndigheder til en udlænding, der ikke vil medvirke til udsendelsen ogdermed heller ikke til at få udstedt rejsedokument mv.I sådanne sager kontakter Rigspolitiet typisk først den relevante udenlandske re-præsentation her i landet eller i Danmarks nabolande, såfremt der ingen repræsen-tation er i Danmark. Denne henvendelse kan ske med eller uden udlændingensmedvirken. Henvendelsen til hjemlandets myndigheder er således nødvendig forat tilvejebringe forudsætningerne for at kunne effektuere udlændingemyndighe-dernes afgørelse om udrejse. Henvendelsen er også ubetænkelig, idet udlændin-gemyndighederne ved afgørelsen om afslag på asyl og ved afgørelsen om udsen-delsesland har vurderet forfølgelsesrisikoen i forhold til hjemlandet og bestemt, atudsendelsen kan ske dertil.Ved henvendelsen til hjemlandets myndigheder i sager, hvor der er meddelt afslagpå asyl, oplyser Rigspolitiet aldrig, at udlændingen har ansøgt om asyl. Det oply-ses alene (hvis det er nødvendigt), at udlændingen har fået afslag på en ansøgningom opholdstilladelse og ikke længere må opholde sig her i landet.Langt hovedparten af sagerne løses på denne måde ved, at nødvendige rejsedo-kumenter og/eller indrejsetilladelser udstedes.Er det ikke muligt at indhente de nødvendige dokumenter mv. hos de udenlandskerepræsentationer i Danmark eller i nabolandene, anmoder Rigspolitiet Udenrigs-ministeriet eller – i forståelse med Udenrigsministeriet – direkte de relevante dan-ske repræsentationer i udlandet om bistand til at få udstedt indrejsetilladelser og

rejsedokumenter hos udenlandske myndigheder. Sagsbehandlingstiden hos hjem-landets myndigheder kan i sådanne sager være meget lang, bl.a. fordi der ofte kunforeligger sparsomme, udokumenterede identitetsoplysninger, som skal kontrolle-res i hjemlandet, hvor der ofte ikke er tilgængelige centrale registre til brug herfor.I nogle lande er tidligere eksisterende registre blevet ødelagt i forbindelse medkrig eller borgerkrig.I nogle tilfælde bemyndiger Rigspolitiet en dansk ambassade til at lade lokalbe-troede kontakter foretage identitetsundersøgelser i form af undersøgelser i regi-stre/henvendelser til registerførere.Nogle hjemlandes myndigheder stiller – med henvisning til deres nationale lov-givning – krav om, at udlændingen skal medvirke til at ansøge om udstedel-se/forlængelse af rejsedokumentet ved at underskrive en ansøgning herom. Viludlændingen ikke medvirke hertil, vil forudsætningerne for at kunne gennemføreen (tvangsmæssig) udsendelse ikke kunne tilvejebringes, og en udsendelse vilikke kunne gennemføres. Sådanne udlændinge undergives forskellige motivati-onsfremmende foranstaltninger.Rigspolitiet undersøger løbende mulighederne for at kunne gennemføre udsendel-ser og indhenter i den forbindelse erfaringer om det praktiske udsendelsesarbejdefra andre lande.2.3. Myndighedssamarbejdet på udsendelsesområdetRigspolitiet samarbejder løbende – ud over med politikredsene – med Udlændin-gestyrelsen, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet, herunder Danmarks repræ-sentationer i udlandet, om løsningen af såvel konkrete som generelle udsendelses-problemer.Med henblik på at styrke samarbejdet på udsendelsesområdet mellem de forskelli-ge myndigheder, der beskæftiger sig med udsendelsesrelaterede opgaver, har derigennem de seneste 10 år været etableret forskellige formelle mødefora. Fra be-gyndelsen af 2013 har myndighedssamarbejdet været forankret i ”Task Force tilfremme af udsendelse og reintegration af afviste asylansøgere” (FURAS). FURASbestår af repræsentanter fra Justitsministeriet, Udlændingestyrelsen, Flygtninge-nævnet, Udenrigsministeriet og Rigspolitiet. Formandskab og sekretariatsbistandvaretages af Justitsministeriet. I FURAS, der holder møde med jævne mellemrum,drøftes bl.a. den aktuelle udsendelsessituation og udfordringer i forhold til udsen-delsesarbejdet, ligesom der orienteres om ændringer i asylpraksis m.m. De delta-gende myndigheder får herved mulighed for inden for deres respektive ansvars-områder at bidrage til løsningen af konkrete og/eller generelle udfordringer i for-hold til udsendelsesarbejdet til de forskellige lande.

2.4. Udsendelse af mindreårige, uledsagede udlændingeI forarbejderne – lovforslag nr. L 197 (Folketinget 2006-07), almindelige be-mærkninger, afsnit 3.3.til lov nr. 504 af 6. juni 2007 om ændring af udlændin-geloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, der trådte i kraft den 1. au-gust 2007, er der beskrevet en ordning, hvorefter alle uledsagede udlændinge un-der 18 år, der skal udrejse, skal have tilbud om en forberedt hjemsendelse. Ord-ningen administreres af Udlændingestyrelsen i et samarbejde med relevante orga-nisationer i såvel Danmark som udlandet. Udlændingestyrelsen har i den anled-ning indgået en aftale med International Organization for Migration (IOM) omforberedte hjemsendelser.Ved ikrafttrædelsen den 1. januar 2011 af lov nr. 1543 af 21. december 2010 blevreglerne om uledsagede mindreårige udlændinge ændret.De nye regler om opholdstilladelse til uledsagede mindreårige gælder for de ud-lændinge, der er indrejst i Danmark fra og med den 1. januar 2011.Ændringerne indebærer bl.a., at opholdstilladelse som uledsaget mindreårig imedfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 3, kun kan gives og forlænges i forhold tiludlændinge under 18 år.Opholdstilladelsen i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 3, vil således frem-over altid udløbe, når udlændingen fylder 18 år. Det betyder, at en udlænding, derhar opholdstilladelse som uledsaget mindreårig, normalt vil skulle udrejse, når denpågældende fylder 18 år. Kun hvis der er helt særlige grunde, vil der undtagelses-vist kunne gives (fortsat) opholdstilladelse. Det betyder endvidere, at de særligesagsbehandlingsprocedurer, der er møntet på uledsagede mindreårige, ligeledesalene gælder til det fyldte 18. år.Ordningen om forberedt hjemsendelse blev ligeledes ændret således, at ordningennormalt ikke gælder for uledsagede mindreårige fra EU-/EØS-lande, som er ind-rejst efter den 1. januar 2011. Hvis der er tale om handlede børn, eller der undta-gelsesvist er særlige omstændigheder, der tilsiger det, vil ordningen dog fortsatfinde anvendelse.2.5. Udsendelse af gravide kvinderEfter praksis foretages der ikke udsendelse af gravide kvinder de sidste 2 månederforud for den fastsatte fødselstermin og de første 2 måneder efter fødslen. Detbemærkes, at udlændingemyndighederne endvidere tager hensyn til gravidi-tet/dokumenteret terminstidspunkt i forbindelse med fastsættelse af udrejsefrist.

