Forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om EU-agenturet for samarbejdeog uddannelse inden for retshåndhævelse(Europol) samt om ophævelse af afgørelse2009/371/RIA og 2005/681/RIA*-status og orienterende debatKOM(2013) 173 endeligDen fremtidige udvikling for området for ret-lige og indre anliggender (Post-Stockholm)-præsentation af Kommissionens meddelelseKOM-dokument foreligger ikkeMigrationsstrømme – tendenser og fremtidigudvikling-orientering fra KommissionenKOM-dokument foreligger ikkeMiddelhavstaskforcen-orientering fra KommissionenSlotsholmsgade 101216 København K.

KOM-dokument foreligger ikke42-54Dagsordenspunkt 5Forslag til Europa-Parlamentets og RådetsForordning om indførelse af en europæiskkendelse til sikring af bankindeståender medhenblik på at lette grænseoverskridendegældsinddrivelse på det civil- og handelsret-lige område*-orientering fra formandskabetKOM(2011) 445 endeligForslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om ændring af Rådets forordning(EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetenceog om anerkendelse og fuldbyrdelse af rets-afgørelser på det civil- og handelsretlige om-råde*-orientering fra formandskabetKOM(2013) 554 endeligForslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om ændring af Rådets forordning(EF) nr. 1346/2000 om konkurs*-orientering fra formandskabetKOM(2012) 744 endeligForslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om oprettelse af en europæisk an-klagemyndighed (EPPO)*-status og orienterende debatKOM(2013) 534 endeligForslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om retssikkerhedsgarantier for børn,der er mistænkt eller tiltalt i straffesager*- orienterende debatKOM (2013) 822 endelig

Dagsordenspunkt 1: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om EU-agenturet for samarbejde og uddannelseinden for retshåndhævelse (Europol) samt om ophævelse af afgørelse2009/371/RIA og 2005/681/RIA*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM (2013) 173 endeligResuméSagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dagsorde-nen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 medhenblik på en status fra formandskabet samt en orienterende debat. For-slaget viderefører dele af de nugældende regler for Europol. Samtidiglægges der op til en række nyskabelser, blandt andet foreslås Det Europæ-iske Politiakademi, Cepol, nedlagt og opgaverne lagt ind under Europol.Forslaget har både lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-staters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet set posi-tivt indstillet over for forslaget.1. BaggrundKommissionen har ved KOM(2013) 173 endelig af 27. marts 2013 frem-lagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-agenturet for samarbejde og uddannelse inden for retshåndhævelse (Euro-pol) samt om ophævelse af afgørelse 2009/371/RIA og 2005/681/RIA, derudgør det hidtidige retsgrundlag for henholdsvis Europol og Cepol. For-slaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 29. april 2013.Den Europæiske Politienhed (Europol) begyndte som et mellemstatsligtsamarbejde i midten af 1990’erne. I 2009 blev Europol et EU-agentur. Eu-ropols rolle er at støtte de nationale retshåndhævende myndigheders ind-sats og deres gensidige samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse afgrov kriminalitet og terrorisme. Europol virker til fremme af udvekslingenaf oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndighederog tilvejebringer kriminalistisk analyse til hjælp for de nationale politistyr-ker, når de skal foretage efterforskning på tværs af grænserne.Det Europæiske Politiakademi (Cepol) blev oprettet som EU-agentur i4

2005. Agenturet har til formål at fremme samarbejdet mellem de nationalepolitikorps ved at arrangere kurser for ledende politifolk om politiarbejdemed en europæisk dimension.Kommissionen har som en del af baggrunden for det foreliggende forord-ningsforslag peget på, at det i Traktaten om Den Europæiske Unions Funk-tionsmåde (TEUF) artikel 88 bestemmes, at Europol skal reguleres vedforordning. Det bestemmes også, at der heri skal fastlægges de nærmerebestemmelser for Europa-Parlamentets kontrol af Europols aktivitetersammen med de nationale parlamenter.Kommissionen har endvidere peget på, at Det Europæiske Råd i Stock-holmprogrammet har opfordret Europol til at udvikle sig og ”blive et knu-depunkt for informationsudveksling mellem medlemsstaternes retshånd-hævende myndigheder, en tjenesteudbyder og en platform for de retshånd-hævende tjenester”. I Stockholmprogrammet tilskyndes endvidere til, atder indføres uddannelsesordninger og udvekslingsprogrammer for allemed en relevant beskæftigelse inden for retshåndhævelse på nationalt planog på EU-plan, hvor Cepol skal spille en central rolle med hensyn til atsikre den europæiske dimension.Kommissionen har endvidere henvist til meddelelsen ”Strategien for EU'sindre sikkerhed i praksis - Fem skridt hen imod et mere sikkert EU”(KOM(2010) 673 endelig), hvori Kommissionen har redegjort for centraleudfordringer, principper og retningslinjer i håndteringen af sikkerhedspro-blemer i EU samt foreslået en række foranstaltninger mod de risici, somgrov kriminalitet og terrorisme udgør for sikkerheden i EU.Kommissionen har som baggrund for forslaget desuden anført, at man i lø-bet af det sidste årti i EU har set en stigning i den grove og organiseredekriminalitet, som er blevet et stadigt mere dynamisk og kompliceret fæ-nomen. Globalisering i samfundet og erhvervslivet har skabt grobund fornye kriminalitetsformer og et mere varieret mønster i kriminaliteten, hvorkriminelle i høj grad bruger internettet som platform for kriminel aktivitet.Den grove kriminalitet påfører ofrene stadig mere alvorlig skade og med-fører omfattende økonomiske tab. Samtidig genererer den et enormt udbyt-te, som øger de kriminelle netværks magt og berøver de offentlige myn-digheder indtægter.På den baggrund finder Kommissionen, at der er behov for EU-agenturer,der effektivt kan støtte samarbejde og vidensdeling mellem de retshånd-5

hævende myndigheder og bistå i uddannelsen af dem.Kommissionens forslag til forordning indeholder derfor en retlig rammefor et nyt Europol, der efterfølger og erstatter det nuværende Europol ogdet nuværende Cepol.Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om decentrali-serede agenturer fra 2012, som indeholder en række principper for, hvor-dan forvaltningen af EU-agenturer skal tilrettelægges samt en anbefalingom, at sammenlægning af agenturer bør overvejes bl.a. i tilfælde, hvor detkan skabe synergieffekter eller øge effektiviteten. En sammenlægning afEuropol og Cepol vil efter Kommissionens opfattelse medføre begge dele.I forbindelse med fremlæggelsen af det foreliggende forordningsforslagafgav Kommissionen en meddelelse om etablering af en europæisk ord-ning for uddannelse i retshåndhævelse (KOM(2013) 172 endelig) – kaldet”LETS”.Det fremgår af meddelelsen, at uddannelsesordningen sigter mod at gøreEU’s svar på fælles sikkerhedsmæssige udfordringer mere effektivt, hævestandarderne for politiarbejde i EU og fremme udviklingen af en fællesretshåndhævelseskultur som et middel til at øge samarbejdet og den gensi-dige tillid. Uddannelsesordningen skal endvidere identificere og afhjælpemangler i den eksisterende uddannelse for retshåndhævende personale in-den for grænseoverskridende anliggender ved at støtte og, når det er rele-vant, samordne undervisningen i europæiske og nationale ekspertisecentre.Kommissionen har lagt op til, at det nye Europol skal have ansvaret for atgennemføre uddannelsesordningen.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 forven-tes formandskabet at orientere om status for forslaget. Herudover harformandskabet lagt op til en orienterende debat om udvalgte dele af for-slaget.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 87, stk. 2,litra b), og artikel 88, og skal vedtages efter den almindelige lovgivnings-procedure (TEUF artikel 294).6

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-forbeholdet”).Det må forventes, at det danske retsforbehold og forordningsforslaget,herunder i lyset af de ændringer, der lægges op til i forhold til den nuvæ-rende ordning, vil føre til, at Danmark ikke længere vil deltage i hverkenEuropol-samarbejdet eller i Cepol.2. IndholdDen følgende gennemgang af forslaget er baseret på det seneste udkast tilkonsolideret udgave af forslaget, som formandskabet har fremlagt i de-cember 2013 (for så vidt angår kapitlerne I-II og anneks 1), januar 2014(for så vidt angår kapitlerne IV og VII-XIV) og februar 2014 (for så vidtangår kapitlerne V-VI og anneks 2).2.1. GenereltKommissionen har med forslaget til en forordning for Europol lagt op tilen gennemgribende omskrivning af retsgrundlaget for Europol. Indholds-mæssigt videreføres store dele af reglerne i den nugældende rådsafgørelseom Europol, dog i mange tilfælde omskrevet og lettere justeret. Samtidiglægges der op til en række ændringer, navnlig på fem hovedområder.For det første styrkes den parlamentariske kontrol med Europol ved indfø-relse af en række beføjelser både for Europa-Parlamentet og for de natio-nale parlamenter.For det andet styrkes Europol som knudepunkt for informationsudvekslingmellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. Det sker navn-lig ved, at medlemsstaternes forpligtelse til at levere oplysninger til Euro-pol skærpes. Samtidig foreslås Europols software-arkitektur ændret, så detbliver lettere for Europol at forbinde og analysere data. En større åbenhed isystemerne modsvares af mere detaljerede regler for behandlingen af op-lysninger og øget databeskyttelse.

For det tredje foreslås oprettet en ny afdeling i Europol, Europolakademiet,som skal forestå uddannelse af retshåndhævende personale. Det Europæi-ske Politiakademi, Cepol, foreslås samtidig nedlagt. Endvidere skal detnye Europol udvikle specialiserede centre for bekæmpelse af visse formerfor kriminalitet, herunder IT-kriminalitet.For det fjerde ændres og styrkes databeskyttelsesordningen for Europol.Blandt andet foreslås det, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-skyttelse bliver ekstern tilsynsmyndighed for Europol.For det femte foreslås en række ændringer i Europols ledelsesstruktur.I det følgende er hovedvægten lagt på forslagets centrale og nyskabendedele.2.2. Europols målsætninger (forslagets kapitel I)Det fremgår af forslaget, at der med forordningen oprettes et EU-agenturfor samarbejde og uddannelse inden for retshåndhævelse (Europol). Detnye Europol erstatter og efterfølger det nuværende Europol og det nuvæ-rende Cepol.Det nye Europols målsætning er ifølge forslaget tredelt.For det første skal Europol støtte og styrke medlemsstaternes kompetentemyndigheders indsats for og deres indbyrdes samarbejde om at forebyggeog bekæmpe grov kriminalitet, der berører flere medlemsstater, terrorismeog former for kriminalitet, der berører en fælles interesse, der er omfattetaf en EU-politik. De kriminalitetsområder, som Europols kompetence om-fatter, er oplistet i forslagets bilag 1. Det drejer sig eksempelvis om organi-seret kriminalitet, narkotikahandel, hvidvask af penge, organiseret illegalindvandring, menneskehandel, manddrab, grov legemsbeskadigelse, IT-kriminalitet, korruption, handel med våben og eksplosivstoffer, handelmed dopingmidler samt miljøkriminalitet m.fl.Der er tilføjet enkelte nyekriminalitetsområder i forhold til det nuværende Europols kompetence,bl.a. seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse, herunder børnepornografi ogseksuelle tilnærmelser til børn.Omfattet af Europols målsætning er for det andetstrafbare handlinger, derrelaterer sig til de nævnte kriminalitetsformer, eksempelvis strafbare hand-linger, der begås for at skaffe midler til at begå handlinger, der henhører8

under Europols kompetenceområde.For det tredje skal Europol støtte, udvikle, gennemføre og koordinere ud-dannelsesaktiviteter for retshåndhævende personale. Denne opgave vareta-ges i dag af Cepol.De to første dele af målsætningen svarer i alt væsentligt til Europols nuvæ-rende formål og kompetenceområde, mens uddannelsesdelen er ny.2.3. Opgaver vedrørende samarbejde om retshåndhævelse (forslagetskapitel II)2.3.1. Europols opgaverEuropols opgaver som beskrevet i forslaget er til dels en videreførelse afdet nuværende Europols opgaveportefølje. Beskrivelsen af opgaverne erdog i flere tilfælde omskrevet og justeret.Navnlig videreføres den eksisterende opgaveportefølje i relation til ind-samling, behandling, analyse og udveksling af oplysninger. Det gælder og-så støtte til medlemsstaternes efterforskninger samt udarbejdelse af trus-selsvurderinger og strategiske og operationelle analyser.Efter forordningsforslaget vil Europol også fortsat kunne foreslå oprettelseaf fælles efterforskningshold og deltage i sådanne, ligesom Europol fortsatvil kunne anmode en medlemsstat om at indlede efterforskning af en for-brydelse omfattet af Europols målsætninger. Blot er der foretaget mindrejusteringer i opgavebeskrivelsen.Forslaget lægger desuden op til en række nye opgaver for Europol.Europol skal således bl.a. gennemføre uddannelse for retshåndhævendepersonale.Endvidere skal Europol samarbejde med EU-organer, der eroprettet med hjemmel i traktatens afsnit V (som bl.a. vedrører grænsekon-trol, asyl og indvandring samt retligt samarbejde i straffesager) og DetEuropæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), navnlig ved at bidra-ge med efterretninger om kriminalitet og relevant analytisk bistand.Endvidere skal Europol ifølge forslaget etablere specialiserede EU-ekspertisecentre vedrørende kriminalitetsområder inden for Europols kom-petence, navnlig Det Europæisk Center til Bekæmpelse af IT-kriminalitet.9

Endelig lægges der med forslaget op til, at Europol skal have opgaver medat koordinere og organisere efterforskning og operationelle foranstaltnin-ger, der udføres i fællesskab mellem medlemsstaterne eller inden for ram-merne af fælles efterforskningshold. Ligesom det er tilfældet i dag, vil detnye Europol ikke kunne anvende tvangsindgreb.2.3.2. Medlemsstaternes samarbejde med EuropolIfølge forslaget skal der, ligesom i dag, i hver medlemsstat være en natio-nal enhed, der skal være forbindelsesled mellem Europol og medlemssta-ternes kompetente myndigheder. I Danmark varetages opgaven af Rigspo-litiet. Som noget nyt skal den nationale enhed også agere bindeled i for-hold til uddannelsesinstitutioner for retshåndhævende personale.Som noget nyt foreslås det desuden, atmedlemsstaterne skal kunne givetilladelse til, at Europol kan tage direkte kontakt med medlemsstaterneskompetente myndigheder.Europol skal da straks give den nationale enhedmeddelelse herom og fremsende en kopi af eventuelle oplysninger, der erblevet udvekslet under den direkte kontakt mellem Europol og de respekti-ve kompetente myndigheder.Den nuværende ordning med nationale forbindelsesofficerer i Europol vi-dereføres.Herudover lægges der med forslaget op til et antal nye forpligtelser formedlemsstaterne.Medlemsstaterne forpligtes således til at levere de oplysninger til Europol,som er nødvendige for, at Europol kan opfylde sine målsætninger. Detteomfatter at meddele Europol oplysninger vedrørende kriminalitetsområder,der anses for en prioritet for EU. Det omfatter desuden at tilsende en kopiaf bilaterale eller multilaterale udvekslinger med en anden medlemsstat el-ler andre medlemsstater, når udvekslingen vedrører kriminalitet omfattet afEuropols målsætninger.Medlemsstaterne kan dog i visse helt specifikke til-fælde undlade at meddele Europol sådanne oplysninger, f.eks. hvis derherved vil være risiko for at skade nationale sikkerhedsinteresser.Hvert årskal Europol rapportere om mængden og kvaliteten af de oplysninger, sommedlemsstaterne således har leveret, til Europa-Parlamentet, Rådet, Kom-missionen og de nationale parlamenter.Endvidere skal medlemsstaterne ifølge forslaget sikre, at alle relevante10

kompetente myndigheder i medlemsstaterne og uddannelsesinstitutionerfor retshåndhævende personale i medlemsstaterne effektivt kommunikererog samarbejder med Europol.Endelig skal medlemsstaterne øge bevidstheden om Europols aktiviteter.2.4. Opgaver vedrørende uddannelse af retshåndhævende personale(forslagets kapitel III)Med forordningsforslaget lægges der op til oprettelse af en ny afdeling afEuropol, Europolakademiet, som skal støtte, udvikle, levere og koordinereuddannelse af retshåndhævende personale. Det skal navnlig omfatte områ-derne bekæmpelse af grov, grænseoverskridende kriminalitet, terrorisme,afvikling af sportsbegivenheder og begivenheder med stor risiko for denoffentlige orden, strategisk planlægning og ledelse af civile EU-missioner,ledelse inden for retshåndhævelse samt sprogkundskaber.Europolakademiet skal have opgaver inden for en række områder.For det første skal akademiet udarbejde flerårige strategiske analyser afuddannelsesbehovet.For det andet skal akademiet udvikle og gennemføre uddannelsesaktivite-ter og læringsprodukter som eksempelvis kurser, konferencer, e-læringsaktiviteter, tematiske uddannelsesmoduler og udvekslingspro-grammer for retshåndhævende personale.For det tredje skal akademiet arbejde på at sikre en sammenhængende EU-uddannelsespolitik til at støtte civile missioner og opbygge kapacitet i tred-jelande.For det fjerde skal akademiet fremme gensidig anerkendelse af uddannelseinden for retshåndhævelse i medlemsstaterne.Endelig fastsættes det i forslaget, at akademiet skal bidrage til udviklingenaf relevant forskning og fremme partnerskaber mellem uddannelsesinstitu-tioner for retshåndhævelse i medlemsstaterne.2.5. Europols organisation (forslagets kapitel IV)Med forslaget lægges der op til en række ændringer i Europols ledelses-11

struktur. Kommissionen har som en del af begrundelsen herfor anført, atdet vil bringe Europols ledelsesstruktur i overensstemmelse med retnings-linjerne i den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommis-sionen om decentraliserede agenturer fra 2012.Det foreslås, at Europols forvaltnings- og ledelsesstruktur skal bestå af enbestyrelse, en eksekutivdirektør og et videnskabeligt udvalg samt om for-nødent en direktion og/eller andre rådgivende organer, som bestyrelsen op-retter.2.5.1. BestyrelsenBestyrelsen skal bestå af en repræsentant fra hver medlemsstat og to re-præsentanter for Kommissionen.Der skal ved udnævnelsen af bestyrel-sesmedlemmer tages højde for relevante evner for ledelse, administrationog økonomi samt kendskab til samarbejde om retshåndhævelse.Hvertmedlem skal have en suppleant, som udnævnes på grundlag af sin ledel-seserfaring og sit kendskab til national uddannelsespolitik for retshåndhæ-vende personale. Suppleanten skal optræde som medlem i forbindelse medspørgsmål om uddannelse. Medlemmerne skal udnævnes for 4 år ad gan-gen.Bestyrelsen skal bl.a. vedtage årlige budgetter, flerårige og årlige arbejds-programmer samt en årlig aktivitetsrapport. Arbejdsprogrammerne og ak-tivitetsrapporten skal sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionenog de nationale parlamenter. Herudover skal bestyrelsen bl.a. etablere Eu-ropols interne strukturer samt i øvrigt foretage en række dispositioner afbetydning for Europols organisation og drift.2.5.2. EksekutivdirektørenEksekutivdirektøren udnævnes af bestyrelsen og forestår ledelsen af Euro-pol. Eksekutivdirektøren har ansvar for den løbende administration af Eu-ropol og for forberedelse og gennemførelse af en række af bestyrelsens be-slutninger, herunder det flerårige og det årlige arbejdsprogram samt enrække dispositioner af betydning for Europols drift.Såvel Europa-Parlamentet som Rådet kan anmode eksekutivdirektøren omat aflægge rapport om udførelsen af sit hverv.

2.5.3. Videnskabeligt udvalg for uddannelseDet videnskabelige udvalg for uddannelse er et uafhængigt rådgivende or-gan, der skal sikre og styre den videnskabelige kvalitet af Europols arbejdemed uddannelse. Udvalget sammensættes af 11 personer fra universitets-verdenen eller erhvervslivet, som udnævnes af bestyrelsen for en femårigperiode.Udvalget skal rådgive eksekutivdirektøren, viceeksekutivdirektøren foruddannelse samt bestyrelsen i en række spørgsmål vedrørende Europolsuddannelsesaktiviteter, bl.a. for at sikre videnskabelig og pædagogisk kva-litet samt sikre sammenhæng med relevante EU-politikker og -prioriteter.2.5.4. DirektionenBestyrelsen kan nedsætte en direktion til at bistå bestyrelsen. Direktionenskal bestå af fem af bestyrelsens medlemmer, herunder formanden og en afKommissionens repræsentanter. Alle udnævnes for fire år ad gangen.Direktionen har bl.a. til opgave at forberede de afgørelser, der skal træffesaf bestyrelsen. Med det formål at styrke overvågningen af den administra-tive forvaltning skal direktionen desuden bistå og rådgive eksekutivdirek-tøren i forbindelse med gennemførelsen af bestyrelsens afgørelser. Endvi-dere skal direktionen sammen med bestyrelsen sikre passende opfølgningpå resultater og henstillinger fra forskellige undersøgelser.2.6. Behandling af oplysninger (forslagets kapitel V)Der lægges med forslaget op til, at Europols softwarearkitektur skal lavesom med henblik på at gøre det lettere og hurtigere for Europol at fastslå,om der er forbindelser mellem data, som agenturet allerede er i besiddelseaf, og siden analysere dem.Det nuværende Europol råder over dels det såkaldte Europol Informations-system, hvori efterretninger inden for Europols kompetenceområde opsam-les til brug for Europols arbejde og med henblik på generelt at stille dem tilrådighed for medlemsstaternes efterforskning af grænseoverskridende kri-minalitet. Herudover har Europol et antal adskilte, emneopdelte analyseda-tabaser, som medlemsstaterne kun har adgang til, når de er særligt berørt afeller involveret i vedkommende emne.

Når det gælder analysearbejdet, lægges der med forslaget op til i princippetén stor database, hvortil der som udgangspunkt er generel adgang for med-lemsstaterne.Som modstykke til den større åbenhed foreslås reglerne om behandling afoplysninger ændret i forhold til det nuværende retsgrundlag. I forslagetfastsættes der således detaljerede regler om, til hvilke formål forskelligetyper af oplysninger kan behandles, samt om kilder, adgang til og brug afoplysninger. Samtidig styrkes databeskyttelsen, se nærmere herom i afsnit2.8.Ifølge forslaget kan Europol kun behandle oplysninger, der er meddeltagenturet af a) medlemsstaterne i henhold til deres nationale ret eller af b)EU-organer, tredjelande og internationale organisationer eller private par-terog privatpersoneri overensstemmelse med de regler, der er fastsat iforordningsforslaget. Endvidere kan Europol hente og behandle offentligttilgængelige oplysninger samt oplysninger fra forskellige nationale og in-ternationale informationssystemer, når det er tilladt efter de regelsæt, dergælder for disse informationssystemer.Europol kan efter forslaget kun behandle oplysninger i det omfang, det ernødvendigt af hensyn til agenturets målsætninger, og kun til følgende treformål: a) krydscheck med henblik på at finde en sammenhæng mellemoplysninger, b) strategiske eller tematiske analyser, c) operationelle analy-ser i konkrete tilfældesamt d) lette udvekslingen af oplysninger.De kategorier af personoplysninger, der kan indsamles, og de kategorier afpersoner (såsom mistænkte, ofre, vidner osv.), hvis oplysninger kan ind-samles, er i forslagets bilag 2 specificeret i forhold til hvert af defiredata-behandlingsformål.Dataleverandøren (såsom en medlemsstat eller et EU-organ) bestemmer tilhvilke(t) af defirehjemlede databehandlingsformål oplysningerne kan be-handles. Dataleverandøren kan fastsætte begrænsninger i adgangen til ellerbrugen af oplysningerne. Begrænsningerne kan kun fraviges efter datale-verandørens samtykke, eller når det er strengt nødvendigt for at forebyggeeller afværge en overhængende og særligt kvalificeret trussel eller faresi-tuation.Medlemsstaterne har direkte adgang til oplysninger, som Europol opbeva-rer, når de er meddelt til brug for enten krydscheck eller strategiske og te-14

matiske analyser. Medlemsstaterne har indirekte adgang baseret på ethit/no hit-system til oplysninger meddelt til brug for operationelle analyseri konkrete tilfælde. De tilknyttede person- eller sagsoplysninger udlevereskun efter en separat opfølgende anmodning. For Europols ansatte er ad-gangen til oplysninger baseret på et nødvendighedskriterie.Det foreslås, at Eurojust (som navnlig har til opgave at fremme samarbejdeom retsforfølgning af grov, grænseoverskridende kriminalitet) og Det Eu-ropæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) skal kunne søge i Euro-pols oplysninger for at konstatere, om der er overensstemmelse mellemoplysninger behandlet hos henholdsvis Europol og et af disse to agenturer.2.7. Forholdet til partnere (forslagets kapitel VI)Forslagets kapitel om forholdet til partnere viderefører i et vist omfang denugældende regler herom, men der er også lagt op til ændringer. Det gæl-der navnlig i forhold til procedurerne for indgåelse af samarbejdsaftalermed tredjelande og internationale organisationer, når aftalerne giver mu-lighed for udveksling af personoplysninger (såkaldte ”operationelle sam-arbejdsaftaler”).Ifølge forslaget kan Europol have samarbejdsrelationer med EU-organer,retshåndhævende myndigheder i tredjelande, uddannelsesinstitutioner forretshåndhævende myndigheder i tredjelande, internationale organisationersamt private parter.Europol kan efter forslagetselv indgå såkaldte arbejdsaftaler med tredje-lande og internationale organisationer. Disse arbejdsaftaler må ikke tilla-de udveksling af personoplysninger og er ikke bindende for hverken EU el-ler medlemsstaterne.Europol kan direkte videregive personoplysninger til EU-organer i det om-fang, det er nødvendigt for, at Europol eller det EU-organ, der er modtage-ren, kan udføre deres opgaver, dog med forbehold for begrænsninger fast-sat af dataleverandøren.Med forslaget er der lagt op til, at Europols videregivelse af personoplys-ninger til tredjelande eller internationale organisationer kræver særskilthjemmel i enten a) en Kommissionsafgørelse om tilstrækkeligt databeskyt-telsesniveau hos tredjelandet eller den internationale organisation, b) en af-tale mellem EU og tredjelandet eller den internationale organisation, som15

er indgået i medfør af TEUF art. 218, og som giver tilstrækkelige garantiermed hensyn til bl.a. beskyttelse af fysiske personers grundlæggende rettig-heder og friheder, eller c) en samarbejdsaftale mellem det nuværende Eu-ropol og partneren, som er indgået inden anvendelsesdatoen for den nyeforordning,og som tillader udveksling af personoplysninger.Der foreslåsdog nogle undtagelser fra hovedreglen, således at eksekutivdirektøren ogbestyrelsen i særlige situationer under visse betingelser kan tillade videre-givelse af personoplysninger til tredjelande eller internationale organisati-oner.Efter de nugældende regler spiller Europol en mere central rolle ved ind-gåelsen af sådanne samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale or-ganisationer, idet Europol efter Rådets godkendelse forestår udvælgelsenaf nye partnere og indgåelsen af aftalerne.Europol kan efter forslaget behandle oplysninger fra private parter og pri-vatpersoner, når de modtages gennem nærmere præciserede enheder i enmedlemsstat eller hos en partner.2.8. Databeskyttelsesgarantier (forslagets kapitel VII)Forslagets bestemmelser om databeskyttelse er til dels en videreførelse istore træk af regler i rådsafgørelsen. Samtidig lægges der på en rækkepunkter op til ændringer, som har til formål samlet set at styrke databe-skyttelsesordningen for Europol. I det følgende fokuseres hovedsagelig pånye elementer.2.8.1. TilsynSom en af nyskabelserne lægges der op til, at Den Europæiske Tilsynsfø-rende for Databeskyttelse skal overtage det eksterne databeskyttelsestilsynfra det nuværende kontrolorgan, Den Fælles Kontrolinstans, som består afrepræsentanter for de myndigheder i medlemsstaterne, der er udpeget somnationale kontrolinstanser efter rådsafgørelsen om Europol.Det foreslås, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse får an-svar for at føre tilsyn med og sikre anvendelsen af forordningens bestem-melser om beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettighedermed hensyn til Europols behandling af personoplysninger samt for at råd-give Europol og de registrerede om alle forhold vedrørende behandling afpersonoplysninger. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse16

tildeles således en række opgaver såsom at modtage og undersøge klagerfra registrerede, at iværksætte undersøgelser på eget initiativ samt at føretilsyn med og sikre anvendelsen af bestemmelserne i både den foreslåedeforordning og i alle andre EU-retsakter vedrørende beskyttelse af fysiskepersoner med hensyn til Europols behandling af personoplysninger.Samtidig tildeles den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse efterforslaget en række konkrete beføjelser, herunder beføjelse til at rette enadvarsel eller en påtale til Europol, til at træffe afgørelse om berigtigelse,blokering eller sletning af oplysninger, til midlertidigt eller definitivt atnedlægge forbud mod behandling, til at forelægge sagen for Europol ogom nødvendigt for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt tilat indbringe sagen for EU-Domstolen.Ligesom i dag skal hver medlemsstat efter forslaget udpege en national til-synsmyndighed, som har til opgave at føre tilsyn med lovligheden af denpågældende medlemsstats udveksling af personoplysninger med Europolsamt at undersøge, om den registreredes rettigheder derved krænkes. Data-tilsynet er udpeget som national kontrolinstans efter de tilsvarende regler irådsafgørelsen om Europol.Det foreslås endvidere, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyt-telse skal samarbejde med de nationale databeskyttelsesmyndigheder, bl.a.med henblik på at sikre ensartet anvendelse af forordningen i alle med-lemsstater.Den Europæiske Tilsynsførende for Datasikkerhed skal endvi-dere holde de nationale databeskyttelsesmyndigheder orienteret om emner,der vedrører dem og inddrage de relevante nationale databeskyttelses-myndigheder i konkrete sager, hvis disse vedrører data der hidrører fra enmedlemsstat.2.8.2. Øvrige databeskyttelsesgarantierSom et andet nyt element lægges der med forslaget op til, at behandling afpersonoplysninger om ofre, vidner, andre personer, der ikke er den mis-tænkte, og mindreårige er forbudt, medmindre det er strengt nødvendigt.En lignende begrænsning foreslås også for oplysninger om racemæssig el-ler etnisk baggrund, politisk overbevisning, religion eller tro, medlemskabaf fagforening og for oplysninger vedrørende helbredsforhold eller seksu-elle forhold (følsomme personoplysninger). Desuden skal der ifølge for-slaget ikke kunne træffes nogen afgørelse, der har retsvirkninger for en re-17

gistreret, alene på grundlag af elektronisk databehandling af følsommepersonoplysninger, medmindre EU-retten eller national ret giver mulighedfor det, eller Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse giver til-ladelse hertil. Der lægges op til, at Europolpå forespørgselskal udarbejdeen oversigt til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse overbehandlede følsomme personoplysninger.Endvidere lægges der med forslaget op til en ordning, hvor den dataan-svarlige skal anmelde behandling af personoplysninger til forudgåendekontrol hos Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, når der ertale om følsomme personoplysninger, eller når den pågældende type be-handling på anden måde indebærer særlige risici for de registreredesgrundlæggende rettigheder, navnlig for retten til beskyttelse af personop-lysninger.Med forslaget udvides logningsforpligtelsen for Europol. Det fastsættes, atEuropol med henblik på kontrol af lovligheden af databehandlingen samtmed henblik på at udøve egenkontrol og sikre dataenes integritet og sik-kerhed skal registrere indsamling, ændring, adgang, videregivelse, samkø-ring og sletning af personoplysninger. Der kan ikke ændres i loggen. Deregistrerede oplysninger skal slettes efter tre år, medmindre de stadig skalbruges til løbende kontrol.Der lægges op til en styrkelse af registreredes ret til indsigt i egne person-oplysninger, som behandles af Europol. De oplysninger, som Europol skalgive en registreret, der anmoder om indsigt, er således opregnet udførligt iforslaget.Herudover er der i kapitlet om databeskyttelsesgarantier bl.a. regler omalmindelige databeskyttelsesprincipper, om kilders og oplysningers for-skellige grader af pålidelighed og nøjagtighed, om frister for opbevaringog sletning af oplysninger, om tekniske og organisatoriske foranstaltnin-ger, der skal sikre sikkerhed i forbindelse med Europols behandling af op-lysninger, og om den registreredes ret til at anmode om berigtigelse, slet-ning og blokering af oplysninger. Endelig er der en bestemmelse om an-svarsfordelingen mellem Europol og medlemsstaterne i forhold til databe-skyttelse.2.9. Retsmidler og erstatningsansvar (forslagets kapitel VIII)I forslagets kapitel VIII fastsættes, at den registrerede har ret til at klage til18

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse samt procedurerne forklagebehandlingen. Det fastslås, at afgørelser truffet af Den EuropæiskeTilsynsførende for Databeskyttelse kan indbringes for Den EuropæiskeUnions Domstol.Der er fastsat almindelige bestemmelser om Europols erstatningsansvar iog uden for kontraktsforhold.Det fremgår endvidere af forslaget, at enhver, der har lidt skade som følgeaf ulovlig behandling af oplysninger, skal have ret til erstatning fra Euro-pol i henhold til TEUF artikel 340 om Unionens erstatningsansvar eller fraden relevante medlemsstat i henhold til dennes nationale ret.2.10. Parlamentarisk kontrol (forslagets kapitel IX)Forslagets kapitel IX omhandler parlamentarisk kontrol. Herudover er derfastsat bestemmelser om parlamentarisk kontrol i forslagets artikel 7, 14,15, 19 og 56 samt i kapitel XI.Det fremgår af TEUF artikel 88 om Europol, at der i forordningen for Eu-ropol skal fastlægges de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentetskontrol af Europols aktiviteter sammen med de nationale parlamenter.Med Kommissionens forslag til forordning for Europol lægges der op tilen styrkelse af den parlamentariske kontrol med Europol.Både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal tilsendes de år-lige arbejdsprogrammer, en årlig aktivitetsrapport og det endelige årsregn-skab. Både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter høres over detflerårige arbejdsprogram under udarbejdelsen. Europa-Parlamentet og denationale parlamenter skal endvidere have en årlig rapport om mængdenog kvaliteten af de oplysninger, som hver medlemsstater har indsendt tilEuropol, og om arbejdet i medlemsstaternes nationale enhed.Desuden skal Europol under iagttagelse af tavshedspligten tilsende Euro-pa-Parlamentet og de nationale parlamenter information om vurderinger aftrusler, strategiske analyser og generelle situationsrapporter inden for Eu-ropols målsætninger samt resultaterne af undersøgelser og evalueringer,som Europol har bestilt. Europol skal også sende samarbejdsaftaler medtredjelande og internationale organisationer,der tillader udveksling af per-sonlige data,og som er relevante for Europols videregivelse af oplysnin-19

ger til disse.Endelig kan Europa-Parlamentet sammen med de nationale parlamenteranmode bestyrelsesformanden og eksekutivdirektøren om at møde til drøf-telse af spørgsmål vedrørende Europol.Herudover skal Europa-Parlamentet varetage funktionen som budgetmyn-dighed efter forordningen. Ligeledes foreslås det, at Europa-Parlamentetkan indkalde bestyrelsens kandidat til stillingen som eksekutivdirektør tilhøring i det kompetente parlamentsudvalg, ligesom Europa-Parlamentetkan bede eksekutivdirektøren aflægge rapport om udførelsen af sit hverv.2.11. Øvrige emner (forslagets kapitel X-XIV)Kapitel X omhandler personale og i kapitel XI fastsættes finansielle be-stemmelser.Kapitel XII omhandler diverse bestemmelser om bl.a. privilegier og im-muniteter, gennemsigtighed og bekæmpelse af svig. Det foreslås, at Kom-missionen senest fem år efter forordningens ikrafttræden og herefter hvertfemte år skal bestille en evaluering af Europols arbejde og arbejdsmetoder,hvor det bl.a. skal vurderes, om der er behov for at ændre agenturets mål-sætninger.Kapitel XIII-XIV indeholder overgangsbestemmelser og afsluttende be-stemmelser, blandt andet om at forordningenerstatter rådsafgørelse2009/371/RIA (om Europol) og rådsafgørelse 2005/681/RIA (om Cepol)for de medlemsstater, der deltager i vedtagelsen af forordningen.3. Gældende dansk retRådsafgørelse 2009/371/RIA om oprettelse af Europol er gennemført idansk ret ved lov nr. 1261 af 16. december 2009 om Den Europæiske Poli-tienhed (Europol). Det fremgår af loven, at rådsafgørelsen om Europolgælder her i landet. Det fremgår endvidere, at Rigspolitiet er den nationaleenhed efter rådsafgørelsen, dvs. det danske Europol-kontaktpunkt. Datatil-synet er i loven udpeget som den nationale kontrolinstans vedrørende da-tabeskyttelse. Det fremgår desuden af loven, at enhver forvaltningsmyn-dighed kan videregive oplysninger til Rigspolitiet til brug for udførelsen afopgaver efter rådsafgørelsen, og at sådanne oplysninger skal videregivespå Rigspolitiets anmodning.20

Der er ikke vedtaget dansk lovgivning i anledning af rådsafgørelse2005/681/RIA om Cepol, og der er heller ikke i øvrigt dansk lovgivning afrelevans for uddannelsesdelen af forslaget.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserEn vedtagelse af forslaget til forordning vil medføre behov for ændring afEuropol-loven.Det fremgår af forordningsforslaget, at udgifterne beløber sig til 623mio. euro for det sammenlagte agentur for perioden 2015-2020, hvortilkommer 1,5 mio. euro til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyt-telse; i alt udgifter for 624,5 mio. euro. Udgifterne afholdes over EU’sbudget, hvor Danmark traditionelt finansierer ca. 2 pct. af udgifterne. Detsvarer til ca. 93 mio. kr., som Danmark ville skulle bidrage med over peri-oden, hvis vi var omfattet af forordningsforslaget.5. HøringForslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.:Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-det, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den DanskeDommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentli-ge Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Handels-højskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettigheder,Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfor-eningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening,Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet(Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universi-tet (Juridisk Institut).Advokatrådet, Byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Sø- og Han-delsretten og Østre Landsret har afgivet høringssvar, men har ikke haftbemærkninger til forslaget.

Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen af For-svarsadvokater, Retspolitisk Forening og Rigspolitiet har afgivet hørings-svar med bemærkninger til forslaget.5.1. Datatilsynets høringssvarDatatilsynet har i sit høringssvar indledningsvis opsummeret en række afde ændringer, der er lagt op til med det nye forslag. Datatilsynet anførerherefter, at når der lægges op til et intensiveret samarbejde inden for etbredere kompetenceområde og dermed også til øget udveksling af person-oplysninger, så er det vigtigt, at der etableres et effektivt og tidssvarendedatabeskyttelsesregime i tilknytning til Europols virksomhed. Datatilsynetanfører, at de foreslåede databeskyttelsesregler i forslagets kapitel V eftertilsynets opfattelse indeholder mange væsentlige og hensigtsmæssige ele-menter. Datatilsynet henviser herefter til den udtalelse om forslaget, somDen Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) har afgivet,og henleder i den forbindelse navnlig opmærksomheden på udtalelsenspunkt 43-51, som efter tilsynets vurdering bør indgå i de videre overvejel-ser om forslaget. Pkt. 43-51 omhandler bl.a. de foreslåede regler om for-målsbegrænsning i forbindelse med behandling af oplysninger. Udtalelsenkan findes på EDPS’ hjemmeside: www.edps.europa.eu.Datatilsynet har videre anført, at Kommissionens forslag viderefører mu-ligheden for, at Europol bl.a. kan indsamle oplysninger fra nationale in-formationssystemer gennem direkte it-adgang, for så vidt det er tilladt ihenhold til national ret. Datatilsynet henviser til, at EDPS finder en sådanadgang betænkelig, navnlig fordi der er risiko for, at den dataansvarlige(nationale myndighed) mister kontrollen over videregivelsen. På den bag-grund anbefaler EDPS – og Datatilsynet – at muligheden ikke videreføres idet nye retsgrundlag for Europol. Datatilsynet bemærker desuden, at ensådan adgang efter tilsynets opfattelse heller ikke vil være forenelig medpersondatalovens §§ 6-8, da videregivelse/udlevering af oplysninger for-udsætter, at den dataansvarlige danske myndighed vurderer berettigelsenheraf i den konkrete situation. Datatilsynet henviser samtidig til forslagetsartikel 23, stk. 3, hvorefter national ret finder anvendelse på Europols ad-gang til og brug af oplysningerne, hvis denne indeholder strengere reglerherom end forordningen.Datatilsynet har i sit høringssvar endvidere fremhævet, at enhver efter for-slagets artikel 45, stk. 4, har ret til at anmode den nationale tilsynsmyndig-hed om at kontrollere en række forhold vedrørende videregivelse af oplys-22

ninger om ham selv til Europol – en ret, der udøves i overensstemmelsemed national ret i den medlemsstat, hvor anmodningen indgives. Datatil-synet har i den forbindelse anført, at Datatilsynet ikke har kompetence iforhold til ”ren manuel” videregivelse af personoplysninger fra en danskforvaltningsmyndighed til ikke-danske myndigheder.Datatilsynet har videre anført, at tilsynet i lighed med EDPS finder, at for-slagets artikel 49 giver anledning til tvivl om de nationale tilsynsmyndig-heders kompetence, herunder om EDPS vil kunne meddele eksempelvisindsigt i oplysninger, selv om en national tilsynsyndighed udtaler sig her-imod.Afslutningsvis har Datatilsynet med henvisning til den tilsigtede øgedeudveksling af personoplysninger og ændringerne i øvrigt anført, at det ikkeer muligt for tilsynet inden for de nuværende bevillingsmæssige rammer atafsætte yderligere ressourcer til tilsynsaktiviteter på Europol-området.5.2. Institut for Menneskerettigheders høringssvarInstitut for Menneskerettigheder har i sit høringssvar indledningsvis rede-gjort for Europol-forslagets baggrund og formål. Herefter følger et afsnitom menneskeretten, hvoraf det fremgår, at databeskyttelse er en del af ret-ten til respekt for privatlivet, som dækker blandt andet personlige oplys-ninger og kommunikation. Institut for Menneskerettigheder henviser til, atretten til respekt for privatlivet er beskyttet i bl.a. FN’s Verdenserklæringom menneskerettigheder, FN’s konvention om civile og politiske rettighe-der, FN’s børnekonvention, FN’s handicapkonventionen, EMRK artikel 8samt Europarådets konvention nr. 108 fra 1981 om elektronisk databe-handling af personoplysninger og henstilling nr. R(87)15 af 1987 om poli-tiets brug af personoplysninger. Instituttet henviser desuden til TEUF arti-kel 16 om databeskyttelse og EU’s Charter om grundlæggende rettighederartikel 7 (privatlivsfred) og artikel 8 (databeskyttelse). Instituttet henviserherudover til direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i for-bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-danne oplysninger og forordning (EF) nr. 45/2001 om persondatabeskyt-telse i fællesskabsinstitutionerne og –organerne. Endelig henviser institut-tet til, at EU ved rammeafgørelse 2008/977/RIA har fastlagt nærmere be-tingelser for beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisam-arbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

Institut for Menneskerettigheder er herefter fremkommet med en rækkebemærkninger til selve Europol-forslaget. Det anføres indledningsvis, atinstituttet ved vurderingen af forslagets databeskyttelsesmæssige aspekterhar taget højde for, at behandlingen af data, herunder persondata, til under-støttelse af de nationale retshåndhævende myndigheders indsatser er en afhovedårsagerne til eksistensen af Europol. Instituttet finder, at forslagetindeholder en ganske betydelig beskyttelse vedrørende behandlingen afoplysninger, herunder personoplysninger. Instituttet anfører, at instituttet iden forbindelse finder det positivt, at tilsynsopgaven forankres hos DenEuropæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS), og at EDPS sikresuafhængighed og mulighed for at kunne handle effektivt, herunder med til-strækkelige beføjelser til at kunne intervenere.Instituttet henviser herefter til den udtalelse fra EDPS, der er omtalt i for-bindelse med Datatilsynets høringssvar, og det anføres, at instituttet over-ordnet set er enigt med de bemærkninger, der er anført i EDPS’ udtalelse.Instituttet fremhæver generelt følgende synspunkter:-En stærk ramme for databeskyttelse er vigtig, ikke alene for data-subjekterne, men også fordi et stærkt databeskyttelsesregime ska-ber tillid medlemsstaterne imellem, som igen er en betingelse foren succesfuld udveksling af information.Formålsbegrænsning er et nøgleprincip for databeskyttelse. Det harsærligt betydning i det politimæssige og retlige samarbejde i efter-forskning af straffesager, da datasubjekterne normalt ikke er be-kendt med, at der behandles oplysninger om dem.

Institut for Menneskerettigheder anfører herefter følgende i relation til for-slagets enkelte artikler:-I forhold til artikel 24 om databehandlingsformål foreslås en rækkepræciseringer, bl.a. af de tilladte databehandlingsformål, samt atkravene til formålsbegrænsning tydeliggøres (EDPS’ udtalelse pkt.173).I artikel 26, stk. 1, om medlemsstaternes direkte adgang til oplys-ninger hos Europol foreslås indsat en passage om, at medlemssta-ternes adgang skal være baseret på et ”need to know”-princip(EDPS’ udtalelse pkt. 177).Artikel 29, stk. 4, foreslås ændret, således at en medlemsstat skalgive sit udtrykkelige samtykke, før Europol kan videregive oplys-

5.3. Landsforeningen af Forsvarsadvokaters høringssvarLandsforeningen af Forsvarsadvokater har i sit høringssvar bemærket, atforslaget er omfattet Danmarks retsforbehold. Landsforeningen af For-svarsadvokater har herefter peget på, at der som en del af forslaget skal op-rettes en stor fælles database med generel adgang for medlemsstaterne,hvortil medlemsstaterne har direkte og indirekte adgang efter forskelligeregler. Det anføres i høringssvaret, at bestyrelsen kan have sine bekymrin-ger i den forbindelse i lyset af de nyeste eksempler på indtrængen i detdanske politis datamateriale.5.4. Retspolitisk Forenings høringssvarRetspolitisk Forening har i sit høringssvar indledningsvist konstateret, atforslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold. Foreningen har videre an-ført, at Danmark således ikke vil være omfattet af forordningen, når/hvisden vedtages, og at foreningens høringssvar på den baggrund vil være gan-ske kortfattet, også fordi Danmarks indflydelse i forhandlingsforløbet måformodes at være enten marginal eller ikke til stede. Afslutningsvis harforeningen anført, at ”[s]kulle forordningen blive vedtaget, kan Danmarknaturligvis gennemføre tilpasset national lovgivning (i Folketinget), hvor-efter Danmark vil kunne indgå som deltager i ”systemet”, men på mellem-statsligt grundlag og ikke direkte/umiddlebart underlagt forordningen, for-udsat selvfølgelig at EU som sådan accepterer en sådan parallel-aftale.”5.5. Rigspolitiets høringssvarRigspolitiet har i sit høringssvar anført, at Rigspolitiet er positivt indstilletover for forslaget, herunder at Europol styrkes som knudepunkt for infor-mationsudveksling mellem medlemsstaternes myndigheder. Det er desu-25

den Rigspolitiets forventning, at den foreslåede omlægning af Europolsanalysedatabaser vil medføre en markant styrkelse af grundlaget for atgennemføre kriminalitetsanalyser.Rigspolitiet har om den foreslåede sammenlægning af Europol og Cepolanført, at en sådan sammenlægning efter Rigspolitiets opfattelse vil ligge inaturlig forlængelse af den ændring af Cepols styringsform, som blev af-sluttet under det danske EU-formandskab i 1. halvår af 2012. Rigspolitiethar videre anført, at oprettelsen af et egentligt politiakademi inden for EUmed et stærkt fokus på den eksterne dimension efter Rigspolitiets vurde-ring vil medføre, at akademiet vil kunne opnå en højere professionel aner-kendelse inden for retshåndhævelse. Endvidere vil et dobbelt mandat fordet nye Europol efter Rigspolitiets opfattelse sikre en tættere sammen-hængskraft mellem de strategisk prioriterede indsatsområder og det tilsva-rende uddannelsesbehov. Rigspolitiet har desuden anført, at den foreslåedestyringsform med en dobbelt repræsentation i bestyrelsen svarende tilmandatet vil sikre medlemslandene fortsat indflydelse også på uddannel-sesområdet.Rigspolitiet har i sit høringssvar videre bemærket, at forslaget er omfattetaf Danmarks retsforbehold. I den forbindelse har Rigspolitiet understreget,at Danmarks fortsatte deltagelse i Europol-samarbejdet efter Rigspolitietsopfattelse er af helt afgørende betydning for dansk politis mulighed for atvaretage sine opgaver. Rigspolitiet anfører, at dansk politi således i vidtomfang bruger Europols analyse af kriminalitetsmønstre i det strategiskearbejde, herunder når særlige fokusområder for politiindsatsen i Danmarkskal prioriteres, ligesom Europol udgør den centrale ramme for det opera-tive, internationale politisamarbejde i forhold til udveksling og analyse afefterretninger samt efterforskning af konkrete sager.Endelig har Rigspolitiet anført, at dansk politi vil have stærkt begrænsedemuligheder for at videregive generelle efterretningsoplysninger til Euro-pol, såfremt Europol-forordningens hjemmel til videregivelse af oplysnin-ger til Europol ikke gennemføres i dansk ret.6. NærhedsprincippetKommissionen har i forslaget anført om nærhedsprincippet, at målet medden foreslåede forordning, nemlig oprettelse af en enhed med ansvar forsamarbejde om retshåndhævelse og uddannelse heri på EU-plan, ikke i til-strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af den26

foreslåede handlings omfang og virkninger bedre kan gennemføres på EU-plan. Kommissionen anfører, at unionen derfor kan træffe foranstaltningeri overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. TEU artikel 5. Kommissi-onen anfører videre, at forordningen i overensstemmelse med proportiona-litetsprincippet, jf. nævnte artikel, ikke går videre, end hvad der er nød-vendigt for at nå dette mål.Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslageter i overensstemmelse med nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen er overordnet set positivt indstillet over for forslaget.9. Europa-ParlamentetForslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-pa-Parlamentet.Europa-Parlamentets Libe-udvalg har den 30. januar2014 stemt om ordførerens betænkning over forslaget, hvorfor Parlamen-tet nu er parat til at påbegynde trilogforhandlinger.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen harsenestværet drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-ligt samarbejde den18. februar 2014.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalgforud forrådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013.Endviderehar udvalget modtaget statusorienteringer om sagenforud for rådsmøderne(retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober og 5.-6. december 2013.

Dagsordenspunkt 2: Den fremtidige udvikling for området for indreanliggender (post-Stockholm programmet)Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 3.-4. marts 2014 forventes Kommissionen at præsenteresin meddelelse om den fremtidige udvikling for området for retlige og in-dre anliggender. På asyl- og indvandringsområdet har Danmark sammenmed syv ligesindede medlemsstater udarbejdet et fælles forslag til, hvilkepolitiske prioriteter der bør adresseres i et nyt strategisk program. Sagenhar hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, ognærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Regeringen kan genereltbakke op om de prioriteter, der fremhæves i det fælles forslag fra dennekreds. På det civil-, politi- og strafferetlige område er det generelt Dan-marks holdning, at fokus skal være på implementering og konsolidering afeksisterende lovgivning, herunder styrkelse af det praktiske samarbejde.1. BaggrundDet gældende strategiske program for EU’s prioriteter på området for ret-lige og indre anliggender for perioden 2010-2014, Stockholm-programmet,udløber med udgangen af 2014.Ifølge artikel 68 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmådeudformer Det Europæiske Råd strategiske retningslinjer for den lovgiv-ningsmæssige og operationelle programudformning i området med frihed,sikkerhed og retfærdighed.På den baggrund fremgår det af konklusionerne fra Det Europæiske Rådsmøde den 27.-28. juni 2013, at Det Europæiske Råd på sit møde i juni2014 vil drøfte udformningen af nye strategiske retningslinjer for den lov-givningsmæssige og operationelle programudformning i området med fri-hed, sikkerhed og retfærdighed. Som forberedelse til Det Europæiske Rådopfordres de kommende formandskaber til at indlede en refleksionsprocesi Rådet. Kommissionen opfordres til at bidrage til denne proces.

Spørgsmålet om den fremtidige udvikling på området for retlige og indreanliggender efter udløbet af Stockholm-programmet er i rådsregi drøftet pådet uformelle rådsmøde den 18.-19. juli 2013 i Vilnius,rådsmødet (retligeog indre anliggender) den 5.-6. december 2013 og det uformelle rådsmødeden 23.-24. januar 2014 i Athen.Kommissionen afholdt den 29.-30. januar 2014 en konference, hvor maninviterede medlemsstater, medlemmer af Europa-Parlamentet og nationaleparlamenter, andre EU-institutioner, relevante organisationer og forskeretil at drøfte fremtidige udfordringer og prioriteter på området for indreanliggender.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 forven-tes Kommissionen at præsentere sin meddelelse om den fremtidige udvik-ling for området for retlige og indre anliggender. Selve meddelelsen for-ventes ikke at være endeligt klar til rådsmødet, hvorfor der alene vil væretale om en mundtlig præsentation fra Kommissionen.2. IndholdDet må på baggrund af tidligere tilkendegivelser fra Kommissionen gene-relt forventes, at meddelelsen bl.a. vil have fokus på implementering ogkonsolidering samt på spørgsmål vedrørende evaluering og effektivt prak-tisk samarbejde. Derudover må det forventes, at der vil være fokus på atsikre sammenhæng med EU’s politik på andre områder, herunder EU’seksterne relationer og EU’s vækststrategi.Det må endvidere forventes, at Kommissionen vil fokusere på at sikre eneffektiv gennemførelse af EU's fælles asylsystem, ligesom det må forventes,at Kommissionen vil opfordre til andre former for øget solidaritet, f.eks. iform af intern omfordeling af flygtninge i EU.Endvidere er det sandsynligt, at Kommissionen vil foreslå, at der etableressærlige humanitære kanaler til EU, f.eks. i form af humanitære visum, somudstedes med henblik på indgivelse af en asylansøgning i EU. Et sådantforslag indgik i Kommissionens første udkast til rapport om den taskforce,som blev nedsat som opfølgning på ulykken ved Lampedusa i oktober2013. Forslaget udgik af den endelige rapport, idet Kommissionen i stedetville tage det op i forbindelse med drøftelserne om et nyt flerårigt pro-gram.

På asyl- og indvandringsområdet har Danmark sammen med syv ligesin-dede medlemsstater udarbejdet et fælles forslag til, hvilke politiske priori-teter der bør adresseres i et nyt strategisk program. Det er hensigten, at for-slaget skal fungere som et oplæg til videre drøftelser i Rådet (retlige og in-dre anliggender).For så vidt angår de indledende bemærkninger fremgår det af det fællespapir fra kredsen af ligesindede lande, at den fremtidige asyl- og migrati-onspolitik bør være baseret på en såkaldte ”whole of government ap-proach” og omfatte alle relevante politikområder, herunder de eksterne re-lationer. Det understreges endvidere, at den fremtidige asyl- og migrati-onspolitik bør fokusere på praktisk samarbejde og gennemførelse af eksi-sterende lovgivning frem for på vedtagelse af ny lovgivning. Endviderefremhæves behovet for solidaritet, herunder forpligtelsen til en effektivgennemførelse af EU-lovgivningen inden for asyl- og indvandringsområ-det og i forhold til visum og grænser.Det fremgår endvidere af det fælles papir, at EU’s fremtidige politik påasylområdet bør have fokus på medlemsstaternes forpligtelse til at sikre eneffektiv gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem, herunder gen-nem et styrket praktisk samarbejde mellem nationale asylmyndigheder,som koordineres af EASO. Endvidere bør den nye varslings- og bered-skabsmekanisme (”early warning”) anvendes til at forberede EU-landenebedre på kriser, der opstår uden for EU. Herudover bør arbejdet med regi-onale udviklings- og beskyttelsesprogrammer i transit- og oprindelseslandestyrkes, og der bør fortsat være fokus på genbosætning under hensyntagentil forholdene i den enkelte medlemsstat.I forhold til visum og grænser fremgår det af det fælles papir, at fokus børvære på at sikre den rette balance mellem åbenhed, sikkerhed og forebyg-gelse af migrationsrisiko. Mulighederne i visumkodeks bør udnyttes bedre,ligesom man bør se på muligheden for at anvende udvidede visumlempel-sesaftaler som et alternativ til visumfrihed, hvis dette selv i et langt per-spektiv må anses for urealistisk. Endvidere understreges det, at forhandlin-ger om visumfritagelsesaftaler og tilbagetagelsesaftaler bør følges ad, og atEU bør kunne ophæve aftaler om visumfritagelse eller visumliberalisering,hvis betingelserne herfor ikke (længere) er til stede. Det foreslås også, atder – bl.a. gennem en styrkelse af det lokale Schengen-samarbejde – sikresensartethed i medlemsstaternes visumudstedelse. Samtidig lægges der optil, at medlemsstaterne ikke alene skal fokusere på, hvilket land en visum-ansøger kommer fra, men også på den konkrete ansøgers profil. I den for-30

bindelse kan den mere målrettede og risikobaserede grænsekontrol, somsmart borders-forslagene vil give mulighed for, inddrages. Endvidere børmuligheden for indførelse af et såkaldt EU-ESTA overvejes. Endelig fore-slås en styrkelse af Frontex’ operationelle kapacitet, herunder i forhold tilkapacitetsopbygning i tredjelande.For så vidt angår håndtering af migrationspres understreges det, at enfremtidig asyl- og indvandringspolitik bør tage sit udgangspunkt i, at per-soner, der ikke har ret til at opholde sig på EU’s område, skal tilbagesen-des. Der er derfor behov for at styrke EU-samarbejdet om tilbagesendelse– frivillig såvel som tvangsmæssig. I den forbindelse bør fokus særligt væ-re på dialoger med centrale tredjelande. Endvidere kan der ses mulighedenfor at tidsbegrænse Kommissionens forhandlingsmandater, så de ikke blo-kerer for bilaterale tilbagetagelsesaftaler. Endvidere fremhæves samarbej-det med oprindelses- og transitlande om bekæmpelse af ulovlig indvan-dring, og det anføres bl.a., at en pligt til tilbagetagelse bør indgå som etfast element i aftaler om handel, udvikling mv. med tredjelande. Et andetemne, som fremhæves, er retten til fri bevægelighed og behovet for at be-kæmpe svig og misbrug med hensyn til denne ret. I den forbindelse bør derbl.a. være fokus på identitets- og rejsedokumenters sikkerhed og på en ef-fektiv håndhævelse af opholdsdirektivet.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er – ud over høringen afSpecialudvalget for politimæssigt og retligesamarbejdeog Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde(SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdningerDer foreligger ikke,udover hvad der allerede fremgår af det fælles forslagfra Danmark og syv ligesindede medlemsstater, som nævnt under punkt 2,offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sa-gen.8. Foreløbig dansk holdningRegeringen kan generelt bakke op om de prioriteter, der er fremhævet i detfælles forslagfra Danmark og syv ligesindede medlemsstatertil prioriteterfor et nyt strategisk program, og som beskrives under punkt 2. På det ci-vil-, politi- og strafferetlige område er det generelt regeringens holdning, atfokus skal rettes mod implementering og konsolidering af eksisterendelovgivning,herunder styrkelse af det praktiske samarbejde.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retlige sam-arbejdeden 18. februar 2014og Specialudvalget for asyl- og indvan-dringssamarbejde (SPAIS)den 19. februar 2014.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalgtil orientering for-ud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013.

Dagsordenspunkt 3: Migrationsstrømme – tendenser og fremtidig ud-viklingNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 3.-4. marts 2014 forventes Kommissionen at orientereom migrationsstrømme mod EU-medlemsstaterne. Sagen har hverken lov-givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippethar ikke betydning for sagen. Regeringen agter at tage orienteringen til ef-terretning.1. BaggrundRådet har i løbet af de seneste år drøftet forskellige spørgsmål i relation tilmigrationsstrømme. Det gælder bl.a. bekæmpelse af ulovlig indvandring,asylsituationen i Grækenland, intern omfordeling af flygtninge og konflik-ter i EU’s nærområder, herunder Nordafrika og Syrien.Det forventes, at Kommissionen vil orientere nærmere om migrations-strømme til EU med fokus på situationen i Syrien og dennes indvirkningpå de aktuelle migrationsstrømme.2. IndholdDet samlede antal asylansøgere i EU (inklusiv de associerede lande) ud-gjorde i 2013 over 465.000 personer. Til sammenligning modtog landene i2012 ca. 336.000 asylansøgere. Danmark har på samme måde oplevet enstigning i ansøgertallet, hvor foreløbige tal fra Udlændingestyrelsen be-kræfter, at der blev modtaget 7.540 asylansøgere i 2013 mod 5.184 i 2012.Beregninger foretaget på baggrund af tal fra Eurostat viser, at Danmark iperioden fra den 1. januar 2013 til udgangen af oktober 2013 var blandt demedlemsstater, der modtog flest asylansøgere pr. capita. Danmark modtogsåledes 9. flest asylansøgere i hele EU foran bl.a. Italien, Grækenland ogBulgarien.

Særligt Grækenland har i løbet af de seneste år været udsat for et markantmigrationspres på landets ydre grænser. I den senere tid er presset på Græ-kenlands landgrænse til Tyrkiet imidlertid mindsket ganske betragteligt.Dette skyldes først og fremmest en række konkrete initiativer, som de græ-ske myndigheder med støtte fra EU’s grænseagentur, Frontex, har iværksatved den græsk-tyrkiske grænse. Initiativerne har bl.a. omfattet en midlerti-dig udstationering af mere end 1.800 yderligere politibetjente og tilførelseaf bedre teknisk udstyr til Evros-regionen.Migrationsstrømmene ses derfor nu i højere grad at bevæge sig til EU vialandgrænsen mellem Tyrkiet og Bulgarien. Denne udvikling har betydet, atBulgarien i 2013 har oplevet en betydelig stigning i antallet af personer,der søger om asyl. Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) harBulgarien i perioden fra den 1. januar 2013 til primo december modtagetca. 9.100 asylansøgninger, hvilket er væsentligt mere end i tidligere år.Herudover bevæger migrationsstrømmene sig ifølge Frontex i stigendegrad mod EU via den centrale middelhavsrute fra lande som Tunesien, Al-geriet, Libyen og Egypten på trods af flere konkrete initiativer til at bremseden ulovlige indvandring. Blandt disse initiativer kan nævnes ”Joint Ope-ration Hermes”, ”Operation Mare Nostrum” og ”Joint Operation Aeneas”.En opgørelse fra EASO viser, at syriske statsborgere i december 2013 varblandt de tre største asylansøgernationaliteter i 16 medlemsstater. Dan-mark har ifølge foreløbige tal fra Udlændingestyrelsen modtaget 1.702 sy-riske asylansøgere i 2013 mod 822 i 2012. I perioden fra den 1. januar2012 til udgangen af oktober 2013 modtog Danmark 5. flest syriske asyl-ansøgere pr. capita i EU. Kun Sverige, Cypern, Malta og Bulgarien mod-tog flere syriske asylansøgere pr. capita. Herudover var Danmark antals-mæssigt den 7. største modtager af syriske asylansøgere blandt medlems-staterne i samme periode.En række medlemsstater har oplevet problemer med deres asyl- og modta-gesystemer som følge af migrationspresset. Dette har været situationen iGrækenland gennem længere tid, men senest har også Italien og Bulgarienanmodet EASO om teknisk og operationel assistance til at håndtere pro-blemerne på asyl- og modtageområdet. Således indgik EASO og Italien ijuni 2013 en støtteaftale, mens støtteaftalen med Bulgarien blev indgået ioktober 2013. Der tages i aftalerne afsæt i et antal prioriterede områder,der er tilpasset situationen i den enkelte medlemsstat.

Antallet af registrerede flygtninge i Syriens nabolande udgør ifølgeUNHCR på nuværende tidspunkt næsten 2,5 mio. og tallet er fortsat sti-gende. Libanon har ifølge de seneste oplysninger omkring 910.000, Jordanca. 600.000 og Tyrkiet ca. 600.000. Hertil kommer, at Irak har registreretca. 220.000 syriske flygtninge og Egypten ca. 130.000. Situationen medfø-rer et stort og stadig stigende pres på såvel asyl- og modtagesystemer somlokalsamfund i de nabolande, som har holdt deres grænser åbne for flygt-ninge fra Syrien siden krisens udbrud.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserfor Danmark.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-samarbejdet (SPAIS) den 19. februar 2014.35

Dagsordenspunkt 4: MiddelhavstaskforcenRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 3.-4. marts 2014 forventes Kommissionen at følge op påsin meddelelse fra 4. december 2013 om Middelhavstaskforcens forslag tilinitiativer, der kan bidrage til at forhindre fremtidige ulykker, hvor mi-granter omkommer i Middelhavet. Sagen har hverken lovgivningsmæssigeeller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betyd-ning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om deøvrige medlemsstaters holdning til sagen. Regeringen bakker generelt opom Middelhavstaskforcens arbejde og de initiativer, som er identificeret itaskforcens rapport. Særligt er man fra dansk side positivt indstillet overfor, at samarbejdet med oprindelses- og transitlande, herunder mobilitets-partnerskaber og regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer, tilde-les en fremtrædende rolle.1. BaggrundPå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 oriente-rede Italien om hændelsen ved Lampedusa den 3. oktober 2013, hvormindst 339 afrikanske migranter omkom, da et fartøj med omkring 500personer ombord sank. Orienteringen blev efterfulgt af en drøftelse om,hvordan problemet med migrationspres fra de sydlige middelhavslandekan løses.Som opfølgning på rådsmødet nedsatte Kommissionen en taskforce (Mid-delhavstaskforcen), der skulle komme med forslag til, hvordan ulykker,som den der fandt sted ved Lampedusa, kan undgås fremover.Middelhavstaskforcen blev ledet af Kommissionen. Herudover deltog alleinteresserede medlemsstater samt EU-agenturer som bl.a. EU’s asylstøtte-kontor (EASO), Frontex og Europol. Fra dansk side deltog Justitsministe-riet. Der blev afholdt møder i taskforcen den 24. oktober 2013 og den 20.november 2013.Den 4. december 2013 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse omMiddelhavstaskforcens arbejde.37

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013præsenterede Kommissionen meddelelsen og de identificerede initiativer.På sit møde den 19.-20. december 2013 vedtog Det Europæiske Råd kon-klusioner, hvoraf det bl.a. fremgår, at Det Europæiske Råd byder Kommis-sionens meddelelse velkommen og opfordrer til, at alle kræfter mobiliseresfor at gennemføre de foreslåede initiativer.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 forven-tes Kommissionen at orientere om, hvordan man har til hensigt at sikregennemførelsen af de initiativer, som er identificeret i Kommissionensmeddelelse om Middelhavstaskforcens arbejde.2. IndholdFormålet med Middelhavstaskforcen var at identificere initiativer, der kanmedvirke til at forebygge, at migranter føler sig nødsaget til at søge modEU og derved bringer sig i livsfarlige situationer.Kommissionens meddelelse om taskforcens arbejde indeholde initiativerinden for følgende fem områder:- Samarbejde med tredjelande-Regionale beskyttelsesprogrammer, genbosætning og lovlig ad-gang til EU- Bekæmpelse af menneskesmugling og organiseret kriminalitet- Grænseovervågning- Solidaritet med medlemsstater, der oplever et stort migrationspresSamarbejdet med tredjelande bør fortsat være styret af EU's globale tilgangtil migration og mobilitet (GAMM), og fokus bør rettes mod at styrkesamarbejdet med EU's nabolande samt oprindelses- og transitlande af sær-lig interesse – f.eks. Tunesien og Libyen. Der peges bl.a. på, at mobilitets-partnerskaber og regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer kan bi-drage til at opbygge landenes asylsystemer, så de lever op til internationalestandarder. Endvidere forslås, at man på lidt længere sigt søger at etablereen netværk mellem relevante europæiske og nordafrikanske middelhavs-lande, der skal sikre en hurtig og direkte udveksling af information i for-bindelse med sø-operationer. Samarbejdet med tredjelandene bør endvide-re sikre en effektiv tilbagetagelse af ulovlige migranter i overensstemmelsemed internationale standarder, bl.a. igennem programmer for frivillig til-bagevenden og tilbagetagelsesaftaler.38

I forhold til at sikre den lovlige adgang til EU opfordrer Kommissionenmedlemsstaterne til i videre omfang at genbosætte flygtninge via UNHCR(kvoteflygtninge), ligesom der lægges op til at se nærmere på den lovligeadgang f.eks. for studerende og arbejdstagere fra tredjelande. Kommissio-nen vil herudover undersøge yderligere muligheder for at skabe lovlig ad-gang til EU, f.eks. i form af såkaldte "humanitære visa", som giver mulig-hed for at rejse lovligt til EU og søge asyl. Dette henskydes dog til overve-jelserne om nye strategiske retningslinjer for RIA-området.I forhold til bekæmpelse af menneskesmugling og organiseret kriminalitetforeslås det bl.a., at EUROPOL’s koordinerende rolle styrkes, og at der in-den for rammerne af EU’s såkaldte ”policy cycle” om alvorlig, grænse-overskridende kriminalitet, udarbejdes handlingsplaner om henholdsvisulovlig indvandring og menneskehandel. Endvidere foreslås det, at der ud-vikles en udførlig EU-strategi for den fremadrettede bekæmpelse af men-neskesmugling.I relation til grænseovervågning foreslås en styrkelse af Frontex’ og rele-vante medlemsstaters redningskapacitet i det centrale Middelhav, bl.a.gennem tilførsel af ekstra 7,9 mio. euro til Frontex i 2013. Samtidig præci-seres det dog, at Frontex’ opgave er at overvåge grænserne, ikke at udføreredningsaktioner. Endvidere henvises der til, at det nye europæiske græn-seovervågningssystem, Eurosur, er blevet operationelt fra den 2. december2013, hvilket bl.a. vil forbedre Frontex' og medlemsstaternes evne til at lo-kalisere små fartøjer ved de ydre søgrænser. Samtidig foreslås det, at ar-bejdet med forordningen om gennemførelse af Frontex-koordinerede sø-operationer fremskyndes. Endelige foreslås, at det på lidt længere sigt un-dersøges, hvordan det kan sikres, at private fartøjer, f.eks. handelsskibe ogfiskerbåde, der tilfældigt bidrager til en redningsaktion, ikke efterfølgendeoplever negative retlige eller økonomiske konsekvenser.Som led i udvisningen af solidaritet med medlemsstater, der ikke har til-strækkelige midler til at håndtere et øget migrationspres, lægges der op til,at Kommissionen, via forskellige EU-fonde, støtter Italien med 30 mio. eu-ro, som bl.a. skal styrke grænseovervågningsoperationer. Endvidere fore-slås det, at der afsættes ca. 20 mio. euro fra relevante EU-fonde til at for-øge kapaciteten i forhold til modtageforhold, asylsagsbehandling, scree-ning og registrering i andre medlemsstater, der oplever stigende migrati-onspres. Endvidere foreslås, at EASO fremadrettet tildeles en central rollei forhold til at udvikle kapaciteten og kvaliteten af medlemsstaternes asyl-systemer, herunder behandling af asylansøgninger, modtagelsesforhold og39

koordinering af intern omfordeling. Endelig opfordres medlemsstaterne tili højere grad overvejer intern omfordeling af flygtninge i EU.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-samarbejde (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrøren-de sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-ters holdning til sagen.8. Foreløbig dansk holdningFra dansk side agter man at tage Kommissionens orientering til efterret-ning.Regeringen bakker generelt op om taskforcens arbejde og de initiativer,som er blevet identificeret.Særligt er man fra dansk side positivt indstilletover for, at samarbejdet med oprindelses- og transitlande, herunder mobili-tetspartnerskaber og regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer, til-deles en fremtrædende rolle.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-40

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankin-deståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddri-velse på det civil- og handelsretlige område*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011) 445 endeligResuméForslaget er omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 3.-4. marts 2014 forventes formandskabet at give en ori-entering om forhandlingerne. Forslaget blev præsenteret på rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011, og er senestdrøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december2013, hvor der blev opnået en generel indstilling til forslaget. Der har si-den pågået trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet. Forslaget har tilformål at indføre en ny europæisk procedure for sikring af bankkonti, somvil sætte kreditor i stand til at forhindre, at debitor flytter eller hæver inde-ståender på sine bankkonti i EU. Da forslaget er omfattet af retsforbehol-det, har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-ser. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Irlandønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af forordningen. Der sesikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstatersholdninger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet set positivt ind-stillet over for forslaget, og man agter at tage formandskabets orienteringtil efterretning.1. BaggrundDet fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-liggender (Stockholm-programmet), at det europæiske retsområde skal un-derstøtte det indre markeds økonomiske aktivitet, og at Kommissionen op-fordres til at fremsætte egnede forslag med henblik på at fremme en mereeffektiv fuldbyrdelse af domme i EU i forbindelse med bankkonti ogskyldneres aktiver.Kommissionen fremlagde den 25. juli 2011 et forslag til forordning omindførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med42

henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- oghandelsretlige område.Forslaget er bl.a. udarbejdet på baggrund af Kommissionens grønbog fra2006 om større effektivitet i fuldbyrdelsen af retsafgørelser i Den Europæ-iske Union: Udlæg i bankindeståender (KOM(2006)618).Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Euro-pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, navnlig artikel81, stk. 2, litra a, e og f, og behandles efter den almindelige beslutnings-procedure, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtageforslaget.Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den22.-23. september 2011.Forslaget er senest drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 5.-6. december 2013, hvor der blev opnået en generel indstilling tilforslaget.Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den3.-4. marts 2014 at orientere om forhandlingerne om forslaget. Under tri-logforhandlingerne med Europa-Parlamentet har der været uenighed omforordningens artikel 4 om definition af kreditor samt anvendelsesområdetfor forordningens artikel 17 om proceduren for indhentelse af kontooplys-ninger. På baggrund af en kompromistekst fra formandskabet er manimidlertid nået til enighed, og formandskabet forventes snarligt at præsen-tere den samlede kompromistekst for Europa-Parlamentet. Kommissionenhar dog oplyst, at Kommissionen ikke kan acceptere forordningens defini-tion af kreditor, som skelner på baggrund af bopælsstat. Kommissionenhar besluttet at gå imod Rådet (nedlægge veto) i relation til dette spørgs-mål, og rådet skal derfor træffe beslutning med enstemmighed.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslageter derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, ogifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtageti henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom deikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).2. IndholdDen følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en konsoli-deret udgave af forslaget, som formandskabet har fremlagt den6. februar2014.2.1. GenereltMed forslaget indføres en ny, selvstændig europæisk procedure, som vilsætte en kreditor i stand til at forhindre, at en debitor flytter eller hæver in-deståender på sine bankkonti i EU, hvis der er risiko for, at dette vil gøredet umuligt eller væsentligt vanskeligere for kreditor at få fuldbyrdet enretsafgørelse mod debitor i hovedsagen.Det følger af forslagets artikel 4 og betragtningerne hertil, at det alene eren kreditor med bopæl i en medlemsstat, der deltager i forordningen, derkan anvende forordningens bestemmelser til at opnå sikring af et bankin-destående, ligesom der alene kan sikres indeståender på bankkonti, der be-finder sig i en medlemsstat, der deltager i forordningen.Den foreslåede europæiske procedure skal kunne benyttes af borgere ogvirksomheder som et alternativ til de procedurer, der findes i den nationalelovgivning.Forslaget til forordning indeholder regler om den fremgangsmåde, der skalanvendes ved udstedelsen af en europæisk kontosikringskendelse, og reg-ler om, hvordan kendelsen skal efterkommes af den kontoførende bank.Den europæiske kontosikringskendelse skal være en ren sikringsforan-staltning, dvs. at der kun bliver tale om at spærre debitors konto, men ikkeom mulighed for udbetaling af penge til kreditor.På den baggrund indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om procedurenfor opnåelse af en kontosikringskendelse og regler om fuldbyrdelse af eneuropæisk kontosikringskendelse.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Proceduren for opnåelse af en kontosikringskendelseMed forslaget til forordning lægges der op til, at kreditor kan anmode omen europæisk kontosikringskendelse, uanset om der på tidspunktet for an-modningen er opnået et fuldbyrdelsesgrundlag i den medlemsstat, hvorkontoen befinder sig.Reglerne for udstedelse af en kontosikringskendelse fremgår af forslagetsartikel 5-22.Det fremgår heraf, at kompetencen til at udstede en kontosikringskendelseer hos retterne i den medlemsstat, hvor sagen vedrørende det krav, hvisfuldbyrdelse ønskes sikret (hovedsagen), anlægges.I de tilfælde, hvor kreditor allerede har opnået en retsafgørelse, et retsfor-lig eller et officielt bekræftet dokument, der kan fuldbyrdes i den med-lemsstat, hvor kontoen befinder sig (fuldbyrdelsesstaten), kan kreditorendvidere anmode den ret, der har truffet afgørelsen, eller den myndighed,der har udstedt dokumentet, om også at udstede en kontosikringskendelse.Kontosikringskendelsen udstedes, hvis kreditor over for retten sandsynlig-gør, at kravet mod debitor er berettiget, og at den efterfølgende fuldbyrdel-se vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere, bl.a. fordi der er reel risi-ko for, at debitor vil flytte, hæve eller skjule indeståender på de konti, derønskes sikret, hvis der ikke udstedes en kontosikringskendelse. Kontosik-ringskendelsen udstedes for det beløb, som kreditor anmoder om, eller foren del af dette beløb.Hvis retten finder, at den ikke kan udstede en kontosikringskendelse udenyderligere beviser, kan den tillade skriftlige – og undtagelsesvis mundtlige– udtalelser fra vidner eller eksperter. Desuden vil retten kunne kræve, atkreditor stiller sikkerhed for et beløb, der er tilstrækkeligt til dækning afenhver skade, som debitor måtte blive påført som følge af kendelsen, i detomfang kreditor hæfter for sådan skade.Debitor skal ikke underrettes om, at der er indgivet anmodning om udste-delse af en kontosikringskendelse, eller høres forud for udstedelsen afkendelsen.