2.6. Tvangsmæssig udsendelse, som indebærer en adskillelse af medlemmerne afen familieDer tilstræbes altid en samlet udsendelse af medlemmerne af en familie, således atægtefæller udsendes sammen og sammen med deres mindreårige børn. Politiet ersåledes fuldt ud opmærksom på vigtigheden af, at en familie, herunder i særdeles-hed børnefamilier, så vidt muligt udsendes samlet, og at en fravigelse af dette kla-re udgangspunkt bør have undtagelsens karakter.Udlændingene vejledes altid løbende i forbindelse med udrejsekontroller og op tilen planlagt tvangsmæssig udsendelse om deres udrejsepligt, ligesom de vejledesom konsekvenserne af ikke at ville medvirke til udsendelse af Danmark. I denforbindelse vejledes de pågældende om, at en manglende tilstedeværelse af et ellerflere familiemedlemmer på rejsedagen kan have som konsekvens, at udsendelsenalligevel gennemføres for de tilstedeværende.Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor alle familiemedlemmer ikke er tilstede ved politiets afhentning på udsendelsesdagen, og hvor politiet på trods afdette vælger at gennemføre en planlagt tvangsmæssig udsendelse af de tilstedevæ-rende familiemedlemmer. Medlemmerne af familien bliver således adskilt.Hvorvidt der i den konkrete sag skal ske tvangsmæssig udsendelse af de tilstede-værende familiemedlemmer beror på en konkret og individuel vurdering af denforeliggende situation.Er den samlede familie ikke til stede på udsendelsesdagen, undersøger politietbaggrunden herfor. I den forbindelse søges de manglende familiemedlemmer ak-tivt, f.eks. – og typisk – ved kontakt til indlogeringsstedet eller på andre kendteopholdssteder.De tilstedeværende familiemedlemmer afhøres endvidere i et forsøg på at få afkla-ret, hvor det forsvundne familiemedlem opholder sig, og for at afdække, hvorvidtden manglende tilstedeværelse skyldes en bevidst handling for derved at undgå atblive udsendt af Danmark.De tilstedeværende familiemedlemmer opfordres samtidig til at medvirke til atfinde forsvundne familiemedlemmer. De tilstedeværende familiemedlemmer til-bydes således normalt mulighed for at kontakte den forsvundne enten direkte viatelefon eller ved opkald til venner, bekendte eller andre.Politiets forhøring på indlogeringsstedet, afhøring af de tilstedeværende familie-medlemmer og andre undersøgelser, herunder opslag i relevante registre med hen-blik på at afdække, om den forsvundne eventuelt er truffet eller tilbageholdt i enpolitikreds i anden sammenhæng, indgår således i vurderingen af, hvorvidt udsen-

delsen skal gennemføres, selvom dette medfører, at et eller flere familiemedlem-mer på udsendelsestidspunktet efterlades i Danmark.Politiet undersøger endvidere, om der måtte være undskyldelige omstændighederfor så vidt angår den manglende tilstedeværelse, herunder f.eks. indlæggelse påhospital eller lignende, og politiet vil tage hensyn hertil og – afhængig af de nær-mere omstændigheder – aflyse en ellers planlagt tvangsmæssig udsendelse.Andre konkrete omstændigheder, herunder f.eks. den psykiske tilstand hos såvelen tilstedeværende som en ikke-tilstedeværende forælder, kan også tale for, at enellers planlagt tvangsmæssig udsendelse aflyses. Alderen på et ikke-tilstedeværende barn vil også indgå i vurderingen.Foreligger der ikke undskyldelige eller andre relevante omstændigheder, ellervurderes det, at familien selv bevidst lægger hindringer i vejen for en samlet ud-sendelse ved at ”skjule” enkelte familiemedlemmer, vil en tvangsmæssig udsen-delse af den tilstedeværende del af familien som udgangspunkt blive gennemført.2.7. Politiets muligheder for at følge op på forhold vedrørende afviste asylansøge-re og andre udlændinge i hjemlandet efter udsendelsenVed en tvangsmæssig udsendelse overgiver det ledsagende politipersonale vedankomsten til destinationen (lufthavnen) udlændingen til myndighederne ellerpåser, at udlændingen selv indrejser.Politiet har herefter ikke yderligere opgaver i forbindelse med udsendelsen, ogpolitiet har ikke mulighed for at følge op på det videre forløb, da dansk politi ikkehar kompetence til at foretage undersøgelser i udlandet.2.8. Anvendelse af EU laissez-passerEt laissez-passer (EU-dokument) er et rejsedokument, der kan anvendes i forholdtil udlændinge, der ikke er i besiddelse af rejselegitimation.Dokumentet blev taget i anvendelse den 1. januar 1995, efter at Rådet for DenEuropæiske Union ultimo 1994 vedtog en henstilling om, at der anvendes et stan-dardrejsedokument, der kun er gyldigt for en enkelt rejse, ved udsendelse fra Uni-onens område af tredjelandsstatsborgere uden anden gyldig rejselegitimation.Dokumentet, der udfærdiges af Rigspolitiet på engelsk med danske undertekster,fremstår tydeligt som udstedt af Rigspolitiet.Dokumentet forsynes med et pasfotografi af udlændingen og udfyldes med oplys-ninger om udlændingens navn, nationalitet, fødedato, journalnummer og eventueladresse i hjemlandet.