Det fremgår bl.a., at kreditor skal fremlægge alle de oplysninger, som ernødvendige for, at banken eller bankerne kan identificere debitor og den-nes konti. Hvis kreditor ikke råder over alle de fornødne oplysninger omdebitors konti, kan han eller hun anmode den kompetente myndighed ifuldbyrdelseslandet om at indhente de nødvendige oplysninger.Det kræverdog som udgangspunkt, at kreditor har opnået en retsafgørelse, et retsfor-lig eller et officielt bekræftet dokument vedrørende det krav, som ønskessikret.Med henblik på at sikre, at det er muligt at få oplysninger om debitors kon-ti, skal medlemsstaterne ifølge forslaget enten indføre en oplysningspligt,således at alle pengeinstitutter på deres territorium har pligt til at oplyse,om debitor har en konto hos dem, indføre en pligt for debitor til at oplyse, ihvilken bank eller hvilke banker debitor har en konto/konti, eller give de-res fuldbyrdelsesmyndigheder adgang til de oplysninger herom, som er in-deholdt i offentlige myndigheders registre mv.Hvis de relevante betingelser i forslaget er opfyldt, skal den kompetente reteller myndighed udstede kontosikringskendelsen inden udløbet af den frist,som fremgår af forslaget. I de tilfælde, hvor kreditor allerede har et fuld-byrdelsesgrundlag, når vedkommende indgiver anmodningen, skal konto-sikringskendelsen udstedes senest fem dage efter anmodningens indgivel-se. Hvis anmodningen indgives, før der foreligger et fuldbyrdelsesgrund-lag, skal kontosikringskendelsen som udgangspunkt udstedes senest ti da-ge efter anmodningens indgivelse.2.2.2. Fuldbyrdelse af en europæisk kontosikringskendelseDet fremgår af forslaget, at en kontosikringskendelse skal anerkendes ogfuldbyrdes i de øvrige medlemsstater, uden at der kræves en afgørelse omeksigibilitet, og uden at der kan gøres indsigelse mod anerkendelsen.Det fremgår endvidere, at en kontosikringskendelse skal fuldbyrdes i over-ensstemmelse med de nationale regler i fuldbyrdelseslandet. En kontosik-ringskendelse vil således bl.a. skulle fuldbyrdes i overensstemmelse medBruxelles I-forordningen om retternes kompetence og om anerkendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område medde tilpasninger, der gælder efter forslaget til forordning.Fuldbyrdelsen af kontosikringskendelsen sker ved, at kendelsen forkyndesfor den eller de banker, der fører de konti, der er genstand for kendelsen.46

En bank, der får forkyndt en kontosikringskendelse, skal gennemføre den-ne omgående ved at spærre et beløb, som svarer til det, der er anført i ken-delsen, på den eller de omfattede konti. Indeståender, der overstiger det be-løb, som er anført i kendelsen, skal fortsat stå til rådighed for debitor. In-den tre arbejdsdage fra gennemførelsen af en kontosikringskendelse skalbanken udstede en erklæring til den kompetente myndighed og kreditor.Af erklæringen skal fremgå, om og i hvilket omfang midlerne på debitorskonto er blevet sikret. Af hensyn til beskyttelsen af debitors personoplys-ninger må saldoen på kontoen ikke oplyses, hvis der er tilstrækkelige mid-ler til at efterkomme kendelsen fuldt ud.Når kontosikringskendelsen er gennemført af banken, og banken har ud-stedt en erklæring om kontorsikringen til den kompetente myndighed, for-kyndes kendelsen for debitor.Hvis en kontosikringskendelse omfatter flere konti, som debitor har i densamme bank, gennemfører banken kun kendelsen indtil det heri angivnebeløb. Hvis en eller flere kontosikringskendelser omfatter konti, som debi-tor har i forskellige banker, skal kreditor inden for en nærmere fastsat fristfrigive alle indeståender, der overstiger det beløb, som fremgår af kendel-sen.Hvis der ikke kan gøres udlæg i visse beløb i medfør af lovgivningen ifuldbyrdelsesmedlemsstaten, undtages disse beløb fra fuldbyrdelsen af enkontosikringskendelse. I det omfang beløbet kan fastsættes uden yderligereoplysninger fra debitor, meddeler den kompetente myndighed banken, atdette beløb skal stå til rådighed for debitor efter kendelsens gennemførelse.Fælleskonti og konti, der er oprettet af andre på vegne af debitor eller afdebitor på vegne af andre, kan kun sikres i det omfang, national ret i fuld-byrdelsesmedlemsstaten giver mulighed herfor. I forhold til konkurrerendekreditorer har en europæisk kontosikringskendelse samme rang som et do-kument med tilsvarende virkning efter national ret.Forlaget indeholder regler om dækning af de omkostninger, som er for-bundet med gennemførelsen af en kontosikringskendelse. Det følger såle-des af forslaget, at bankerne kun kan forlange et gebyr for at efterkommeen europæisk kontosikringskendelse, hvis de har ret til at opkræve gebyr iforbindelse med tilsvarende foranstaltninger efter national ret. Hvis ban-kerne opkræver et gebyr, skal dette være fastsat af medlemsstaten på for-47

hånd og overholde principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling. Tilsvarende skal alle gebyrer, der opkræves af denkompetente myndighed i forbindelse med gennemførelsen af kontosik-ringskendelsen, være ensartede og fastsat på forhånd i overensstemmelsemed principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling.2.2.3. Retsmidler mod en kontosikringskendelseIfølge forslaget kan debitor anmode om prøvelse af en kontosikringsken-delse i udstedelsesstaten. Debitor kan bl.a. anmode om prøvelse med denbegrundelse, at sagen ikke er omfattet af forordningens anvendelsesområ-de, at den udstedende ret ikke er kompetent, at betingelserne for udstedel-sen af kontosikringskendelsen ikke var opfyldt, eller at debitor helt ellerdelvis har indfriet fordringen.Hvis debitors indsigelse er berettiget, skal retten inden 21 dage træffe af-gørelse om ophævelse eller ændring af kontosikringskendelsen. Afgørelsenskal omgående forkyndes for den eller de berørte banker, som straks vedmodtagelsen skal gennemføre afgørelsen ved helt eller delvist at frigive detsikrede beløb. Afgørelsen skal endvidere omgående forkyndes for kreditor.Debitor kan endvidere i fuldbyrdelsesstaten påberåbe sig en række materi-elle og proceduremæssige grunde til ophævelse eller ændring af kontosik-ringskendelsen, herunder at retten ikke har taget højde for beløb, som ihenhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning er undtaget tvangsfuldbyrdelse.Endelig kan debitor, hvis den pågældende er forbruger, lønmodtager ellerforsikringstager, indgive en anmodning om prøvelse af kontosikringsken-delsen til retten i den medlemsstat, hvor vedkommende har bopæl.Debitor har mulighed for at få fuldbyrdelsen af kontosikringskendelsenstoppet, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors for-dring.Forslaget fastsætter endelig regler om ændring og tilbagekaldelse af konto-sikringskendelsen. Hvis de omstændigheder, som kendelsen blev udstedtunder, har ændret sig, kan debitor eller kreditor således anmode retten iden udstedende stat om at ændre eller tilbagekalde kontosikringskendel-sen.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-duremæssig karakter, herunder regler om udpegelse af kompetente myn-48

digheder, sagsomkostninger, forholdet til andre retsakter samt tidspunktetfor gennemførelse af forslaget.3. Gældende dansk retEfter de gældende regler kan en kreditor opnå sikring (benævnt ”arrest”) afet aktiv – f.eks. et bankindestående – til brug for senere fuldbyrdelse. Ar-rest til brug for senere fuldbyrdelse af et krav kan foretages allerede forudfor indledning af en retssag om kravet, hvis det må antages, at mulighedenfor senere at opnå dækning hos skyldneren ellers vil blive væsentligt for-ringet, jf. retsplejelovens § 627. Hvis en kreditors krav f.eks. er fastslåetved dom, kan der normalt foretages direkte tvangsfuldbyrdelse af dommengennem et udlæg, og der kan derfor ikke foretages arrest for kravet.Inden der foretages arrest, giver retten debitor lejlighed til at udtale sig.Retten kan dog undlade at underrette debitor om sagen, hvis retten finderdet ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående meddelelse tildebitor, eller hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellersvil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 493.Arrest kan ikke foretages, hvis det må antages, at fordringen ikke består, jf.retsplejelovens § 628.Retten kan bestemme, at en kreditor, inden arresten foretages, skal stillesikkerhed for den skade og ulempe, som debitor kan blive påført ved arre-sten, jf. retsplejelovens § 629. Kreditor skal (medmindre debitor giver af-kald på det) endvidere inden en uge efter, at der er foretaget arrest, anlæg-ge retssag om det krav, der er foretaget arrest for, og kreditor skal underdenne sag særskilt nedlægge påstand om stadfæstelse af arresten, jf. rets-plejelovens § 634. Hvis en retssag om den fordring, som der er gjort arresti, skal anlægges ved en udenlandsk domstol, skal sagen anlægges inden touger efter arresten. Inden for samme frist skal arrestsagen anlægges her ilandet, jf. § 634, stk. 4. Hvis kreditor ikke rettidigt anlægger sag, kan debi-tor kræve arresten ophævet af retten, jf. retsplejelovens § 638.En arrest kan i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 1, afværges eller op-hæves, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors fordring.Fogedretten afgør størrelsen af sikkerhedsstillelsen. Inden en arrest foreta-ges, skal fogedretten i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 2, opfordre de-bitor eller den, der varetager dennes interesser, til at afværge arresten vedbetaling eller sikkerhedsstillelse.49

Den, som har opnået arrest på grundlag af en fordring, som viser sig ikkeat bestå, skal betale debitor erstatning for tab og tort (ansvar på objektivtgrundlag). Hvis arresten af andre grunde er ulovlig (f.eks. hvis betingel-serne for at foretage arrest ikke var opfyldt), skal kreditor ligeledes betaleerstatning, dog kun hvis kreditor burde have undladt at begære arrest (cul-pa-ansvar), jf. retsplejelovens § 639.Efter de gældende danske regler i retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. §§ 508-516, kan der af hensyn til debitor ikke ske fuldbyrdelse i visse beløb. Enkreditor kan f.eks. ikke søge fuldbyrdelse i beløb, der er nødvendige til op-retholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for debitor ogdennes husstand. Herudover er f.eks. erstatning for invaliditet eller tab afforsørger undtaget fra fuldbyrdelse, hvis et sådant beløb er holdt klart ad-skilt fra debitors øvrige formue.En afgørelse om sikring af et bankindestående truffet af en domstol i enanden medlemsstat vil efter omstændighederne være omfattet af BruxellesI-forordningen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyr-delse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, og afgørelsenvil således kunne fuldbyrdes i Danmark i overensstemmelse med BruxellesI-forordningens bestemmelser, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt,jf. nærmere lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v. som ændret ved lov nr. 518 af 28. maj 2013.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget til forordning er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnitV, og er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-dre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordnin-gen, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Forslaget vil som følge heraf ikke have lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser.5. HøringForslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-tioner mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Ar-bejdsretten, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den DanskeDommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjeneste-50

mandsforening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Ad-vokatrådet, Danske Advokater, Det Danske Voldgiftsinstitut, Dansk For-ening for Voldgift, Foreningen Danske Inkassoadvokater, RetspolitiskForening, Institut for Menneskerettigheder, Danske Regioner, Kommuner-nes Landsforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrå-det, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, DI-Organisa-tion for erhvervs-livet, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforeningen,Dansk Byggeri, Dansk Inkasso Brancheforening, Liberale Erhvervs Råd,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerfor-ening, De Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening,Danske Speditører, Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiver-forening, Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Han-dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Dansk Told og Skatteforbund,Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrug og Fødeva-rer, Foreningen af Registrerede Revisorer, IT-Branchen, Finans og Lea-sing, Lokale Pengeinstitutter, Boligselskabernes Landsforening, LejernesLandsorganisation og Dagbladene Pressens Hus.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Sø- og Handelsretten, Data-tilsynet, Institut for Menneskerettigheder, Finansrådet, DI-Organisation forerhvervslivet, Dansk Erhverv, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejds-giverforening og Landsorganisationen i Danmark.5.1. Generelle bemærkningerSø- og Handelsretten, DI-Organisation for erhvervslivet, Dansk Er-hverv, Danmarks Rederiforening, Dansk ArbejdsgiverforeningogLandsorganisationen i Danmarker generelt positive over for forslaget,mensFinansrådetikke finder det godtgjort, at der er behov for den ord-ning, som forordningen indfører.5.2. Behandling af personoplysningerDatatilsynetpåpeger, at danske virksomheder fortsat skal leve op til reg-lerne i persondataloven, når de behandler personoplysninger i forbindelsemed de i forordningen beskrevne aktiviteter.Finansrådetpeger på, at fremgangsmåden i forbindelse med indhentelseaf oplysninger efter forslaget kan være i strid med § 117 i lov om finansielvirksomhed, hvorefter der som udgangspunkt ikke uberettiget må videre-gives fortrolige oplysninger.51

Institut for Menneskerettighederunderstreger vigtigheden af, at det sik-res, at der etableres en tilstrækkelig beskyttelse af debitors personoplys-ninger, herunder at oplysningerne behandles rimeligt og lovligt, at konto-sikringsinstituttet ikke misbruges til at indhente oplysninger i videre om-fang end nødvendigt, at oplysninger ikke behandles i længere tid end nød-vendigt, at oplysningerne alene anvendes til at sikre gælden, og at debitorhar mulighed for at klage over behandlingen af oplysningerne.5.3. Balancen mellem debitors og kreditors interesserFinansrådetfinder, at der er risiko for, at artiklerne 7, 10 og 25 kan med-føre en skæv balance mellem debitor og kreditor, ligesom bådeDI-Organisation for erhvervslivetogDansk Arbejdsgiverforeningfinderdet retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en europæisk kontosikringsken-delse foreslås udstedt efter en procedure uden forudgående høring af debi-tor.5.4. Betaling eller godtgørelseFinansrådetfinder, at det bør præciseres, hvorvidt pengeinstituttet kanopkræve betaling eller kræve godtgørelse som led i gennemførelsen afkontosikringskendelsen. Endvidere bør der sikres en ensartet retsstilling påtværs af medlemsstaterne, når det gælder opkrævning af betaling ellergodtgørelse som led i gennemførelsen af kontosikringskendelsen, ligesombanksektoren bør kompenseres for de øgede administrative byrder, somkontosikringsinstituttet pålægger sektoren.5.5. National kompetence og voldgiftDansk Arbejdsgiverforeningefterspørger en afklaring af, hvilken myn-dighed i Danmark der vil være kompetent til at behandle sager vedrørendekontosikring. Herudover finderDansk ArbejdsgiverforeningogLands-organisationen i Danmarkdet problematisk, at en voldgiftskendelse ikkevil kunne danne grundlag for en kontosikring, idet rigtig mange af de afgø-relser, der træffes i det danske fagretlige system, sker ved faglig voldgift.Sø- og Handelsrettenfinder, at hvis Danmark måtte blive omfattet af for-ordningen, vil det være mest hensigtsmæssigt at behandle sagerne i Sø- ogHandelsretten. Sø- og Handelsretten er således i medfør af retsplejelovens§ 225, stk. 2, nr. 1, kompetent i internationale sager, hvor fagkundskab tilinternationale erhvervsforhold har væsentlig betydning.52

6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at de problemer, der erforbundet med inddrivelse af fordringer i en anden medlemsstat, har enklar grænseoverskridende dimension, og at det er yderst usandsynligt, atmedlemsstaterne på eget initiativ vil gå sammen om at harmonisere dereslovgivning om sikring af bankkonti og dermed gøre et EU-initiativ over-flødigt.Kommissionen har endvidere anført, at internationale aftaler eller lovgiv-ningsmodeller fra internationale organisationer ikke hidtil har omhandlettvangsfuldbyrdelse, og at der heller ikke er tegn på, at der i en overskueligfremtid kommer noget internationalt initiativ på området. Det er i den for-bindelse anført, at selv om der måtte komme et sådant internationalt initia-tiv, gør forskellene mellem de nuværende fuldbyrdelsessystemer i EU detyderst usandsynligt, at medlemsstaterne inden for et rimeligt tidsrum skul-le kunne nå til enighed om en fælles tilgang – ikke mindst i betragtning af,at enhver aftale uden for rammerne af den europæiske lovgivningsprocesville kræve enstemmighed.Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslageter i overensstemmelse med nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerIrland har ytret ønske om at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af for-ordningen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øv-rige medlemsstaters holdninger til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningMan er fra dansk side overordnet set positivt indstillet over for forslaget tilforordning.Man agter fra dansk side at tage formandskabets orienteringtil efterretning.9. Europa-ParlamentetForslaget til forordning behandles efter den fælles beslutningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Rådet ogEuropa-Parlamentet.

Dagsordenspunkt 6: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 om ret-ternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørel-ser på det civil- og handelsretlige område*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2013) 554 endeligResuméSagen er omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 3.-4. marts 2014 forventes formandskabet at give en gene-rel orientering om arbejdet med sagen. Forslaget har til formål at gøre detmuligt at sætte patentdomstolsaftalen i kraft. Forslaget skal endvidere sik-re overensstemmelse mellem den omarbejdede Bruxelles I-forordning oghenholdsvis patentdomstolsaftalen og traktaten om Beneluxdomstolen.Herudover afhjælper forslaget manglen på kompetenceregler for fællesretter i forhold til sagsøgte i lande uden for EU. Forslaget fastslår bl.a., aten ret, der er fælles for flere medlemsstater, er en ret i Bruxelles I-forordningens forstand, og efter forslaget udstrækkes forordningens regel-sæt til at gælde herfor. Der indføres endvidere to nye værnetingsregler forfælles retter. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, vil vedtagelsen afforslaget ikke umiddelbart have lovgivningsmæssige konsekvenser. For-slaget vurderes endvidere ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Ef-ter parallelaftalen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuld-byrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område vil Dan-mark imidlertid kunne meddele, at man ønsker at gennemføre forordnin-gen i dansk ret. I så fald vil forordningen på mellemstatsligt grundlaggælde mellem Danmark og de øvrige medlemsstater. En sådan gennemfø-relse vurderes umiddelbart ikke at ville have lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge tilkendegivelser omde øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Danmark er overordnetset positivt indstillet over for forslaget, og man agter at tage formandska-bets orientering til efterretning.1. Baggrund1.1. Bruxelles I-forordningenRådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og omanerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- oghandelsretlige område (Bruxelles I-forordningen) udgør grundlaget forsamarbejdet mellem medlemsstaternes retter om civilretlige spørgsmål i55

Den Europæisk Union. Bruxelles I-forordningen fastlægger bl.a., hvilkenretsinstans der er den mest egnede til at løse tvister på tværs aflandegrænserne, og skal hindre, at der verserer parallelle sager ved retternei forskellige medlemsstater. Endvidere skal forordningen sikre, atretsafgørelser, der er afsagt i en medlemsstat, let kan anerkendes ogfuldbyrdes i andre medlemsstater. Forordningen finder bl.a. anvendelse påtvister om intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder patenter.Den 12. december 2012 blev Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence og om anerkendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (denomarbejdede Bruxelles I-forordning) vedtaget. Den væsentligste ændringaf Bruxelles I-forordningen indebærer en afskaffelse af den såkaldteeksekvaturprocedure, så en retsafgørelse truffet i én medlemsstat somudgangspunkt uden videre kan fuldbyrdes i en anden medlemsstat. Denomarbejdede Bruxelles I-forordning (EU) nr. 1215/2012 vil findeanvendelse fra den 10. januar 2015.I december 2012 blev der indgået en aftale om den såkaldte patentpakke,et lovgivningsinitiativ, der består af Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning (EU) nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af etforstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse og Rådetsforordning (EU) nr. 1260/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse afet forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse for såvidt angår gældende oversættelsesordninger samt en international aftale(Aftale om en fælles patentdomstol).Forordningerne om enhedspatentet blev vedtaget inden for rammerne af etforstærket samarbejde, der omfatter 25 medlemsstater (samtligemedlemsstatermedundtagelseafItalienogSpanien).Patentdomstolsaftalen blev undertegnet henholdsvis den 19. februar og den5. marts 2013 af 25 medlemsstater (samtlige medlemsstater medundtagelse af Polen og Spanien). Der er mulighed for, at Polen, Spanien,Kroatien (medlem af EU pr. 1. juli 2013) og eventuelt tiltrædende EU-lande kan tilslutte sig aftalen senere.Når forordningerne træder i kraft, er det muligt at opnå europæisk patentmed ensartet retsvirkning (enhedspatent) for alle 25 kontraherendemedlemsstater, hvilket vil nedbringe omkostningerne til opnåelse afpatenter og lette landenes administrative byrder forbundet hermed.

Den fælles patentdomstol bliver en fælles ret for de medlemsstater, der hartiltrådt aftalen om en fælles patentdomstol. Den vil være underlagt desamme forpligtelser i henhold til EU-retten som nationale domstole, ogdens internationale kompetence fastlægges i henhold til bl.a. denomarbejdede Bruxelles I-forordning. Patentdomstolen vil haveenekompetence i langt de fleste retssager om europæiske patenter ogenhedspatenter og vil træde i stedet for nationale domstole, i det omfang atretssagerne er omfattet af aftalen om en fælles patentdomstol.Den fælles patentdomstol består af en førsteinstansdomstol og en appel-domstol. Førsteinstansdomstolen består af en central afdeling (med hjem-sted i Paris og underafdelinger i London og München) samt lokale og regi-onale afdelinger. Alle kontraherende medlemsstater kan etablere op til firelokale afdelinger. Herudover kan to eller flere kontraherende medlemssta-ter sammen etablere en regional afdeling. Appeldomstolen etableres medhjemsted i Luxembourg.Hovedreglen i patentdomstolsaftalen vedrørende stedligt værneting i sagerom krænkelse af europæiske patenter og enhedspatenter er, at sådanne sa-ger skal anlægges ved den lokale afdeling af førsteinstansdomstolen i denmedlemsstat, hvor krænkelsen eller truslen om krænkelsen har fundet stedeller kan finde sted, eller ved den lokale afdeling i den medlemsstat, hvorsagsøgte er hjemmehørende. Hvis den pågældende kontraherende med-lemsstat deltager i en regional afdeling af førsteinstansdomstolen, kankrænkelsessagen anlægges der.Hovedreglen i patentdomstolsaftalen vedrørende stedligt værneting i sagerom et patents gyldighed er, at sådanne sager skal anlægges ved den centra-le afdeling, det vil sige i Paris, London eller München. Hvis en krænkel-sessag om samme patent mellem samme parter allerede er anlagt ved enlokal eller regional afdeling, skal ugyldighedssøgsmålet som udgangspunktanlægges dér, idet den lokale eller regionale afdeling dog kan vælge athenvise ugyldighedssagen til den centrale afdeling.Efter patentdomstolsaftalens artikel 89, stk. 1, kan patentdomstolsaftalenførst træde i kraft, når de ændringer til den omarbejdede Bruxelles I-forordning, der regulerer forholdet mellem de to instrumenter, er trådt ikraft, jf. herved nærværende forslag til forordning.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 blevder opnået en generel indstilling til formandskabets kompromistekst.57

Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den3.-4. marts 2014 at give en orientering om arbejdet med sagen.1.2. BeneluxdomstolenDen 15. oktober 2012 undertegnede Belgien, Luxembourg og Neder-landene (Benelux-landene) en protokol om ændring af traktaten af31. marts 1965 om oprettelse af en Beneluxdomstol og denneskompetence.Beneluxdomstolen er en ret, der er fælles for Benelux-landene, og som harkompetence inden for en række områder, som de pågældendekontraherende medlemsstater fastlægger. Formålet med Beneluxdomstolener at sikre ensartet anvendelse af Benelux-landenes fælles reglervedrørende de områder, som de kontraherende medlemsstater har fastlagt,f.eks. intellektuelle ejendomsrettigheder (særligt visse rettighedervedrørende varemærker, modeller og design). Protokollen åbner imidlertidmulighed for at udstrække Beneluxdomstolens kompetence til at træffeafgørelser på særlige områder, som falder ind under Bruxelles I-forordningen.Protokollen til Beneluxtraktaten forudsætter på samme måde som Aftaleom en fælles patentdomstol en ændring af den omarbejdede Bruxelles I-forordning.Protokollen til Beneluxtraktaten er en mellemstatslig aftale mellemBenelux-landene, og de øvrige EU-medlemsstater skal lovgivningsmæssigti øvrigt ikke forholde sig hertil.1.3. Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i artikel 81, stk. 2, litra a), c) og e)1, iTraktaten om Den Europæiske Unions Funtionsmåde (TEUF). Forslaget erderfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indreanliggender. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på denne baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finderanvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).I kraft af parallelaftale af 19. oktober 2005 er Danmark imidlertid bundetaf reglerne i Bruxelles I-forordningen på mellemstatsligt grundlag. Aftalentrådte i kraft den 1. juli 2007.Det følger af parallelaftalen, at hvis der foretages ændringer i Bruxelles I-forordningen, skal Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen meddeleKommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af ændringer-ne, og om gennemførelsen kan ske administrativt eller kræver godkendelsei Folketinget. Hvis Danmark meddeler Kommissionen, at Danmark ikkeønsker at gennemføre indholdet af ændringerne, følger det af parallelafta-len, at aftalen skal betragtes som opsagt. Forordningens regelsæt vil heref-ter ikke længere gælde mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.Regeringen har den 20. december 2012 meddelt Kommissionen, at Dan-mark vil gennemføre den omarbejdede Bruxelles I-forordning. I forlængel-se heraf blev lov om ændring af lov om Bruxelles I-forordningen mv.(Gennemførelse af omarbejdet forordning om retternes kompetence og omanerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsret-lige område mv.) vedtaget den 28. maj 2013.Regeringen forventes tilsvarende inden 30 dage efter vedtagelsen af nær-værende forslag til forordning at meddele Kommissionen, om man fradansk side ønsker at gennemføre indholdet af ændringerne i den omarbej-dede Bruxelles I-forordning. Regeringen vil i den forbindelse tage stillingtil, om gennemførelsen kan ske administrativt eller kræver lovændringerog dermed godkendelse i Folketinget.2. IndholdDen følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en konsoli-deret udgave af forslaget, som formandskabet har fremlagt den 30. januar2014.

2.1. GenereltKommissionens forslag har til formål at muliggøre patentdomstolsaftalensikrafttræden. Efter patentdomstolsaftalens artikel 89, stk. 1, forudsætteraftalens ikrafttræden, at den omarbejdede Bruxelles I-forordning ændres.Forslaget skal endvidere sikre overensstemmelse mellem den omarbejdedeBruxelles I-forordning og henholdsvis patentdomstolsaftalen og traktatenom Beneluxdomstolen. Herudover afhjælper forslaget manglen påkompetenceregler for fælles retter i forhold til sagsøgte i lande uden forEU.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Fastslåelse af, at den fælles patentdomstol og Beneluxdomstolen er”retter” som defineret i den omarbejdede Bruxelles I-forordningSom følge af den interne kompetencefordeling i den fælles patentdomstolvil en person eller en virksomhed kunne sagsøges ved en afdeling, der ikkeligger i den medlemsstat, som fastlægges efter reglerne i den omarbejdedeBruxelles I-forordning.Som eksempel kan nævnes, at hvis Danmark tilslutter sig Aftale om enfælles patentdomstol, vil en dansk statsborger med bopæl i Danmark, derefter artikel 4, stk. 1, i den omarbejdede Bruxelles I-forordning somudgangspunkt skal sagsøges i bopælslandet (Danmark), ifølge aftalenkunne blive sagsøgt ved den kompetente centrale, regionale eller lokaleafdeling, som vil kunne befinde sig i en anden medlemsstat end Danmark,afhængigt af hvor den regionale eller lokale afdeling for de nordiske landeoprettes.Tilsvarende vil en person eller et selskab, herunder fra en medlemsstat derikke er kontraherende part til Benelux-traktaten, som følge af Benelux-landenes overdragelse af kompetence til Beneluxdomstolen, kunne blivesagsøgt ved en afdeling af domstolen, der ikke ligger i den medlemsstat,der udpeges efter reglerne i den omarbejdede Bruxelles I-forordning.Den omarbejdede Bruxelles I-forordning indeholder ikke en definition afbegrebet "ret". Med henblik på at skabe den fornødne retssikkerhed ogforudsigelighed foreslås det derfor, at der indføjes en bestemmelse, hvoraffremgår, at en ret, der er fælles for flere medlemsstater (fælles retter), skalforstås som (det vil sige sidestilles med) en ret i en medlemsstat, der i60

henhold til den aftale, ved hvilken den fælles ret blev oprettet, udøverkompetence på det civil- og handelsretlige område, som defineret iforordningen. Herudover foreslås det fastslået, at Bruxelles I-forordningens begreb "ret" omfatter den fælles patentdomstol ogBeneluxdomstolen.Ved at præcisere, at både den fælles patentdomstol og Beneluxdomstolenskal anses for "retter" som defineret i den omarbejdede Bruxelles I-forordning, sikres det, at disse retters internationale kompetence er fastsat iforordningen.2.2.3. Anvendelse af kompetencereglerne i forhold til på den ene side denfælles patentdomstol og Beneluxdomstolen og på den anden side retter i enmedlemsstat, der ikke er kontraherende til Aftale om en fællespatentdomstol eller Benelux-traktatenMed det formål at skabe klarhed over på den ene side den samtidige ogsammenhængende anvendelse af Aftale om en fælles patentdomstol ogBenelux-traktaten og på den anden side den omarbejdede Bruxelles I-forordning, indeholder forslaget en bestemmelse, der angiver, at den fællespatentdomstol og Beneluxdomstolen kun har kompetence, når en nationalret i en af de respektive kontraherende medlemsstater ville blive tillagtkompetence på grundlag af kriterierne fastlagt i den omarbejdedeBruxelles I-forordning.Den fælles patentdomstol og Beneluxdomstolen har således ikkekompetence til at træffe afgørelser om patent, når ingen national ret i enkontraherende medlemsstat har kompetence i henhold til forordningen.2.2.4. Nye kompetenceregler i forhold til sagsøgte i tredjelandeDet fremgår af artikel 31 i patentdomstolsaftalen, at den fællespatentdomstols internationale kompetence fastlægges i henhold til denomarbejdede Bruxelles I-forordning eller i givet fald på grundlag afLugano-konventionen om samarbejdet mellem EU-landene og Island,Norge og Schweiz om retternes kompetence og om fuldbyrdelse afretsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager.I det omfang en sagsøgt har bopæl i et tredjeland eller en ikke-kontraherende stat til Lugano-konventionen, fastlægges den internationalekompetence på baggrund af national ret i sagsøgerens bopælsland, jf. den61

omarbejdede Bruxelles I-forordnings artikel 6 og Lugano-konventionensartikel 4. Den omarbejdede Bruxelles I-forordning (og Lugano-konventionen) indeholder derimod ikke regler om, hvilke (nationale)regler der skal anvendes ved fastlæggelsen af international kompetence forretter, der er fælles for flere medlemsstater, når sagsøgte har bopæl i ettredjeland eller en ikke-kontraherende stat.Der er på denne baggrund behov for at udbygge kompetencereglerne i denomarbejdede Bruxelles I-forordning i forhold til sager, der vil høre underden fælles patentdomstol og Beneluxdomstolens kompetence, og hvorsagsøgte har bopæl uden for EU (eller Lugano-området).Det foreslås, at forordningens kompetenceregler i kapitel II udstrækkes tilat omfatte tvister, der involverer sagsøgte med bopæl i tredjelande(tredjelandssagsøgte)uanset sagsøgtes bopæl.Endvidere foreslås det, atden fælles patentdomstol og Beneluxdomstolen – ligesom nationaledomstole i EU – har kompetence til at anvende foreløbige retsmidler,herunder sikrende retsmidler, i tilfælde, hvor en ret i et tredjeland erkompetent til at påkende selve sagens realitet.Ifølge kapitel II i den omarbejdede Bruxelles I-forordning skal en sagsøgtuanset nationalitet som hovedregel sagsøges ved retterne i denmedlemsstat, hvor han eller hun har bopæl (hjemting), jf. artikel 4.Kapitlet indeholder dog en række specielle kompetenceregler, der fravigerhovedreglen. Eksempelvis kan en person med bopæl på en medlemsstatsområde sagsøges i en anden medlemsstat i sager om kontraktsforhold vedretten på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, eropfyldt eller skal opfyldes (kontraktsværneting). I sager om erstatninguden for kontrakt kan personen sagsøges ved retten på det sted, hvorskadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå (deliktsværneting). Denomarbejde Bruxelles I-forordning indeholder endvidere visse regler omenekompetence. I sager om registrering eller gyldighed af bl.a. patenter erretterne i den medlemsstat, på hvis område der er ansøgt om deponeringeller registrering, eller hvor deponering eller registrering er foretaget eller ihenhold til en EU-retsakt eller international konvention anses for at væreforetaget, enekompetente, uden hensyntagen til parternes bopæl.Der vil dog fortsat kunne opstå situationer, hvor forordningenskompetenceregler ikke indeholder hjemmel til at tillægge patentdomstoleneller Beneluxdomstolen kompetence, f.eks. hvor betingelserne iovennævnte deliktsværneting ikke er opfyldt.62

På denne baggrund skabes der med forslaget hjemmel til yderligere etværneting for tvisterom krænkelse af europæiske patenter, der giveranledning til økonomisk tab både inden for EU og uden for EU. Hvis enret, der er fælles for flere medlemsstater, har kompetence efter reglerne ikapitel II i forhold til det økonomiske tab, som krænkelsen giver anledningtil inden for EU, vil retten med forslaget tillige have kompetence i forholdtil det økonomiske tab, som krænkelsen giver anledning til uden for EU,hvis sagsøgte ejer et formuegode, der befinder sig i en medlemsstat, der erkontraherende til Aftale om en fælles patentdomstol eller Benelux-traktaten, og tvisten har en tilstrækkelig tilknytning til en sådanmedlemsstat.2.2.5. Litispendens og indbyrdes sammenhængende kravMed det formål at sikre, at den omarbejdede Bruxelles I-forordnings reglerom litispendens (regler for behandling af retssager om samme tvist anlagtved flere retter) og indbyrdes sammenhængende krav finder anvendelse iforholdet mellem på den ene side den fælles patentdomstol ellerBeneluxdomstolen og på den anden side retterne i medlemsstater, somikke er kontraherende parter, foreslås der indføjet en bestemmelse, derfastslår, at bestemmelserne herom i den omarbejdede Bruxelles I-forordning finder tilsvarende anvendelse, når der anlægges søgsmål ved enfælles ret og en ret i en medlemsstat, der ikke er part i den aftale, vedhvilken den fælles ret blev oprettet.Det fastslås endvidere, at bestemmelserne i den omarbejdede Bruxelles I-forordning finder anvendelse på søgsmål, der i den overgangsperiode, derer omtalt i patentdomstolsaftalens artikel 83, stk. 1, anlægges vedhenholdsvis den fælles patentdomstol og de nationale retter ikontraherende medlemsstater.2.2.6. Anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser truffet af fælles retteri ikke-kontraherende medlemsstaterAftale om en fælles patentdomstol indeholder regler om anerkendelse ogfuldbyrdelse af patentdomstolens afgørelser i andre kontraherendemedlemsstater. Anerkendelsen og fuldbyrdelsen sker i disse sager medhjemmel i aftalen. Hverken aftalen eller den omarbejdede Bruxelles I-forordning indeholder regler om anerkendelse og fuldbyrdelse afafgørelser i forholdet mellem to medlemsstater, hvor kun den ene stat er

kontraherende til aftalen. Ligeledes indeholder Bruxelles I-forordningenikke regler herom vedrørende Beneluxdomstolen.For at skabe fuldstændig klarhed over den samtidige og sammenhængendeanvendelse af de respektive internationale aftaler og den omarbejdedeBruxelles I-forordning foreslås det, at forordningens regler omanerkendelse og fuldbyrdelse finder anvendelse på retsafgørelser fra denfælles patentdomstol og Beneluxdomstolen for så vidt angår anerkendelseog fuldbyrdelse i ikke-kontraherende medlemsstater. På samme måde skalretsafgørelser truffet af ikke-kontraherende medlemsstater anerkendes ellerfuldbyrdes i kontraherende medlemsstater efter reglerne i den omarbejdedeBruxelles I-forordning.Det betyder, at medlemsstater, der ikke ratificerer Aftale om en fællespatentdomstol, som udgangspunkt vil skulle anerkende og fuldbyrderetsafgørelser fra den fælles patentdomstol efter reglerne i denomarbejdede Bruxelles I-forordning (dvs. behandle retsafgørelsen som omden var truffet af en national ret i en anden medlemsstat).Det foreslås herudover, at det i den omarbejdede Bruxelles I-forordningpræciseres, at forordningens regler om anerkendelse og fuldbyrdelse ikkefinder anvendelse, når anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse fra enret, der er fælles for flere medlemsstater, søges i en anden medlemsstat,der er kontraherende til den pågældende aftale. I et sådant tilfælde skalanerkendelse og fuldbyrdelse derimod ske efter reglerne i den aftale, deretablerer den fælles ret.3. Gældende dansk ret3.1. Den omarbejdede Bruxelles I-forordning3.1.1. Forordningens anvendelsesområdeDen omarbejdede Bruxelles I-forordning er – i kraft af parallelaftalen her-om og lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningenmv., som ændret ved lov nr. 518 af 28. maj 2013 – en del af gældendedansk ret. Eventuelle ændringer af den omarbejdede Bruxelles I-forordnings regelsæt vil således – medmindre Danmark ønsker at ophæveparallelaftalen – medføre tilsvarende ændringer i dansk ret.

Lovens § 9 indeholder imidlertid en bemyndigelse til justitsministeren tiladministrativt at gennemføre senere ændringer af Bruxelles I-forordningen. Efter lovens § 9, stk. 1, kan justitsministeren således fastsæt-te nærmere bestemmelser om gennemførelse af lovens § 1, dvs. til opfyl-delse af parallelaftalen mv. Det fremgår endvidere af lovens § 9, stk. 2, atjustitsministeren kan bestemme, at loven med de nødvendige ændringerskal finde anvendelse på ændringer af og gennemførelsesforanstaltningertil Bruxelles I-forordningen eller Lugano-konventionen. Der er såledeshjemmel til, at justitsministeren administrativt kan tiltræde og gennemføreændringer af og gennemførelsesforanstaltninger til forordningen.Det følger af retsplejelovens § 247, stk. 1, at i sager, der er omfattet af lovom Bruxelles I-forordningen mv., herunder ved bekendtgørelse udstedt imedfør af loven, anvendes forordningens regler om værneting i stedet forretsplejelovens værnetingsregler.Den omarbejdede Bruxelles I-forordning indeholder regler om, hvilke ret-ter der er kompetente i internationale civile sager (værneting), og om gen-sidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civile sager. Forord-ningen har således væsentlig betydning for gennemførelse af retssager påtværs af grænserne inden for EU.Kapitel 1 angiver forordningens anvendelsesområde. Det følger bl.a. heraf,at forordningen finder anvendelse på det civil- og handelsretlige områdeuanset rettens art, jf. artikel 1. Forordningen finder bl.a. anvendelse påtvister om intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder patenter.3.1.2. Den omarbejdede Bruxelles I-forordnings kompetencereglerKapitel II i forordningen indeholder regler om, hvilket lands retter der erkompetente til at afgøre en retstvist. Som hovedregel skal forordningenskompetenceregler anvendes, hvis sagsøgte har bopæl på en medlemsstatsområde. Har sagsøgte ikke bopæl i en medlemsstat, gælder nationale kom-petenceregler.Værnetingsreglerne i forordningen gælder umiddelbart i medlemsstaterneog skal anvendes forud for nationale værnetingsregler. Hvis sagsøgte ikkehar bopæl i en medlemsstat, er forordningens udgangspunkt, at kompeten-cen afgøres af de nationale værnetingsregler i den medlemsstat, hvor sagener anlagt. Der gælder dog nogle undtagelser hertil, jf. nedenfor.

Bopælsbegrebet er nærmere defineret i artikel 62-63. Det afgørende er,hvorvidt en part har bopæl på den medlemsstats område, hvor sagen er an-lagt, efter denne medlemsstats lovgivning. Forordningen fastsætter endvi-dere et bopælsbegreb for selskaber og andre juridiske personer.De almindelige kompetenceregler findes i artikel 4-6. Hovedreglen er, aten sag skal anlægges ved sagsøgtes bopæl (hjemting). Artikel 7-9 indehol-der som undtagelse til hovedreglen en række alternative kompetencereglerpå særlige områder. Artikel 10-23 indeholder særlige kompetenceregler iforsikringssager, sager om forbrugeraftaler og sager om individuelle ar-bejdsaftaler.Herudover indeholder forordningens artikel 24 særlige bestemmelser omenekompetence for en bestemt ret uden hensyn til parternes bopæl i sagerom bl.a. immaterialretlige sager, herunder patenter. I sager om registreringeller gyldighed af patenter, varemærker, design samt andre lignende rettig-heder, der forudsætter deponering eller registrering, uanset om spørgsmåletrejses ved, at der nedlægges påstand herom, eller i form af indsigelse, erretterne i den medlemsstat, på hvis område der er ansøgt om deponeringeller registrering, eller hvor deponering eller registrering er foretaget eller ihenhold til en EU-retsakt eller international konvention anses for at væreforetaget, enekompetente.Som endnu en fravigelse af udgangspunktet om, at sagsøgte skal sagsøgesi den medlemsstat, hvor han har bopæl, har parterne visse muligheder forat aftale værneting (artikel 25) uden hensyn til parternes bopæl.En ret anses for at være kompetent, hvis sagsøgte giver møde i retten udenat bestride rettens kompetence (artikel 26).Forordningen indeholder i artikel 27-34 visse processuelle regler om sa-gens behandling:Efter artikel 27 skal en ret erklære sig inkompetent i sager, hvor en ret i enanden medlemsstat er enekompetent. Efter artikel 28 skal retten af egendrift undersøge sin kompetence, såfremt en sagsøgt, der ikke har bopæl ilandet, ikke giver møde.Bestemmelserne i artikel 29-34 vedrører behandlingen af sager, hvor krav,der har samme genstand eller er indbyrdes sammenhængende, fremsættes iforskellige medlemsstater eller et tredjeland. Forordningen indeholderendvidere en definition af, hvornår der indtræder litispendens, dvs. hvornår66

en sag skal anses for anlagt med den virkning, at en tilsvarende sag mellemde samme parter ikke kan anlægges i en anden medlemsstat (artikel 32).Hensigten med bestemmelsen er at tage højde for forskellene i medlems-staternes retssystemer med hensyn til, hvornår litispendens indtræder, danogle retssystemer f.eks. anser stævningens indgivelse til retten for afgø-rende i relation til sagsanlæg, mens andre lægger vægt på tidspunktet forforkyndelse for sagsøgte.3.1.3. Forordningens regler om anerkendelse og fuldbyrdelseKapitel III i forordningen indeholder regler om anerkendelse og fuldbyr-delse af retsafgørelser, som er truffet i en anden medlemsstat.Reglerne om anerkendelse findes i artikel 36-38, mens reglerne om fuld-byrdelse findes i artikel 39-44. Reglerne om afslag på anerkendelse findesi artikel 45, mens reglerne om afslag på fuldbyrdelse findes i artikel 46-51.Endelig indeholder artikel 52-57 fælles bestemmelser for anerkendelse ogfuldbyrdelse.Retsafgørelser truffet i en anden medlemsstat anerkendes uden videre, dvs.at afgørelsen har retskraft, uden at anerkendelsesstaten prøver den døm-mende rets kompetence og sagens realitet. Bestrides det, at afgørelsen skalanerkendes, kan retten i anerkendelsesstaten prøve, om der foreliggergrunde til at nægte anerkendelsen, jf. nedenfor. Retten kan derimod ikkeprøve sagens realitet, dvs. om afgørelsen materielt er rigtig. Anerkendelsenindebærer, at retsafgørelsen tillægges retskraft, hvilket bl.a. medfører, atretsafgørelsen skal lægges til grund i andre retssager, og at en ny retssagom samme spørgsmål mellem de samme parter ikke kan anlægges.Bestrides det, at afgørelsen skal anerkendes, kan en berettiget part i for-bindelse med afgørelsens fuldbyrdelse få rettens afgørelse af, om retsafgø-relsen skal anerkendes.Forordningens artikel 45 angiver udtømmende, i hvilke tilfælde retten kannægte at anerkende en retsafgørelse truffet i et andet medlemsland.Efter artikel 45 kan der ikke ske anerkendelse, såfremt anerkendelsenåbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i denmedlemsstat, hvor den gøres gældende.

Anerkendelse kan endvidere ikke ske, såfremt sagsøgte er dømt som ude-bleven, uden at stævningen er forkyndt i tide og på passende måde, med-mindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørelsen,selv om vedkommende havde mulighed for at gøre det.Endvidere kan anerkendelse ikke ske, hvor retsafgørelsen er uforeneligmed andre tidligere trufne retsafgørelser mellem samme parter i en andenmedlemsstat eller et tredjeland.Herudover kan anerkendelse ikke ske, hvis forordningens kompetencereg-ler vedrørende forsikringssager, sager om forbrugeraftaler og sager om in-dividuelle arbejdsaftaler er tilsidesat, eller hvis retsafgørelsen strider modforordningens regler om enekompetence. Det er i øvrigt ikke grund til atnægte anerkendelse, at retsafgørelsen strider mod forordningens kompe-tenceregler.Forordningens bestemmelser om fuldbyrdelse findes i artikel 39-44. Af ar-tikel 39 fremgår, at en retsafgørelse, der kan fuldbyrdes i den stat, hvor af-gørelsen er truffet, skal være eksigibel i de øvrige medlemsstater uden kravom en erklæring om eksigibilitet.En eksigibel retsafgørelse giver uden videre adgang til at anvende ethvertsikrende retsmiddel, der findes i henhold til lovgivningen i det fuldbyrden-de land. I øvrigt finder loven i fuldbyrdelsesstaten anvendelse på fuldbyr-delsen af retsafgørelser fra andre medlemsstater, dog med de begrænsnin-ger, der følger af forordningens artikel 39-44. Også fuldbyrdelsesstatenslovgivning finder anvendelse på spørgsmålet, om fuldbyrdelsen skal afslåseller udsættes, så længe den ikke er uforenelig med de grunde, der er an-ført i artikel 45, jf. ovenfor.Forordningens bestemmelser om afslag på fuldbyrdelse findes i artikel 46-51. Fuldbyrdelsen afslås i henhold til artikel 46 efter anmodning, når detkonstateres, at en af de grunde, der er anført i artikel 45, jf. ovenfor, fore-ligger. Anmodningen fremsættes over for den ret, som fuldbyrdelsesstatenhar meddelt Kommissionen (i Danmark fogedretten), der straks træffer af-gørelse i sagen. Afgørelsen kan appelleres til den ret, som fuldbyrdelses-staten har meddelt Kommissionen (i Danmark landsretten).

3.2. Værneting for personer, der ikke har bopæl i EUI forhold til personer, der har bopæl uden for EU, fastlægges kompetencentil at behandle en sag som udgangspunkt af nationale regler, jf. afsnit 3.1.2.Mulighederne for at sagsøge personer og virksomheder mv., der ikke harbopæl eller hovedkontor i EU, ved retter her i landet, er reguleret i retsple-jelovens kapitel 22 om stedlig kompetence.Efter retsplejelovens § 246 kan der anlægges sag ved de retter, som efterde almindelige værnetingsregler har kompetence, herunder ved erhvervs-værnetinget (§ 237), filialværnetinget (§ 238), fast ejendomsværnetinget (§241), opfyldelsesværnetinget (§ 242) og retskrænkelsesværnetinget (§243). En person, der ikke har bopæl i EU, kan endvidere i sager, der vedrø-rer formueretsforhold, sagsøges ved en dansk ret, hvis personen opholdersig i retskredsen ved stævningens forkyndelse (§ 246, stk. 2). Endelig kanbåde fysiske og juridiske personer sagsøges ved retten på det sted her ilandet, hvor de ved sagens anlæg har gods, eller hvor det gods, kravet an-går, befinder sig (§ 246, stk. 3).4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V,og er dermed omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager såle-des ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for el-ler finde anvendelse i Danmark.Hvis forslaget til forordning vedtages, skal Danmark i overensstemmelsemed parallelaftalens bestemmelser inden 30 dage efter vedtagelsen medde-le Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af ændrin-gerne, og om gennemførelsen kan ske administrativt eller kræver godken-delse i Folketinget, jf. pkt. 1 ovenfor.Hvis forslaget til forordning vedtages, vurderes en eventuel gennemførelseaf forslaget i dansk ret umiddelbart ikke at ville have lovgivningsmæssigekonsekvenser, idet gennemførelse i givet fald på det foreliggende grundlagforventes at kunne gennemføres administrativt, jf. § 9, stk. 2, i lov omBruxelles I-forordningen mv.

4.2. Statsfinansielle konsekvenserEn eventuel gennemførelse af forslaget til forordning i dansk ret vurderesikke umiddelbart at ville have statsfinansielle konsekvenser.5. HøringSagen har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, DenDanske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-relsen, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Danmarks Ju-rist- og Økonomforbund, Dansk Journalistforbund, Danske Advokater,Danske Mediers Forum, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiver-forening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-hverv, Dansk Industri (DI), Dansk InkassoBrancheforening, RetspolitiskForening, Danske Speditører, Patentagentforeningen, Det Danske Vold-giftsinstitut, Finansrådet, FOA – Fag og Arbejde, Forbrugerrådet, Forene-de Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Statsforvaltningsdirektører,Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension, FSR – dan-ske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Domsto-lenes Tjenestemandsforening, HK/Danmark, HK Landsklubben DanmarksDomstole, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Køben-havns Retshjælp, Københavns Universitet, Landsforeningen af forsvarsad-vokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Liberale Erhvervs Råd,Procesbevillingsnævnet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, 3F, Privat-service, Hotel og Restauration, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Dansk Pante-brevsforening, Syddansk Universitet, Voldgiftsnævnet for Bygge- og An-lægsvirksomhed, Aalborg Universitet, Aarhus Retshjælp og Aarhus Uni-versitet.Dansk Byggeri, Domstolsstyrelsen, FTF, HK Landsklubben Dan-marks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Procesbevillings-nævnet, Rigsadvokaten, Syddansk Universitet, Vestre Landsret ogØstre Landsrethar ingen bemærkninger til forslaget.Advokatrådethenviser til rådets høringssvar vedrørende lovforslag om enfælles patentdomstol mv., der imidlertid ikke indeholder nogen bemærk-ninger om forslag til ændring af den omarbejdede Bruxelles I-forordning.

Dansk Industri og ADIPA (Association of Danish Intellectual PropertyAttorneys)støtter en vedtagelse af forslaget til forordning og opfordrer tilen hurtig gennemførelse heraf i dansk ret. Herudover bemærker organisa-tionerne, at danske virksomheder og borgere, uanset om Danmark tilsluttersig den fælles patentdomstol, vil kunne sagsøge og sagsøges ved de af denfælles patentdomstols afdelinger, der måtte være beliggende uden forDanmark. Dansk tilslutning til den fælles patentdomstol er imidlertid enafgørende forudsætning for, at danske virksomheder og borgere kan føresagen i Danmark.6. NærhedsprincippetSagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man overordnet set positivt indstillet over for forslaget,og man agter at tage formandskabets orientering til efterretning.9. Europa-ParlamentetForslaget til forordningen behandles efter den almindelige lovgivningspro-cedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Eu-ropa-Parlamentet.Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen harsenestværet drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-ligt samarbejde den18. februar 2014.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud forrådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013.71

Dagsordenspunkt 7: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 omkonkurs*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2012) 744 endeligResuméForslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dags-ordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014for, at formandskabet kan give en orientering om EU-arbejdsgruppensforhandlinger om ændringsforslaget til konkursforordningen. Forslagethar til formål at modernisere konkursforordningen for bl.a. at styrke mod-standskraften over for økonomiske krisetider. Forslaget tager for det førstesigte på at afhjælpe de mangler, der har vist sig ved anvendelsen af kon-kursforordningen i praksis. For det andet ønsker Kommissionen at udvideforordningens anvendelsesområde med henblik på fremover at flytte fokusfra likvidation af insolvente virksomheder til rekonstruktion. Forslagetvurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Da forslaget er om-fattet af retsforbeholdet, har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser. Danmark er overordnet positiv over for forslaget.Danmark agter at tage orienteringen om forhandlingerne til efterretning.1.BaggrundRådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs trådte ikraft den 31. maj 2002 og danner grundlag for grænseoverskridende insol-vensbehandling. Forordningen finder anvendelse i alle tilfælde, hvor enskyldner har aktiver eller kreditorer i mere end én medlemsstat, uanset omskyldneren er en fysisk eller juridisk person.Forordningen afgør, hvilket lands domstole der har kompetence til at ind-lede konkursbehandling. Hovedinsolvensbehandlingen skal indledes i denmedlemsstat, hvor centeret for skyldners hovedinteresser befinder sig, ogvirkningerne af insolvensbehandlingen anerkendes overalt i EU. Sekundærinsolvensbehandling kan indledes overalt, hvor skyldner har et forretnings-sted, men har kun virkning for de aktiver, som befinder sig på den pågæl-dende medlemsstats område.Forordningen indeholder desuden lovvalgsregler, regler om gensidig aner-kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser om konkurs og regler om for-72

holdet mellem hovedinsolvensbehandling og sekundær insolvensbehand-ling. Forordningen bidrager samtidig til en koordinering af de foranstalt-ninger, der skal træffes i forbindelse med en insolvent skyldners aktiver.Det følger af artikel 46 i forordningen, at Kommissionen senest den 1. juni2012 skal forelægge en rapport om forordningens anvendelse. Rapportenskal om nødvendigt ledsages af forslag med henblik på tilpasning af for-ordningen.Kommissionen afholdt i foråret 2012 en offentlig høring om konkursfor-ordningen og har efterfølgende udarbejdet en rapport og konsekvensanaly-se af forordningens anvendelse i praksis.På den baggrund har Kommissionen i december 2012 fremsat forslag tilændring af konkursforordningen.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 forven-tes formandskabet at redegøre for status på forhandlingerne om forslaget.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den EuropæiskeUnions Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 81, og skal vedtages efterden almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke iRådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-forbeholdet”).2. IndholdDen følgende gennemgang af forslaget er baseret på det seneste udkast tilkonsolideret udgave af forslaget, som formandskabet har fremlagti febru-ar 2014 (for så vidt angår artikel 1-15) og for så vidt angår de øvrige ar-tikler i december 2013.

2.1. GenereltForslaget til ændring af konkursforordningen fra 2000 er udformet underhovedoverskriften ”Justice for growth” og har til formål at modernisereforordningen for bl.a. at styrke modstandskraften over for økonomiske kri-setider og dermed understøtte de økonomiske aktiviteter i EU.Forslaget har et todelt sigte. For det første har Kommissionen i sin rapportom anvendelse af konkursforordningen fundet, at forordningen generelt ereffektiv inden for sit virkeområde. Undersøgelsen af den praktiske anven-delse af forordningen har dog påvist nogle mangler ved forordningen, ogformålet med forslaget er derfor bl.a. at præcisere en række bestemmelser iden nuværende forordning, som har vist sig uklare eller utilstrækkelige.For det andet ønsker Kommissionen at udvide forordningens anvendelses-område med henblik på fremover at flytte fokus fra likvidation af insolven-te virksomheder (afvikling) til rekonstruktion (videreførsel). Hermed ska-bes der bedre muligheder for, at levedygtige virksomheder kan overvindederes økonomiske problemer.Forslaget indeholder på baggrund heraf bl.a. bestemmelser om udvidelseaf 2000-forordningens anvendelsesområde, afklaring af kompetence- ogprocedureregler for fastlæggelsen af kompetence, sekundær insolvensbe-handling, offentliggørelse af indledning af konkursbehandling og anmel-delse af fordringer samt koncerner.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Udvidelse af forordningens anvendelsesområdeKonkursforordningen finder anvendelse, hvor en skyldner som følge af in-solvens helt eller delvis mister rådigheden over sine aktiver, og hvor derderfor udpeges en kurator med henblik på at varetage boets interesser.En række medlemsstater har i deres nationale konkurslovgivning indførtbestemmelser om rekonstruktion og andre tilsvarende ordninger for virk-somheder. Endvidere har en række medlemsstater indført mulighed for atopnå gældssanering og andre former for insolvensbehandling for fysiskepersoner med henblik på at skabe det fornødne grundlag for at redde leve-dygtige virksomheder og arbejdspladser frem for at likvidere dem.

Da sådanne nationale ordninger ikke i alle tilfælde er omfattet af anvendel-sesområdet for 2000-forordningen, og derfor heller ikke skal anerkendes ide andre medlemsstater, kan uenige kreditorer bremse en påbegyndt re-konstruktionsbehandling i én medlemsstat ved at søge at få deres kravfuldbyrdet i en anden medlemsstat (det såkaldte ”holding-out”-problem).Kommissionen foreslår derfor at udvide 2000-forordningens anvendelses-område til også at omfatte såkaldte hybride ordninger (hvor skyldnerenbevarer rådigheden over sine aktiver), samt rekonstruktionsbehandlinger,gældssanering og andre former for insolvensbehandling, der ikke alleredeer omfattet af 2000-forordningen.Kommissionen stiller således forslag om, at 2000-forordningen skal findeanvendelse på bobehandlinger, hvor der ikke udpeges en kurator, men hvorskyldners aktiver og forretninger er underlagt domstolskontrol eller -tilsyn.Anerkendelsen af insolvensbehandlingens virkninger vil dermed også om-fatte de former for bobehandling, hvor skyldner ikke helt eller delvist mi-ster rådigheden over sine aktiver.Anvendelsesområdet for 2000-forordningen foreslås endvidere udvidet tilat omfatte ordninger, der indledes i en situation, hvor der kun er en risikofor, at skyldneren bliver insolvent, og som har til formål at undgå konkurs-behandling.Der foreslås ligeledes indsat en ny bestemmelse om, at eventuelle fortroli-ge ordninger først omfattes af forordningen, når de bliver offentlige, oghvis de ikke finder anvendelse på krav fra kreditorer, der ikke deltager iordningen.Forslaget indebærer ikke en pligt for medlemsstaterne til at etablere sådan-ne ordninger, der under alle omstændigheder alene vil blive omfattet afforordningens bestemmelser, hvis den pågældende medlemsstat anmeldersådanne ordninger til Kommissionen.Med forslaget vil virkningerne af disse ordninger blive anerkendt på tværsaf grænserne og vil kunne fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater.2.2.2. Definitioner2000-forordningen indeholder en række definitioner af centrale begreber iforordningen. Ændringsforslaget lægger op til ændringer i disse definitio-75

ner med henblik på at løse praktiske problemer, der har vist sig ved anven-delsen af forordningen, og med henblik på at tage højde for de foreslåedeændringer. Forslaget indeholder endvidere en række nye definitioner.Blandt de foreslåede definerede begreber kan særligt fremhæves ”insol-vensbehandling”, ”kurator” og ”ret”.Det bemærkes, at hverken 2000-forordningen eller ændringsforslaget hertildefinerer det centrale begreb ”insolvens”, der overlades til national ret.2.2.3 Kompetence til indledning af insolvensbehandlingDet følger af 2000-forordningen, at hovedinsolvensbehandling indledes iden medlemsstat, hvor centret for skyldnerens hovedinteresser befinder sig(det såkaldte COMI-princip). COMI er det sted, hvor skyldneren normaltforvalter sine interesser, og hvor det således er muligt for tredjemand atidentificere stedet. Der er en formodning for, at COMI for selskaber ogandre juridiske personer er det vedtægtsmæssige hjemsted.Kommissionen foreslår – bl.a. på baggrund af retspraksis – at det præcise-res i forordningen, hvor centeret for skyldnerens hovedinteresser befindersig, med henblik på at lette fastlæggelsen heraf i praksis.Formodningsreglen for selskabers og juridiske personers COMI bibehol-des. Samtidig præciseres det i forslagets betragtninger, under hvilke om-stændigheder formodningen for selskabers og juridiske personers COMIbør afkræftes. Der lægges således op til, at et selskab eller en juridisk per-son vil have COMI et andet sted end det vedtægtsmæssige hjemsted, nårvirksomhedens hovedsæde ligger i en anden medlemsstat end hjemstedet,og det er identificerbart for tredjemand, at det faktiske center for virksom-hedens ledelse og for forvaltningen af dens interesser er beliggende i denanden medlemsstat.For fysiske personer, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende, foreslåsdet, at det præciseres, at centeret for skyldnerens hovedinteresserformodesat væredet sted, hvor den pågældende har bopæl.Kommissionen foreslår endvidere, at der indføres en pligt for retten i denmedlemsstat, hvor der begæres indledt insolvensbehandling, til af egendrift at efterprøve, om retten er stedlig kompetent til at indlede behandlin-gen.76

Forslaget har til formål dels at forhindre ”forum-shopping”, således at den,der anmoder om indledning af hovedinsolvensbehandling, ikke kan vælgeat fremsætte begæring herom i den medlemsstat, der er mest fordelagtigfor den pågældende, dels at undgå, at der indledes parallelle hovedinsol-vensbehandlinger.Med henblik på at sikre at udenlandske kendte kreditorer har en effektivmulighed for at anfægte rettens afgørelse om kompetence, foreslås detendvidere som noget nyt, at retten eller kurator skal underrette kreditorerneom, at der er indledt insolvensbehandling.2.2.4. Sekundære insolvensbehandlingerSideløbende med en hovedinsolvensbehandling i én medlemsstat, kan der imedfør af 2000-forordningen indledes sekundær insolvensbehandling i enanden medlemsstat, hvor skyldner har et forretningssted. Den sekundæreinsolvensbehandling vil alene omfatte de aktiver, der befinder sig i denneanden medlemsstat. Bestemmelserne om sekundær insolvensbehandlingblev indført for at beskytte de lokale kreditorers interesser og/eller lettebehandlingen af komplekse sager.2000-forordningen indeholder en bestemmelse om, at sekundær insolvens-behandling kun i visse tilfælde kan indledes inden indledning af hovedin-solvensbehandling. Medlemsstaterne drøfter et forslag til udvidelse afdenne bestemmelse.Kommissionen foreslår desuden en række ændringer til forordningen medhenblik på at opnå en mere effektiv forvaltning af skyldners bo i de situa-tioner, hvor skyldner har forretningssted i en anden medlemsstat. Bl.a. fo-reslås det, at retten på det sted, hvor der begæres indledt sekundær insol-vensbehandling, skal høre kurator og eventuelt på begæring fra kuratorkunne afvise at indlede insolvensbehandling, hvis ikke det er i de lokalekreditorers interesse at indlede insolvensbehandling. Dette vil f.eks. væretilfældet, når en investor har tilbudt at overtage den pågældende virksom-hed på ”going-concern” basis, og dette vil give kreditorerne et større ud-bytte end likvidation af virksomheden, eller hvis kurator i hovedinsolvens-behandlingen giver de lokale kreditorer tilsagn om at blive stillet på sam-me måde i denne insolvensbehandling, som var der indledt sekundær in-solvensbehandling.

For at forbedre koordinationen imellem hovedinsolvensbehandling og se-kundær insolvensbehandling foreslås det endvidere at pålægge også retter-ne i medlemsstaterne en pligt til samarbejde. I 2000-forordningen påhvilerdenne pligt alene kuratorerne. Pligten består bl.a. i en gensidig pligt til ud-veksling af oplysninger.2.2.5. Offentliggørelse af indledning af konkursbehandling og anmeldelseaf fordringerFor at sikre en bedre information af kreditorer og af retter, herunder medhenblik på at undgå parallelle insolvensbehandlinger, foreslår Kommissio-nen, at medlemsstaterne hver især indfører offentlige insolvensregistrebl.a. med oplysning om dato for indledning af insolvensbehandlinger, fristfor anmeldelse af krav og navn og postnummer på skyldneren. Endvidereskal der foretages en sammenkobling af medlemsstaternes nationale regi-stre med henblik på at skabe central adgang til oplysningerne i systemet.Efter Kommissionens forslagskal registrering alene ske ved indledning afinsolvensbehandling af en virksomhed eller anden juridisk person eller enselvstændig erhvervsdrivende.Efter det seneste kompromisforslag gælderpligten til at offentliggøre oplysninger i insolvensregistret for alle fysiskepersoner.For at gøre det lettere for kreditorer at anmode om indledning af insol-vensbehandling foreslår Kommissionen endvidere, at der indføres stan-dardformularer, dels til underretning af kreditorerne, dels til brug for kredi-torers anmeldelse af krav. Endvidere foreslås der en frist på 45 dage forkreditorerne til at anmelde deres krav efter offentliggørelse i registrene.2.2.6. KoncernerKonkursforordningen indeholder ikke bestemmelser om behandling afkoncernforbundne virksomheder, og der sker således i dag særskilt insol-vensbehandling af hver enkelt virksomhed i koncernen.Kommissionen peger på, at mulighederne for en vellykket insolvensbe-handling af koncerner herved forringes og samtidig mindsker værdien afgruppens aktiver.Det foreslås derfor, at der indføres bestemmelser om, at der ved insolvens-behandling af koncernforbundne virksomheder ligesom ved sekundær in-78

solvensbehandling indtræder pligt til samarbejde imellem de implicerederetter og kuratorer. Der skal ifølge forslaget bl.a. ske udveksling af rele-vante oplysninger og undersøgelse af muligheden for en samlet rekon-struktion for koncernen.3. Gældende dansk ret3.1. KonkurslovenKonkursloven finder alene anvendelse på rekonstruktionsbehandling, kon-kurs eller gældssanering i forhold til skyldnere, der enten udøver er-hvervsmæssig virksomhed eller har hjemting i Danmark. Der kan begæresudlæg mv. i en skyldners ejendele her i landet, uanset om der er indledtkonkursbehandling for samme skyldner i udlandet.Justitsministeren kan efter konkurslovens § 6 fastsætte bestemmelser omgrænseoverskridende konkurs og rekonstruktion. Det følger af denne be-stemmelse, at justitsministeren under nærmere betingelser kan fastsættebestemmelser om anerkendelse af afgørelser truffet af udenlandske dom-stole og myndigheder vedrørende konkurs, rekonstruktionsbehandling elleranden lignende insolvensbehandling i Danmark. Hjemlen er ikke udnyttet.3.2. Den nordiske konkurskonventionDanmark indgik den 7. november 1933 konvention om konkurs med deøvrige nordiske lande. Det følger af konventionens artikel 1, at erklæres enskyldner konkurs i et nordisk land, skal konkursen også omfatte skyldnersaktiver i de øvrige nordiske lande.Konventionen indeholder bl.a. bestemmelser om lovvalg, registrering afkonkurs og anerkendelse af afgørelse om konkurs.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke ivedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for eller findeanvendelse i Danmark.Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser.79

5. HøringForslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-tioner mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningenaf Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbun-det, Advokatrådet, Danske Advokater, Danske Inkassoadvokater, Datatil-synet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty International, In-stitut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfon-den, Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Dansk Aktionærfor-ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening(DIRF), Dansk Pantebrevsforening, Den Danske Fondsmæglerforening,Finansforbundet, Finansrådet (Danske Pengeinstitutters Forening), For-eningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revi-sorer, Kuratorforeningen, Liberale Erhvervs Råd, Lønmodtagernes Garan-tifond.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, VestreLandsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevillingsnævnet, Datatilsynet, DenDanske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Direktoratetfor Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Finansrådet, For-eningen af Statsautoriserede Revisorer, Lønmodtagernes Garantifond ogInstitut for Menneskerettigheder.Høringssvar5.1. Generelle bemærkningerØstre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Den DanskeDommerforening, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Direktoratet forKriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Finansrådet, For-eningen af Statsautoriserede RevisorerogLønmodtagernes Garanti-fondhar ingen bemærkninger til forslaget.Sø- og Handelsrettenstøtter, at forslaget har fokus på rekonstruktion aflevedygtige virksomheder.

Datatilsynethar om forpligtelsen til at indføre nationale insolvensregistrevedrørende juridiske personer og selvstændigt erhvervsdrivende samtsammenkobling af de nationale registre anført, at forslaget rejser spørgs-mål om grundlæggende databeskyttelsesretlige principper om bl.a. nød-vendighed og proportionalitet. Datatilsynet henviser i den forbindelse tilbemærkningerne herom i udtalelsen om forslaget fra Den Europæiske Til-synsførende for Databeskyttelse (EDPS). Datatilsynet bemærker endvide-re, at offentliggørelse af oplysninger på internettet anses for den mest vidt-gående form for videregivelse af oplysninger, idet oplysninger på internet-tet er meget vanskelige at berigtige eller slette effektivt. Det bør i forslagetendvidere præciseres, hvor længe oplysningerne i insolvensregistrene skalfremgå heraf.Institut for Menneskerettighederhenviser ligeledes til udtalelsen fraEDPS og anbefaler i den forbindelse, at der redegøres nærmere for nød-vendigheden og proportionaliteten af indførelse, sammenkobling og of-fentliggørelse af nationale insolvensregistre, og at det i den forbindelseovervejes, om målet kan nås med mindre indgribende løsninger. Der børendvidere etableres en klar og effektiv klageadgang i forbindelse med be-handlingen af personoplysninger, ligesom der bør fastsættes konkrete sik-kerhedsforanstaltninger i de tilfælde, hvor der kan ske behandling af per-sonoplysninger i medfør af forordningen, herunder krav til formål med be-handlingen af oplysninger, datalagringsperiode, persongruppe med adgangtil oplysningerne samt ret til adgang til informationer om sig selv.6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at de foreslåede ændrin-ger ikke kan realiseres på egen hånd af medlemsstaterne, fordi forslagetindebærer en ændring af eksisterende regler i konkursforordningen, og der-for alene kan gennemføres af EU’s lovgivende myndigheder.Det er endvidere anført af Kommissionen, at det specifikke forslag omsammenkobling af offentlige tilgængelige registre alene kan etableres påunionsplan.Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslageter i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget til ændring afkonkursforordningen, herunder kan det støttes, at ændringsforslaget bl.a.har til formål at sætte fokus på rekonstruktion af levedygtige virksomheder(videreførsel) frem for at erklære dem for konkurs (afvikling).Danmark agter at tage formandskabets orientering om forslaget til efter-retning.9. Europa-ParlamentetForslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-pa-Parlamentet.Europa-Parlamentet har den 5. februar 2014 vedtaget en lovgivningsmæs-sig beslutning om forslaget.Europa-Parlamentets forslag svarer i det væsentlige til Kommissionensforslag. Europa-Parlamentet lægger op til at indføre en koordinationsbe-handling for behandling af koncernvirksomheders insolvens med henblikpå at sikre, at et eller flere koncernmedlemmers insolvens ikke bringer deøvrige koncernmedlemmers fortsatte aktivitet i fare.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejde den18. februar 2014.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen harsenestværet forelagt Folketingets Europaudvalgtil orienteringforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december2013.

Dagsordenspunkt 8: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af eneuropæisk anklagemyndighed*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2013) 534 endeligResuméSagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dagsorde-nen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 medhenblik på status fra formandskabet samt en orienterende debat. Formåletmed forslaget er at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed, som skalefterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der skader Unionens fi-nansielle interesser, ved medlemsstaternes nationale domstole. Forslagetindeholder endvidere bl.a. regler om Den Europæiske Anklagemyndighedsorganisation, udnævnelse og afskedigelse af medlemmerne, procedurereg-ler for efterforskning, retsforfølgning og behandling af straffesager. Kom-missionen har tidligere fået et såkaldt ”gult kort” på forslaget, idet 11landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamenter/kamre) har afgivet be-grundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet. Kommissionen har efterfølgende meddelt, at forslaget erblevet genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde forslaget, idet manfinder, at det efterlever nærhedsprincippet, men at der i lovgivningspro-cessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale parlamenters be-grundede udtalelser. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser. Det er regeringens vurdering, at forslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man genereltskeptisk over for forslaget om oprettelse af en europæisk anklagemyndig-hed.1.Baggrund

Det fremgår af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde(TEUF) artikel 86, stk. 1, at Rådet ved forordning kan oprette en europæ-isk anklagemyndighed ud fra Eurojust for at bekæmpe lovovertrædelser,der skader Unionens finansielle interesser, efter en særlig lovgivningspro-cedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse.Det fremgår endvidere af TEUF artikel 86, stk. 2, at Den Europæiske An-klagemyndighed skal have kompetence til eventuelt i samarbejde med Eu-ropol at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med ger-ningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser, der skader Unionens fi-83

nansielle interesser, som fastlagt i den i stk. 1 nævnte forordning, samt tilat stille dem for en domstol. Endelig fremgår det, at Den Europæiske An-klagemyndighed skal optræde som offentlig anklager ved medlemsstater-nes kompetente domstole.Efter TEUF artikel 86, stk. 3, skal forordningen som nævnt i stk. 1 fastsæt-te statutten for Den Europæiske Anklagemyndighed, betingelserne for ud-øvelsen af dens funktioner, procedurereglerne for dens virksomhed samtregler om anerkendelse af bevismidler og regler om domstolskontrol medde processkrifter, som Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejderunder udøvelsen af sit hverv.Forslaget indgår i en lovgivningspakke og fremsættes sammen med et for-slag vedrørende en reform af Eurojust (KOM(2013) 535 endelig), der be-handles i et særskilt notat.Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed har til formål at styrkebeskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod strafbare handlinger.Kommissionen har bl.a. begrundet forslaget med, at disse lovovertrædelserfor nuværende ikke efterforskes og retsforfølges i tilstrækkeligt omfang afde relevante nationale myndigheder.Det bemærkes, at Kommissionen tidligere har fået et såkaldt ”gult kort”på forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-ter/kamre) har afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet. Kommissionen meddelte den27. november 2013, at den har genovervejet forslaget og vil fastholde det-te, men at der i lovgivningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til denationale parlamenters begrundede udtalelser. Det fremgår af Kommissi-onens meddelelse, at forslaget efter Kommissionens opfattelse efterlevernærhedsprincippet i artikel 5, stk. 3 i TEU, hvorfor Kommissionen ikkefinder det nødvendigt at trække forslaget tilbage eller ændre det.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 forven-tes formandskabet at orientere om status for forslaget. Herudover harformandskabet lagt op til en orienterende debat.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 86, og skalifølge bestemmelsens stk. 1 vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure,84

hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentetsgodkendelse.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke iRådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-forbeholdet”).2. Indhold2.1. GenereltKommissionen har med forslaget lagt op til at oprette Den EuropæiskeAnklagemyndighed som et nyt EU-organ, der skal have opgaver og befø-jelser, som i dag tilkommer medlemsstaternes nationale myndigheder. I detfølgende er hovedvægten lagt på forslagets centrale dele om Den Europæi-ske Anklagemyndigheds struktur, opgaver og kompetencer.2.2. Genstand og definitioner (forslagets kapitel I)I forslagets kapitel I bestemmes det, at Den Europæiske Anklagemyndig-hed oprettes. Derudover defineres en række centrale begreber i forslaget,herunder hvad der i forslaget skal forstås ved en ”person”, ”Unionens fi-nansielle interesser”, ”strafbare handlinger, der skader Unionens finansiel-le interesser” samt ”administrative personoplysninger” og ”operationellepersonoplysninger”.”Unionens finansielle interesser” skal efter forslaget forstås som alle ind-tægter, udgifter og aktiver, der er omfattet af, anskaffet ved eller som til-kommer EU's budget og budgettet for de institutioner, organer, kontorer ogagenturer, der er oprettet i medfør af traktaterne, samt de budgetter, som deforvalter eller fører tilsyn med.Begrebet ”strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser”skal efter forslaget forstås som de handlinger, der er nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/xx/EU om strafferetlig bekæmpelseaf svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser, som gen-nemført i national ret. Det bemærkes, at forslaget til dette direktiv er underbehandling i Europa-Parlamentet og Rådet.85

2.3. Almindelige bestemmelser (forslagets kapitel II)Forslagets kapitel II indeholder bestemmelser om Den Europæiske Ankla-gemyndigheds status, organisation og struktur, om udnævnelse og afskedi-gelse af Den Europæiske Anklagemyndigheds medlemmer, grundlæggen-de principper og Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence.Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter forslaget oprettes som etuafhængigt EU-organ med en decentral struktur.Efter forslaget skal Den Europæiske Anklagemyndighed opbygges således,at den omfatter en europæisk anklager, fire stedfortrædere, hvoraf en skalvære ansvarlig for gennemførelsen af budgettet, de ansatte, der bistår demunder udførelsen af deres opgaver, samt de europæiske delegerede ankla-gere, der gør tjeneste i medlemsstaterne. Det er de europæiske delegeredeanklagere, der udfører Den Europæiske Anklagemyndigheds efterforsk-ning og retsforfølgning under ledelse af den europæiske anklager og underdennes tilsyn. Der skal være mindst én europæisk delegeret anklager i hvermedlemsstat. De europæiske delegerede anklagere udfører deres virksom-hed under den europæiske anklagers eksklusive myndighed og følger ude-lukkende dennes instrukser, retningslinjer og beslutninger, når de udførerden efterforskning og retsforfølgning, som de er blevet tildelt. Når de eu-ropæiske delegerede anklagere handler inden for rammerne af det mandat,som de er blevet tillagt ved forslaget, skal de således være fuldstændiguafhængige af de nationale retshåndhævende organer, og ikke have for-pligtelser over for dem. De europæiske delegerede anklagere kan efter for-slaget dog samtidig fungere som nationale anklagere.Den europæiske anklager og dennes stedfortrædere udnævnes af Rådetmed Europa-Parlamentets godkendelse for en periode på otte år uden mu-lighed for genudnævnelse. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. Deeuropæiske delegerede anklagere udnævnes for en periode på fem år medmulighed for genudnævnelse af den europæiske anklager på grundlag af enliste med mindst tre ansøgere, som er fremlagt af den/de berørte medlems-stat(er). Den europæiske anklager, dennes stedfortrædere og de europæiskedelegerede anklagere skal udvælges blandt personer, hvis uafhængighed eruomtvistelig, som har de nødvendige kvalifikationer for udnævnelse til hø-je retlige embeder, og som har relevant erfaring med straffesager. Med-lemsstaterne skal udnævne den europæiske delegerede anklager til ankla-ger i henhold til national ret, såfremt vedkommende på tidspunktet for ud-nævnelsen til europæisk delegeret anklager ikke allerede er national ankla-86

ger.Efter forslaget kan Den Europæiske Unions Domstol efter begæring fraEuropa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen afskedige den europæiskeanklager, hvis denne ikke længere opfylder betingelserne for udførelsen afsine opgaver, eller han har gjort sig skyldig i en grov tjenesteforseelse. Enaf den europæiske anklagers stedfortrædere kan efter begæring fra den eu-ropæiske anklager afskediges af Den Europæiske Unions Domstol, hvisdenne ikke længere opfylder betingelserne for udførelsen af sine opgaver,eller han har gjort sig skyldig i en grov tjenesteforseelse. Den europæiskeanklager kan afskedige en europæisk delegeret anklager, hvis denne ikkelængere opfylder kravene for udnævnelse eller de kriterier, der finder an-vendelse i forbindelse med udførelsen af dennes opgaver, eller hvis dennehar gjort sig skyldig i en grov tjenesteforseelse. De kompetente nationalemyndigheder kan ikke uden den europæiske anklagers samtykke fjerne eneuropæisk delegeret anklager fra sin stilling som national anklager, sålænge denne udøver sine funktioner på vegne af Den Europæiske Ankla-gemyndighed.Den Europæiske Anklagemyndighed skal have til opgave at bekæmpestrafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Den Euro-pæiske Anklagemyndighed er således ansvarlig for efterforskning og rets-forfølgning af gerningsmænd og medvirkende til disse strafbare handlingerog for, at de stilles for en domstol. Med henblik herpå leder Den Europæi-ske Anklagemyndighed og fører tilsyn med den relevante efterforskningog træffer procesledende foranstaltninger i forbindelse med retsforfølgnin-gen, herunder beslutninger om at henlægge sagen. Endelig optræder DenEuropæiske Anklagemyndighed som anklager ved medlemsstaternes kom-petente domstole i sager, der vedrører de ovennævnte strafbare handlinger,herunder skal Den Europæiske Anklagemyndighed rejse tiltale og iværk-sætte appel, indtil sagen er blevet endeligt afgjort. Den Europæiske Ankla-gemyndighed skal efter forslaget være den eneste komptente myndighed tilat foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbarehandlinger, der skader Unionens finansielle interesser.Den Europæiske Anklagemyndighed skal sikre, at den under udøvelsen afsin virksomhed respekterer de rettigheder, der er fastsat i Den EuropæiskeUnions charter om grundlæggende rettigheder. Herudover skal Den Euro-pæiske Anklagemyndighed udføre efterforskningen på en upartisk mådeog tilvejebringe al relevant materiale såvel belastende som diskulperende.