Det fremgår endvidere, om dokumentet er udstedt på baggrund af rejsedokumen-ter eller identitetsdokumenter, som er forelagt myndighederne, på baggrund afudlændingens erklæring eller på grundlag af en politimæssig efterforskning.Rejsedokumentet har ingen gyldighed som indrejsetilladelse eller transittilladelse,ligesom det ikke er gyldigt for tilbagerejse til Danmark.Rigspolitiet benytter fortrinsvis EU-laissez-passer ved frivillige udsendelser.2.9. De forskellige udrejseformerLedsaget udrejseomfatter de tilfælde, hvor politipersonalet ledsager udlændin-gen ud af landet – typisk med fly – enten helt til hjemlandet eller til en transitde-stination. Udsendelsen vil typisk være tvangsmæssig, men kan også være frivillig,således at ledsagelsen er begrundet i et ønske fra udlændingen, flyselskabet elleret eventuelt transitland.I forbindelse med (tvangsmæssige) udsendelser med fly foretages en vurdering af,hvad der i det konkrete tilfælde er mest hensigtsmæssigt ud fra en samlet vurde-ring. I vurderingen indgår bl.a. forhold som hensynet til vedkommende udlæn-ding, rejseudgifter og tidsforbrug.I praksis anvendes hovedsageligt almindelige rutefly, men det forekommer, atpolitiet anvender chartrede fly.Chartrede fly anvendes bl.a., hvor en udlænding ved et tidligere udsendelsesfor-søg har udvist en sådan adfærd ved ombordstigningen på et rutefly, at flykaptaj-nen har nægtet at medtage udlændingen som passager i flyet, eller hvor det ikke ermuligt at nå frem til destinationslandet på en hensigtsmæssig måde ved anvendel-se af rutefly. Der har også været tilfælde, hvor anvendelsen af charterfly samlet sethar været den mest hensigtsmæssige udnyttelse af de økonomiske og personale-mæssige ressourcer. Dette har f.eks. været tilfældet ved den frivillige/påsete ud-rejse af et stort antal udlændinge til Serbien i 1. halvår 2013. Chartrede fly harendvidere i sommeren 2013 været anvendt ved udsendelser af større grupper afudlændinge til Kosovo og Afghanistan. Der har endvidere været tilfælde – herun-der i forbindelse med udsendelser til Irak – hvor det har været nødvendigt at an-vende chartrede fly af sikkerhedsmæssige årsager og for overhovedet at kunnegennemføre udsendelserne på en værdig og bæredygtig måde. Der har endeligforeligget enkelte tilfælde, hvor det har været nødvendigt at anvende chartrede fly,fordi der som følge af udlændingens helbredsmæssige forhold har været behov formedvirken af læge/sygeplejerske under udsendelsen, og lægelige forhold taltemod at benytte rutefly.Chartring af fly foretages som hovedregel direkte af Rigspolitiet, men der blev i2011 afviklet fælles nordiske udsendelser, hvor Sverige og Norge havde chartretfly, hvorefter der skete en økonomisk byrdefordeling. Rigspolitiet har endvidere i

2011 og 2013 i flere tilfælde deltaget i udsendelser med chartrede fly sammenmed andre EU-lande inden for rammerne af samarbejdet i FRONTEX (EU’sgrænseagentur).Påset udrejseomfatter de tilfælde, hvor politipersonalet påser udrejsen af landet,f.eks. ombordstigning i et fly eller på et skib.Selv udrejstomfatter de tilfælde, hvor der er tilvejebragt sikre oplysninger om, atudlændingen er udrejst. Dette kan f.eks. være tilfældet, når IOM påser udrejsen afDanmark eller modtager udlændingen ved ankomsten til hjemlandet.Skønnet udrejstomfatter de situationer, hvor udlændingen ikke kan træffes påindlogeringsstedet af politiet eller meldes forsvundet af indlogeringsstedet, såle-des at udlændingens opholdssted er ukendt for myndighederne. Udlændingen ef-terlyses i Det Centrale Kriminalregister.En asylansøger er som den altovervejende hovedregel ikke frihedsberøvet, menopholder sig på et asylcenter, mens ansøgningen behandles af udlændingemyn-dighederne. En udlænding, der har fået afslag på sin ansøgning om asyl, vil lige-ledes som den altovervejende hovedregel være indlogeret i et asylcenter. Enkeltevil dog med Udlændingestyrelsens tilladelse kunne være privat indlogeret, typiskhos herboende familie (ægtefælle mv.). Ved ikrafttrædelsen af lov nr. 430 af 1.maj 2013 den 2. maj 2013 er der skabt mulighed for, at bl.a. afviste asylansøgereunder visse betingelser i videre omfang kan få tilladelse til indkvartering uden forasylcentersystemet. Det er imidlertid bl.a. en betingelse for en sådan tilladelse, atudlændingen medvirker til udsendelsen.Er asylansøgeren i besiddelse af pas, når ansøgningen indgives, inddrages dette afmyndighederne under sagens behandling. Da politiet ikke foretager udrejsekontrolved de indre Schengen-grænser, kan asylansøgere imidlertid frit udrejse af landetpå et hvilket som helst tidspunkt. Indrejse i et andet land vil dog være ulovlig,medmindre asylansøgeren er i besiddelse af gyldig rejselegitimation, som giverret til indrejse i det pågældende land.En asylansøger, der er indrejst på et ægte, gyldigt rejsedokument, vil endviderekunne skjule rejsedokumentet for politiet i forbindelse med indgivelsen af asylan-søgningen med henblik på eventuelt at kunne anvende det ved en udrejse af Dan-mark over en ydre Schengen-grænse. En afvist asylansøger vil desuden have mu-lighed for at få udstedt et nyt rejsedokument ved henvendelse til hjemlandets am-bassade/konsulat i Danmark, uden at de danske myndigheder får kendskab hertil.Der sker ikke registrering af de personer, der udrejser over en ydre Schengen-grænse.Forsvinder en asylansøger, mens sagen er under behandling hos Udlændingesty-relsen eller i Flygtningenævnet, underretter disse myndigheder Rigspolitiet, som

efterlyser asylansøgeren i Det Centrale Kriminalregister. Samtlige politikredseunderrettes hermed om efterlysningen.Når en afvist asylansøger har været meldt udeblevet fra det asylcenter, hvor denpågældende var indkvarteret, kan den pågældende kun blive indkvarteret igenefter en afhøring hos Rigspolitiet.Det indgår som et naturligt led i løsningen af politiets almindelige opgaver, f.eks.i forbindelse med patruljekørsel og færdselskontroller, at kontrollere, at de udlæn-dinge, som opholder sig her i landet, opfylder betingelserne herfor. Desuden gen-nemfører politiet – såvel på baggrund af anmeldelser eller andre henvendelser,som af egen drift – med mellemrum målrettede kontrolaktioner, som typisk rettersig mod særlige grupper af udlændinge eller særlige virksomheder, som erfa-ringsmæssigt undertiden beskæftiger udlændinge uden nødvendig opholds- ogarbejdstilladelse. Rigspolitiet deltager således i målrettede kontrolaktioner indenfor rammerne af den koordinerede myndighedsindsats i regi af SKAT og som ledi indsatsen mod social dumping i regi af Arbejdstilsynet.Det er Rigspolitiets erfaring, at langt hovedparten af de asylansøgere, som skøn-nes udrejst af landet, rent faktisk er udrejst frivilligt, idet kun relativt få (afviste)asylansøgere efterfølgende konstateres til stede her i landet efter at være skønnetudrejst. Er den afviste asylansøger udrejst til et andet EU-land, kan Danmark bliveanmodet om at tilbagetage den pågældende efter reglerne i Dublin III-forordningen.En asylansøger, som har en ansøgning under behandling hos udlændingemyndig-hederne, og som forsvinder, således at myndighederne ikke har kendskab til asyl-ansøgerens opholdssted, kan ikke få ansøgningen behandlet, jf. udlændingelovens§ 33, stk. 8. Der er således ikke noget særligt incitament for asylansøgere til atholde sig skjult for myndighederne her i landet, medens sagen er under behand-ling eller ønskes genoptaget.2.10. Udlevering af medicin i forbindelse med udrejseRigspolitiet har i samarbejde med Dansk Røde Kors indført en ordning, hvorefterudlændinge, der skal udsendes, og som på asylcenteret er ordineret medicinog/eller er under lægelig behandling, kan få medicin med til hjemlandet. Det erDansk Røde Kors (Sundhedstjenesten), der træffer afgørelse om, hvorvidt udlæn-dingen skal have medicin med til hjemlandet, og i bekræftende fald arten ogmængden af medicin.2.11. Politiets anvendelse af magt i forbindelse med ledsagede udsendelser medflyDansk politi har som udgangspunkt alene beføjelser til at udøve magt på danskterritorium. Skal der udøves magt i et fly, sker det altid efter aftale med flyets kap-