Den Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgningskal efter forslaget være undergivet forordningens bestemmelser samt dennationale lovgivning i den medlemsstat, hvor efterforskningen eller rets-forfølgningen finder sted, hvis et spørgsmål ikke er reguleret i forordnin-gen. Når et spørgsmål både reguleres af national ret og forordningen, skalsidstnævnte efter forslaget have forrang.Den Europæiske Anklagemyndighed skal indlede relevant efterforskninguden ugrundet ophold og sikre sig, at efterforskningen og retsforfølgnin-gen udføres hurtigt. For at opnå dette skal medlemsstaternes kompetentemyndigheder bistå og aktivt støtte den af Den Europæiske Anklagemyn-dighed iværksatte efterforskning og retsforfølgning på dennes anmodningog afstå fra enhver handling, politik eller procedure, der forsinker ellerhindrer dennes gang.Efter forslaget skal Den Europæiske Anklagemyndighed have accessoriskkompetence til at inddrage andre strafbare handlinger end strafbare hand-linger, der skader Unionens finansielle interesser, i sagen, hvis disse straf-bare handlinger er uadskilleligt forbundet, og en samlet efterforskning ogretsforfølgning er begrundet i hensynet til en hensigtsmæssig retspleje.Anvendelsen af denne accessoriske kompetence forudsætter dog, at destrafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, er mesttungtvejende, og at de øvrige strafbare handlinger hviler på samme fakti-ske omstændigheder. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, er den med-lemsstat, der har kompetence med hensyn til de øvrige lovovertrædelser,ligeledes kompetent med hensyn til de strafbare handlinger, der skaderUnionens finansielle interesser.Den Europæiske Anklagemyndigheds udøvelse af sin enekompetence til atforetage efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger, der ska-der Unionens finansielle interesser (og eventuelt udøvelsen af sin accesso-riske kompetence), forudsætter, at den strafbare handling helt eller delvistblev begået på en eller flere medlemsstaters område, eller af en statsborgeri en af medlemsstaterne, en af Unionens ansatte eller et medlem af institu-tionerne.2.4. Procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandlingaf straffesager (forslagets kapitel III)

2.4.1. Udførelse af efterforskningenDen europæiske anklager eller, på dennes vegne, de europæiske delegere-de anklagere træffer en skriftlig afgørelse om indledning af en efterforsk-ning, hvis der er begrundet formodning om, at en lovovertrædelse, derhenhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde,er ved at blive begået eller er blevet begået.Hvis Den Europæiske Anklagemyndighed beslutter ikke at indlede en ef-terforskning af et forhold, henlægger den sagen og noterer begrundelsenherfor i sagsforvaltningssystemet. I den forbindelse informeres den natio-nale myndighed, den EU-institution, det organ, kontor eller agentur, somgjorde anklagemyndigheden opmærksom på forholdet, herom, og på deresforanledning underrettes den person, der afgav oplysninger om forholdet,hvis det er hensigtsmæssigt.De nationale myndigheder kan straks iværksætte alle de hasteforanstalt-ninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv efterforskning og retsfor-følgning, hvis det er påkrævet i relation til en lovovertrædelse, der henhø-rer under Den Europæiske Anklagers kompetenceområde. De nationalemyndigheder skal efterfølgende henvise sagen til Den Europæiske Ankla-gemyndighed uden ugrundet ophold. I sådanne tilfælde bekræfter Den Eu-ropæiske Anklagemyndighed om muligt inden for 48 timer efter indled-ningen af sin efterforskning de foranstaltninger, som de nationale myndig-heder har truffet, også selv om disse foranstaltninger er blevet truffet oggennemført i medfør af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i for-ordningen. I tilfælde, hvor der i løbet af efterforskningen opstår tvivl om,hvorvidt Den Europæiske Anklagemyndighed er kompetent, kan denne –mens kompetencespørgsmålet afgøres – på samme måde træffe alle haste-foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv efterforskningog retsforfølgning i sagen. Hvis det fastslås, at det er den nationale myn-dighed, der er kompetent, bekræfter den nationale myndighed tilsvarendeinden for 48 timer efter indledningen af den nationale efterforskning deforanstaltninger, som Den Europæiske Anklagemyndighed har truffet.Den Europæiske Anklagemyndighed skal endvidere henvise en sag til dekompetente nationale retshåndhævende myndigheder og retsinstanser, hvisen indledt efterforskning viser, at den adfærd, der er genstand for efter-forskning, udgør en strafbar handling, der ikke henhører under dens kom-petenceområde. Tilsvarende skal de nationale myndigheder henvise en sagtil Den Europæiske Anklagemyndighed, hvis en indledt efterforskning vi-89

ser, at den adfærd, der er genstand for efterforskning, udgør en strafbarhandling, der ligger inden for dennes kompetenceområde.Efter forslaget skal den europæiske delegerede anklager, der er udpeget tilat forestå efterforskningen, lede efterforskningsarbejdet på vegne af deneuropæiske anklager og efter dennes instrukser. Den europæiske delegere-de anklager, der er udpeget til at forestå efterforskningen, kan enten selvforetage de relevante efterforskningsskridt eller give de kompetente rets-håndhævende myndigheder i den medlemsstat, hvor vedkommende udøversin tjeneste, instrukser herom. Disse myndigheder skal efterkomme deneuropæiske delegerede anklagers instrukser og foretage de efterforsknings-skridt, de er blevet pålagt at foretage. I grænseoverskridende sager skal deeuropæiske delegerede anklagere i de pågældende medlemsstater handle itæt samråd, og den europæiske anklager kan inddrage flere europæiske de-legerede anklagere i sagen og nedsætte fælles efterforskningshold.Den europæiske anklager kan endvidere beslutte at omfordele sagen til enanden europæisk delegeret anklager eller beslutte selv at forestå efter-forskningen, hvis det viser sig nødvendigt af hensyn til en effektiv efter-forskning eller retsforfølgning. En sådan beslutning kan træffes, hvis lov-overtrædelsens grovhed tilsiger dette, hvis der foreligger særlige omstæn-digheder i relation til den formodede gerningsmand, hvis der er særligeomstændigheder i relation til efterforskningens grænseoverskridende ka-rakter, hvis de retshåndhævende myndigheder i den berørte medlemsstatikke kan fås i tale, eller hvis de kompetente myndigheder i den relevantemedlemsstat har anmodet herom.2.4.2. Behandling af oplysningerFra det tidspunkt, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed registrerer ensag, skal den kunne indhente enhver relevant oplysning, der er lagret i na-tionale databaser vedrørende efterforskning i straffesager og retshåndhæ-velse, såvel som i andre relevante registre, der føres af offentlige myndig-heder, eller have adgang hertil ved de europæiske delegerede anklageresmellemkomst.Herudover lægger forslaget op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed– når det er nødvendigt af hensyn til efterforskningen – efter anmodningskal kunne indhente enhver relevant oplysning vedrørende en lovovertræ-delse, der henhører under dens kompetenceområde, fra Eurojust og Euro-pol, ligesom den kan anmode Europol om at give analytisk støtte til en be-stemt igangværende efterforskning.90

Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt medlemssta-ternes myndigheder skal endvidere yde fornøden bistand til og fremlæggede nødvendige oplysninger for Den Europæiske Anklagemyndighed pådennes anmodning.2.4.3. EfterforskningsskridtEfter forslaget har Den Europæiske Anklagemyndighed beføjelse til entenat anmode om eller bestemme, at en række efterforskningsskridt skal fore-tages. Det drejer sig f.eks. om afhøring af mistænkte og vidner, anvendelseaf kontrollerede leverancer, ransagning, forevisning af genstande (edition),beslaglæggelse, indgreb i meddelelseshemmeligheden og blokering af fi-nansielle transaktioner. Det bemærkes, at forslaget i en række tilfælde an-vender andre betegnelser for de opregnede efterforskningsskridt, hvorforovennævnte eksempler er søgt tilpasset sprogbrugen som anvendes om detilsvarende danske efterforskningsskridt og tvangsindgreb.De i forslaget opregnede efterforskningsskridt må kun udføres på bag-grund af de betingelser, der er fastsat i forordningen og på de betingelser,der er fastsat i den pågældende medlemsstats nationale lovgivning. Det ermedlemsstaternes ansvar at påse, at de opregnede efterforskningsskridt kananvendes i forbindelse med den efterforskning og retsforfølgning, somDen Europæiske Anklagemyndighed udfører. Den Europæiske Anklage-myndighed kan dog kun anmode om eller bestemme, at disse eller andreefterforskningsskridt foretages, hvis der er adgang hertil i lovgivningen iden medlemsstat, hvor de skal iværksættes. De konkrete efterforsknings-skridt må endvidere ikke iværksættes uden rimelig grund og heller ikke,såfremt det samme formål kan opnås ved hjælp af mindre indgribende for-anstaltninger.Derudover stiller forslaget krav om, at medlemsstaterne skal påse, at enrække af de angivne efterforskningsskridt kun iværksættes på baggrund afen kendelse afsagt af den kompetente retsinstans i den medlemsstat, hvorde skal foretages. Det gælder f.eks. i forhold til indgreb i meddelelses-hemmeligheden og ransagning. Det bemærkes i den forbindelse, at forsla-get ikke åbner op for, at disse efterforskningsskridt kan foretages udenretskendelse, hvis undersøgelsens øjemed ville forspildes, dersom retsken-delse skulle afventes, hvilket er tilfældet for en række af de omfattede ef-terforskningsskridt efter dansk ret.Hvis betingelserne i forordningen såvel som de betingelser, der efter nati-91

onal ret gælder for at tillade det efterforskningsskridt, der begæres iværk-sat, er opfyldt, skal den kompetente retsinstans give tilladelsen inden for48 timer i form af en skriftlig og begrundet afgørelse.Endelig kan Den Europæiske Anklagemyndighed fremsætte en begæringfor den kompetente retsinstans om, at den mistænkte anholdes eller vare-tægtsfængsles i medfør af bestemmelserne i national ret.2.4.4. Afslutning af efterforskningen og beføjelser i forbindelse med rets-forfølgningenDen europæiske anklager og de europæiske delegerede anklagere skal efterforslaget have de samme beføjelser som de nationale anklagere med hen-syn til gennemførelsen af straffesager, herunder navnlig beføjelse til atfremsætte begæringer under sagen, deltage i bevisoptagelsen og udøve derelevante retsmidler.Efter forslaget er det den europæiske anklager, som i samråd med den eu-ropæiske delegerede anklager, der skal anlægge straffesagen, som udvæl-ger den retskreds, hvori sagen skal føres, under hensyntagen til en forsvar-lig retspleje. Følgende kriterier skal ifølge forslaget anvendes til at udpegeden kompetente nationale domstol:stedet, hvor lovovertrædelsen blev begået, eller i tilfælde af flerelovovertrædelser stedet, hvor hovedparten af disse blev begået,stedet, hvor tiltalte har sædvanlig bopæl,stedet, hvor bevismidlet forefindes,stedet, hvor de direkte skadelidte har sædvanlig bopæl.

Den europæiske anklager skal ifølge forslaget endvidere have kompetencetil at henlægge sager pga. bevismangel, hvis lovovertrædelsen er af ringebetydning, hvis den mistænkte er afgået ved døden, hvis de handlinger, derhar været genstand for efterforskning, ikke har karakter af strafbare hand-linger, hvis den mistænkte får amnesti eller immunitet, hvis sagen ikke kangennemføres pga. nationale forældelsesfrister, eller hvis den mistænkte al-lerede er blevet endeligt frikendt eller dømt på grundlag af de samme fak-tiske omstændigheder. Hvis efterforskningen blev indledt på grundlag afoplysninger, der blev fremlagt af den skadelidte, underretter Den Europæi-ske Anklagemyndighed den pågældende om, at sagen henlægges.I tilfælde, hvor tabet er blevet erstattet, kan Den Europæiske Anklagemyn-dighed fremsætte et bødeforlæg for sigtede, der, når bøden er betalt, med-92

fører, at sagen endeligt er afgjort. Denne fremgangsmåde kan anvendes,hvis sagen ikke henlægges, og det er i overensstemmelse med hensynet tilen forsvarlig retspleje. Når bødeforlægget accepteres af sigtede, og beløbeter blevet indbetalt, henlægger den europæiske anklager endeligt sagen ogunderretter officielt de kompetente nationale retshåndhævende myndighe-der og retsinstanser herom, og informerer ligeledes de relevante EU-institutioner, -organer og -agenturer. Denne efterfølgende beslutning om athenlægge sagen kan ifølge forslaget ikke prøves af nogen retsinstans. Iføl-ge betragtning 31 til forslaget bør de nærmere regler, der finder anvendelsepå bødeforlæg, og de, der finder anvendelse på beregningen af de bøder,der skal pålægges, fastsættes i Den Europæiske Anklagemyndigheds for-retningsorden. Denne forretningsorden fastsættes ifølge forslaget ved enafgørelse, der træffes af den europæiske anklager, dennes fire stedfortræ-dere og fem europæiske delegerede anklagere, der udvælges af den euro-pæiske anklager på grundlag af en ordning med en strengt ligelig rotationfor derved at afspejle den demografiske og geografiske spredning i samtli-ge medlemsstater. Afgørelsen træffes med simpelt flertal, idet alle med-lemmer har én stemme.2.4.5. Anerkendelse af bevismidlerDet følger af forslaget, at de bevismidler, som Den Europæiske Anklage-myndighed fremlægger for den kompetente domstol, uden videre skal an-erkendes af den pågældende domstol. Domstolen skal således lægge tilgrund, at bevismidlerne opfylder de relevante formelle krav i lovgivningeni den medlemsstat, hvor den er beliggende, forudsat at domstolen anser detfor at være i overensstemmelse med retten til en retfærdig rettergang ogden tiltaltes rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter omgrundlæggende rettigheder. Domstolen kan ifølge forslaget ikke under sa-gen stille krav om validering eller en lignende retlig procedure – heller ik-ke i tilfælde hvor lovgivningen i den medlemsstat, hvor domstolen er be-liggende, indeholder andre bestemmelser om indsamling og fremlæggelseaf sådanne bevismidler.Det understreges dog samtidig i forslaget, at denne umiddelbare anerken-delse af bevismidlerne ikke berører de nationale domstoles kompetence tilfrit at bedømme de bevismidler, der forelægges af Den Europæiske Ankla-gemyndighed under sagen.

2.4.6. KonfiskationNår den kompetente domstol på Den Europæiske Anklagemyndigheds be-gæring ved en endelig kendelse har besluttet at konfiskere varer, der harrelation til, eller udbytte hidrørende fra en lovovertrædelse, der henhørerunder Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde, skalværdien i penge af sådanne varer eller sådant udbytte overføres til EU'sbudget, i det omfang det er nødvendigt for at dække Unionens tab.2.5. Processuelle garantier (forslagets kapitel IV)Forordningen fastslår, at Den Europæiske Anklagemyndigheds virksom-hed skal udføres under streng overholdelse af den mistænktes rettighedersom fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-der, herunder retten til en retfærdig rettergang og retten til forsvar.Herudover angiver forslaget de minimumsrettigheder, som enhver mis-tænkt eller tiltalt, der er involveret i en straffesag, der er rejst af Den Euro-pæiske Anklagemyndighed, skal tildeles:ret til tolke- og oversætterbistand, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU,ret til information og aktindsigt, som fastsat i Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2012/13/EU, ogret til adgang til advokatbistand og ret til kommunikation med ogunderretning af en tredjemand under frihedsberøvelse, som fastsat iEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU om ret til ad-gang til advokatbistand i straffesager og ret til kommunikation vedanholdelse,ret til ikke at udtale sig og ret til uskyldsformodning,ret til retshjælp ogret til at fremlægge bevismidler, udpege sagkyndige og føre vidner.

anvendelse på Den Europæiske Anklagemyndigheds virksomhed i henholdtil forordningen, ikke skal anses for EU-retlige bestemmelser i relation tilTEUF artikel 267. De nationale domstole kan således ikke indbringe præ-judicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkning af den na-tionale ret, selvom denne ifølge forordningen finder anvendelse på DenEuropæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning.2.7. Databeskyttelse (forslagets kapitel VI)Forslagets kapitel VI indeholder nærmere regler om Den Europæiske An-klagemyndigheds behandling af personoplysninger, der har til formål atspecificere og supplere reglerne herom i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske perso-ner i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitu-tionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.I forhold til personer, der i henhold til de berørte medlemsstaters lovgiv-ning mistænkes for at have begået eller have medvirket til en lovovertræ-delse, der er omfattet af Den Europæiske Anklagemyndigheds kompeten-ce, eller som er blevet dømt for en sådan lovovertrædelse, angives det iforslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun må foretage manueleller elektronisk behandling af de personoplysninger, der er opregnet ipunkt 1 i bilaget til forordningen, til følgende formål:strafferetlig efterforskning og retsforfølgning, der foretages i med-før af denne forordning,udveksling af oplysninger med de kompetente myndigheder i med-lemsstaterne og andre EU-organer i henhold til denne forordning,ogsamarbejde med tredjelande i henhold til denne forordning.

For så vidt angår vidner, forurettede og personer under 18 år, angives det iforslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun må behandle de per-sonoplysninger, der er opregnet i punkt 2 i bilaget til forordningen, indenfor rammerne af en strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning i for-bindelse med en eller flere af de former for lovovertrædelser, der er omfat-tet af Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence. Behandlingen afsådanne personoplysninger må kun finde sted, hvis det er absolut nødven-digt med henblik på de formål, der er nævnt umiddelbart ovenfor.Derudover må Den Europæiske Anklagemyndighed også i et begrænsettidsrum, som ikke må overskride det tidsrum, der er nødvendigt for at af-95

slutte den sag, som de behandlede oplysninger vedrører, behandle andrepersonoplysninger end vedrørende de ovennævnte persongrupper og/ellerde i bilaget til forordningen opregnede kategorier af personoplysninger.Behandling af sådanne personoplysninger forudsætter, at de vedrører om-stændighederne omkring en lovovertrædelse, at de er af umiddelbar betyd-ning for og indgår i en igangværende efterforskning, som Den EuropæiskeAnklagemyndighed foretager, og at behandlingen af disse oplysninger erstrengt nødvendig af hensyn til et af de tre formål, der er nævnt ovenfor.Behandlingen af sådanne specifikke oplysninger skal finde sted i overens-stemmelse med bestemmelserne i forordningen, og den databeskyttelses-ansvarlige underrettes straks, hvis denne adgang til at behandle personop-lysninger bringes i anvendelse.For så vidt angår særligt følsomme personoplysninger (personoplysningervedrørende racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filoso-fisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt vedrø-rende helbredsforhold og seksualliv) angives det i forslaget, at Den Euro-pæiske Anklagemyndighed kun må behandle disse, hvis disse oplysningerer strengt nødvendige for efterforskningen, og hvis de supplerer andre per-sonoplysninger, der allerede er blevet behandlet. Den databeskyttelsesan-svarlige skal underrettes straks, hvis dette stykke bringes i anvendelse.Hvis disse særligt følsomme personoplysninger vedrører vidner eller foru-rettede, skal beslutningen om at behandle dem træffes af den europæiskeanklager.Forordningsforlaget indeholder endvidere nærmere frister for, hvor langtid Den Europæiske Anklagemyndighed må lagre personoplysninger. Somudgangspunkt må Den Europæiske Anklagemyndighed ikke lagre person-oplysninger længere end indtil den første af følgende datoer:datoen for udløbet af forældelsesfristen for påtale i alle de med-lemsstater, der er berørt af efterforskningen og retsforfølgningen,den dato, hvor personen blev frifundet, og retsafgørelsen har fåetretskraft,tre år efter den dato, hvor retsafgørelsen har fået retskraft i den sid-ste af de medlemsstater, der er berørt af efterforskningen og rets-forfølgningen, ellerden dato, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed konstaterede,at det ikke længere var nødvendigt for den at fortsætte efterforsk-ningen eller retsforfølgningen.

hvert tredje år efter indlæsningen vurdere, om det fortsat er nødvendigt atlagre oplysningerne. Hvis personoplysninger vedrørende mistænkte, vid-ner, forurettede og personer under 18 år lagres i en længere periode endfem år, underrettes Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelseherom.Når en af de fire ovennævnte frister udløber, skal Den Europæiske Ankla-gemyndighed ifølge forslaget foretage en vurdering af, om det er nødven-digt fortsat at lagre oplysningerne, for at den kan udføre sine opgaver, ogden kan undtagelsesvis beslutte at lagre oplysningerne, indtil den næstevurdering skal foretages. Det skal i den forbindelse angives, hvorfor enfortsat lagring heraf er berettiget, og begrundelsen herfor skal registreres.Hvis der ikke træffes beslutning om fortsat at lagre personoplysningerne,slettes de automatisk efter tre år.For så vidt angår den registreredes ret til indsigt samt til at anmode om be-rigtigelse, sletning eller begrænsning i behandlingen af personoplysningerhenviser forordningsforslaget til reglerne herom i Europa-Parlamentets ogRådets forordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiskepersoner i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabs-institutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.Derudover fastsættes i forslaget bl.a. nærmere regler om registrering ogdokumentation, udpegning af en databeskyttelsesansvarlig, databeskyttel-sesansvar, ansvar for uautoriseret eller ukorrekt behandling af personop-lysninger, samarbejde med Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-skyttelse og de nationale datatilsynsmyndigheder samt klageadgang for re-gistrerede til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.2.8. Bestemmelser om Den Europæiske Anklagemyndigheds forbin-delser med sine partnere (forslagets kapitel VIII)2.8.1. Forbindelser med partnereForslagets kapitel VIII angiver, med hvem og hvordan Den EuropæiskeAnklagemyndighed kan indlede samarbejde. Den Europæiske Anklage-myndighed kan, i det omfang det er nødvendigt for dens udførelse af sineopgaver, indlede et varigt samarbejde med EU-organer og -agenturer ioverensstemmelse med disse organers og agenturers mål, de kompetentemyndigheder i tredjelande, internationale organisationer og Den Internati-onale Kriminalpolitiorganisation (Interpol).97

Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter forslaget for det førsteetablere og opretholde et særligt tæt forhold til Eurojust på grundlag af etnært samarbejde og udvikling af operationelle, administrative og forvalt-ningsmæssige forbindelser mellem dem.Eurojust kan i operationelle sager inddrages af Den Europæiske Anklage-myndighed, hvis der er tale om en grænseoverskridende eller komplekssag, og hvis et af en række nærmere opregnede kriterier er opfyldt. Det kanf.eks. være i tilfælde, hvor efterforskningen har afsløret forhold, der falderuden for Den Europæiske Anklagemyndigheds saglige eller stedlige kom-petence. Dette kan også være for at lette indgåelsen af en aftale mellemDen Europæiske Anklagemyndighed og den/de berørte medlems-stat/medlemsstater om accessorisk kompetence, jf. pkt. 2.2.2 ovenfor, ellerfor at anmode Eurojust eller dets kompetente nationale medlem(mer) om atyde bistand i forbindelse med fremsendelse af afgørelser eller anmodnin-ger om gensidig retshjælp til og fuldbyrdelse i stater, der er medlemmer afEurojust, men som ikke deltager i oprettelsen af Den Europæiske Ankla-gemyndighed, eller tredjelande.Samarbejdet med Eurojust omfatter også udveksling af personoplysninger.Alle oplysninger, der udveksles i den forbindelse, må dog kun anvendes tilde formål, hvortil de blev meddelt. Enhver anden anvendelse af oplysnin-gerne er kun tilladt, såfremt denne anvendelse falder ind under det modta-gende organs beføjelser, og efter forudgående tilladelse fra det organ, sommeddelte oplysningerne.Herudover lægges der i forslaget endvidere op til, at samarbejdet med Eu-rojust skal indebære, at Den Europæiske Anklagemyndighed benytter sigaf Eurojusts administrative bistand og ressourcer, og at det nærmere ind-hold af denne ordning reguleres ved en aftale. Derudover er det hensigten,at Eurojust skal yde en række tekniske tjenester til Den Europæiske An-klagemyndighed, f.eks. teknisk bistand i forbindelse med udarbejdelsen afårsbudgettet samt i forbindelse med ansættelse af personale, sikkerhedstje-nester, it-tjenester og tjenester inden for økonomisk forvaltning, regnskabog revision.For det andet skal Den Europæiske Anklagemyndighed ifølge forslagetudvikle et særligt tæt forhold til Europol, som omfatter udveksling af op-lysninger, herunder personoplysninger. Anvendelsen af personoplysningerer underlagt de samme begrænsninger som i forhold til samarbejdet med98

Eurojust, jf. umiddelbart ovenfor.Derudover skal Den Europæiske Anklagemyndighed indgå en aftale medKommissionen, herunder med OLAF, hvor der fastsættes nærmere reglerom samarbejde med henblik på at gennemføre de forpligtelser, der er om-handlet i TEUF artikel 325, stk. 3. Denne bestemmelse angiver, at med-lemsstaterne samordner deres optræden med henblik på at beskytte Unio-nens finansielle interesser mod svig, og at de sammen med Kommissionenmed henblik herpå tilrettelægger et snævert, løbende samarbejde mellemde kompetente myndigheder.For det tredje kan Den Europæiske Anklagemyndighed efter forslagetetablere samarbejdsordninger med tredjelandes myndigheder og internati-onale organisationer. Ifølge forslaget kan sådanne samarbejdsordningernavnlig vedrøre udveksling af strategiske oplysninger og udstationering afforbindelsesofficerer ved Den Europæiske Anklagemyndighed, ligesomDen Europæiske Anklagemyndighed efter aftale med de kompetente myn-digheder kan udpege kontaktpunkter i tredjelande for at lette samarbejdet.Forslaget giver endvidere mulighed for, at Kommissionen i medfør afTEUF artikel 218 kan fremlægge forslag om indledning af forhandlingerom aftaler med et eller flere tredjelande om samarbejde mellem Den Euro-pæiske Anklagemyndighed og de kompetente myndigheder i disse tredje-lande med hensyn til retshjælp i straffesager og udlevering i sager, derhenhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde.Endelig skal medlemsstaterne ifølge forslaget anerkende Den EuropæiskeAnklagemyndighed som en kompetent myndighed i forbindelse med gen-nemførelsen af deres internationale aftaler om retshjælp i straffesager og iforbindelse med udlevering for så vidt angår strafbare handlinger, der hen-hører under dens kompetenceområde. Om fornødent ændrer medlemssta-terne disse internationale aftaler for at sikre, at Den Europæiske Anklage-myndighed kan udøve sin virksomhed med støtte i sådanne aftaler, når denudfører sine opgaver.2.8.2. Videregivelse af personoplysningerForslagets kapitel VIII fastlægger endvidere betingelserne for, hvornårDen Europæiske Anklagemyndighed kan videregive personoplysninger tilEU-organer eller –agenturer samt til tredjelande og internationale organi-sationer.99

Videregivelse til EU-organer eller –agenturer kan efter forslaget ske, hvisdet er nødvendigt for, at den selv eller det modtagende EU-organ eller -agentur kan udføre deres opgaver, medmindre der er fastsat begrænsningerherfor i medfør af denne forordning.Videregivelse af personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller tilen international organisation eller Europol kan efter forslaget alene ske idet omfang, det er nødvendigt for udførelsen af dens opgaver.Derudover forudsætter videregivelsen til et tredjeland mv., at Kommissio-nen har truffet afgørelse om, at det pågældende land mv. sikrer et tilstræk-keligt niveau for databeskyttelse, jf. Europa-Parlamentet og Rådets direk-tiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i for-bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-danne oplysninger, eller at videregivelsen har hjemmel i en internationalaftale, der er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland mv. imedfør af TEUF artikel 218, og som frembyder tilstrækkelige garantiermed hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grund-læggende rettigheder og friheder.Hvis disse betingelser for videregivelse til et tredjeland mv. ikke er op-fyldt, giver forslaget mulighed for, at Den Europæiske Anklagemyndighedkan give tilladelse til videregivelse af personoplysninger til tredjelandemv. under hensyntagen til en sags konkrete omstændigheder, hvis:det er strengt nødvendigt at videregive oplysninger for at beskytteUnionens væsentlige interesser inden for rammerne af Den Euro-pæiske Anklagemyndigheds målsætninger,det er strengt nødvendigt at videregive oplysningerne af hensyn tilforebyggelse af en nært forestående fare forbundet med kriminaliteteller terrorhandlinger,det af andre grunde er nødvendigt, eller der gælder en retlig for-pligtelse til, at oplysningerne videregives for at beskytte en vigtigsamfundsinteresse i Unionen eller medlemsstaterne, der er aner-kendt i EU-retten eller i national ret, eller for, at retskrav kan fast-slås, gøres gældende eller forsvares, ellerdet er nødvendigt at videregive oplysningerne for at beskytte denregistreredes eller en anden persons vitale interesser.

dighed efter aftale med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttel-se løbende kan videregive personoplysninger i periode, der ikke må over-stige et år (dog med mulighed for forlængelse), hvis én af de fire oven-nævnte betingelser er opfyldt, og hvis der foreligger garantier for beskyt-telsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettighederog friheder.2.9. Øvrige emner (forslagets kapitel VII, IX og X)Forslagets kapitel VII indeholder finansielle bestemmelser og bestemmel-ser vedrørende personale.Kapitel IX omhandler diverse bestemmelser om bl.a. tavshedspligt, gen-nemsigtighed, afrapportering mv. til Europa-Parlamentet, Rådet, de natio-nale parlamenter og Kommissionen.Kapitel X indeholder overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmel-ser. Det foreslås bl.a., at Kommissionen senest fem år efter forordningensikrafttræden forelægger en evalueringsrapport af forordningens gennemfø-relse ledsaget af eventuelle ændringsforslag samt Kommissionens vurde-ring af, hvorvidt det er muligt og tilrådeligt at udvide Den Europæiske An-klagemyndigheds kompetenceområde til andre lovovertrædelser, jf. TEUFartikel 86, stk. 4.3. Gældende dansk retEfter de gældende regler varetages den strafferetlige beskyttelse af Unio-nens finansielle interesser af medlemsstaterne. I tilfælde af f.eks. svig medEU-midler i Danmark er det i henhold til retsplejeloven det danske politiog den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, be-slutter om der skal rejses tiltale og i givet fald fører sagen ved retten.Udenlandske myndigheder kan være til stede og deltage, herunder stillespørgsmål til et vidne, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgningher i landet, der iværksættes af dansk politi og anklagemyndighed efter be-gæring fra en udenlandsk myndighed.Efterforskningen af straffesager er i et vist omfang undergivet domstols-kontrol. Således skal retten i forbindelse med visse særlige efterforsk-ningsskridt, f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagning ogbeslaglæggelse, påse, at betingelserne for indgrebet – såsom mistankekrav,proportionalitetskrav samt krav til indgrebets betydning for efterforsknin-101

gen og til lovovertrædelsens grovhed – er opfyldt.De materielle straffebestemmelser, der finder anvendelse på sager vedrø-rende beskyttelse af Unionens finansielle interesser, findes i straffelovenog særlovgivningen.Ved grænseoverskridende kriminalitet, herunder lovovertrædelser der ved-rører Unionens finansielle interesser, samarbejder politi og anklagemyn-dighed efter behov med myndighederne i andre lande. For så vidt angårsamarbejdet med myndighederne i andre EU-medlemsstater, sker dettenavnlig gennem Europol, Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk.Eurojust er en koordinationsenhed mellem EU-medlemsstaternes ankla-gemyndigheder, der giver større mulighed for at samordne efterforskningog retsforfølgning af straffesager under Eurojusts kompetenceområde. Eu-rojust kan f.eks. anmode et eller flere lande om at iværksætte efterforsk-ning eller retsforfølgning i konkrete sager eller at nedsætte fælles efter-forskningshold i sager.Kommissionen har allerede i dag en til dels uafhængig svigsbekæmpelse-senhed, OLAF, der har til opgave at beskytte Unionens interesser modulovlig virksomhed, som kan føre til disciplinærsager og straffesager.OLAF, hvis personale ofte er politiuddannet, har kompetence til selv atgennemføre undersøgelser af administrativ karakter og formidle resultater-ne videre til de nationale myndigheder, herunder politi- og anklagemyn-dighederne. OLAF udøver desuden en støttefunktion i forhold til de natio-nale politi- og anklagemyndigheder i konkrete sager vedrørende EU-svigog har bl.a. en koordineringsfunktion i tværnationale sager. Herudover bi-drager OLAF til den forebyggende indsats mod EU-svig.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat under henvisning til TEUF artikel 86, derer omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke ivedtagelsen af forordningsforslaget, som ikke vil være bindende for ellerfinde anvendelse i Danmark.Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.

5. HøringForslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationermv. Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Ad-vokatrådet, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, DenDanske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrel-sen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Of-fentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettig-heder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Lands-foreningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening,Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet(Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universi-tet (Juridisk Institut).

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præ-

sidenten for Sø- og Handelsretten, Præsidenten for Københavns Byret på

vegne af de øvrige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige An-

klagere, Institut for Menneskerettigheder, Politiforbundet og Rigspolitiet

har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Retspolitisk Forening og Datatilsynet

har afgivet høringssvar til forsla-get. De fremsendte bemærkninger er nærmere beskrevet nedenfor.5.1. Generelle bemærkninger

Rigsadvokaten

bemærker, at det grundlæggende er en politisk beslutning,hvorvidt Danmark, såfremt forslaget ikke havde været omfattet af det dan-ske retsforbehold, skulle tilslutte sig en EU-institution, der er tillagt eks-klusive, overstatslige beføjelser til at efterforske og retsforfølge vissestrafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Rigsad-vokaten kan tilslutte sig Justitsministeriets samlenotat af 26. september2013, hvoraf det fremgår, at den danske anklagemyndighed varetager ind-satsen mod svig, herunder med EU-midler, effektivt og målrettet. Rigsad-vokaten bemærker endvidere, at forslaget er ganske omfattende, samt atdet indeholder en del uklarheder, som bør søges afklaret under forhand-lingerne.

Retspolitisk Forening

bemærker, at foreningen ud fra en suverænitetsbe-tragtning og en betragtning om retssikkerhed for borgerne i relation til ef-terforskning og domstolsbehandling generelt må tage afstand fra den filo-sofi, forslaget er udtryk for. Retspolitisk Forening finder, at forslaget erudtryk for mere EU-myndighedsudøvelse på et sagsområde, hvor et effek-tivt samarbejde mellem landene og med EU’s allerede eksisterende institu-tioner, f.eks. OLAF, bør kunne virke og håndhæves. Retspolitisk Foreninglægger vægt på, at EU-borgere bør møde nationale politi- og anklage-myndigheder samt domstole.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker sam-menfattende, at forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæ-isk anklagemyndighed forekommer tungt og på flere punkter uklart.5.2. Kapitel I: Genstand og definitioner

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker ved-rørende forslagets artikel 2, at formuleringen ”strafbare handlinger, derskader Unionens finansielle interesser” er en vag formulering, der kan gi-ve anledning til mange afgrænsningsproblemer.5.3. Kapitel II: Almindelige bestemmelser5.3.1. Den europæiske anklagemyndigheds struktur

Rigsadvokaten

bemærker, at det vil være mest hensigtsmæssigt med en de-centraliseret struktur, hvor nationale delegerede i videst muligt omfang in-tegreres i de nationale anklagemyndigheder. Dermed vil det være muligtat sikre national forankring af de sager, der vedrører den enkelte med-lemsstat, ligesom det vil være muligt at bygge videre på den ekspertise, derer opbygget hos den nationale anklagemyndighed. Rigsadvokaten anfører,at de nationale delegerede samtidig skal kunne fungere som nationale an-klagere med behandling af andre sager end dem, der er omfattet af den eu-ropæiske anklagemyndigheds mandat.5.3.2. Den europæiske anklagemyndigheds opgaver og kompetencer

Rigsadvokaten

bemærker, at det ville være hensigtsmæssigt at overveje enmodel, hvor den europæiske anklagemyndigheds kompetence er subsidiæri forhold til de nationale myndigheders kompetence, idet indsatsen modsvig allerede varetages effektivt og målrettet.104

5.3.3. Den europæiske anklagemyndigheds uafhængighed

Rigsadvokaten

sætter spørgsmålstegn ved, om man vil kunne sikre den de-legerede anklagers fuldstændige uafhængighed af den nationale anklage-myndighed, som forslaget foreslår, idet Rigsadvokaten påpeger, at det måformodes, at den delegerede anklager efter sin udnævnelsesperiode (5 årmed mulighed for genudnævnelse) kan være interesseret i at fortsætte i dennationale anklagemyndighed.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at deeuropæiske anklageres uafhængighed kan give anledning til bekymring,idet de europæiske anklagere ikke er underlagt klageadgang og kun kanafskediges af Rådet ved grove tjenesteforseelser.5.4. Kapitel III: Procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og be-handling af straffesager5.4.1. Straffeprocessuelle bestemmelser

Rigsadvokaten

bemærker, at den europæiske anklagemyndighed i videstmuligt omfang bør operere på baggrund af nationale procesregler. Rigs-advokaten anfører, at det bør afklares, hvad retsvirkningen vil være, nårforordningen, der er direkte anvendelig i medlemsstaterne og vil have for-rang for retsplejelovens regler, indeholder andre regler end dem, derfremgår af retsplejeloven, f.eks. i forhold til reglerne om anholdelse. Rigs-advokaten anfører endvidere, at det ville være bedre i tråd med danskeretsprincipper, hvis det var muligt at påklage afgørelser, der går ud på atafvise eller indstille en efterforskning.5.4.2. Særligt vedrørende anerkendelse af bevismidler

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder forslagetsartikel 30 vedrørende anerkendelse af bevismidler særdeles vidtgående ogmener, at bestemmelsen medfører en risiko for såkaldt ”forum shopping”,idet den europæiske anklagemyndighed kan have interesse i at retsforfølgeen lovovertrædelse i ét land frem for et andet. Advokatrådet er af den op-fattelse, at bevisreglerne bør ændres således, at bevis indsamlet i ét med-lemsland, kun kan anvendes i et andet medlemsland, hvis begge landeslovgivning tillader anvendelse af beviset.

5.4.3. Særligt vedrørende jurisdiktion

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder, at der iforslaget mangler klare regler for jurisdiktion i tilfælde af grænseover-skridende kriminalitet, samt at der bør sikres en judiciel prøvelse afspørgsmålet, eventuelt med klageadgang til EU-domstolen.5.5. Kapitel IV: Processuelle garantier

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, atden sigtedes rettigheder ikke er tilstrækkeligt specificeret i forslaget, og atforslaget mangler bestemmelser vedrørende erstatning til den sigtede,f.eks. i det tilfælde, at han måtte blive frifundet.5.6. Kapitel VI: Databeskyttelse

Datatilsynet

har bemærket, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust (JSB)den 14. november 2013 har afgivet en udtalelse om Eurojust, og at DenEuropæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ifølge deres hjemmesidebl.a. vil afgive en udtalelse om ”Establishment of a European Public Pro-secutor’s Office (EPPO) to protect the financial interests of the Union”,hvorfor Datatilsynet anbefaler, at disse udtalelser indgår i overvejelserneom de aktuelle forslag. Datatilsynet anfører endvidere, at Europaudvalgeti det britiske underhus (The European Scrutiny Committee of the House ofCommons) den 11. september 2013 har afgivet en rapport om bl.a. forsla-get til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndig-hed, og at de persondataretlige spørgsmål, der rejses i rapporten, kan ind-gå i overvejelserne om de aktuelle forslag.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, atder gives den europæiske anklagemyndighed en vid adgang til at indsamle,videregive og lagre oplysninger, herunder personfølsomme oplysninger,og at der bør være et uafhængigt tilsynsorgan til at bedømme nødvendig-heden af den meget omfattende kompetence.5.7. Kapitel VII: Finansielle bestemmelser og bestemmelser vedrørendepersonale

Rigsadvokaten

bemærker, at det er nødvendigt, at midlerne til den euro-pæiske anklagemyndighed ikke må gå fra Eurojusts budget på en sådan

måde, at Eurojust ikke fremover kan varetage sine operationelle opgaver ifuldt tilfredsstillende omfang.6. NærhedsprincippetKommissionen hari forslageti forhold til nærhedsprincippet anført, at derer behov for tiltag på EU-plan, fordi den planlagte foranstaltning i sig selvhar en EU-dimension. Den indebærer EU-baseret styring og koordineringaf efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbare handlinger,der skader Unionens finansielle interesser, som skal beskyttes af bådeUnionen og medlemsstaterne, jf. TEUF artikel 310, stk. 6, og artikel 325. Ioverensstemmelse med nærhedsprincippet kan dette mål ifølge Kommissi-onen kun nås på EU-plan pga. dets omfang og virkninger. Den nuværendesituation, hvor retsforfølgning i forbindelse med lovovertrædelser, der ska-der Unionens finansielle interesser, alene varetages af medlemsstaternesmyndigheder, opfylder ifølge Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad dettemål.Kommissionen har endvidere anført, at forslaget i overensstemmelse medproportionalitetsprincippet ikke går videre, end hvad der er nødvendigt forat nå dette mål. Løsningerne i forslaget er de mindst indgribende for såvidt angår medlemsstaternes retsorden og institutionelle strukturer. De vig-tigste aspekter af forslaget, bl.a. hvilken lovgivning der finder anvendelsepå efterforskningsskridt, antallet af delegerede anklagere, den decentralekarakter af Den Europæiske Anklagemyndighed og systemet med dom-stolskontrol, er udformet således, at de ikke går videre, end hvad der ernødvendigt for at nå dette mål.Endelig har Kommissionen anført, at Unionens kompetence til at bekæmpesvig og andre lovovertrædelser, der skader dens finansielle interesser, klartfremgår af TEUF artikel 86 og 325. Da Unionens kompetence ikke er un-derordnet medlemsstaternes kompetence, og udøvelsen af dens kompeten-ce er blevet nødvendig for at sikre en mere effektiv beskyttelse af Unio-nens finansielle interesser, er forslaget ifølge Kommissionen i overens-stemmelse med nærhedsprincippet.Efter fremsættelsen af forslaget har Kommissionen fået et såkaldt ”gultkort” på forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-ter/kamre) efter proceduren i artikel 6 og 7 i tillægsprotokol nr. 2 om an-vendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet har afgivetbegrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstemmelse med107

nærhedsprincippet.Kommissionen har den 27. november 2013 meddelt, at forslaget er blevetgenovervejet, og at Kommissionen vil fastholde dette, men at der i lovgiv-ningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale parlamen-ters begrundede udtalelser. Kommissionen har i meddelelsen af 27. no-vember 2013 konkluderet, at forslaget efterlever nærhedsprincippet i arti-kel 5, stk. 3, i TEU, hvorfor Kommissionen ikke finder det nødvendigt attrække forslaget tilbage eller ændre dette.Kommissionen bemærker, at målet ikke opfyldes tilstrækkeligt på nationaltplan. Kommissionen anfører, at det ikke er forholdene i den enkelte med-lemsstat, der er afgørende, hvis det kan påvises, at foranstaltningerne imedlemsstaterne generelt er utilstrækkelige, og at foranstaltninger på EU-plan generelt set ville opfylde det politiske mål bedre. Kommissionen læg-ger bl.a. vægt på, at OLAF’s årlige statistikker viser, at de nationale straf-fesager ikke er effektive, idet de varer for længe, ligesom mange sager erblevet afvist inden retssagen.Kommissionen bemærker, at de eksisterende organer på EU-plan ikke ertilstrækkelige til at afhjælpe de konstaterede mangler, idet OLAF’s befø-jelser er begrænset til administrative undersøgelser, og da der er iboendebegrænsninger i den rolle, Europol og Eurojust spiller.Vedrørende merværdien af forslaget bemærker Kommissionen, at det fore-slåede system efter Kommissionens opfattelse vil tilføre bekæmpelsen afsvig til skade for Unionen en væsentlig merværdi, herunder ved at forhin-dre såkaldt ”forum shopping”.Kommissionen begrunder afslutningsvist, at den finder strukturen for deneuropæiske anklagemyndighed samt karakteren og omfanget af myndighe-dens kompetencer i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet. Regeringen har herved bl.a. lagt vægt på, at det kon-krete forslag i vidt omfang bygger på anvendelse af nationale straffepro-cessuelle regler og alene vedrører svig med Unionens finansielle midler ogikke øvrige sager om svig. Det bemærkes, at oprettelsen af en europæiskanklagemyndighed er forudsat i TEUF.

7. Andre landes kendte holdningerSom nævnt ovenfor har 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-ter/kamre) afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i over-ensstemmelse med nærhedsprincippet. Der er tale om følgende lande:Storbritannien, Nederlandene, Ungarn, Tjekkiet, Irland, Cypern, Frankrig,Malta, Sverige, Rumænien, Slovenien. Gruppen af nationale parlamenterfinder typisk ikke, at Kommissionen i tilstrækkelig grad har argumenteretfor oprettelsen af en anklagemyndighed på europæisk niveau og peger li-geledes på, at strafferet primært hører under national kompetence.Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrigemedlemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side kan man støtte initiativer, der med respekt af grundlæggen-de principper i national ret samt nationale myndigheders beføjelser sikreret effektivt samarbejde om bekæmpelse af grov international kriminalitet,herunder samarbejde om efterforskning og retsforfølgning i konkrete straf-fesager. Dette gælder ligeledes i forhold til bekæmpelsen af strafbarehandlinger, der skader Unionens finansielle interesser.Fra dansk side anser man samarbejdet mellem de nationale myndigheder,Europol og Eurojust i sager, der vedrører strafbare handlinger, som skaderUnionens finansielle interesser, for at være særdeles nyttigt, ligesom mananser medlemsstaternes samarbejde i disse sager med Det EuropæiskeKontor til Bekæmpelse af Svig (OLAF) for velfungerende.Det er endvidere regeringens opfattelse, at den danske anklagemyndighedvaretager indsatsen mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt ogmålrettet.Den grundlæggende ordning i det danske retssystem er, at det er det dan-ske politi og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforsk-ning, beslutter om der skal rejses tiltale og i givet fald fører straffesagerved de danske domstole, og regeringen er derfor skeptisk over for det ele-ment i forslaget, som lægger op til, at Den Europæiske Anklagemyndighedskal kunne efterforske og retsforfølge i de enkelte medlemsstater.På den baggrund er det regeringens foreløbige holdning, at oprettelsen af109

en europæisk anklagemyndighed rejser spørgsmål om, hvorvidt der her-med sikres en mere effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser.9. Europa-ParlamentetForslaget skal efter TEUF artikel 86, stk. 1, vedtages efter en særlig lov-givningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efterEuropa-Parlamentets godkendelse.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-ligt samarbejde den 18. februar 2014.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til ori-entering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. okto-ber 2013.