tajn. Magtudøvelse i et andet land (f.eks. i forbindelse med et transitophold) skerefter aftale/samråd med det pågældende lands myndigheder.De overordnede principper for politiets magtanvendelse fremgår af politilovenskapitel 4.Politiet kan med henblik på at gennemføre en tvangsmæssig udsendelse anvendemagt til at passivisere udlændingen, når magtanvendelsen er nødvendig og for-svarlig.Anvendelsen af magt skal altid foregå så skånsomt som muligt og på en sådanmåde, at det giver anledning til mindst mulig forstyrrelse i forhold til omgivelser-ne.Erfaringsmæssigt er der kun behov for at anvende magt i et meget begrænset antaltilfælde i forbindelse med politiets udsendelse af afviste asylansøgere.Det ledsagende politipersonale bærer ikke tjenestevåben (pistol), stav eller peber-spray. Til brug for passivisering af udlændingen kan der anvendes godkendtehåndjern (eller godkendte alternativer til håndjern i form af plastikstrips eller vel-crobånd) samt eventuelt fikseringsbælte.Ved anvendelse af håndjern eller fikseringsbælte må hænder og fødder ikke for-bindes på en sådan måde, at den ledsagede udlænding tvinges til at sidde i ensammenbukket stilling, som kan hindre en fri vejrtrækning. Fastspændte personerskal være under konstant opsyn. Tape eller lignende, som forhindrer en fri vejr-trækning, eller som kan medføre kvælning, må ikke anvendes.Der medbringes altid førstehjælpstaske.Der foretages altid en sikkerhedsvurdering i forbindelse med en ledsaget udsen-delse af udlændinge med fly. Det vurderes i den forbindelse, om der på grund afsygdom eller lignende eventuelt er behov for deltagelse af sundhedsfagligt perso-nale (læge og/eller sygeplejerske) under udsendelsen. Deltagelse af sundhedsfag-ligt personale under en udsendelse har ikke til formål at understøtte politiets myn-dighedsopgave med gennemførelse af udsendelsen. Det sundhedsfaglige personaleer således ikke et ”magtmiddel”, som politiet kan anvende til at fremme udsendel-sen. Deltagelse af sundhedsfagligt er udelukkende begrundet i et ønske om at un-derstøtte og hjælpe udlændingen, hvis der skulle opstå helbredsmæssige proble-mer.Politipersonalet, der ledsager udlændingen, skal under hele udsendelsesforløbetvære opmærksomme på den ledsagede udlændings helbredsmæssige forhold. Op-står der sygdom undervejs, skal ledsagerne yde førstehjælp.

Eventuel anvendelse af medicinering/udlevering af medicin under en udsendelsevil alene ske efter en sundhedsfaglig vurdering af det deltagende sundhedsfagligepersonale. Det ledsagende politipersonalet har ingen indflydelse herpå, ligesomdet ledsagende politipersonale ikke må medvirke til, at medicin anvendes til atpassivisere en urolig/voldsom, men i øvrigt rask udlænding. Det ledsagende poli-tipersonale vil dog på egen hånd kunne administrere udlevering af på forhånd læ-geordineret medicin (piller) til udlændingen under udsendelsesforløbet. Det ledsa-gende politipersonale anvender aldrig medicinering med henblik på at passivisereudlændingen i forbindelse med en udsendelse. En eventuel medicinering vil aleneblive foretaget af lægefagligt personale efter en lægefaglig vurdering.Der henvises i øvrigt til de udførlige retningslinjer vedrørende ledsagede udsen-delser med fly i bilaget side 26 ff.2.12. Uddannelse af det ledsagende politipersonaleDet udsendelsesansvarlige politipersonale på ledsagede udsendelser med fly skalhave gennemført en certificeret specialistuddannelse.Uddannelsen for udsendelsesansvarlige indeholder undervisning i ”Retningslinjerom den praktiske forberedelse og gennemførelse af ledsagede udsendelser medfly”, herunder udarbejdelse af en sikkerhedsvurdering, udfærdigelse af en udsen-delsesrapport, magtanvendelse, særlige hensyn over for udsatte grupper, familiensenhed og forhold, der relaterer sig til udlændingenes helbredsmæssige tilstand.Uddannelsen indeholder endvidere undervisning i ”Specialist i værdige og bære-dygtige udsendelser”. Denne del af uddannelsen, der er udviklet og afvikles i etsamarbejde mellem Rigspolitiet og Dansk Flygtningehjælp, har særligt fokus påde relevante juridiske rammer, menneskerettighederne og andre internationaleregelsæt, psykologiske aspekter og kulturforståelse.Den udsendelsesansvarlige skal tillige bestå en mundtlig sprogtest i engelsk samtgennemgå et kursus i selvforsvar og håndtering af konfliktsituationer, herunderpraktisk træning i en flysimulator.Endelig indeholder uddannelsen som udsendelsesansvarlig undervisning i ”BestPractice”, Folketingets Ombudsmands tilsyn med tvangsmæssige udsendelser,udlændingeloven og Flygtningekonventionen, frihedsberøvelse i medfør af ud-lændingeloven samt Frontex’ etiske regelsæt i forhold til fælles udsendelser.Udvalgte medarbejdere og ledere gennemfører – ud over ovennævnte uddannelsefor udsendelsesansvarlige – et ”Frontex Escort Leader-”kursus, hvor der undervi-ses i planlægning og gennemførelse af fælles charterudsendelser sammen medandre EU-lande (Joint Return Operations by Air).