Dagsordenspunkt 9:Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets ogRådets direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkteller tiltalt i straffesager*Revideret notatSagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM (2013) 822 endeligResuméSagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dagsorde-nen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 medhenblik på en status fra formandskabet og en orienterende debat. Forsla-get er en del af en lovgivningspakke, hvorved der lægges op til at indførefælles minimumsregler for processuelle rettigheder i straffesager. Forsla-get indeholder regler om processuelle rettigheder for børn, der er mis-tænkt eller tiltalt i straffesager, og børn, der er omfattet at reglerne om eu-ropæiske arrestordrer. Forslaget indeholder således bl.a. regler om børnsret til information, advokatbistand, lægeundersøgelse, individuel vurde-ring, adgang til retsmøder, rettidig og omhyggelig sagsbehandling samtbeskyttelse af privatlivet. Forslaget indeholder endvidere nærmere reglerom børns rettigheder i forbindelse med afhøring og frihedsberøvelse. Daforslaget er omfattet af retsforbeholdet, har det hverken lovgivningsmæs-sige eller statsfinansielle konsekvenser. Det er regeringens foreløbige vur-dering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der sesikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstatersholdning til sagen. Fra dansk side er man positivt indstillet over for inten-tionerne om på EU-plan at styrke børns processuelle rettigheder i straffe-sager. Fra dansk side finder man dog, at visse elementer i forslaget umid-delbart forekommer vidtgående.1. BaggrundRådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 30. november 2009 en så-kaldt køreplan med henblik på at styrke den mistænktes eller tiltaltes pro-ceduremæssige rettigheder i straffesager, hvorefter der skal vedtages for-anstaltninger vedrørende de mest grundlæggende processuelle rettigheder,og Kommissionen blev opfordret til at fremlægge de nødvendige forslaghertil. Rådet gav i den forbindelse udtryk for, at der endnu ikke var blevetgjort nok på EU-plan til at sikre individets grundlæggende rettigheder un-der straffesager.

I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,fremhæves bl.a. betydningen af individets rettigheder i straffesager som engrundlæggende værdi i EU, der er væsentlig for opretholdelse af den gen-sidige tillid mellem medlemsstaterne og offentlighedens tillid i EU. IStockholm-programmet omtales køreplanen som en integreret del af detflerårige program, og Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag tilgennemførelse heraf samt at undersøge flere aspekter af mistænktes og til-taltes processuelle minimumsrettigheder og vurdere, om andre spørgsmål,f.eks. uskyldsformodningen, skal behandles for at fremme et bedre samar-bejde på dette område.Som led i gennemførelsen af køreplanen er der vedtaget tre retsakter. Detdrejer sig om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU om ret-ten til tolke- og oversættelsesbistand, Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2012/13/EU om ret til information under straffesager og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til advokat-bistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og omret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kom-munikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under friheds-berøvelsen.Som yderligere led i gennemførelsen af køreplanen har Kommissionen den27. november 2013 fremlagt nærværende forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt el-ler tiltalt i straffesager.Forslaget er fremlagt som en del af en pakke, der tillige omfatter de samti-digt fremsatte forslag til direktiv om styrkelse af visse aspekter af uskylds-formodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager(KOM (2013) 821 endelig) og direktiv om foreløbig retshjælp til mistænk-te eller tiltalte, der frihedsberøves, og retshjælp i sager angående europæi-ske arrestordrer (KOM (2013) 824 endelig), der behandles i særskilte nota-ter.Direktivforslaget om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt el-ler tiltalt i straffesager, skal i øvrigt ses i sammenhæng med Kommissio-nens samtidigt fremlagte henstilling om retssikkerhedsgarantier for sårbarepersoner, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager, og sårbare personer, derer omfattet af sager angående europæiske arrestordrer. I henstillingen op-fordres medlemsstaterne til at indføre minimumsrettigheder, der i det væ-112

sentlige svarer til minimumsrettighederne i dette direktiv, for personer derpå grund af f.eks. alvorlige psykologiske, intellektuelle, fysiske eller sen-soriske funktionsnedsættelser, psykisk sygdom eller kognitive lidelser måanses for sårbare.Forslaget blev sammen med de to øvrige forslag i pakken om procedure-mæssige rettigheder præsenteret på det uformelle rådsmøde (retlige og in-dre anliggender) den 23.-24. januar 2014 i Athen.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 forven-tes formandskabet at orientere om status for forhandlingerne. Herudoverhar formandskabet lagt op til en orienterende debat om udvalgte dele afforslaget.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, litra b, itraktatens tredje del, afsnit V, hvorefter der i den udstrækning, det er nød-vendigt for at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelsersamt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en græn-seoverskridende dimension, kan fastsættes minimumsregler for enkeltper-soners rettigheder inden for strafferetsplejen. Direktivforslaget skal vedta-ges efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-forbeholdet”).2. Indhold2.1. GenereltDirektivforslaget har til formål at fastsætte fælles minimumsstandarder forrettigheder for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager og børn, derer omfattet reglerne i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den euro-pæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlems-staterne.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Den Europæiske Unions Charter omGrundlæggende Rettigheder (EU-chartret), navnlig artikel 4, 6, 7, 24, 47og 48, idet det bygger på artikel 3, 5, 6 og 8 i Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention (EMRK), således som disse bestemmelser er blevetfortolket af Menneskerettighedsdomstolen.Forslaget afspejler endvidere folkeretlige regelsæt, herunder navnlig ret-ningslinjerne for børnevenlig retspleje fra Europarådets Ministerkomité(2010), FN’s såkaldte Beijingregler (1985) og FN’s konvention om barnetsrettigheder (navnlig generel bemærkning nr. 10 fra 2007 om børns rettig-heder i forbindelse med ungdomsretspleje).Det følger af forslaget, at ingen af forslagets bestemmelser må fortolkessåledes, at det indebærer en begrænsning i eller undtagelse fra de rettighe-der eller retssikkerhedsgarantier, der er forankret i EU-chartret, EMRK el-ler andre relevante folkeretlige regler, herunder navnlig FN’s konventionom barnets rettigheder, eller nationale retsregler, der giver et højere be-skyttelsesniveau.2.2. AnvendelsesområdeForslaget finder anvendelse på børn, der er involveret i en straffesag.Herudover finder forslaget anvendelse på børn, der er omfattet af overgi-velsesproceduren i medfør af reglerne om europæiske arrestordrer. Dettegælder dog ikke forslagets bestemmelser om individuel vurdering, afhø-ring, alternative foranstaltninger samt rettidig og omhyggelig sagsbehand-ling.Ved børn forstås ifølge forslaget en person, der er under 18 år. I præam-belbetragtningerne til forslaget opfordres medlemsstaterne imidlertid til atanvende direktivets retssikkerhedsgarantier på personer indtil det 21. år.For så vidt angår børn, der er involveret i en straffesag, finder forslaget an-vendelse fra det tidspunkt, hvor barnet mistænkes eller tiltales for at havebegået en strafbar handling, og indtil straffesagens afslutning.For så vidt angår børn, der er genstand for sager om europæiske arrestor-drer, finder forslaget anvendelse fra det tidspunkt, hvor barnet bliver an-holdt i den fuldbyrdende medlemsstat.

Forslaget finder endvidere anvendelse på mistænkte og tiltalte i straffesa-ger, og personer, der er genstand for sager om europæiske arrestordrer,som ikke længere er børn, når retssagen pågår, men som var børn, da rets-sagen blev indledt.Herudover finder forslaget anvendelse på børn, som ikke er mistænkt ellertiltalt, men som under politiets eller en anden retshåndhævende myndig-heds afhøring bliver mistænkt eller tiltalt.Forslaget påvirker ikke nationale bestemmelser om den kriminelle laval-der.2.3. Processuelle rettighederForslaget indeholder følgende processuelle rettigheder for børn:InformationBørn skal ifølge forslaget straks informeres om deres rettigheder i henholdtil direktiv 2012/13/EU om ret til information under straffesager. De skal iden forbindelse tillige informeres om deres rettigheder i henhold til nærvæ-rende direktivforslag.Indehaveren af forældreansvaret eller, hvis dette vil stride mod barnetstarv, en anden egnet voksen skal ligeledes gives de anførte informationer.Advokatbistand og retshjælpBørn har ifølge forslaget ret til i straffesager at blive bistået af en advokat ioverensstemmelse med reglerne i direktiv 2013/48/EU om ret til adgang tiladvokatbistand i straffesager. Børn kan ifølge forslaget ikke give afkald pådenne ret.Retten til adgang til advokatbistand gælder også i straffesager, hvor ankla-gemyndigheden endeligt frafalder tiltalen, efter at barnet har opfyldt vissevilkår.Herudover skal medlemsstaterne sikre, at national lovgivning om retshjælpgaranterer en effektiv udøvelse af retten til adgang til advokatbistand.

Individuel vurderingDer skal ifølge forslaget tages hensyn til børns særlige behov for beskyttel-se, uddannelse og social integrering. Med henblik herpå skal der foretagesen individuel vurdering af barnet. Ved vurderingen skal der tages særligthensyn til barnets personlighed og modenhed samt barnets økonomiske ogsociale baggrund. Vurderingens omfang og detaljeringsgrad kan variereafhængigt af sagens omstændigheder, grovheden af den påstående over-trædelse og den potentielle sanktion.Den individuelle vurdering skal foretages på et passende tidspunkt og un-der alle omstændigheder, inden der rejses tiltale. Hvis de elementer, derligger til grund for vurderingen, ændrer sig, skal det sikres, at den indivi-duelle vurdering afspejler de faktiske forhold under hele straffesagens for-løb.Forpligtelsen til at foretage en individuel vurdering kan fraviges, hvis detunder hensyntagen til sagens omstændigheder ikke vil være proportionaltat foretage en sådan vurdering.LægeundersøgelseBørn, der frihedsberøves, skal ifølge forslaget have adgang til en lægeun-dersøgelse med henblik på navnlig at vurdere barnets generelle mentale ogfysiske tilstand for derved at afgøre, om barnet er i stand til at blive afhørteller deltage i andre efterforsknings- eller bevissikringsforanstaltninger el-ler alle andre foranstaltninger, der træffes eller påtænkes truffet i forbin-delse med barnet. Resultatet af lægeundersøgelsen skal foreligge skriftligt.Barnet, indehaveren af forældreansvaret eller en anden egnet voksen ogbarnets advokat kan anmode om lægeundersøgelsen.Lægeundersøgelsen skal gentages, hvis omstændighederne kræver det.AfhøringEnhver afhøring af børn, der foretages af politiet eller andre retslige ellerretshåndhævende myndigheder forud for tiltalerejsning, skal ifølge forsla-get optages med audiovisuelt udstyr.

Dette gælder ikke, hvis det under hensyntagen til sagens kompleksitet,grovheden af den påståede overtrædelse og den potentielle sanktion, ikkevil stå i rimeligt forhold til formålet.Audiovisuelt udstyr skal dog altid anvendes, såfremt barnet frihedsberøves,uanset på hvilket stadie straffesagen befinder sig.Ret til frihedFrihedsberøvelse af børn inden domsfældelse må ifølge forslaget kun skesom sidste udvej og i det kortest mulige tidsrum. Frihedsberøvelsen skalendvidere regelmæssigt prøves af en domstol.Hvis et barn frihedsberøves i henhold til en europæisk arrestordre, skal denfuldbyrdende medlemsstat træffe alle nødvendige foranstaltninger for atbegrænse varigheden af et barns frihedsberøvelse, dog under iagttagelse afreglerne om varetægtsfængsling i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIAom den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mel-lem medlemsstaterne.Alternative foranstaltningerNår betingelserne for frihedsberøvelse er opfyldt, skal medlemsstaterne såvidt muligt have adgang til alternative foranstaltninger. Sådanne foran-staltninger kan bl.a. omfatte meldepligt hos kompetente myndigheder, te-rapeutisk behandling og deltagelse i uddannelsesmæssige foranstaltninger.Særbehandling under frihedsberøvelseFrihedsberøvede børn skal ifølge forslaget holdes adskilt fra voksne, med-mindre det strider mod barnets tarv. Når et frihedsberøvet barn fylder 18år, skal det være muligt fortsat at holde barnet adskilt fra voksne.Under frihedsberøvelsen skal der kunne træffes passende foranstaltningerfor at sikre og opretholde barnets sundhedsmæssige og fysiske udvikling,sikre barnets ret til uddannelse, sikre en effektiv og regelmæssig udøvelseaf retten til familieliv, herunder opretholdelse af de familiemæssige bånd,samt fremme barnets udvikling og fremtidige integrering i samfundet.

Rettidig og omhyggelig sagsbehandlingStraffesager, der involverer børn, skal ifølge forslaget behandles hurtigt ogmed den fornødne omhu. Sagens behandling skal ske under hensyntagen tilbarnets alder, særlige behov, modenhed, forståelsesniveau og eventuellekommunikationsproblemer.Beskyttelse af privatlivetStraffesager, der involverer børn, skal ifølge forslaget gennemføres forlukkede døre. I ekstraordinære tilfælde kan det dog under behørig hensyn-tagen til barnets tarv besluttes, at dørene ikke skal lukkes.De kompetente myndigheder skal endvidere træffe passende foranstaltnin-ger for at beskytte barnets og familiemedlemmers privatliv, herunder sikreat der ikke offentliggøres oplysninger, der kan føre til en identifikation afbarnet.Adgang til retsmøderBørn har ifølge forslaget ret til at være til stede ved retsmøder. Hvis barnetikke til stede ved et retsmøde, hvor der træffes afgørelse om skylds-spørgsmålet, har barnet ret til genoptagelse af sagen, hvor den pågældendeer til stede, og hvor der er mulighed for en fornyet prøvelse af sagens reali-tet.Endvidere skal indehaveren af forældreansvaret eller en anden egnet vok-sen have adgang til retsmøder, der vedrører barnet.2.4. Øvrige bestemmelserMedlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at retslige og retshåndhævendemyndigheder samt fængselspersonale, der tager sig af sager, der involvererbørn, er specialiseret i behandlingen af sådanne sager. De skal således haveen særlig uddannelse i børns rettigheder, passende afhøringsteknikker,børnepsykologi, kommunikation med børn og pædagogiske færdigheder.Medlemsstaterne skal også sikre, at advokater, der forsvarer børn, modta-ger denne uddannelse. Herudover skal medlemsstaterne enten i offentligtregi eller ved støttemidler til børneorganisationer tilskynde initiativer, dersikrer, at de, der tilbyder støtte og genoprettende foranstaltninger til børn,får den nødvendige uddannelse og overholder faglige standarder.118

Det følger af forslaget endvidere, at medlemsstaterne afholder udgifter tiltolkning og oversættelse i forbindelse med afhøring, individuel vurderingog lægeundersøgelse af barnet, uanset om barnet findes skyldig.Endelig indeholder forslaget afsluttende bestemmelser om gennemførelseog ikrafttræden. Det følger heraf bl.a., at medlemsstaterne hvert tredje årskal rapportere til Kommissionen, hvordan de rettigheder, der er fastsat idirektivet, er blevet udøvet.3. Gældende dansk ret3.1. IndledningDanmark har indgået folkeretlige forpligtelser, der er relevante i relation tilbehandlingen af børn og unge, der mistænktes eller tiltales i straffesager.Det drejer sig bl.a. om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,der bl.a. indeholder regler om retten til ikke at blive underkastet tortur,umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (artikel 3), ombeskyttelse mod ulovlig anholdelse og frihedsberøvelse (artikel 5), om ret-ten til en retfærdig rettergang (artikel 6) og om retten til respekt for privat-livet og familielivet (artikel 8).Konventionen er inkorporeret i dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992med senere ændringer, og konventionen er således en del af dansk ret. Det-te indebærer, at danske bestemmelser i bl.a. retsplejeloven altid skal for-tolkes i lyset af konventionen.Det drejer sig endvidere om FN’s Børnekonvention, der bl.a. indeholderregler om beskyttelse af barnets privatliv (artikel 16), om beskyttelse afbarnet mod ulovlig frihedsberøvelse og tortur (artikel 37) og om barnetsret til en retfærdig rettergang, hvis barnet er anklaget for strafbare forhold(artikel 40).Danmark har tiltrådt FN’s Børnekonvention fra 1989 (ikrafttræden forDanmark den 18. august 1991). Konventionen er ikke inkorporeret i danskret, men indgår som et bidrag ved fortolkningen af relevante bestemmelseri dansk lovgivning.

Direktivforslaget finder anvendelse på børn, der er mistænkt eller tiltalt istraffesager. I dansk ret straffes strafbare handlinger foretaget af børn un-der 15 år ikke, jf. straffelovens § 15 om den kriminelle lavalder.Politiet har dog mulighed for at efterforske sagen, når et barn er under 15år mistænkes for at have begået en strafbar handling, bl.a. for at klarlæggeomfanget af kriminaliteten, for at konstatere, om andre personer kan mis-tænkes, og for at få eventuelle koster tilbagegivet. I den forbindelse kanpolitiet anvende visse straffeprocessuelle indgreb over for det pågældendebarn, jf. retsplejelovens §§ 821 a-821 g.Retsplejelovens almindelige straffeprocessuelle regler finder anvendelsefor unge lovovertrædere i alderen 15-17 år. Retsplejeloven indeholder dogvisse særlige regler for unge lovovertrædere. Herudover har Rigsadvoka-ten i meddelelse nr. 4/2007 fastsat nærmere retningslinjer for behandlingenaf sager mod unge lovovertrædere.3.2. Underretning3.2.1. Underretning af de sociale myndighederDet følger af Rigsadvokatens bekendtgørelse nr. 803 af 28. juni 2010, atpolitiet skal underrette de sociale myndigheder om sagen, når en sigtetmellem 15 og 18 år skal afhøres, og sigtelsen angår en overtrædelse afstraffeloven eller forhold, der efter loven kan medføre frihedsberøvelse.Underretningen sker til de sociale myndigheder i den kommune, hvor sig-tede bor. Underretning om afhøring kan dog undlades, hvis afhøringen fo-retages direkte i forbindelse med, at den sigtede træffes under eller i umid-delbar tilknytning til lovovertrædelsen, og der ikke bliver tale om højerestraf end bøde.I andre tilfælde skal de sociale myndigheder i den kommune, hvor den un-ge har bopæl, underrettes, såfremt den unge har begået kriminalitet, der ik-ke er bagatelagtig, og hvor der kan være behov for støtte fra de socialemyndigheder. Underretning af de sociale myndigheder skal også ske, hvisder i øvrigt foreligger omstændigheder, der giver formodning om, at denunge har behov for særlig støtte, herunder hvis den unge har vanskelighe-der i forhold til de daglige omgivelser, skolen, samfundet eller i øvrigt le-ver under utilfredsstillende forhold, eller der er behov for støtte på grundaf nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Regler herom findes i be-

kendtgørelse nr. 1466 af 16. december 2010 om underretningspligt overfor kommunen efter social service.Politiet kan i forbindelse med underretning af de sociale myndighederkomme med forslag til initiativer over for den unge, f.eks. at der aflæggeset besøg i den unges hjem med henblik på at drøfte den unges situation ogden fremtidige indsats over for den unge.3.2.2. Underretning af forældreDet følger af Rigsadvokatens retningslinjer om behandlingen af sager modunge lovovertrædelser, at forældrene (forældremyndighedens indehaver)skal underrettes snarest muligt, når en ung anholdes eller skal afhøres.Hvis den unge er anbragt uden for hjemmet, underrettes den unges op-holdssted. Underretning kan undtagelsesvis udsættes, i det omfang efter-forskningen nødvendiggør dette.Ved afhøring af den unge afgør politiet, om den unges forældre kan væretil stede under afhøringen. Politiet bør kun nægte forældrene at overværeafhøringen, såfremt det er nødvendigt af hensyn til efterforskningen.I andre sager – det vil sige, hvor den unge ikke anholdes, og der ikke gen-nemføres en egentlig afhøring – underrettes den unges forældre snarestmuligt, og senest når efterforskningen er afsluttet, f.eks. samtidigt med ud-sendelse af et bødeforelæg.Underretning kan undlades, hvis kriminaliteten er af helt bagatelagtig ka-rakter, eksempelvis mindre overtrædelser af færdselsloven og politived-tægten, og det skønnes, at det vil være tilstrækkeligt, at forholdet mundtligtpåtales over for den unge. Hvis der findes grundlag for at meddele en ad-varsel eller pålægge en bøde, kan underretning ikke undlades. Underret-ning kan aldrig undlades ved overtrædelse af straffeloven, lov om euforise-rende stoffer eller våbenloven.3.3. Frihedsberøvelse inden domfældelse3.3.1. AnholdelseAnholdelse af 15-17-årige kan foretages efter de almindelige regler heromi retsplejelovens kapitel 69.

Det følger af § 755, stk. 1, at politiet kan anholde en person, der med rime-lig grund mistænkes for et strafbart forhold, der er undergivet offentlig på-tale, såfremt anholdelse må anses for påkrævet for at hindre yderligerestrafbart forhold, for at sikre hans foreløbige tilstedeværelse eller for athindre hans samkvem med andre.Anholdelse må ikke foretages, hvis frihedsberøvelse efter sagens karaktereller omstændighederne i øvrigt ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf.§ 755, stk. 4, ligesom anholdelsen skal foretages så skånsomt, som om-stændighederne tillader, jf. § 758, stk. 1. Der skal ifølge Rigsadvokatensretningslinjer for behandlingen af sager mod unge lovovertrædere ved vur-deringen af, om anholdelse vil være et uforholdsmæssigt indgreb, og vedanvendelse af eventuelle magtmidler i forbindelse med anholdelsen tagessærligt hensyn til den unges alder.Det følger af § 760, stk. 1, at enhver, der anholdes, skal løslades, så snartbegrundelsen for anholdelse ikke er til stede. Inden 24 timer efter anhol-delsen skal den anholdte, der ikke forinden er løsladt, fremstilles for endommer (grundlovsforhør), jf. § 760, stk. 2.Rigspolitiet har udarbejdet en skriftlig vejledning til anholdte personer.Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at kon-takte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen, rettentil at blive fremstillet for en dommer inden for 24 timer, retten til at kon-takte en advokat, retten til at kontakte en læge og retten til at kontakte re-levante konsulære myndigheder.Rigsadvokaten har i meddelelsen om behandlingen af sager mod unge lov-overtrædere, fastsat nærmere retningslinjer for behandlingen af unge an-holdte. Det følger heraf, at der som udgangspunkt ikke bør ske anbringelseaf anholdte 15-17-årige i arresthus eller fængsel.Hvis anbringelse af en ung anholdt i arresthus eller fængsel vurderes atvære nødvendig, bør varigheden af anbringelsen af den unge ifølge ret-ningslinjerne begrænses mest muligt, og anbringelse natten over i arresthuseller fængsel bør som altovervejende hovedregel alene ske i tilfælde, hvordet er vurderingen, at den pågældende skal fremstilles i grundlovsforhørden følgende dag.Herudover følger det af retningslinjerne, at der kun helt undtagelsesvistbør ske anbringelse af 15-17-årige natten over i arresthus eller fængsel, og122

da kun i tilfælde, hvor der er tale om alvorlig kriminalitet, og hvor afgø-rende hensyn til efterforskningen nødvendiggør en sådan anbringelse,f.eks. fordi der er medgerningsmænd på fri fod.3.3.2. VaretægtsfængslingRetsplejelovens kapitel 70 om varetægtsfængsling finder anvendelse overfor unge lovovertrædere.Der kan ske varetægtsfængsling, hvis betingelserne i § 762 er opfyldt.Efter anmodning fra anklagemyndigheden afgør retten, om sigtede skal va-retægtsfængsles, jf. § 764, stk. 1. Det følger af § 767, at retten fastsætter enfrist for varetægtsfængslingens længde. Fristen skal være så kort som mu-ligt og må ikke overstige 4 uger. Fristen kan forlænges, men højst med 4uger ad gangen. Når anklagemyndigheden har indleveret anklageskrift tilretten, og retten har fastsat tidspunktet for hovedforhandlingen, kan rettenved fristens udløb, bestemme, at varetægtsfængslingen skal fortsætte udenyderligere forlængelser, indtil der er afsagt dom i sagen. Træffer retten så-dan bestemmelse, kan tiltalte tidligst efter 3 uger efter afgørelsen anmoderetten om at ophæve varetægtsfængslingen. I så fald skal retten inden 7dage træffe afgørelse herom. Hvis retten ikke imødekommer anmodnin-gen, kan tiltalte tidligst 3 uger efter rettens afgørelse fremsætte en ny an-modning.Med mindre der foreligger helt særlige omstændigheder, må varetægts-fængsling, når arrestanten er under 18 år, ikke finde sted i et sammenhæn-gende tidsrum, der overstiger 4 måneder, når sigtelsen angår en lovover-trædelse, som efter loven ikke kan medføre fængsel i 6 år, eller 8 måneder,når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fæng-sel i 6 år eller derover, jf. § 768 a, stk. 2.Det følger af Rigsadvokatens retningslinjer for behandlingen af sager modunge lovovertrædere, at personer under 18 år som altovervejende hovedre-gel bør søges undergivet varetægtssurrogat efter § 765. Denne hovedregelkan alene fraviges, hvis sigtelsen angår særlig grov eller personfarlig kri-minalitet.Anbringelse i varetægtssurrogat vil kunne ske på egnet hjem eller instituti-on, jf. § 765, stk. 2, nr. 3. Varetægtssurrogater forudsætter samtykke frasigtede.123

For så vidt angår de tilfælde, hvor 15-17-årige ikke kan anbringes i vare-tægtssurrogat, er der i bekendtgørelse nr. 239 af 13. marts 2012 fastsatnærmere regler for behandlingen af 15-17-årige, der anbringes i kriminal-forsorgens institutioner.Det følger heraf, at 15-17-årige varetægtsarrestanter, der ikke anbringes ivaretægtssurrogat, som udgangspunkt anbringes i arresthus så vidt muligt inærheden af det sted, hvor den pågældende har sin bopæl eller anden per-sonlig tilknytning. I den enkelte institution placeres de 15-17-årige efter enkonkret vurdering på den afdeling, hvor hensynet til at beskytte den ungemod uheldig påvirkning fra medindsatte bedst tilgodeses. 15-17-årige ungemå ikke uden godkendelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen dele op-holdsrum med indsatte over 17 år.Institutioner, der modtager en 15-17-årig varetægtsarrestant eller dom-fældt, skal snarest muligt søge at etablere et særligt behandlingsprogrammed udgangspunkt i den unges motivation og samlede forudsætninger.Dette handlingsprogram kan f.eks. tage form af undervisnings- eller akti-veringstilbud for den pågældende. Herudover skal 15-17-årige indsatte ha-ve adgang til fysisk udfoldelse eller træning mindst to timer om dagen,hvoraf mindst en time skal være i fri luft, medmindre dette er uforeneligtmed varetagelsen af sikkerhedsmæssige hensyn, eller den indsatte er an-bragt i sikringscelle.3.4. AdvokatbistandRetsplejelovens kapitel 66 indeholder regler om, hvornår en mistænkt ellersigtet har ret eller pligt til en forsvarer.Således følger det af § 730, at den, der sigtes for en forbrydelse, er beretti-get til at vælge en forsvarer i overensstemmelse med retsplejelovens reg-ler. Er den sigtede under 18 år, og har den pågældende ikke indgået ægte-skabet, tilkommer valget forældremyndighedens indehaver, som er beretti-get til at optræde på sigtedes vegne.Desuden opregnes i § 731 en række tilfælde, hvor der skal beskikkes enforsvarer for den sigtede, mens en forsvarer kan beskikkes efter § 732, nårretten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne iøvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv har skaffet sig bistand afen forsvarer.

Det følger af bekendtgørelse nr. 467 af 26. september 178 om vejledningaf sigtede om adgangen til at begære en forsvarer, at politiet skal vejlededen sigtede om adgangen til at begære en forsvarer beskikket, hvis sigtel-sen vedrører en lovovertrædelse, som kan medføre højere straf end bøde.Vejledningen skal gives samtidigt med, at sigtede gøres bekendt med, athan ikke er forpligtet til at udtale sig.Sagsomkostninger, herunder salær til den beskikkede advokat, udredes afdet offentlige med forbehold af ret til at få dem erstattet efter reglerne iretsplejelovens kapitel 91, jf. § 1007, stk. 1. Hvis tiltalte findes skyldig, harhan som udgangspunkt pligt til at erstatte det offentlige de nødvendige ud-gifter, som er medgået til sagens behandling, jf. § 1008, stk. 1. Hvis dentiltalte derimod frifindes, eller hvis sagen i øvrigt ikke fører til sigtedesdomfældelse, påhviler der ham ingen pligt til at udrede omkostninger, und-tagen for så vidt disse måtte være forårsagede ved hans tilregnelige ogretsstridige handlinger eller undladelser, jf. § 1010, stk. 1.De anførte regler om advokatbeskikkelse og sagsomkostninger finder ogsåanvendelse i sager om unge lovovertrædere.3.5. Indhentelse af oplysninger om personlige forholdDer er i Rigsadvokatens meddelelse om behandlingen af sager om ungelovovertrædere fastsat nærmere retningslinjer for indhentelse af oplysnin-ger om personlige forhold.Oplysninger om sigtedes personlige hold indhentes hos de sociale myn-digheder i sigtedes opholdskommune. Oplysningerne bør ifølge retnings-linjerne indhentes på et så tidligt tidspunkt som muligt. De bør dog ikkeindhentes, før det er muligt i det væsentlige at overskue sagens nærmerekarakter og omfang. Oplysninger om personlige forhold indhentes normalti alle sager. Dette gælder dog ikke sager, der må forventes at ende med på-taleopgivelse, der kan afgøres med bøde eller advarsel, der forventes slut-tet med et tiltalefrafald, eller der med altovervejende sandsynlighed vilmedføre en ubetinget frihedsstraf, og hvor der allerede foreligger personli-ge oplysninger.Personundersøgelser efter retsplejelovens § 808 indhentes normalt ikke isager mod unge under 18 år. De oplysninger, der indhentes fra de socialemyndigheder, antages således at være tilstrækkelige i de fleste tilfælde.Hvis det overvejes at knytte tilsyn af kriminalforsorgen som vilkår til en125

helt eller delvist betinget dom, eller der kan blive tale om samfundstjene-ste, skal der dog tilvejebringes en personundersøgelse. Det samme gælder,hvis der i øvrigt er behov for personlige oplysninger, som ikke kan skaffesgennem de sociale myndigheder.3.6. Adgang til retsmøderDet følger af retsplejelovens § 853, at den tiltalte personligt skal være tilstede i retten under hele hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget tildom, medmindre andet er bestemt i loven. Rettens formand kan dog tilladetiltalte at forlade retten, før sagen er optaget til dom, hvis det findes ube-tænkeligt, at tiltalte ikke er til stede.For så vidt angår ankesager følger det af § 921, stk. 1, at tiltalte har ret tilat deltage i retsmøder vedrørende behandling af anken.I sager om unge lovovertrædere underrettes indehaveren af forældremyn-digheden, de sociale myndigheder og eventuelt kriminalforsorgen omretsmøder i sager.Hvis tiltalte udebliver, udsættes sagen som udgangspunkt. Hovedforhand-lingen kan dog i særlige tilfælde fremmes til dom, selv om tiltalte udebli-ver, jf. s § 855, stk. 3, § 897, stk. 1, og § 921, stk. 1. Der findes i § 987særlige regler om genoptagelse af udeblivelsesdomme.De anførte regler om retten til at være stede under hovedforhandling og omudeblivelsessager finder også anvendelse i sager om unge lovovertrædere.3.7. Dørlukning, referatforbud og navneforbudRetsplejelovens kapitel 2 indeholder nærmere regler om afviklingen afretsmøder, herunder regler om dørlukning, referatforbud og navneforbud,der også finder anvendelse i sager om unge lovovertrædere.Det følger af § 28 a, at alle retsmøder som udgangspunkt er offentlige,medmindre andet er bestemt ved lov eller i medfør af lov. Retsmøder,hvori der afsiges dom, er altid offentlige.Retten kan bestemme, at et retsmøde i straffesager skal holdes for lukkededøre (dørlukning), når sigtede (tiltalte) er under 18 år, jf. § 29, stk. 3, nr. 1.

Retten kan i straffesager endvidere forbyde offentlig gengivelse af for-handlingen (referatforbud), når sigtede (tiltalte) er under 18 år, jf. § 30, nr.1.Endelig fremgår det af § 31, stk. 1, at retten i straffesager kan forbyde, atder sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltal-te) eller andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes iden-titet på anden måde offentliggøres (navneforbud), når offentlig gengivelsemå antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller når offentlig gengivelsevil udsætte nogen for unødvendig krænkelse. Navneforbuddet kan ud-strækkes til at gælde under en eventuel anke af sagen, hvis anken omfatterbedømmelse af beviserne for tiltaltes skyld, jf. § 31, stk. 4.3.8. SagsbehandlingstidDet følger af Rigsadvokatens retningslinjer om behandlingen af sager modunge lovovertrædere, at sagsbehandlingstiden i straffesager, hvor en ger-ningsmand under 18 år tilstår den kriminelle handling, ikke må være påmere end 2 måneder.Sagsbehandlingstiden regnes fra tidspunktet for sigtelse til sagen sendes tilretten, eller anklagemyndigheden træffer anden afgørelse. De 2 månederomfatter således den samlede sagsbehandlingstid hos de sociale myndig-heder og politi og anklagemyndighed.I bevismæssigt klare sager vedrørende vold eller anden alvorlig kriminali-tet begået af unge under 18 år bosat i udsatte boligområder er der gennem-ført en særlig hurtig procedure, hvor politiet så vidt muligt færdiggør efter-forskningen i sagen inden for 7 dage og herefter sender sagen til kommu-nen, der inden for yderligere 7 dage udarbejder en foreløbig handlingsplanfor indsatsen over for den unge. Medmindre sagen kan afgøres udenretligtaf politiet, sendes sagen snarest til retten, der hurtigst muligt berammer sa-gen.I sager om vold, voldtægt og våbenovertrædelser er der i retningslinjer fraRigsadvokaten, jf. Rigsadvokatens meddelelse nr. 11/2008, fastsat en ræk-ke målsætninger for sagsbehandlingstiden, der også finder anvendelse påunge lovovertrædere. Det følger af disse retningslinjer, at det samlede tids-forbrug fra sigtelsen til sagens indbringelse for retten i sager om vold ogom ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentligt tilgængeligesteder ikke bør overstige 30 dage. I sager om voldtægt bør det samlede127

tidsforbrug fra sigtelsen til sagens indbringelse for retten ifølge retnings-linjerne ikke overstige 60 dage. I de tilfælde, hvor der gennemføres men-talundersøgelse af sigtede og eventuelt tillige sker forelæggelse for Rets-lægerådet, bør det samlede tidsforbrug fra sigtelsen til sagens indbringelsefor retten ikke overstige 4 måneder.3.8. UdleveringssagerDanmark har ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af udleverings-loven med senere ændringer og den nordiske udleveringslov, der trådte ikraft den 1. januar 2004, gennemført Rådets rammeafgørelse2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om pro-cedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne.Efter udleveringslovens § 10 c kan udlevering ikke finde sted, hvis denpågældende på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder, jf.straffelovens § 15.Udleveringsloven indeholder ikke særlige bestemmelser om behandlingenaf sager vedrørende personer under 18 år.Det fremgår af udleveringslovens § 18 b, stk. 1, at bestemmelserne i rets-plejelovens 4. bog (strafferetsplejen) med de fornødne lempelser gælderfor undersøgelsen af, hvorvidt betingelserne for udlevering er opfyldt.Det fremgår af udleveringslovens § 18 b, stk. 2, at til fremme af undersø-gelsen og for at sikre udleveringen kan de retsmidler, der er omtalt i rets-plejelovens kapitel 69 om anholdelse og kapitel 70 om varetægtsfængsling,anvendes, i det omfang den europæiske arrestordre er udstedt for en lov-overtrædelse, der efter udleveringslovens regler i kapitel 2 a kan medføreudlevering.Efter udleveringslovens § 18 b, stk. 3, jf. § 14, skal der i sager om udleve-ring til medlemsstater i EU beskikkes en forsvarer for den, som søges ud-leveret, når der iværksættes en undersøgelse af, om betingelserne for udle-vering er opfyldt, medmindre den pågældende selv vælger en forsvarer.Udgifter til beskikket forsvarer og andre sagsomkostninger afholdes af detoffentlige, medmindre retten under særlige omstændigheder bestemmer, atde skal betales af den, som søges udleveret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk.2, litra b, der er omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager så-ledes ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som ikke vil være bindendefor eller finde anvendelse i Danmark.Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.5. HøringForslagetersendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktora-tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-bundet, Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, DanskeAdvokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-politisk Forening, Retssikkerhedsfonden.Høringsfristenerfastsat til den 24. marts 2014.6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at målet med forslagetikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne. Kommissionenhar i den forbindelse bl.a. anført, at fastsættelse af fælles minimumsreglerom børns processuelle rettigheder i straffesager vil styrke medlemsstater-nes tillid til straffesystemerne i andre medlemsstater, hvilket vil medvirketil at forbedre den gensidige anerkendelse af afgørelser i straffesager. Så-danne fælles minimumsregler vil tillige medvirke til at fjerne hindringerfor borgernes frie bevægelighed overalt på medlemsstaternes område. Det-te mål kan ifølge Kommissionen bedre gennemføres på EU-plan.Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-lemsstater til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man positivt indstillet over for intentionerne om på EU-plan at styrke børns processuelle rettigheder i straffesager. Fra dansk sidefinder man dog, at visse elementer i forslaget umiddelbart forekommervidtgående. På nuværende tidspunkt – hvor der endnu ikke er foretaget hø-ring over forslaget – findes der imidlertid ikke at burde tages endelig stil-ling til de enkelte elementer i forslaget.9. Europa-ParlamentetForslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUFartikel 294), hvilket indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 18. februar 2014.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 10: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-ling af personoplysninger og den fri udveksling af sådanne oplysnin-ger (generel forordning om databeskyttelse)Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM(2012) 11 endeligResuméForslaget til en generel forordning om databeskyttelse er ikke omfattet afretsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4.marts 2014 forventes formandskabet at give en orientering om arbejdetmed sagen. Forslaget er på en række punkter en videreførelse af regule-ringen i det gældende databeskyttelsesdirektiv, men forslaget indeholdersamtidig en række væsentlige ændringer og nyskabelser. Forslaget vurde-res at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at havestatsfinansielle konsekvenser. Kommissionens forslag vurderes at medføresåvel administrative lettelser som administrative byrder for danske virk-somheder. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmel-se med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-velser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra danskside finder man, at der er anledning til at modernisere de gældende EU-regler om persondatabeskyttelse. Forordningsforslaget indeholder imid-lertid i den nuværende udformning en række elementer, som efter danskopfattelse bør afklares, ligesom der på visse punkter er behov for ændrin-ger af forslaget, hvis man fra dansk side skal kunne tilslutte sig det.1. BaggrundDen 4. november 2010 afgav Kommissionen en meddelelse med titlen:”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den EuropæiskeUnion” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse beskriver hovedte-maerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kommissionennu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende forordningsforslag.I forbindelse med fremsættelse af det foreliggende forordningsforslag af-gav Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse afprivatlivets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelses-ramme til det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen be-skrives de overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens forslag.Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug for131

moderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så oplys-ninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har samti-dig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og minime-rer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse vig-tigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand til at skabeøkonomisk vækst, nye job og innovation.Herudover anfører Kommissionen bl.a., at artikel 16 i Traktaten om denEuropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) har skabt et nyt retsgrundlag,der muliggør en moderniseret og global tilgang til databeskyttelse og friudveksling af personoplysninger, som også omfatter politimæssigt og ret-ligt samarbejde i straffesager.Kommissionen har afholdt flere offentlige høringer om databeskyttelse ogført en tæt dialog med de relevante interessenter i de seneste år. På bag-grund af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet i den forbin-delse, konkluderes det i meddelelsen, at både borgere og virksomheder øn-sker, at der gennemføres en altomfattende reform af EU's databeskyttelses-regler.Kommissionen ønsker derfor, at der skabes ”en stærk og konsekvent retligramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-livet.Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af-en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse medbehandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanneoplysninger (databeskyttelsesdirektivet), oget direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelsemed politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

2. Indhold2.1. IndledningForslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse affysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og denfri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) erfremsat efter artikel 16, stk. 2, i TEUF, hvorefter der kan fastsættes reglerfor beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-oplysninger, der foretages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af akti-viteter, der er omfattet af EU-retten.Forslaget er endvidere fremsat under henvisning til EUF-traktatens artikel114, stk. 1, hvorefter der, med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 26fastsatte mål (oprettelsen af det indre marked), efter den almindelige lov-givningsprocedure kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, dervedrører det indre markeds oprettelse og funktion.Det bemærkes, at forslaget i en række henseender tager udgangspunkt iden regulering, der følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direk-tiv 95/46/EF), som navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behand-ling af personoplysninger (persondataloven).Siden forordningsforslaget blev fremsat under dansk formandskab i januar2012, har forslaget været genstand for intensive forhandlinger på tekniskniveau i Rådet. På baggrund heraf har teksten undergået væsentlige æn-dringer i forhold til Kommissionens forslag.Forordningsforslaget blevdrøftet på Det Europæiske Råds møde den 24.og 25. oktober 2013. I den forbindelse er der anført følgende i konklusio-nerne fra Det Europæiske Råd: ”Det er vigtigt at fremme borgernes ogvirksomhedernes tillid til den digitale økonomi. Rettidig vedtagelse af nog-le stærke generelle EU-bestemmelser for databeskyttelse [og direktivet omcybersikkerhed] er afgørende for gennemførelsen af det digitale indremarked senest i 2015.”På baggrund heraf fandt Justitsministeriet, at der – i forbindelse med fore-læggelse af sagen for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhand-lingsoplæg i december 2013 – burde udarbejdes en detaljeret gennemgangaf forslaget, som det så ud på daværende tidspunkt. Gennemgangen af for-133

slaget nedenfor tager således udgangspunkt i de seneste kompromisforslagforud for rådsmødet i december 2013.Forslaget –og derved gennemgangen nedenfor– indeholder en række væ-sentlige ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige forslag. Detbemærkes dog, at der endnu ikke er opnået enighed om den foreliggendetekst, og at det forventes, at der fortsat løbende vil komme nye kompro-misforslag fra formandskabet, ligesom medlemsstaterne løbende vil frem-komme med nye forslag.2.2. Generelle bestemmelser (forordningens kapitel I)I kapitel I fastsættes regler om forordningens genstand og formål og densmaterielle og territorielle anvendelsesområder. Endvidere indeholder ka-pitlet en række definitioner.Forslagets overordnede formål er efter artikel 1 at beskytte fysiske perso-ners grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til be-skyttelse af personoplysninger, og at sikre at den frie udveksling af per-sonoplysninger i EU hverken indskrænkes eller forbydes af grunde, dervedrører beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling afpersonoplysninger.Forordningen vil ifølge forslagets artikel 2 finde anvendelse på behandlingaf personoplysninger, der helt eller delvis foretages automatisk, og på an-den behandling end automatisk behandling af personoplysninger, som ereller vil blive indeholdt i et register.De følgende behandlinger af personoplysninger er efter artikel 2, stk. 2,undtaget fra forordningsforslagets anvendelsesområde:-Behandlinger, som iværksættes med henblik på udøvelse af aktivi-teter, der ikke er omfattet af EU-retten. I den tilhørende præambel-betragtning henvises der til, at dette bl.a. betyder, at national sik-kerhed falder uden for forordningens anvendelsesområde (betragt-ning nr. 14).Behandlinger, som foretages af medlemsstaterne ved udførelse afaktiviteter, der falder inden for rammerne af kapitel 2, afsnit 5, itraktaten om Den Europæiske Union (fælles udenrigs- og sikker-hedspolitik).134

Efter artikel 3, stk. 1, i forslaget finder forordningen anvendelse på be-handling af personoplysninger i forbindelse med aktiviteter, der gennemfø-res af en registeransvarligs eller registerførers virksomhed i EU.Herudover vil forordningen efter artikel 3, stk. 2, finde anvendelse på be-handling af personoplysninger om registrerede, der er bosiddende i EU,som foretages af en registeransvarlig, der ikke er etableret i EU, hvis be-handlingsaktiviteterne vedrører dels udbud af varer eller tjenester til så-danne registrerede i EU, uanset om den registrerede skal betale herfor ellerikke, dels overvågning af sådanne registreredes adfærd for så vidt denneadfærd finder sted i EU.Endelig vil forordningen efter artikel 3, stk. 3, finde anvendelse på behand-ling af personoplysninger, som foretages af en registeransvarlig, der ikkeer etableret i Unionen, men et sted, hvor en medlemsstats nationale lov-givning gælder i henhold til folkeretten.I artikel 4 defineres en række centrale begreber. Visse af disse begreber ernyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der følger af det gældende da-tabeskyttelsesdirektiv. Følgende definitioner kan fremhæves:”Pseudonyme data”, som betyder personoplysninger, som er be-handlet på en sådan måde, at de ikke kan henføres til en bestemtregistreret person uden brug af yderligere information, så længedenne yderligere information opbevares separat og er underlagttekniske og organisatoriske foranstaltninger som sikrer, at de per-sonoplysninger, som behandles, ikke kan henføres til den registre-rede (nr. 2a).”Begrænsning af behandling”, som betyder markering af opbevare-de oplysninger med den hensigt at begrænse den fremtidige be-handling af disse oplysninger (nr. 3a).135

”Den registreredes samtykke”, som betyder enhver frivillig, speci-fik og informeret viljestilkendegivelse baseret på en erklæring ellerklar bekræftelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ind-villiger i, at personoplysninger om vedkommende gøres til gen-stand for behandling (nr. 8).”Brud på persondatasikkerheden”, som betyder brud på sikkerhe-den, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring,ubeføjet udbredelse af eller indsigt i personoplysninger, der er vi-deregivet, lagret eller på anden måde behandlet (nr. 9).”Genetiske data”, som betyder alle personoplysninger vedrørendede genetiske karakteristika ved en person, som er arvet eller pådra-get, og som er resultatet af en analyse af en biologisk prøve fra denpågældende person (nr. 10).”Biometriske data”, som betyder alle personoplysninger, som er re-sultatet af en specifik teknisk behandling, som relaterer sig til enpersons fysiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige karakteristika,som muliggør eller bekræfter den unikke identifikation af denneperson, så som ansigtsbilleder eller fingeraftryk (nr. 11).”Helbredsoplysninger”, som betyder oplysninger, der relaterer sigtil en persons fysiske eller mentale helbred, og som afslører infor-mation om dennes helbredsmæssige status (nr. 12).”Profilering”, som betyder enhver form for automatisk behandlingaf personoplysninger, hvis formål er at skabe eller bruge en profilved at evaluere personlige aspekter, der relaterer sig til en fysiskperson, herunder især analyse og forudsigelse af forhold vedrøren-de erhvervsevne, økonomisk situation, helbred, personlige præfe-rencer eller interesser, pålidelighed eller opførsel, placering ellerbevægelser (nr. 12a).”Hovedvirksomhed” (”main establishment”), som betyder – for såvidt angår den registeransvarlige – stedet for den centrale admini-stration i EU, medmindre beslutninger om formål med og midlerfor behandling af personoplysninger træffes et andet sted i EU. Idet sidstnævnte tilfælde skal virksomheden, hvor beslutninger træf-fes, betragtes som hovedvirksomhed. Hvis ingen beslutning omformål med og midler for behandling af personoplysninger træffes i136

EU, skal den virksomhed, hvor den hovedbehandling af oplysnin-gerne finder sted i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres afen registeransvarligs virksomhed i EU, være hovedvirksomheden.For så vidt angår registerføreren er hovedvirksomheden stedet forden centrale administration i EU og – såfremt registerføreren ikkehar en central administration i EU – er hovedvirksomheden denvirksomhed, hvor hovedbehandlingen af oplysningerne finder sted iforbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en registerførersvirksomhed i EU.I det tilfælde, at behandlingen foretages af en koncern, skal hoved-virksomheden være dér, hvor den kontrollerende virksomhed ikoncernen er etableret, medmindre beslutninger om formål med el-ler midler for behandling bestemmes af en anden virksomhed (nr.13).I forhold til definitionen af ”hovedvirksomhed” bemærkes det, atdette begreb anvendes til at fastlægge, hvilken national tilsyns-myndighed der skal agere som "lead authority" og i den forbindelsevære enekompetent i hele EU i visse tilfælde. Se nedenfor om kapi-tel 6 og 7.”Bindende virksomhedsregler”, som betyder regler om beskyttelseaf personoplysninger, som en registeransvarlig eller registerfører,der er etableret i en EU-medlemsstat, overholder i forbindelse meden videregivelse eller en serie af videregivelser af personoplysnin-ger til en registeransvarlig eller registerfører i et eller flere tredje-lande inden for en koncern (nr. 17).

Dertil skal oplysninger indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime for-mål og må ikke senere gøres til genstand for behandling, som er uforeneligmed disse formål (det såkaldte finalité-princip, jf. artikel 5, stk. 1, litra b).Endvidere fremgår det af artikel 5, stk. 1, litra c, at personoplysninger skalvære tilstrækkelige og relevante, og at de ikke må omfatte mere end det,der kræves for at opfylde det formål, hvortil de behandles. Endvidere gæl-der, at der efter artikel 5, stk. 1, litra d, et krav om, at oplysninger skal væ-re korrekte og – om nødvendigt – ajourførte, og at der skal tages ethvertrimeligt skridt til at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold tilde formål, hvortil de behandles, omgående slettes eller berigtiges. Efter ar-tikel 5, stk. 1, litra e, skal personoplysninger opbevares på en sådan måde,at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum enddet, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil personoplysningernebehandles. Endelig skal behandling efter artikel 5, stk. 1, litra ee, ske på enmåde, der sikrer den tilstrækkelige sikkerhed. Det er ifølge artikel 5, stk. 2,den registeransvarlige, der har ansvaret for efterlevelse af disse generellebehandlingsprincipper.Derudover indeholder forslaget en række behandlingsregler. Disse reglerregulerer, hvornår der må behandles oplysninger. Behandlingsreglernesindhold varierer alt efter, hvor følsomme oplysninger der er tale om.Efter artikel 6, stk. 1, kan behandlingen af almindelige personoplysninger,bl.a. finde sted, hvis den registrerede har givet et entydigt samtykke (litraa), hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en kontrakt(litra b), eller hvis behandlingen er nødvendig for overholdelse af en retligforpligtelse, som gælder for den registeransvarlige (litra d). Dertil kan be-handling finde sted, hvis den er nødvendig for udførelsen af en opgave isamfundets interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvel-se, som den registeransvarlige har fået pålagt (litra e). Endvidere kan be-handling finde sted, hvis den er nødvendig, for at den registeransvarligekan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interessereller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder går forud herfor,navnlig hvis den registrerede er et barn. Dette behandlingsgrundlag kanikke anvendes for behandling, som foretages af offentlige myndighedersom del i udførelsen af deres offentlige forpligtelser (litra f).Det er i artikel 6, stk. 3, anført, at grundlaget for den behandling, som fin-der sted efter stk. 1, litra c og e (om overholdelse af en retlig forpligtelse,og behandling, som er nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundetsinteresse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse) skal fin-138

des i EU-lovgivning eller national lovgivning, som den registeransvarligeer underlagt. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at formålet med be-handlingen skal fastslås i dette lovgrundlag. For så vidt angår behandlingefter stk. 1, litra e, skal behandlingen være nødvendig for udførelsen af enopgave i samfundets interesse eller i forbindelse med offentlig myndig-hedsudøvelse, som den registeransvarlige har fået pålagt. Inden for ram-merne af forordningen kan den registeransvarlige, behandlingerne og be-handlingsprocedurerne, herunder foranstaltninger til at sikre lovlig og ri-melig behandling, være uddybet i lovgrundlaget.Det følger af artikel 6, stk. 3a, at den registeransvarlige i forbindelse medvurderingen af, om en senere behandling af personoplysninger er uforene-lig med de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt blev indsamlet, skalinddrage enhver forbindelse mellem formålene, hvortil oplysningerne blevindsamlet og formålene med den senere behandling (litra a). Dertil skalden registeransvarlige inddrage den sammenhæng oplysningerne blev ind-samlet i (litra b), personoplysningernes karakter (litra c), mulige konse-kvenser, den senere behandling vil have for den registrerede (litra d) og til-stedeværelse af tilstrækkelige garantier (litra e).I de tilfælde, hvor den senere behandling er uforenelig med de formål,hvortil oplysningerne oprindeligt blev indsamlet, skal den senere behand-ling baseres på mindst et af behandlingsgrundlagene, som er nævnt i arti-kel 6, stk. 1, litra a til e (artikel 6, stk. 4).I artikel 7 indeholder forslaget regler om betingelserne for samtykket, somden registrerede kan afgive for at tillade behandling af oplysninger. Detfølger af forslagets stk. 1, at samtykke til behandling af almindelige oplys-ninger skal være entydigt. Samtykke til behandling af en række særlige ka-tegorier af oplysninger (følsomme oplysninger) skal være udtrykkeligt, jf.stk. 1a.Artikel 7, stk. 2 og 3, indeholder regler om skriftligt samtykke og tilbage-kaldelse af samtykke.For at sikre, at et samtykke er afgivet frivilligt, jf. definitionen af samtykkei artikel 4, nr. 8, fremgår det af forslagets præambelbetragtninger, at etsamtykke ikke kan anses for at være afgivet frivilligt, såfremt den registre-rede ikke har et reelt og frit valg og ikke kan afvise eller tilbagetrække sitsamtykke, uden at det er til skade for den pågældende. Dertil fremgår, at etsamtykke ikke kan danne grundlag for en behandling i et konkret tilfælde,139

såfremt der er en klar skævhed mellem den registrerede og den registeran-svarlige, og denne skævhed gør det usandsynligt, at samtykket er givet fri-villigt i alle forhold i den specifikke situation (betragtning nr. 33 og 34).Som en nyskabelse foreslås der i artikel 8 endvidere en række særlige kravtil samtykke fra børn i relation til børns anvendelse af informationssam-fundsydelser. Det er bl.a. i artikel 8, stk. 1, foreslået, at samtykke fra børnunder 13 år kun er lovligt, hvis det er givet eller godkendt af barnets for-ældre eller værger.Kapitel II indeholder herudover en række yderligere behandlingsregler, derfastsætter de betingelser, som behandlingen af særlige kategorier af per-sonoplysninger skal efterleve.Forslaget indeholder således i artikel 9 særlige behandlingsregler for enrække særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger).Opregningen i bestemmelsen af de oplysninger, som skal anses for at værefølsomme, er udtømmende.Efter artikel 9, stk. 1, er behandling af oplysninger, der viser race og etniskoprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og fagfore-ningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data, helbredsoplysninger og op-lysninger om seksuelle forhold som udgangspunkt forbudt.Efter artikel 9, stk. 2, kan behandling af de nævnte oplysninger dog ske afen række grunde. Det følger således af stk. 2, litra a, at behandling kan fin-de sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en så-dan behandling, medmindre det i EU-lovgivning eller medlemsstatslov-givning er fastsat, at forbuddet mod behandling ikke kan hæves af den re-gistrerede. Behandling kan endvidere finde sted, hvis den er nødvendig foroverholdelse af den registeransvarliges forpligtelser og specifikke rettig-heder på det arbejdsretlige område, for så vidt behandlingen er hjemlet iEU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning, som fastsætter de fornødnegarantier (litra b), og hvis behandlingen er nødvendig for at beskytte denregistreredes eller en anden persons vitale interesser i tilfælde, hvor denpågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit samtykke (lit-ra c). Dertil kan behandling finde sted, hvis den foretages af en stiftelse, ensammenslutning eller et andet almennyttigt organ, hvis sigte er af politisk,filosofisk, religiøs eller faglig art, som led i organets legitime aktiviteter ogmed de fornødne garantier, på betingelse af, at behandlingen alene vedrø-rer organets medlemmer, tidligere medlemmer eller personer, der på grund140

af organets formål er i regelmæssig kontakt hermed, og at oplysningerneikke videregives uden for organet uden den registreredes samtykke (litrad). Ifølge artikel 9, stk. 2, litra e og f, kan behandling af følsomme oplys-ninger finde sted, såfremt behandlingen vedrører personoplysninger, somtydeligvis er offentliggjort af den registrerede, eller hvis behandlingen ernødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares.Stk. 2, litra g, indebærer, at følsomme oplysninger kan behandles, hvis be-handlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave af vigtigsamfundsinteresse på grundlag af EU-lovgivning eller medlemsstatslov-givning, som fastsætter tilstrækkelige foranstaltninger til beskyttelse af denregistreredes legitime interesser. Behandling kan endelig finde sted, hvisbehandlingen af helbredsoplysninger er nødvendig til sundhedsformål medforbehold af de betingelser og garantier, som er omhandlet i artikel 81 (lit-ra h), eller hvis behandlingen er nødvendig til historiske, statistiske ellervidenskabelige formål under de betingelser og garantier, der er omhandleti artikel 83 (litra i).Det følger dertil af artikel 9, stk. 2a, at behandling af oplysninger om straf-fedomme, lovovertrædelser og tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger alenekan finde sted, hvis det sker under kontrol af en offentlig myndighed, ellerhvis behandlingen er nødvendig for overholdelse af en forpligtelse, somden registeransvarlige er underlagt, eller i forbindelse med udførelse af enopgave af vigtig samfundsinteresse, såfremt denne behandling er autorise-ret i EU-lovgivning eller i national lovgivning, som sikrer fornødne garan-tier for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Et fuldstændigtregister over straffedomme må kun føres under kontrol af en offentligmyndighed.2.4. Den registreredes rettigheder (forordningens kapitel III)Forordningens kapitel III indeholder bl.a. regler om gennemsigtighed, denregistreredes ret til information og adgang til oplysninger, berigtigelse ogsletning samt om den registreredes ret til at gøre indsigelse.Af forslagets artikel 12, stk. 1, følger en overordnet forpligtelse for den re-gisteransvarlige til at foretage tilstrækkelige foranstaltninger, således atoplysninger vedrørende behandling af personoplysninger, som meddelesden registrerede i forbindelse med dennes rettigheder i henhold til forord-ningen, meddeles i en forståelig og let tilgængelig form, hvor der bliveranvendt et klart og tydeligt sprog.

Artikel 12, stk. 2 og 3, indeholder tidsfrister mv. for meddelelse af oplys-ninger til den registrerede om, hvad der er foretaget i anledning af udøvel-sen af en række af den registreredes rettigheder.Al information, som meddeles den registrerede skal efter bestemmelsensstk. 4, bortset fra i tilfælde af indsigt, meddeles den registrerede uden om-kostninger. I de tilfælde, hvor anmodninger fra den registrerede er åben-bart grundløse eller overdrevne, kan den registeransvarlige nægte at hand-le. I så fald er det den registeransvarlige, der har bevisbyrden i forhold tilat demonstrere, at henvendelsen er åbenbart grundløs eller overdreven.Forslagets artikel 14 og 14a indeholder (ligesom det gældende direktiv) enforpligtelse for den registeransvarlige til at meddele de personer, der be-handles oplysninger om, en række oplysninger om behandlingen, herunderformålet med denne. Forslaget sondrer i den forbindelse imellem de tilfæl-de, hvor oplysningerne indhentes hos den registrerede (artikel 14), og hvoroplysningerne indhentes hos andre (artikel 14a).Det følger af artikel 14, stk. 1, at den registeransvarlige i forbindelse medindhentelse af oplysninger hos den registrerede, på det tidspunkt oplysnin-ger indhentes, altid skal meddele den pågældende identitet og kontaktop-lysninger for den registeransvarlige samt dennes eventuelle repræsentantog databeskyttelsesansvarlige (litra a), ligesom den registeransvarlige altidskal meddele den registrerede formålet med den behandling, som person-oplysningerne skal bruges til (litra b). Den registeransvarlige skal derud-over – hvor yderligere information er nødvendig for at sikre en rimelig oggennemsigtig behandling i forhold til den registrerede med hensyntagen tilde konkrete omstændigheder og sammenhængen, hvori oplysningerne bli-ver behandlet – meddele den registrerede de legitime interesser, som denregisteransvarlige forfølger, såfremt behandlingen baseres på artikel 6, stk.1, litra f (litra b), modtagerne eller kategorierne af modtagere af oplysnin-gerne (litra c), hvis det er relevant, at oplysningerne forventes at blive vi-deregivet til en modtager i et tredjeland eller international organisation (lit-ra d), retten til at anmode den registeransvarlige om indsigt i, berigtigelse,begrænsning eller sletning af personoplysninger vedrørende den registre-rede eller gøre indsigelse mod behandlingen af sådanne personoplysninger(litra e), retten til at indgive en klage (litra f), om den registreredes medde-lelse af personoplysninger er et krav, som følger af lovgivning eller kon-trakt eller om indgivelse af personoplysningerne er nødvendig for at indgåen kontrakt, og i den forbindelse også mulige konsekvenser, hvis den regi-strerede ikke indgiver personoplysningerne (litra g), og tilstedeværelsen afprofilering, som omhandlet i artikel 20, stk. 1 og 3, oplysninger vedrøren-142

de denne profilering samt betydningen af profileringen og de forventedekonsekvenser heraf for den registrerede (litra h).I lighed med artikel 14 er artikel 14a, som vedrører oplysninger, der skalmeddeles den registrerede i forbindelse med indhentelse af oplysningerhos andre end den registrerede, opdelt i oplysninger, som altid skal medde-les, og oplysninger, som skal meddeles den registrerede under visse betin-gelser. De oplysninger, som skal meddeles, svarer i vidt omfang til oplys-ningerne, som skal meddeles efter artikel 14. Artikel 14a, stk. 4, indehol-der dertil en opregning af tilfælde, hvor meddelelse af oplysninger til denregistrerede ikke skal finde sted, herunder hvis den registrerede allerede eri besiddelse af oplysningerne (litra a) eller hvis oplysningerne stammer fraoffentligt tilgængelige kilder (litra d).Ligesom det gældende direktiv indeholder forslaget en bestemmelse omden registreredes ret til indsigt (artikel 15, stk. 1 og 1a). Den registreredehar således ret til med jævne mellemrum og uden omkostninger at få enbekræftelse af, om der behandles oplysninger om den pågældende eller,der ikke gør. I de tilfælde, hvor der behandles oplysninger om den pågæl-dende, har den registrerede ret til at få indsigt i disse oplysninger og få op-lysninger om formålet med behandlingen (artikel 15, stk. 1, litra a), mod-tagere som oplysningerne er eller vil blive videregivet til, herunder isærmodtagere i tredjelande (artikel 15, stk. 1, litra c), såfremt det er muligt detforventede tidsrum, hvori oplysningerne vil blive opbevaret (artikel 15,stk. 1, litra d), retten til at anmode den registeransvarlige om berigtigelseeller sletning af oplysninger om den registrerede og gøre indsigelse modbehandlingen af sådanne oplysninger (artikel 15, stk. 1, litra e), retten til atindgive en klage til en tilsynsmyndighed (artikel 15, stk. 1, litra f), enhvertilgængelig oplysning om, hvor oplysningerne stammer fra, såfremt oplys-ningerne ikke indsamles hos den registrerede (artikel 15, stk. 1, litra g), ogsåfremt der træffes afgørelser, som omhandlet i artikel 20, kendskab til denlogik, der indgår i den automatiske behandling, og betydningen og de for-ventede konsekvenser af denne behandling, (artikel 15, stk. 1, litra h).I artikel 15, stk. 1b, 2 og 2a er foreslået bestemmelser om den registreredesret til en kopi af oplysninger, der behandles om den pågældende.Efter forslagets artikel 16 har den registrerede ret til rettelse af oplysningerom den pågældende, som er urigtige, ligesom den registrerede har ret til atfuldstændiggørelse af ufuldstændige personoplysninger.

Kapitlet indeholder også en nyskabelse i artikel 17 i form af indførelsen afen såkaldt ret til at blive glemt. Retten til at blive glemt indebærer efterforslaget, at den registrerede i visse tilfælde har en ret til at opnå sletningaf personoplysninger vedrørende den registrerede, ligesom der i disse til-fælde foreligger en forpligtelse for den registeransvarlige til at slette op-lysningerne. Sletning skal efter artikel 17, stk. 1, bl.a. finde sted, hvis per-sonoplysningerne ikke længere er nødvendige til opfyldelse af de formål,hvortil de blev indsamlet, hvis den registrerede tilbagekalder et samtykke,der er grundlaget for behandlingen, og der ikke foreligger et andet grund-lag, som behandlingen kan baseres på, eller hvis oplysningerne har væretbehandlet ulovligt.I de tilfælde, hvor den registeransvarlige har offentliggjort personoplys-ningerne, og i henhold til retten til at blive glemt skal slette oplysningerneom den registrerede, skal den registeransvarlige tage rimelige skridt, her-under tekniske foranstaltninger, til at informere andre registeransvarlige,som behandler oplysningerne, om, at den registrerede anmoder om, at allelink til, kopier eller gengivelser af oplysningerne bliver slettet (artikel 17,stk. 2a).Retten til at blive glemt er underlagt en række undtagelser, jf. artikel 17,stk. 3. Retten til at blive glemt gælder således eksempelvis ikke, jf. artikel17, stk. 3, hvis behandling af oplysninger er nødvendig med henblik på atudøve retten til ytringsfrihed, jf. artikel 80 (litra a), eller hvor behandlingaf oplysninger er nødvendig for at opfylde en retlig forpligtelse i henholdtil EU-lovgivning eller medlemsstats lovgivning eller for udøvelse af enopgave i samfundets interesse eller som led i myndighedsudøvelse (litrab). Retten til at blive glemt gælder heller ikke i de tilfælde, hvor behand-ling af oplysninger er nødvendig af hensyn til samfundsinteresser på folke-sundhedsområdet (litra c), eller hvis behandlingen er nødvendig for, at etretskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares (litra g).Herudover indeholder forslaget i artikel 17a en ret til begrænsning af be-handling af personoplysninger bl.a. i de tilfælde, hvor den registrerede an-fægter oplysningernes rigtighed, eller hvor den registeransvarlige ikkelængere har brug for oplysningerne, men de er nødvendige for den regi-strerede i forhold til at et retskrav kan fastslås, gøres gældende eller for-svares.Den registeransvarlige skal ifølge forslagets artikel 17b kommunikere allerettelser, sletninger eller begrænsninger til samtlige modtagere af oplys-144

ningerne, medmindre dette viser sig at være umuligt eller uforholdsmæs-sigt vanskeligt.Som en nyskabelse indeholder forslaget i artikel 18 en ret til såkaldt data-portabilitet. Forslaget indebærer, at den registrerede i visse tilfælde har rettil at trække egne personoplysninger ud af et automatisk behandlingssy-stem, som er stillet til rådighed af en informationssamfundsyder, i en form,som tillader, at den registrerede kan overføre oplysningerne til et andet au-tomatisk behandlingssystem.Efter artikel 19, stk. 1, har den registrerede til enhver tid ret til af rimeligegrunde, der vedrører den pågældendes særlige situation, at gøre indsigelsemod en behandling af personoplysninger vedrørende den pågældende, derer begrundet i, at den er nødvendig, for at den registeransvarlige kan for-følge en legitim interesse. Behandlingen skal standses, medmindre den re-gisteransvarlige kan påvise legitime grunde til behandlingen, der tilside-sætter den registreredes interesser eller rettigheder eller frihedsrettigheder.Artikel 19, stk. 2 og 2a, indeholder særlige regler om behandling af per-sonoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring.Forslaget indeholder derudover i artikel 20 en ret for enhver registreret tilsom udgangspunkt ikke at modtage en afgørelse, som er baseret udeluk-kende på såkaldt profilering, hvis afgørelsen har retsvirkning eller alvorligtpåvirker den pågældende.Ifølge artikel 20, stk. 1, kan en person kun meddeles afgørelser, som er ba-seret på profilering, hvis det sker som led i indgåelsen eller opfyldelsen afen aftale mellem den registrerede og den registeransvarlige og passendeforanstaltninger til at sikre den registreredes legitime interesser er foreta-get, herunder eksempelvis retten for den registrerede til at opnå menneske-lig indgriben fra den registeransvarliges side, muligheden for at udtrykkeden registreredes synspunkt og for at bestride afgørelser (litra a), hvis be-handlingen er autoriseret i EU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning,som den registeransvarlige er underlagt, og som foreskriver passende for-anstaltninger, som sikrer den registreredes legitime interesser (litra b) ellersåfremt behandlingen er baseret på den registreredes udtrykkelige samtyk-ke.Ifølge artikel 20, stk. 3, må profilering ikke være baseret på de særlige op-lysninger, som er nævnt i artikel 9, stk. 1, medmindre artikel 9, stk. 2, fin-

der anvendelse, og passende foranstaltninger for at sikre den registreredeslegitime interesser er til stede.Efter artikel 21, stk. 1, kan anvendelsesområdet for visse generelle databe-handlingsprincipper samt de registreredes rettigheder begrænses ved EU-lovgivning eller national lovgivning, når en sådan begrænsning udgør ennødvendig og proportional foranstaltning i et demokratisk samfund. Be-grænsningen kan ske for at beskytte national sikkerhed (litra aa), forsvar(litra ab), forebyggelse, efterforskning, opdagelse og retsforfølgning istraffesager og opretholdelsen af den offentlige orden, når dette sker medde nævnte formål, og fuldbyrdelsen af straffedomme (litra a). Begrænsningkan endvidere ske for at beskytte Unionens eller en medlemsstats andrevigtige samfundsinteresser, navnlig væsentlige økonomiske eller finansiel-le interesser, herunder valuta-, budget-, og skatteanliggender og beskyttel-sen af markedets stabilitet og integritet (litra c). Dertil kan begrænsningfinde sted, såfremt dette sker til forebyggelse, efterforskning, opdagelse ogretsforfølgning i forbindelse med brud på etiske regler for lovreguleredeerhverv (litra d), og kontrol-, tilsyns-, eller reguleringsfunktioner, selv afmidlertidig karakter, der er et led i den offentlige myndighedsudøvelse i detilfælde, der er nævnt i litra a, b, c og d. Endelig kan begrænsning ske, hvisdette sker med henblik på beskyttelse af den registrerede eller andres ret-tigheder og frihedsrettigheder (litra f).Den omhandlede lovgivning skal efter artikel 21, stk. 2, i det mindste in-deholde bestemmelser om formålet med behandlingen eller kategorierne afbehandlinger, kategorierne af personoplysninger, anvendelsesområdet forbegrænsningerne, specificering af den registeransvarlige eller kategorier afregisteransvarlige samt de gældende sikkerhedsregler under inddragelse afkarakteren, omfanget og formålet med behandlingen og risikoen for denregistreredes rettigheder og frihedsrettigheder.2.5. Registeransvarlig og registerfører (forordningens kapitel IV)Forordningens kapitel IV indeholder bl.a. regler om den registeransvarli-ges og registerførerens generelle forpligtelser, regler om datasikkerhed ogregler om udarbejdelse af en konsekvensanalyse om databeskyttelse. End-videre fastsættes regler om udpegning af en databeskyttelsesansvarlig ogregler om adfærdskodekser og certificering.

Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelserfor den registeransvarlige og registerføreren, der ikke følger af det gæl-dende databeskyttelsesdirektiv.Det følger af forslagets artikel 22, at den registeransvarlige under hensyn-tagen til behandlingens karakter, sammenhæng, omfang og formål og derisici, der er for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, skalgennemføre passende foranstaltninger og kunne demonstrere, at behand-lingen af personoplysninger er i overensstemmelse med forslaget.Som noget nyt er der endvidere indført et krav om såkaldt ”indbygget da-tabeskyttelse”. Efter artikel 23, stk. 1, skal den registeransvarlige såledesunder hensyntagen til den teknologi, som er tilgængelig, og omkostninger-ne ved gennemførelse samt med hensyntagen til risikoen for den registre-redes rettigheder og frihedsrettigheder som følge af behandlingens karak-ter, omfang og formål, gennemføre tekniske og organisatoriske foranstalt-ninger, som er passende til behandlingsaktiviteten og dens formål, herun-der ved at anvende pseudonyme data, således at behandlingen vil opfyldekravene, som fastlægges i forslaget, og som beskytter den registreredes ret-tigheder.Den registeransvarlige skal efter artikel 23, stk. 2, gennemføre passendeforanstaltninger gennem indstillinger (”by default”) for at sikre, at det ale-ne er personoplysninger, som er nødvendige for hver behandling, der bli-ver behandlet. Dette gælder både for så vidt angår mængden af personop-lysninger, som bliver indsamlet, perioden oplysningerne opbevares og til-gængeligheden af oplysningerne. I de tilfælde, hvor det ikke er formåletmed behandlingen, at oplysningerne gøres offentligt tilgængelige, skal dervære indstillinger, som sikrer, at disse oplysninger ikke bliver gjort tilgæn-gelige for et ubestemt antal person, uden at dette sker ved menneskeligindgriben.Efter artikel 23, stk. 2a, kan den registeransvarlige demonstrere overhol-delse af kravene i stk. 1 og 2, ved en certificering som omtalt i artikel 39.Af forordningsforslaget artikel 24, stk. 1, fremgår, at i det tilfælde, at derer flere registeransvarlige, skal disse fælles registeransvarlige på gennem-sigtig vis fastsætte deres respektive ansvar for overholdelse af forpligtel-serne, der følger af forordningen. Efter artikel 24, stk. 2, har denne forde-ling af ansvar mellem de registeransvarlige ingen indflydelse på den regi-streredes mulighed for at gøre sine rettigheder gældende, medmindre den

registrerede på en gennemsigtig måde er blevet gjort bekendt med ansvars-fordelingen.Af forslagets artikel 25, stk. 1, fremgår, at i de tilfælde, hvor den register-ansvarlige ikke er etableret i EU, men forordningen alligevel finder anven-delse på grund af dens territoriale anvendelsesområde, skal den registeran-svarlige udpege en repræsentant i EU. Efter artikel 25, stk. 2, gælder detdog ikke for registeransvarlige, som er etableret i et tredjeland, som Kom-missionen har afgjort har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau (litra a), forvirksomheder, som beskæftiger under 250 ansatte, medmindre behandlin-gen, som den udfører, medfører specifikke risici for den registreredes ret-tigheder og frihedsrettigheder under hensyntagen til behandlingens karak-ter, omfang og formål (litra b), eller for offentlige myndigheder og organer(litra c).Efter artikel 25, stk. 3 og 3a, stilles der krav til repræsentantens etable-ringssted og rolle.Forslagets artikel 26 indeholder regler om registerføreren. Det følger såle-des af bestemmelsen, at den registeransvarlige alene skal anvende register-førere, som kan give de tilstrækkelige garantier for gennemførelsen af pas-sende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, således at behandlingenopfylder kravene i forordningsforslaget. Efter artikel 26, stk. 1a, kan regi-sterføreren demonstrere de tilstrækkelige garantier ved overholdelse af enadfærdskodeks, jf. artikel 38, eller en certificering, jf. artikel 39.Registerførerens behandling af oplysninger skal efter artikel 26, stk. 2, skei henhold til en skriftlig kontrakt, som bl.a. fastsætter aftalens genstand ogvarighed, karakteren og formålene med behandlingen, typen af personop-lysninger og kategorien af registrerede samt en række detaljerede krav,som angives i bestemmelsen.Som en nyskabelse stiller forslagets artikel 28 også krav om, at den regi-steransvarlige skal opbevare optegnelser over alle kategorier af behandlin-ger af personoplysninger, som foregår under den pågældendes ansvar. Dis-se optegnelser skal indeholde oplysning om navn og kontaktoplysningerfor den registeransvarlige, enhver fælles registeransvarlig, den registeran-svarliges repræsentant samt databeskyttelsesansvarlige (litra a), formåletmed behandlingen, herunder de legitime interesser, der forfølges ved be-handlingen, såfremt den er baseret på behandlingsgrundlaget i artikel 6,stk. 1, litra f (litra c), en beskrivelse af kategorien af registrerede og kate-148

gorien af oplysninger, som behandles om dem (litra d), kategorien af mod-tagere, som oplysningerne er eller vil bliver videregivet til, især modtagerei tredjelande (litra e), kategorien af eventuelle videregivelser af personop-lysninger til et tredjeland eller en international organisation (litra f), og så-fremt det er muligt, oplysning om hvornår oplysningerne vil blive slettet(litra g). Registerføreren pålægges efter artikel 28, stk. 2a, et næsten tilsva-rende krav om at opbevare optegnelser over alle kategorier af behandlingeraf personoplysninger, som foregår på vegne af den registeransvarlige.Efter artikel 28, stk. 4, gælder kravene til opbevaring af optegnelser ikkefor virksomheder eller organisationer, der beskæftiger under 250 personer,medmindre behandlingen medfører specifikke risici for den registreredesrettigheder og frihedsrettigheder under hensyntagen til behandlingens ka-rakter, omfang og formål. Kravene gælder heller ikke, hvis det er usand-synligt, at behandlingen på grund af dens karakter, omfang og formål, vilmedføre specifikke risici for den registreredes rettigheder og frihedsrettig-heder.Forslagets artikel 30 indeholder regler om behandlingssikkerhed. Det føl-ger af forslagets artikel 30, stk. 1, at den registeransvarlige og registerføre-ren under hensyntagen til den teknologi, som er tilgængelig, og omkost-ningerne ved gennemførelse samt med hensyntagen til risikoen for den re-gistreredes rettigheder og frihedsrettigheder ved inddragelse af behandlin-gens karakter, sammenhæng, omfang og formål, skal gennemføre tekniskeog organisatoriske foranstaltninger, herunder anvendelse af pseudonymedata, for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.Det følger af artikel 30, stk. 2a, at den registeransvarlige eller registerføre-ren kan demonstrere opfyldelse af kravene i artikel 30, stk. 1, ved overhol-delse af en adfærdskodeks, jf. artikel 38, eller en certificering, jf. artikel39. Det følger endvidere af artikel 30, stk. 2b, at registeransvarlige og regi-sterførere skal tage skridt til at sikre, at enhver person, som handler underde pågældendes bemyndigelse, og som har adgang til personoplysninger,kun behandler disse efter instruktion fra den registeransvarlige, medmindreden pågældende i henhold til EU-lovgivning eller national lovgivning erforpligtet til at behandle oplysningerne.Artikel 31 indeholder en yderligere nyskabelse med indførelsen af et kravom, at den registeransvarlige skal anmelde brud på persondatasikkerhedentil tilsynsmyndigheden. Ifølge forslaget skal et brud, som sandsynligvis vilpåvirke den registreredes rettigheder eller frihedsrettigheder, anmeldes149

uden unødig forsinkelse og – om muligt – senest 72 timer efter, at den re-gisteransvarlige er blevet bekendt med et brud på persondatasikkerheden. Idet tilfælde, at anmeldelsen ikke er sket indenfor 72 timer, skal den regi-steransvarlige redegøre for baggrunden herfor samtidig med, at anmeldel-sen indgives.Ifølge artikel 31, stk. 1a, gælder kravet om anmeldelse ikke i de tilfælde,hvor den registeransvarlige har gennemført passende tekniske beskyttel-sesforanstaltninger, og disse foranstaltninger er anvendt på oplysninger,som var påvirket af bruddet, herunder især beskyttelsesforanstaltninger,der har gjort oplysningerne uforståelige for alle, som ikke har lovlig ad-gang til dem, eksempelvis ved kryptering eller pseudonymisering. Kravetom anmeldelse gælder heller ikke i de tilfælde, hvor den registeransvarligeefterfølgende har taget skridt, som sikrer, at det ikke længere er sandsyn-ligt, at den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder vil være alvorligtpåvirket. I disse tilfælde skal den registeransvarlige dog opbevare doku-mentation for brudene på sikkerheden, således at det er muligt for tilsyns-myndigheden at kontrollere, at anmeldelseskravet er overholdt.Anmeldelsen til tilsynsmyndigheden skal efter artikel 31, stk. 3, bl.a. be-skrive karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder – såfremtdet er muligt – kategorierne og antallet af berørte registrerede og databe-skyttelsesbruddets forventede konsekvenser. Anmeldelsen skal endvidereindeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, som foreslås eller eriværksat for at afhjælpe bruddet.Det følger af artikel 32, stk. 1, at når sikkerhedsbruddet kan forventes atkrænke den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder alvorligt, skalden registeransvarlige ligeledes uden unødig forsinkelse underrette den re-gistrerede om sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal efter artikel 32,stk. 2, omfatte karakteren af bruddet på persondatasikkerheden og inde-holde en række af de oplysninger og anbefalinger, der også skal afgives tiltilsynsmyndigheden. Dog er det efter artikel 32, stk. 3, ikke nødvendigt atunderrette den registrerede om et brud på persondatasikkerheden, hvis denregisteransvarlige har gennemført passende tekniske beskyttelsesforan-staltninger, og disse foranstaltninger er anvendt på oplysninger, som varpåvirket af bruddet, herunder især beskyttelsesforanstaltninger, der hargjort oplysningerne uforståelige for alle, som ikke har lovlig adgang tildem, eksempelvis ved kryptering eller pseudonymisering (litra a). Den re-gistrerede skal heller ikke underrettes, hvis den registeransvarlige efterføl-gende har taget skridt, som sikrer, at det ikke længere er sandsynligt, at150