2.13. Rigspolitiets samarbejde med udenlandske myndigheder i udsendelsessagerDet vil i de fleste udsendelsessager være nødvendigt for Rigspolitiet at samarbej-de med myndighederne i udlændingens hjemland med henblik på (endelig) fast-læggelse af identitet/nationalitet og udstedelse af nødvendige rejsedokumen-ter/tilbagerejsetilladelser.Et sådant samarbejde, der indebærer videregivelse af oplysninger fra sagen omidentitet, nationalitet og familieforhold mv., og som typisk suppleres af videregi-velse af kopi af forskellige identitetsdokumenter samt personfoto og fingeraftryk,der understøtter og kan anvendes til at bekræfte udlændingens oplyste identitet ognationalitet, er nødvendigt og uproblematisk, idet udlændingemyndighederne vedderes endelige afgørelse om afslag på asyl har taget stilling til, at udlændingenikke risikerer forfølgelse i hjemlandet. Rigspolitiet oplyser ved kontakten til hjem-landets myndigheder alene, at udlændingen ikke (længere) må opholde sig i Dan-mark. Der videregives således ikke oplysninger, der relaterer sig til asylsagen.Videregivelse af oplysninger sker i praksis såvel til hjemlandets diplomatiske re-præsentation i København eller i et af vores nabolande, typisk Stockholm ellerOslo, eller direkte til de kompetente myndigheder i hjemlandet. I en række tilfæl-de sker videregivelsen ved anvendelse af et særligt skema, som er aftalt mellemDanmark og det pågældende hjemland eventuelt i forbindelse med en tilbageta-gelsesaftale. I nogle tilfælde fremstiller Rigspolitiet en udlænding i udsendelses-position på hjemlandets repræsentation i København eller i Oslo og Stockholmmed henblik på udstedelse af hjemrejsedokumenter.Rigspolitiet har også mulighed for – efter aftale med eller forudgående underret-ning af indrejsemyndighederne i hjemlandet – at præsentere udlændingen for ind-rejsemyndighederne ”på grænsen”, dvs. typisk i en lufthavn, med henblik på atindrejsemyndighederne via forelagte dokumenter og en samtale med udlændingenfår mulighed for at fastlægge udlændingens identitet og nationalitet og i bekræf-tende fald at tillade den pågældendes indrejse. Rigspolitiet vil, så vidt det er mu-ligt, via en kriminalteknisk undersøgelse sikre sig, at de dokumenter, der anvendesved forelæggelsen af sagen, er ægte. Fører ”grænsefremstillingen” ikke til, at ud-lændingen tillades indrejse, ledsager Rigspolitiet udlændingen tilbage til Dan-mark.Fremgangsmåden med ”grænsefremstilling” har igennem de senere år især væretanvendt over for formodede statsborgere i Marokko, Algeriet, Tunesien og Af-ghanistan og i 2013 tillige i forhold til Iran.Rigspolitiet anvender også delegationsbesøg i Danmark som et hjælpemiddel tilfastlæggelse af afviste asylansøgeres identitet og nationalitet som led i udsendel-sesarbejdet.

Der kan være tale om delegationsbesøg fra udenlandske repræsentationer i navnligOslo og Stockholm – typisk den ansvarlige konsul og dennes medarbejdere – medhenblik på interviews af afviste asylansøgere til støtte for udstedelse af hjemrejse-dokumenter. I 2013 har Rigspolitiet haft besøg af sådanne delegationer fra ambas-saden for Bangladesh i Stockholm, Sudans ambassade i Oslo og Nigerias ambas-sade i Stockholm.Der kan endvidere være tale om besøg af delegationer sammensat af repræsentan-ter fra de kompetente myndigheder i hjemlandene, som via samtale med fremstil-lede udlændinge kan fastlægge de pågældendes identitet og nationalitet somgrundlag for en beslutning om at ville acceptere at tilbagetage de pågældende.Rigspolitiet har igennem årene med særdeles gode resultater til følge haft besøg afdelegationer fra en lang række lande i situationer, hvor samtaler med udlændinge-ne – enten som et supplement til en tidligere skriftligt forelæggelse eller som denførste præsentation af sagerne – vurderes på en hurtig og effektiv måde at kunneløse opgaven med at skabe forudsætningerne for en udsendelse. Rigspolitiet havdesenest i marts 2013 besøg af en delegation fra Afghanistan, som havde samtalermed et større antal formodede afghanske statsborgere, hvoraf langt hovedpartenumiddelbart blev identificeret som afghansk statsborgere og accepteret tilbageta-get til Afghanistan.Bilag: Rigspolitiets interne retningslinjer vedrørende ledsagede udsendelser medfly.

Senest ajourført december 2013

Rigspolitiets interne retningslinjer vedrørende ledsagede udsendelser med fly.

Indledning

Efter udlændingelovens § 30, stk. 1, skal en udlænding, som ikke (længere) har ret til atopholde sig her i landet, udrejse af landet. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, dragerpolitiet omsorg for udrejsen, jf. lovens § 30, stk. 2, 1. pkt.Nationalt Udlændingecenter (NUC) har det overordnede ansvar for ledsagede udsendelsermed fly af afviste asylansøgere og andre udlændinge, der ikke (længere) må opholde sig iDanmark, jf. kundgørelse V nr. 1, Politiets opgavevaretagelse på udlændinge- og grænse-kontrolområdet med tilhørende bilag.Retningslinjerne i dette dokument fastsættes med det formål at sikre, at ledsagede udsen-delser med fly gennemføres sikkert, forsvarligt og professionelt, og således at hensynet tilmedarbejdernes sikkerhed og den enkelte udlændings rettigheder og personlige integritettilgodeses.Retningslinjerne er udfærdiget med udgangspunkt i dansk lovgivning, EU’s udsendelses-direktiv samt internationale konventioner.Retningslinjerne vedrører alene den praktiske forberedelse og gennemførelse af en ledsa-get udsendelse med fly. Spørgsmål i relation til tilvejebringelse af forudsætningerne for at

kunne gennemføre udsendelsen i form af identifikation og nationalitetsfastlæggelse afudlændingen og udstedelse af nødvendige rejsedokumenter, herunder EU-Laissez-Passer,indrejse- og transittilladelser behandles ikke i disse retningslinjer.Sagsbehandlingen vedrørende ledsagede udsendelser påhviler Rigspolitiet, NUC (Natio-nalt Udlængecenter).Ledelsen for Operativ Planlægning og Udsendelse har på baggrund af den foreliggendesikkerhedsvurdering den endelige kompetence til at beslutte, om der skal ske ledsageteller påset udsendelse og i givet fald, hvor mange og hvilke ledsagere der skal deltage iudsendelsen, herunder om deltagelse af en leder, fra politikredse og Rigspolitiets øvrigeafdelinger.Det operative ansvar for udsendelsen ligger hos ledelsen for Operativ Planlægning ogUdsendelse fra den endelige beslutning om ledsaget udsendelse er truffet til det tidspunkt,hvor udsendelsesrapporten og tidsregistreringen er godkendt af samme ledelse.

Ledsagerlisten

Ledsagerlisten er et dokumentations- og planlægningsredskab for ledelsen for OperativPlanlægning og Udsendelse. Listen indeholder navnene på godkendte udsendelsesansvar-lige, der af samme ledelse kan udtages til ledsagede udsendelser.For at blive kvalificeret til at komme på ledsagerlisten er det et krav, at man er ansat iNUC (ikke buffere), er fuldt tjenestedygtig, er vaccineret, jf. NUC’s vaccinationspro-gram, og at vaccinationerne er gyldige, taler engelsk på minimum B1-niveau, har gen-nemgået kursus i værdige og bæredygtige udsendelser og i øvrigt har gennemført et sær-ligt uddannelsesforløb certificeret af Politiskolen på tilfredsstillende vis. Uddannelsenvedligeholdes løbende. Der stilles endvidere etiske krav til ledsagerne.Rekruttering til ledsagerlisten foretages fra uddannelseslisten. Ledelsen for OperativPlanlægning og Udsendelse beslutter i samråd med centerledelsen for NUC, hvem derkan optages på ledsagerlisten.

Ledsagere

Udsendelsesansvarlige har som udgangspunkt pligt til at deltage i de udsendelser, de ud-tages til. Hvis ledelsen vurderer, at en ledsager ikke opfylder kravene for på sikker ogforsvarlig vis at gennemføre en ledsaget udsendelse, kan ledelsen beslutte, at den pågæl-dende ikke kan deltage i udsendelser, indtil ledelsen vurderer, at pågældende igen til fuldeopfylder kravene.Udtagelse af ledsagere tager udgangspunkt i den foreliggende sikkerhedsvurdering, beho-vet for specialviden vedrørende udsendelsesdestinationen, udsendelsesrejsens varighed ogeventuelle transitophold, forholdene på udsendelsesdestinationen, behovet for at føreegentlige forhandlinger med de lokale myndigheder om indrejsen, udlændingens køn ogeventuelle andre særlige forhold eller omstændigheder. Mindst én polititjenestemand fraNUC’s ledsagerliste skal deltage. Mindst én af ledsagerne skal være af samme køn, somden udlænding, der skal udsendes.Der udpeges altid en udsendelsesansvarlig. Såfremt der finder flere udsendelser sted sam-tidig til samme slutdestination, udpeger ledelsen for Operativ Planlægning og Udsendelseen team-udsendelsesansvarlig, der har det overordnede udsendelsesansvar for udsendel-serne.

Magtanvendelse og personlig udrustning

De overordnede principper for politiets magtanvendelse reguleres af straffelovens § 13 og§ 14 samt politilovens kapitel 4.

Politiet kan med henblik på at gennemføre en tvangsmæssig udsendelse anvende denfornødne magt til at passivisere udlændingen, når magtanvendelsen er nødvendig og for-svarlig. Anvendelsen af magt skal altid foregå så skånsomt som muligt og på en sådanmåde, at det giver anledning til mindst mulig opmærksomhed i forhold til omgivelserne.Ledsagere må bære tjenestevåben (pistol, stav og peberspray) i forbindelse med afhent-ning af udlændingen i arrest eller institution og under transport til lufthavnen. Ledsageremå ikke bære tjenestevåben gennem sikkerhedskontrollen eller ombord på flyet/underrejsen i øvrigt. Eventuelle tjenestevåben skal afleveres i lufthavnen til Københavns Politieller efter anden konkret aftale.Til brug for en nødvendig passivisering af udlændingen skal ledsagerne medbringe god-kendte plastikstrips og eventuelt håndjern, softhjelm og fikseringsbælte godkendt afRigspolitiet. Ved anvendelse af disse må hænder og fødder ikke forbindes på en sådanmåde, at den ledsagede udlænding tvinges til at sidde i en sammenbukket stilling, somkan hindre en fri vejrtrækning, ligesom mund og næse ikke må tildækkes.Fikserede og fastspændte personer skal være under konstant opsyn. Tape eller lignendemå ikke anvendes.Med henblik på nødvendig kommunikation med NUC skal alle ledsagere medbringe de-res tjenestemobiltelefon samt oplader. Til destinationer, hvor almindeligt signal ikke kananvendes, medbringes tillige satellittelefon

Udlændingens økonomi

Det følger af udlændingelovens § 43, stk. 2, at såfremt politiet drager omsorg for en ud-lændings udrejse, skal udlændingen afholde de udgifter, der for udlændingens vedkom-mende er forbundet hermed. Har udlændingen ikke tilstrækkelige midler, afholdes udgif-terne (foreløbigt) af statskassen.

Særligt udsatte grupper

Den udsendelsesansvarlige og ledsagerne skal være opmærksomme på særligt udsattegrupper af udlændinge – uledsagede mindreårige, gravide, tidligere tvangsanbragte børnog familier, jf. Politiets praktiske udsendelsesarbejde pkt. 2.4 – 2.7.

Forberedelse af udsendelsen

Sagsbehandling og mailrunde

Alle sagsskridt og underretninger skal være foretaget inden tidspunktet for udsendelsen.I asylsager skal det forud for gennemførelsen af udsendelsen sikres via mail - ringerun-den, at der ikke hos udlændingemyndighederne (Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnetog Justitsministeriet) er verserende ansøgninger eller genoptagelses-begæringer, som ertil hinder for udsendelsen.Udsendelser (oversendelser/tilbagesendelser) i henhold til Dublinforordningen er ikkeomfattet af underretningsordningen.I udsendelsessager, der er behandlet i "åbenbart grundløs" procedurerne, og hvor endeligtafslag på asyl således er meddelt af Udlændingestyrelsen, skal der ikke ske underretningtil Flygtningenævnet.Modtager NUC i umiddelbar tilknytning til en udsendelse fra udlændingen eller dennespartsrepræsentant oplysning om, at udlændingen har indgivet en ny ansøgning til udlæn-dingemyndighederne, og er dette ikke dokumenteret i udsendelsessagen, kontaktes ledel-sen for Operativ Planlægning og Udsendelse, der i samråd med NUC’s juridiske ledelse

tager beslutning om, hvorvidt udsendelsen kan effektueres.

Sikkerhedsvurdering

Vil en udlænding, som skal udrejse af Danmark, og hvor udsendelsen skal ske med fly,ikke udrejse frivilligt, er det ledelsen for Operative Planlægning og Udsendelse, der påbaggrund af en sikkerhedsvurdering har den endelige kompetence til at beslutte, hvorvidtudsendelsen skal ske under ledsagelse af politiet.Sikkerhedsvurderingen udfærdiges og underskrives af sagsbehandleren i NUC, der skalforholde sig til samtlige punkter i vurderingen. Såfremt der er tale om en sag, hvor dersagsbehandles både i en politikreds og i NUC, anmodes politikredsens sagsbehandler omat udfærdige en foreløbig sikkerhedsvurdering, om nødvendigt efter vejledning fra sags-behandleren i NUC.Sikkerhedsvurderingen skal tage udgangspunkt i en personlig samtale med udlændingen.Sikkerhedsvurderingen forelægges sagsbehandlerens nærmeste leder med henblik pådennes vurdering af, om der er grundlag for en ledsaget udsendelse og i givet fald detanbefalede antal ledsagere. Lederen underskriver sikkerhedsvurderingen.Sikkerhedsvurderingen må maksimalt være 7 dage gammel og vedlægges rejseplanen, nården forelægges for ledelsen for Operativ Planlægning og Udsendelse til endelig godken-delse.Konkluderes det på baggrund af sikkerhedsvurderingen, at udsendelsen med fly skal fo-regå under ledsagelse,har NUC altid ansvaret for udsendelsen og foretager den videre sagsbehandling.Udsendelse med fly sker som hovedregel med almindelige rutefly. Såfremt det ud frasikkerhedsvurderingen kan fastslås, at det ikke er muligt at gennemføre udsendelsen medrutefly, kan øverste ledelse i NUC efter indstilling fra ledelsen for Operativ Planlægningog Udsendelse beslutte, at udsendelsen skal ske med chartret fly.Ved anvendelse af chartret fly skal der altid foretages en risikovurdering på det specifikkefly. Der skal udfærdiges et checkskema til hver risikovurdering, der foretages.

Planlægning af udsendelsesrejsen

Udsendelsesrejsen planlægges af NUC Operativ Planlægning og Udsendelse, som ogsåbestiller billetter hos Rejsebureauet.Ved planlægningen af rejseruten ved ledsagede udsendelser anvendes direkte flyvningerså vidt muligt, ligesom antallet af transitophold begrænses mest muligt og planlægges såkorte som muligt. I særlige tilfælde kan rejsen af sikkerhedsmæssige grunde planlæggessåledes, at indrejse/ophold i bestemmelseslandet undgås.

Udsendelsen

Afhentning og visitation

Den udsendelsesansvarlige har ansvaret for afhentning af udlændingen i den arrest ellerinstitution, hvor pågældende er anbragt, jf. rejseplanen. Rejseplanen kan efter en konkretvurdering afviges, hvis det skønnes, at der skal bruges ekstra tid til afhentning. Afvigelserskal altid begrundes skriftligt og godkendes af ledelsen for Operativ Planlægning og Ud-sendelse. Afhentningen foretages som udgangspunkt af det personale, der skal foreståudsendelsen.Den udsendelsesansvarlige har ansvaret for, at en udlænding, der skal udsendes underledsagelse, forud for udsendelsen visiteres grundigt med henblik på at fratage udlændin-gen effekter, der kan anvendes til at skade udlændingen selv eller andre eller til undvigel-

se. Bagage, der medtages af udlændingen under transporten til lufthavn og i flykabinen,skal ligeledes grundigt undersøges for sådanne effekter.

Sygdom hos udlændingen

Opstår der i forbindelse med forberedelsen af udsendelsen – herunder i forbindelse medtransporten af udlændingen til lufthavnen eller under opholdet i lufthavnen – den mindstetvivl om, hvorvidt udlændingens helbredsmæssige forhold – såvel fysiske som psykiske –vil kunne være til hinder for at gennemføre den planlagte udsendelse, skal udlændingentilses af en tilkaldt læge.Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis udlændingen besvimer eller får åndedrætsbesvær,hvis udlændingen forsøger at gøre skade på sig selv, eller hvis der i øvrigt akut opstårsygdomstegn.Vurderer lægen, at udlændingen skal undersøges yderligere, skal denne undersøgelseiværksættes snarest muligt, og den planlagte udsendelse aflyses/afbrydes. Det sammegælder, hvis lægen vurderer, at det ud fra en lægelig vurdering ikke anses for forsvarligtat gennemføre udsendelsen på nuværende tidspunkt. En ny ledsaget udsendelse vil heref-ter kunne planlægges, når udlændingens helbredsmæssige forhold er afklaret.

Udlændingens bagage

Udlændingen bør så vidt muligt medbringe sin bagage som indtjekket bagage.Den udsendelsesansvarlige opbevarer udlændingens eventuelle personlige dokumenterindtil ankomsten til bestemmelsesstedet. Udlevering sker så vidt muligt mod kvittering,som lægges på sagen.

Check-in og sikkerhedskontrol

Det ledsagende politipersonale sørger for check-in af udlændingen.Såfremt det ledsagende politipersonale skønner det nødvendigt af hensyn til såvel sikker-heden – sikkerhedsvurderingen indgår i denne vurdering – som de gener, der kan opstå iforbindelse med forventet kø ved check-in, skal intern meddelelse vedrørende adgangs-forhold i Københavns Lufthavn, Kastrup, ved ledsagede og frivillige (påsete) udsendelserfølges. Udlændingen og ledsagerne skal gennem sikkerhedskontrollen forinden ombord-stigning.

Ombordstigning

Ombordstigning af udlændingen bør foregå så diskret som muligt og separat fra den nor-male ombordstigning af passagerer i det omfang, det kan lade sig gøre.Det bør tilstræbes, at ledsagere og udlændingen går ombord på flyet før andre passagerer.Den udsendelsesansvarlige skal forinden ombordstigning tage kontakt til flypersonaletog/eller en eventuel tilstedeværende repræsentant for flyselskabet.Flyets kaptajn eller repræsentanten for flyselskabet skal informeres om, at dansk politi ertil stede og ønsker at udsende udlændingen med det pågældende flyselskab. Den udfyldteblanket (notification of deportee) afleveres til kaptajnen. Kaptajnen skal, såfremt han/hunanmoder herom, tillige mundtligt orienteres om årsagen til, at udlændingen ledsages un-der udsendelsen.Når udlændingen går ombord på flyet, overtager flyets kaptajn det fulde ansvar i forbin-delse med udlændingen. Kaptajnen kan derfor afvise at transportere en udlænding af hen-syn til flysikkerheden.Ved ombordstigning gøres udlændingen bekendt med, at han ikke længere er frihedsbe-røvet. Forhold omkring magtanvendelse og praktik i øvrigt aftales med kaptajnen.

Flyets kaptajn bestemmer ledsagernes og udlændingens placering i flyet. Normalt er pla-ceringen bagest i flyet og således, at udlændingen enten sidder mellem to ledsagere ellerinderst på en række med en ledsager ved sin side.

Under flyvningen

Under flyvningen er flyets kaptajn højeste myndighed, og hans/hendes anvisninger skalfølges.Ledsagerne skal sikre, at udlændingen ikke er til fare eller ulempe for flysikkerheden ellerfor de øvrige passagerer og kabinepersonalet. De skal endvidere sikre, at udlændingenikke skader sig selv eller andre eller sætter sig i besiddelse af ting, der kan være til farefor sikkerheden ombord.Under toiletbesøg skal udlændingen ledsages af sikkerhedsmæssige årsager.

Sygdom og udlevering af medicin

Ledsagerne skal under hele udsendelsesforløbet være opmærksomme på den ledsagedeudlændings helbredsmæssige tilstand. Ledsagerne kan foretage administration af/udlevereeventuel lægeordineret medicin til udlændingen indhentet forud for udsendelsen, men kanikke give injektioner. Ledsagerne må ikke medvirke til, at medicin anvendes til at passivi-sere en urolig/voldsom, men i øvrigt rask udlænding.Opstår der sygdom undervejs, skal ledsagerne yde førstehjælp og efter et konkret skønom muligt skaffe hjælp fra en læge.

Transitophold

Ved transit af lufthavne vil det lokale lufthavnspoliti typisk møde op ved gaten i forbin-delse med ankomst og være behjælpelig med at anvise et sted, hvor ledsagerne kan op-holde sig med udlændingen under transitopholdet. Ledsagerne skal følge eventuelle an-visninger fra det lokale lufthavnspoliti og andre lokale myndigheder.Ledsagerne skal ved længerevarende transitophold sørge for mad og drikke til udlændin-gen i nødvendigt omfang. Opsyn med udlændingen påhviler ledsagerne.Under opholdet i transitlufthavnen gælder det pågældende lands lovgivning for ledsager-ne. Ledsagerne kan således kun anvende magt som nødret, herunder på anmodning bistådet lokale lufthavnspoliti. Opstår der problemer med udlændingen i transitlufthavnen,skal det lokale lufthavnspoliti straks kontaktes.I tilfælde af alvorlige problemer, herunder i tilfælde af udlændingens undvigelse, ellerhvis udsendelsen af andre grunde må afbrydes, skal den udsendelsesansvarlige så hurtigtsom muligt orientere ledelsen for Operativ Planlægning og Udsendelse telefonisk eller påanden måde.Skiftes der fly i forbindelse med transit, afleveres en kopi af blanketten "notification ofdeportee" til kaptajnen på det nye fly, og kaptajnen informeres om udsendelsen. I øvrigtforholder ledsagerne sig som beskrevet ovenfor under "ombordstigning".

Ankomst til bestemmelsesstedet

Myndighederne på bestemmelsesstedet vil som udgangspunkt være bekendt med udlæn-dingens ankomsttidspunkt via forhåndsunderretningen vedrørende udsendelsen og/ellereventuelle oplysninger meddelt i forbindelse med visumudstedelse til det ledsagendepolitipersonale.Har udlændingen af sikkerhedsmæssige grunde været passiviseret under flyvningen, skalledsagerne, hvis det skønnes forsvarligt, fjerne alle tvangsanordninger umiddelbart før

eller efter landingen, og inden udlændingen forlader flyet i bestemmelseslufthavnen. Led-sagerne må ikke anvende magt eller bære udlændingen fra borde.Ledsagerne skal så vidt muligt først forlade flyet sammen med udlændingen, når de øvri-ge passagerer har forladt flyet.Ledsagerne skal følge de lokale myndigheders anvisninger fra det øjeblik, flyet lander ibestemmelseslufthavnen.Ledsagerne må ikke forlade lufthavnen, før udlændingen er set indrejse, eller de lokalemyndigheder har overtaget den pågældende eller accepteret tilbagetagelsen.Ved ledsagernes kontakt til de lokale myndigheder skal reglerne om tavshedspligt over-holdes. Der må således ikke videregives oplysninger om udlændingens personlige for-hold, herunder om udlændingens forhold i Danmark, som går ud over, hvad der er nød-vendigt for indrejsen. Det må aldrig oplyses over for hjemlandets myndighed, hvis ud-lændingen har ansøgt om asyl i Danmark.Afviser myndighederne på bestemmelsesstedet – eventuelt efter nærmere forhandlingerpå stedet – at modtage udlændingen og lade denne indrejse, skal ledelsen for OperativPlanlægning og Udsendelse underrettes telefonisk. Ledsagerne har herefter ansvaret for,at udlændingen tages med tilbage til Danmark, medmindre der findes en løsning eftersamtalen med ledelsen for Operativ Planlægning og Udsendelse. Tilbagerejsen skal såvidt muligt planlægges efter telefonisk kontakt til Operativ Planlægning og Udsendelse.

Underretning om forløbet af udsendelsen

Opstår der problemer under den ledsagede udsendelse, og skønnes det nødvendigt at ori-entere Operativ Planlægning og Udsendelse, rettes henvendelse på et særligt kontakt-nummer.Når udlændingen er modtaget på bestemmelsesstedet af de lokale myndigheder, skal denudsendelsesansvarlige snarest muligt underrette ledelsen for Operativ Planlægning ogUdsendelse om forløbet af udsendelsen via sms på et særligt kontaktnummer.

Efter udsendelsen

Udsendelsesrapport

Det påhviler den udsendelsesansvarlige førstkommende arbejdsdag og senest 3 dage efterhjemkomsten fra udsendelsesrejsen at skrive en rapport om rejsens forløb bl.a. med enudførlig, objektiv beskrivelse af selve indrejseforløbet. Den udsendelsesansvarlige skrivertil Rejseplanlægningen, når udsendelsesrapporten er klar med angivelse af journalnum-mer.

Tidsregistrering og tjenesteafregning

Tjenestetidsafregning udarbejdes umiddelbart, når man igen møder på tjeneste efterhjemkomst til Danmark. Den udsendelsesansvarlige sender de faktiske tjenestetider –afvigelser fra planlagte tider begrundes – for alleledsagere til Rejseplanlægningen. Ledelsen for Operativ Planlægning og Udsendelse haransvaret for vejledning om tidsregistrering i HR-portalen i relation til de ledsagede ud-sendelser. Der er udarbejdet en instruks vedrørende udokumenterede udgifter.