den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder vil være alvorligt påvir-ket (litra b), og hvis det vil indebære en uforholdsmæssig indsats, herunderisær med henvisning til antallet af sager, som er påvirket. I sådanne tilfæl-de skal en offentlig meddelelse eller lignende finde sted, således at de regi-strerede er informeret på en effektiv måde (litra c). Underretning skal end-videre ikke finde sted, hvis det alvorligt ville påvirke en væsentlig sam-fundsinteresse (litra d).Forslagets artikel 33, stk. 1, indeholder krav om, at den registeransvarlige ide tilfælde, hvor behandlingen som følge af dens karakter, omfang og for-mål sandsynligvis vil medføre specifikke risici for den registreredes rettig-heder og frihedsrettigheder, forud for behandlingen af oplysninger skalgennemføre en såkaldt konsekvensanalyse af den planlagte behandling forså vidt angår beskyttelsen af personoplysninger.I forslagets artikel 33, stk. 2, anføres det, at behandlinger, der indebærerdisse specifikke risici, og som derfor udløser kravet om en konsekvensana-lyse, bl.a. er behandlinger, hvor der indgår en systematisk og omfattendeevaluering af personlige aspekter vedrørende en fysisk person, som er ba-seret på profilering, og på baggrund af hvilke afgørelser, som vil haveretsvirkning for registrerede eller alvorligt berøre disse, vil blive truffet. Enkonsekvensanalyse er efter bestemmelsen også nødvendig, hvis en behand-ling vedrører oplysninger, der afslører race og etnisk oprindelse, politiskeholdninger, religiøs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigttilhørsforhold, genetiske data, oplysninger om helbred eller oplysningerom seksuelle forhold, straffedomme og forseelser eller tilknyttede sikker-hedsforanstaltninger, og oplysningerne bliver behandlet for at træffe en etstort antal afgørelser vedrørende specifikke personer.Herudover er en konsekvensanalyse efter bestemmelsen nødvendig, hvisder finder en omfattende videoovervågning sted af offentligt tilgængeligeområder, eller hvis der behandles personoplysninger i omfattende registrevedrørende genetiske data eller biometriske data.Tilsynsmyndigheden kan endvidere beslutte, at andre typer af behandlin-ger sandsynligvis vil medføre specifikke risici for den registreredes rettig-heder eller frihedsrettigheder. Tilsynsmyndigheden skal i så fald udarbejdeog offentliggøre en liste over disse behandlinger.En konsekvensanalyse skal efter artikel 33, stk. 3, mindst indeholde en ge-nerel beskrivelse af den planlagte behandling og en analyse af risiciene for151

registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, de foranstaltninger, der ernødvendige for at afhjælpe disse risici, samt garantier, sikkerhedsforan-staltninger og mekanismer, som kan sikre beskyttelsen af personoplysnin-ger og påvise overensstemmelse med forslaget under hensyntagen til deregistreredes og andre berørte personers rettigheder og legitime interesser.Offentlige myndigheder og organer er efter artikel 33, stk. 5, i visse tilfæl-de undtaget fra forpligtelsen til at udarbejde en konsekvensanalyse.Efter artikel 34, stk. 1, skal den registeransvarlige i de tilfælde, hvor enkonsekvensanalyse påviser, at en behandling af personoplysninger sand-synligvis vil medføre en høj grad af specifikke risici, høre tilsynsmyndig-heden, inden behandlingen iværksættes. Det følger af artikel 34, stk. 3, at ide tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden er af den opfattelse, at den planlagtebehandling ikke er i overensstemmelse med forordningen, herunder isærhvis risiciene ikke er tilstrækkeligt identificeret eller afhjulpet, skal til-synsmyndigheden inden 6 uger efter modtagelse af høringen rådgive denregisteransvarlige herom.Det følger af forslagets artikel 34, stk. 7, at medlemsstater i forbindelsemed forberedelse af lovforslag eller andre forskrifter skal høre tilsynsmyn-digheden, såfremt forslaget giver mulighed for behandling af oplysningerog vil kunne berøre kategorier af registrerede alvorligt på grund af karakte-ren, omfanget og formålene med behandlingen.Ud over forpligtelsen til forudgående høring kan det, jf. artikel 34, stk. 7a,følge af en medlemsstats lovgivning, at en registeransvarlig skal høre ogindhente forudgående godkendelse fra en tilsynsmyndighed i forbindelsemed, at en registeransvarlig skal behandle oplysninger ved udførelse af enopgave i samfundets interesse.Artikel 35 indeholder regler om udpegning af såkaldte databeskyttelsesan-svarlige. Udpegning af en databeskyttelsesansvarlig er efter forslaget i detsnuværende udformning frivillig, medmindre krav herom følger af EU- el-ler medlemsstats lovgivning.Forordningens artikel 35 indeholder en række krav, som en ordning meden databeskyttelsesansvarlig skal overholde. Den databeskyttelsesansvarli-ge skal eksempelvis udpeges på baggrund af professionelle kvaliteter ogdennes ekspertviden om databeskyttelse (artikel 35, stk. 5), ligesom dendatabeskyttelsesansvarlige som udgangspunkt alene kan afskediges, så-152

fremt den pågældende ikke længere opfylder de betingelser, som er nød-vendige for at udføre de opgaver, som følger af forordningen (artikel 35,stk. 7). Den databeskyttelsesansvarlige kan være en person, som alleredeer ansat af den registeransvarlige eller registerføreren (artikel 35, stk. 8).Registrerede kan kontakte den databeskyttelsesansvarlige angående allespørgsmål om behandling af den registreredes personoplysninger, ligesomde kan udøve deres rettigheder i henhold til forordningen over for den da-tabeskyttelsesansvarlige (artikel 35, stk. 10).Efter artikel 36 skal den registeransvarlige eller registerføreren sikre, atden databeskyttelsesansvarlige inddrages tilstrækkeligt og rettidigt i allespørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger, ligesom den regi-steransvarlige eller registerføreren skal støtte den databeskyttelsesansvarli-ge i udførelsen af dennes hverv, bl.a. ved at tilvejebringe tilstrækkeligeressourcer.Den databeskyttelsesansvarlige skal efter artikel 37 bl.a. oplyse og rådgiveden registeransvarlige eller registerføreren og de ansatte, som behandlerpersonoplysninger, om deres forpligtelser i henhold til forordningen, lige-som den databeskyttelsesansvarlige skal overvåge overholdelsen med for-ordningen. Herudover skal den databeskyttelsesansvarlige bl.a. samarbejdemed og fungere som tilsynsmyndighedens kontaktpunkt i virksomhedenangående spørgsmål vedrørende behandling af personoplysninger.Kapitlet indeholder endvidere i artikel 38, stk. 1, en bestemmelse om, atmedlemsstaterne, tilsynsmyndighederne, Det Europæiske Databeskyttel-sesråd og Kommissionen skal tilskynde til udarbejdelsen af adfærdskodek-ser, der – afhængigt af de særlige forhold i de forskellige behandlingssek-torer – bidrager til en korrekt anvendelse af forordningen. Sådanne ad-færdskodekser kan efter artikel 38, stk. 1a, udarbejdes af foreninger og an-dre organisationer, som repræsenterer kategorier af registeransvarlige ellerregisterførere, med henblik på at uddybe anvendelsen af forordningens be-stemmelser. Som eksempel herpå er bl.a. anført, at adfærdskodekser kanvedrøre rimelig og gennemsigtig behandling af personoplysninger, indhen-telsen af oplysninger, brugen af pseudonyme data, information til offent-ligheden og til registrerede, registreredes udøvelse af deres rettighedersamt overførsel af oplysninger til tredjelande eller internationale organisa-tioner. En adfærdskodeks skal indeholde mekanismer, som overvåger ogsikrer dens overholdelse af de registeransvarlige eller registerførere, dervælger at tilslutte sig en sådan adfærdskodeks (artikel 38, stk. 1b).

Den forening eller organisation, som ønsker at udarbejde en adfærdsko-deks, skal indsende et udkast hertil til den kompetente tilsynsmyndighed.Tilsynsmyndigheden skal komme med en udtalelse om, hvorvidt den fore-slåede adfærdskodeks er i overensstemmelse med forordningen (artikel 38,stk. 2). I de tilfælde, hvor en adfærdskodeks vedrører behandling i fleremedlemsstater, skal tilsynsmyndigheden iværksætte sammenhængsmeka-nismen med henblik på, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd kommermed en udtalelse om udkastet til en adfærdskodeks (artikel 38, stk. 2b).Forslaget indeholder i sin nuværende udformning endvidere en bestem-melse i artikel 38a om, at overvågningen af overholdelse af adfærdskodek-sen kan udføres af et organ, som har en tilstrækkelig grad af ekspertise iforhold til kodeksens genstand, og som er akkrediteret til dette formål afden kompetente tilsynsmyndighed (artikel 38a, stk. 1). Forslaget indehol-der krav for at få denne akkreditering, herunder bl.a., at organet skal de-monstrere dets uafhængighed og ekspertise. Uden at det i øvrigt berørerforslagets bestemmelser om sanktioner, kan organet tage nødvendigeskridt i forbindelse med overtrædelse af bestemmelser i en adfærdskodeks,herunder suspendering eller eksklusion (artikel 38a, stk. 2-6).Kapitlet indeholder endelig i artikel 39, stk. 1, en bestemmelse om, at med-lemsstaterne, Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Kommissionen skaltilskynde – navnlig på europæisk plan – til fastlæggelsen af certificerings-ordninger for databeskyttelse og databeskyttelsesmærkninger og -mærkermed det formål, at registeransvarlige og registerførere kan demonstrereoverholdelse af forordningen. Det er anført, at de særlige behov, som småog mellemstore virksomheder har, skal inddrages. Artikel 39, stk. 2-4, in-deholder nærmere regler om den registeransvarliges og registerførerensforpligtelser i forbindelse med certificeringer, herunder oplysningspligt tilorganer oprettet i henhold til artikel 39a.I lighed med adfærdskodekser indeholder forslaget i sin nuværende form iartikel 39a en bestemmelse om, at certificering og periodisk gennemgangheraf kan udføres af et organ, som har en tilstrækkelig grad af ekspertise iforhold til databeskyttelse, og som er akkrediteret til dette formål af denkompetente tilsynsmyndighed (artikel 39a, stk. 1). Forslaget indeholderkrav for at få denne akkreditering, herunder bl.a., at organet skal demon-strere dets uafhængighed og ekspertise. Uden at det i øvrigt berører forsla-gets bestemmelser om sanktioner, kan organet trække en certificering til-bage i tilfælde af uhensigtsmæssig anvendelse heraf (artikel 39a, stk. 2-8).

2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-onale organisationer (forordningens kapitel V)Forordningens kapitel V fastsætter reglerne for, hvornår der kan videregi-ves personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.Overordnet set indeholder kapitlet fire forskellige videregivelsesgrundlag,som efter omstændighederne kan anvendes, når der skal finde en videregi-velse sted. Kapitlet indeholder en række væsentlige ændringer og nyska-belser i forhold til de tilsvarende bestemmelser i det gældende direktiv.For det første kan en videregivelse af personoplysninger til modtagere itredjelande eller i en international organisation efter artikel 41 finde sted,hvis Kommissionen har fastslået, at et tredjeland, et område eller en be-handlingssektor (f.eks. sundhedssektoren) i tredjelandet eller en internatio-nal organisation sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau (en såkaldttilstrækkelighedsafgørelse). En sådan videregivelse kræver ikke godken-delse (artikel 41, stk. 1). Ved udfærdigelsen af sådanne afgørelser er detanført, at Kommissionen især skal tage hensyn til en række nærmere op-regnede forhold i tredjelandet mv., herunder retsstatsprincippet (”rule oflaw”), respekten for menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder,relevant gældende lovgivning, databeskyttelsesregler og sikkerhedsforan-staltninger, herunder reglerne om videreoverførsel af personoplysninger tilet andet tredjeland eller international organisation, og om der er effektiverettigheder, der kan håndhæves administrativt eller retsligt af registrerede.Kommissionen skal ligeledes inddrage, om der i tredjelandet er en ellerflere uafhængige tilsynsmyndigheder, som har til opgave at sikre overhol-delse af databeskyttelsesregler, og om der foreligger en international for-pligtelse om beskyttelse af personoplysninger, som det pågældende tredje-land har tilsluttet sig (artikel 41, stk. 2).Efter en vurdering af de nævnte forhold kan Kommissionen træffe en afgø-relse om, at et tredjeland, et område, en behandlingssektor i et tredjelandeller en international organisation sikrer det tilstrækkelige beskyttelsesni-veau. Den gennemførelsesretsakt, som tilstrækkelighedsafgørelsen skalfremgå af, skal specificere territorialt og sektorspecifikt anvendelsesområ-de samt angive eventuelle tilsynsmyndigheder. Gennemførelsesretsaktenskal vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 87, stk. 2 (arti-kel 41, stk. 3).Afgørelser om det tilstrækkelige beskyttelsesniveau, som er truffet afKommissionen i henhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv, skal155

fortsætte med at være gældende indtil de er ændret, erstattet eller trukkettilbage af Kommissionen (artikel 41, stk. 3a).Kommissionen kan endvidere træffe afgørelse om, at et tredjeland mv. ik-ke længere sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau og har mulighed for,såfremt dette er nødvendigt, at trække en tilstrækkelighedsafgørelse tilbage(artikel 41, stk. 5).Efter artikel 42 kan en videregivelse til et tredjeland mv. – i tilfælde, hvorKommissionen ikke har truffet en afgørelse efter artikel 41 – endviderefinde sted, hvis der i et retligt bindende instrument er indført de fornødnegarantier, som sikrer beskyttelsen af personoplysninger (artikel 42, stk. 1).De fornødne garantier kan bl.a. sikres gennem såkaldte bindende virksom-hedsregler, der er nærmere omtalt i artikel 43, gennem standardbestem-melser om databeskyttelse vedtaget af Kommissionen efter proceduren iartikel 87, stk. 2, gennem standardbestemmelser om databeskyttelse vedta-get af en tilsynsmyndighed efter indhentelse af en udtalelse fra Det Euro-pæiske Databeskyttelsesråd og Kommissionen, gennem kontraktbestem-melser – som en tilsynsmyndighed har godkendt – mellem den registeran-svarlige eller registerføreren og modtageren af personoplysningerne ellergennem en adfærdskodeks, jf. artikel 38, eller en certificering, jf. artikel 39(artikel 42, stk. 2).Hvis de fornødne garantier for beskyttelse af personoplysninger, ikke eromhandlet i et retligt bindende instrument, indhenter den registeransvarli-ge eller registerføreren, som er en offentlig myndighed eller organ, en for-udgående godkendelse af videregivelsen fra en kompetent tilsynsmyndig-hed for enhver videregivelse eller kategorier af videregivelser eller af med-tagelsen af bestemmelser, som udgør grundlaget for en sådan videregivelsei administrative ordninger (artikel 42, stk. 5).Som anført ovenfor kan videregivelse efter artikel 42 finde sted, hvis derforeligger såkaldte bindende virksomhedsregler. Det er en forudsætning, atdisse bindende virksomhedsregler er godkendt af den kompetente tilsyns-myndighed. En sådan godkendelse skal efter artikel 43, stk. 1, gives, hvisreglerne er retligt bindende, gælder for og anvendes af alle omfattede med-lemmer af en koncern eller alle medlemmer af en gruppe af virksomheder,som udøver fælles økonomiske aktiviteter (litra a), hvis reglerne udtrykke-ligt tillægger den registrerede rettigheder, der kan håndhæves retligt i for-bindelse med behandlingen af deres personoplysninger (litra b), og de ud-

førlige krav til de bindende virksomhedsregler, som opregnes i artikel 43,stk. 2, er opfyldt (litra c).Endvidere indeholder forslaget i artikel 44 adgang til, at der – uden for detilfælde, der er nævnt ovenfor – kan ske videregivelse i en række konkretetilfælde. Videregivelse kan således ske, hvis den registrerede har givet sitsamtykke hertil efter at være blevet gjort opmærksom på de risici, der erved videregivelsen (litra a), videregivelsen er nødvendig af hensyn til op-fyldelsen af en kontrakt mellem den registrerede og den registeransvarligeeller af hensyn til gennemførelsen af foranstaltninger, der træffes på denregistreredes anmodning forud for indgåelsen af en sådan kontrakt (litra b),eller hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til indgåelsen eller opfyl-delsen af en kontrakt, der i den registreredes interesse er indgået mellemden registeransvarlige og en anden fysisk eller juridisk person (litra c). Vi-deregivelse kan endvidere finde sted, hvis den er nødvendig af vigtige hen-syn til samfundsinteresser, som er anerkendt i EU-lovgivning eller med-lemsstatslovgivning, som den registeransvarlige er underlagt (litra d), vide-regivelsen er nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøres gældende el-ler forsvares (litra e) eller videregivelsen er nødvendig for at beskytte denregistreredes eller en anden persons vitale interesser, hvor den registreredeikke er fysisk eller juridisk i stand til at give sit samtykke (litra f). Endeligkan videregivelse ske, hvis den finder sted fra et register, der ifølge EU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning er beregnet til at informere of-fentligheden, og som er tilgængeligt for offentligheden generelt eller forpersoner, der kan godtgøre at have en legitim interesse heri, men alene idet omfang de ved lov fastsatte betingelser for offentlig tilgængelighed eropfyldt i det specifikke tilfælde (litra g) eller videregivelsen, som ikke eromfattende eller hyppig, er nødvendig af hensyn til den registeransvarligeseller registerførerens legitime interesser, og den registeransvarlige eller re-gisterføreren har vurderet samtlige de forhold, der har indflydelse på envideregivelse eller en serie af videregivelser af oplysninger, og på grund-lag af denne vurdering yder de fornødne garantier for beskyttelsen af per-sonoplysninger (litra h).2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (forordningens kapitel VI)Forordningens kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyn-digheders uafhængige status og deres opgaver og beføjelser.Efter artikel 46 skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, at en ellerflere uafhængige offentlige myndigheder er ansvarlige for at overvåge an-157

vendelsen af forordningen (stk. 1). Enhver tilsynsmyndighed skal bidragetil en ensartet anvendelse af forordningen i hele Unionen, og tilsynsmyn-dighederne skal i den forbindelse samarbejde i overensstemmelse med reg-lerne herom i forordningen (stk. 1a).I forhold til de tilsvarende regler i det gældende databeskyttelsesdirektivopstiller kapitlet en række nye og uddybede krav til de nationale tilsyns-myndigheders organisering og uafhængighed. Det følger således bl.a. ud-trykkeligt af forslaget, at medlemmer af tilsynsmyndigheden ved udøvel-sen af deres opgaver hverken må søge eller modtage instrukser fra andre(artikel 47, stk. 1-2). Ligeledes fremgår det af en præambelbetragtning, atmedlemmer af tilsynsmyndigheden både under og efter embedsperiodensophør skal udvise tilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig vissehverv eller at acceptere visse fordele (betragtning nr. 95). Der stilles end-videre krav om, at hver medlemsstat skal sikre, at tilsynsmyndigheden rå-der over tilstrækkelige menneskelige, tekniske og økonomiske ressourcersamt lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine opgaver og udøvesine beføjelser (artikel 47, stk. 5). Endelig skal medlemsstaterne sikre, attilsynsmyndigheden har sit eget personale og er underlagt finansiel kon-trol, som ikke påvirker dens uafhængighed, ligesom de skal sikre, at til-synsmyndigheden fører særskilt årsregnskab, som skal offentliggøres, ogsom kan være en del af det årlige statsbudget (artikel 47, stk. 6-7).Ifølge forslagets artikel 48 skal medlemsstaterne vedtage bestemmelserom, at medlemmer af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet,regeringen eller statsoverhovedet i den pågældende medlemsstat eller af etuafhængigt organ, som er overladt denne opgave i henhold til medlems-statens lovgivning (stk 1). Medlemmerne af tilsynsmyndigheden skal havetilstrækkelige kvalifikationer, erfaringer og kompetence til at varetageopgaven (stk. 2).I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det afforslagets artikel 49, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte reglerom tilsynsmyndighedens oprettelse, de kvalifikationer, der er nødvendigefor at udøve hvervet som medlem af tilsynsmyndigheden, reglerne ogprocedurerne for udnævnelsen af medlemmerne af tilsynsmyndigheden,regler om varigheden af en embedsperiode, som dog ikke må være under 4år, regler om betingelser vedrørende de pligter, som påhviler tilsyns-myndighedens medlemmer og personale, bl.a. forbud mod handlinger ogstillinger, som er uforenelige med deres hverv i tilsynsmyndigheden(artikel 49, stk. 1).158

Efter artikel 49, stk. 2, har tilsynsmyndighedens medlemmer og personalesåvel under embeds- og ansættelsesperioden som efter dens ophørtavshedspligt i overensstemmelse med EU-lovgivning eller medlemsstats-lovgivning, for så vidt angår alle fortrolige oplysninger, der er kommet tilderes kendskab under udøvelsen af deres opgaver og beføjelser.Udgangspunktet er efter artikel 51, stk. 1, at en tilsynsmyndighed er an-svarlig for tilsyn med behandling af personoplysninger, som finder sted iforbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en registeransvarligs ellerregisterførers virksomhed på myndighedens medlemsstats eget territorium,og som udgangspunkt er den kompetente tilsynsmyndighed, jf. artikel 51,stk. 1a, til at udføre de opgaver og beføjelser, som den har fået tillagt ihenhold til forordningen, på dens egen medlemsstats territorium.Som en nyskabelse lægges der i artikel 51, stk. 1b, (efter forslaget nuvæ-rende affattelse) op til, at der i visse tilfælde skal være én tilsynsmyndig-hed, som er kompetent i hele EU. Der lægges op til, at visse beføjelser skaltildeles en såkaldt ”"lead authority", som således skal være ene-kompetenti hele EU.Det er på nuværende tidspunkt lagt op til en række forskellige mulige mo-deller for, hvilke kompetencer der skal tillægges "lead authority", jf. ne-denfor. (Se endvidere nærmere om "lead authority" nedenfor under kapitelVII).Bestemmelserne om en "lead authority" skal ifølge artikel 51, stk. 1c, ikkefinde anvendelse over for offentlige myndigheder eller organer.Tilsynsmyndigheder har efter artikel 51, stk. 3, ikke kompetence til at føretilsyn med behandlinger af personoplysninger, som domstole foretagersom led i deres retspleje.Ifølge forslagets artikel 52 tillægges tilsynsmyndigheden en række opga-ver. Tilsynsmyndigheden vil bl.a. skulle kontrollere og håndhæve anven-delse af forordningen, fremme kendskabet til risici, regler, garantier og ret-tigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger, oplyse parla-ment, regering og andre politiske institutioner om forhold, som relaterersig til persondatabeskyttelse, oplyse de registrerede om deres rettigheder ihenhold til forordningen, behandle klager fra registrerede og fra organer,organisationer og sammenslutninger, samarbejde med andre tilsynsmyn-digheder, gennemføre undersøgelser på eget initiativ eller på grundlag af

information modtaget fra andre tilsyn eller myndigheder og overvåge rele-vant udvikling (stk. 1).Efter artikel 52, stk. 5, skal tilsynsmyndighedens udøvelse af opgaver væreuden omkostninger for den registrerede og databeskyttelsesansvarlige.Herudover indeholder forslaget i artikel 53 en bestemmelse om, at med-lemsstaterne ved lov skal tildele tilsynsmyndigheden en række beføjelser.Udgangspunktet er, at disse beføjelser skal udøves af en tilsynsmyndighedpå dens eget territorium.Tilsynsbeføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1. Det fremgår heraf, at til-synsmyndighederne skal kunne anmode den registeransvarlige eller regi-sterføreren om at give alle informationer, som er nødvendige for, at til-synsmyndigheden kan udøve sine opgaver (litra a), foretage databeskyttel-sesrevisioner (litra aa), give den registeransvarlige eller registerføreren på-bud om at imødekomme den registreredes anmodning om at udøve de ret-tigheder, der er omfattet af forordningen (litra b), og at underrette den regi-steransvarlige eller registerføreren om en påstået overtrædelse af forord-ningen og i givet fald give den registeransvarlige eller registerføreren på-bud om at afhjælpe en sådan overtrædelse (litra d).Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-rende tidspunkt, ikke skal kunne tillægges "lead authority", jf. nedenforunder kapitel VII.Undersøgelsesbeføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1a. Det fremgår her-af, at tilsynsmyndighederne fra den registeransvarlige eller registerførerenskal have indsigt i alle personoplysninger, som er nødvendige for at udøvemyndighedens opgaver (artikel 53, stk. 1a, litra a), og få adgang til alle denregisteransvarliges eller registerførerens lokaler, herunder databehand-lingsudstyr og –midler (artikel 53, stk. 1a , litra b).Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-rende tidspunkt, ikke skal tillægges "lead authority" jf. nedenfor under ka-pitel VII.Korrigerende beføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1b. Det fremgår her-af, at tilsynsmyndighederne skal kunne udstede en advarsel til en register-ansvarlig eller en registerfører om, at en påtænkt behandling formentlig vilovertræde bestemmelser i forordningen (litra a), og udstede en reprimande160

til en registeransvarlig eller en registerfører, når en behandling har været istrid med bestemmelser i forordningen (artikel 53, stk. 1b, litra b). Dertilkan tilsynsmyndigheden påbyde den registeransvarlige eller registerførerenat bringe en ulovlig behandling i overensstemmelse med forordningen, oghvis det er hensigtsmæssigt på en bestemt måde og inden for en bestemttidsfrist, bl.a. ved at påbyde berigtigelse, begrænsning eller sletning af op-lysninger i overensstemmelse med artikel 16, 17a og 17 og med en medde-lelse af dette til modtagere af oplysninger, jf. artikel 17, stk. 2a og artikel17b (artikel 53, stk. 1b, litra d). Tilsynsmyndigheden kan endvidere mid-lertidigt eller definitivt begrænse en behandling (litra e), suspendere vide-regivelsen af oplysninger til et tredjeland eller en international organisati-on (artikel 53, stk. 1b, litra f) eller udstede en administrativ bøde i overens-stemmelse med artikel 79 og 79a (artikel 53, stk. 1b, litra g).Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-rende tidspunkt, i visse tilfælde skal tillægges "lead authority" jf. nedenforunder kapitel VII.Autorisationsbeføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1c. Det fremgår heraf,at tilsynsmyndighederne skal kunne godkende sådanne kontraktklausuler,som der henvises til i artikel 34 og artikel 42, stk. 2, litra c (standardklau-suler om videregivelse vedtaget af en tilsynsmyndighed) og d (kontrakt-klausuler om videregivelse godkendt af en tilsynsmyndighed) (artikel 53,stk. 1c, litra a) og godkende bindende virksomhedsregler, jf. artikel 43 (ar-tikel 53, stk. 1c, litra b).Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-rende tidspunkt, skal tillægges "lead authority" jf. nedenfor under kapitelVII.2.8. Samarbejde og sammenhæng (forordningens kapitel VII)Forordningens kapitel VII indeholder bl.a. regler om "lead authority",samarbejde mellem tilsynsmyndighederne, samt regler om en såkaldt”sammenhængsmekanisme”, som skal sikre en ensartet anvendelse af for-ordningen, og regler om Det Europæiske Databeskyttelsesråd.Det bemærkes, at særligt affattelsen af disse bestemmelser er under løben-de udvikling. I det følgende beskrives bestemmelserne, som de er formule-ret i det seneste arbejdsgruppedokument fra formandskabet.

Som en væsentlig nyskabelse i forhold til de gældende regler om tilsyns-myndighedernes kompetence foreslås der i artikel 54a særlige regler om etsåkaldt one-stop-shop princip, som indebærer, at én tilsynsmyndighed ivisse grænseoverskridende sager skal være kompetent tilsynsmyndighed ihele EU (herefter "lead authority").Dette indebærer, at det alene vil være tilsynsmyndigheden i den medlems-stat, hvor den registeransvarliges hovedvirksomhed er etableret jf. artikel4, nr. 13, der vil være kompetent til at udøve tilsynsbeføjelser efter artikel53 i visse tilfælde, uanset at der behandles personoplysninger om registre-rede bosat i andre medlemsstater.Udgangspunktet er, at en tilsynsmyndighed er kompetent på dens egenmedlemsstats område, jf. artikel 51 ovenfor. Artikel 54a om "lead authori-ty" er en undtagelse hertil.Det følger af artikel 54a, stk. 1, at i de tilfælde, hvor personoplysningerbehandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en register-ansvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, og den registeran-svarlige eller registerføreren er etableret i mere end én medlemsstat skaltilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor hovedvirksomheden er belig-gende agere som "lead authority" i forhold til den registeransvarlige ellerregisterførerens behandlingsaktiviteter i alle de medlemsstater, som er på-virket af behandlingen.Af artikel 54a, stk. 1a, følger endvidere, at i tilfælde, hvor personoplysnin-ger behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en re-gisteransvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, og hvor den re-gisteransvarlige eller registerføreren alene er etableret i én medlemsstat,men hvor behandlingen alvorligt berører registrerede i mere end én med-lemsstat eller den frie bevægelighed af personoplysninger inden for Unio-nen, skal én tilsynsmyndighed agere som "lead authority".I forslagets artikel 54b er fremført, at bestemmelserne i stk. 1 og 1a om en"lead authority" ikke skal finde anvendelse i tilfælde, hvor behandlingenalene relaterer sig til én medlemsstat. Også denne bestemmelse foreliggerder dog flere udkast til i det nuværende udkast.I de tilfælde, hvor en tilsynsmyndighed i en medlemsstat skal agere som"lead authority", er denne myndighed enekompetent til at udøve visse be-føjelser, jf. artikel 51, stk. 1b ovenfor.162

Det er på nuværende tidspunkt ikke endelig afgjort, hvilke beføjelser derskal tillægges "lead authority". Der er således endnu ikke opnået enighedom, hvorvidt "lead authority" alene skal tildeles autorisationsbeføjelser (ar-tikel 53, stk. 1c, som er beskrevet ovenfor) eller om "lead authority" tilligeskal tildeles korrigerende beføjelser, herunder beføjelsen til at påbyde denregisteransvarlige eller registerføreren at bringe en ulovlig behandling ioverensstemmelse med forordningen (artikel 53, stk. 1b, litra d, som er be-skrevet ovenfor) samt beføjelser til midlertidigt eller definitivt begrænseen behandling (artikel 53, stk. 1b, litra e), suspendere videregivelsen af op-lysninger til et tredjeland eller en international organisation (artikel 53, stk.1b, litra f) eller udstede en administrativ bøde i overensstemmelse med ar-tikel 79 og 79a (artikel 53, stk. 1b, litra g).Det følger af artikel 54a, stk. 2, at i de tilfælde, hvor der er udpeget en"lead authority", skal denne myndighed være det eneste kontaktpunkt forregisteransvarlige og registerførere.Ifølge artikel 54a, stk. 6, skal enhver registeransvarlig eller registerførerkunne anmode tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor de anser dereshovedvirksomhed for at være beliggende, om en bekræftelse på, at dennetilsynsmyndighed er "lead authority". Myndigheden skal meddele dette tilde øvrige tilsynsmyndigheder. I de tilfælde, hvor de berørte tilsynsmyn-digheder er uenige om, hvem der er "lead authority", skal det være muligtfor enhver af de berørte tilsynsmyndigheder at høre Det Europæiske Data-beskyttelsesråd, som skal komme med en udtalelse om dette spørgsmål(artikel 54a, stk. 7).En "lead authority" skal efter artikel 54b, stk. 1, samarbejde med tilsyns-myndighederne i de andre berørte medlemsstater i et forsøg på et opnåenighed om en foreslået afgørelse. Det fremgår således af artikel 54b, stk.2, at når en "lead authority" forbereder og udarbejder en afgørelse, skalden dele al relevant information med tilsynsmyndighederne i de andre be-rørte medlemsstater (litra a). Endvidere skal "lead authority" rundsende etudkast til afgørelse til tilsynsmyndigheden i de berørte medlemsstater (litrab) og skal herefter tage størst muligt hensyn til de synspunkter, som dissetilsynsmyndigheder har i sagen (litra c).Såfremt en tilsynsmyndighed modtager en klage, som den ikke er kompe-tent til at behandle, da den ikke er "lead authority", har denne tilsynsmyn-dighed efter artikel 54b, stk. 3, mulighed for at udarbejde et udkast til af-gørelse, som den sender til "lead authority", som herefter skal følge proce-163

duren i artikel 54b, stk. 2, herunder sende udkastet til tilsynsmyndigheder-ne i de berørte medlemsstater. Reagerer "lead authority" ikke inden for touger på et udkast, som den har modtaget fra en tilsynsmyndighed, som harmodtaget en klage, kan denne myndighed iværksætte sammenhængsmeka-nismen, som er reguleret i artikel 57 (artikel 54a, stk. 5)Ifølge artikel 54b, stk. 4, kan en tilsynsmyndighed, som ikke er enig i etudkast, som er rundsendt efter stk. 2 og 3, iværksætte sammenhængsme-kanismen.I hastende tilfælde kan en tilsynsmyndighed, som ikke er "lead authority",vedtage en foreløbig foranstaltning, som skal være gældende på dens egenmedlemsstats territorium. Tilsynsmyndigheden skal i disse tilfælde udenforsinkelse – med angivelse af uddybende begrundelse om baggrunden forvedtagelsen – meddele foranstaltningen til Det Europæiske Databeskyttel-sesråd i overensstemmelse med sammenhængsmekanismen, som er be-skrevet i artikel 57 (artikel 54a, stk. 6).Det følger af artikel 54c, stk. 1, at det er "lead authority", der skal under-rette den registeransvarlige eller registerføreren om de afgørelser, som dentræffer. Tilsynsmyndigheden, som har modtaget en klage, skal underretteklageren om den afgørelse, som "lead authority" har truffet (artikel 54c,stk. 2).Ifølge bestemmelsen i artikel 54c, stk. 3, skal alle bindende afgørelser,som vedtages af "lead authority" i overensstemmelse med betingelserne ikapitel VII, være bindende i alle medlemsstater.Artikel 54c, stk. 4 og 5, indeholder formelle regler om, at der skal væreadgang til effektive retsmidler i forbindelse med afgørelser fra "lead autho-rity".Ud over det samarbejde, som tilsynsmyndigheder har i forbindelse med, atder udpeges en "lead authority", indeholder forslagets artikel 55 regler omgensidig bistand. Det følger således af forslaget, at tilsynsmyndighederneudveksler oplysninger og yder hinanden gensidig bistand med henblik påat gennemføre og anvende forordningen på en ensartet måde og træffe for-anstaltninger med henblik på et effektivt samarbjede med hinanden. Detgensidige samarbejde skal bl.a. omfatte anmodning om oplysninger og til-synsforanstaltninger, som f.eks. anmodning om gennemførelse af forudgå-ende godkendelse, høring og inspektioner (artikel 55, stk. 1).

Det følger endvidere af forslaget, at hver tilsynsmyndighed skal træffe alleforanstaltninger, som er nødvendige for at besvare anmodninger fra en an-den tilsynsmyndighed uden forsinkelse og senest en måned efter modta-gelsen af anmodningen. Efter forslaget kan sådanne foranstaltninger bl.a.omfatte videregivelse af relevante oplysninger om undersøgelsen ellerhåndhævelsesforanstaltninger, der har til formål at suspendere eller forby-de behandling, der er i strid med forslaget (artikel 55, stk. 2).Herudover fastsættes det bl.a. i forslagets artikel 55, stk. 4, at en tilsyns-myndighed, der modtager en anmodning om bistand, ikke kan afvise atimødekomme denne, medmindre den ikke har kompetence i forbindelsemed anmodningen eller i forbindelse med de foranstaltninger, som skaliværsættes, eller hvis imødekommelse af anmodningen er uforenelig medbestemmelserne i forslaget, EU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning.Den tilsynsmyndighed, som har modtaget en anmodning om gensidig bi-stand, skal efter artikel 55, stk. 5, underrette den anmodende myndighedom bl.a. resultatet af undersøgelserne.I de tilfælde, at den anmodende myndighed ikke får den information, somden er berettiget til, kan den efter artikel 55, stk. 8, vedtage en foreløbigforanstaltning, som skal være gældende på dens egen medlemsstats territo-rium, og forelægge sagen for Det Europæiske Databeskyttelsesråd ogKommissionen i overensstemmelse med sammenhængsmekanismen i arti-kel 57.Som en yderligere nyskabelse indeholder forslaget i artikel 56 udtrykkeli-ge regler om, at tilsynsmyndigheder, hvor det er hensigtsmæssigt, kan ud-føre fælles aktiviteter, der bl.a. kan omfatte fælles undersøgelsesopgaverog fælles håndhævelsesforanstaltninger (artikel 56, stk. 1). Endvidere in-deholder forslaget regler om, at når en registeransvarlig, der er etableret iflere medlemsstater eller registrerede i flere medlemsstater sandsynligvisberøres mærkbart af en behandling, har tilsynsmyndigheden i hver af dissemedlemsstater ret til at deltage i fælles undersøgelsesopgaver eller fællesaktiviteter. Den kompetente tilsynsmyndighed skal i disse tilfælde indbydetilsynsmyndigheden i hver af de berørte medlemsstater til at deltage i derespektive fælles undersøgelsesopgaver eller fælles aktiviteter og skalstraks besvare en tilsynsmyndigheds anmodning om deltagelse i aktivite-terne (artikel 56, stk. 2).

Forslaget indeholder også regler om, at den såkaldte værtstilsynsmyndig-hed i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og med den udsen-dende tilsynsmyndigheds godkendelse kan delegere beføjelser, herunderundersøgelsesbeføjelser, til den udsendende tilsynsmyndigheds medlem-mer eller medarbejdere, som deltager i fælles aktiviteter. For så vidt værts-tilsynsmyndighedens lovgivning giver mulighed herfor, kan værtsmyndig-heden endvidere tillade, at den udsendende tilsynsmyndigheds medlemmereller medarbejdere udøver deres forvaltningsbeføjelser i overensstemmelsemed den udsendende tilsynsmyndigheds lovgivning. Efter forslaget må så-danne forvaltningsbeføjelser kun udøves under vejledning og under tilste-deværelse af værtstilsynsmyndighedens medlemmer eller medarbejdere(artikel 56, stk. 3).I den nuværende affatning er der i artikel 56, stk. 3a-3c, fastsat nærmereregler om erstatningsansvar i forbindelse med fælles aktiviteter.Som en anden væsentlig nyskabelse indeholder kapitlet regler om dennævnte ”sammenhængsmekanisme”. Denne mekanisme har til formål atsikre, at tilsynsmyndighederne anvender forordningens regler på en ensar-tet og sammenhængende måde. Samlet set fremstår mekanismen som envæsentlig udbygning af det gældende databeskyttelsesdirektivs regler omsamarbejde mellem tilsynsmyndighederne.Mekanismen er forankret i Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er etnyt organ, der efter forslaget skal oprettes til formålet, jf. nærmere heromnedenfor.Efter forslagets artikel 57, stk. 2, skal en tilsynsmyndighed, som agter atvedtage en foranstaltning, som skal have retsvirkninger, forelægge udka-stet til foranstaltning for Det Europæiske Databeskyttelsesråd. De foran-staltninger, som skal forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd,er foranstaltninger, som har til formål at vedtage en liste over de tilfælde,hvor der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, jf. artikel 33, stk. 2b (litrac) og foranstaltninger, der vedrører spørgsmål efter artikel 38, stk. 2b, om,hvorvidt vedtagelse eller ændring af en adfærdskodeks, som skal væregældende i flere lande, er i overensstemmelse med forordningen (litra ca).Endvidere skal foranstaltninger, der har til formål at godkende kriterier forakkreditering af organer, jf. artikel 38a, stk. 3, eller artikel 39a, stk. 3,igennem sammenhængsmekanismen (litra cb), ligesom foranstaltninger,der har til formål at godkende standardbestemmelser om databeskyttelsesom omhandlet i artikel 42, stk. 2, litra c (litra d). Dertil skal foranstaltnin-166

ger, der har til formål at godkende kontraktbestemmelser som omhandlet iartikel 42, stk. 2, litra d (litra e) og foranstaltninger, som har til formål atgodkende bindende virksomhedsregler som omhandlet i artikel 43 (litra f)igennem sammenhængsmekanismen forud for vedtagelse. Såfremt denkompetente myndighed ikke opfylder sin forpligtelse i henhold til artikel57, stk. 2, forpligtelsen til at yde gensidig bistand, jf. artikel 55, eller for-pligtelsen til at deltage i fælles aktiviteter, jf. artikel 56, kan enhver til-synsmyndighed i en berørt medlemsstat, Det Europæiske Databeskyttelses-råd eller Kommissionen anmode om, at en sag skal meddeles Det Europæ-iske Databeskyttelsesråd (artikel 57, stk. 3).Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 58, stk. 7, kommemed en udtalelse om sagens genstand i de tilfælde en sag er omfattet afsammenhængsmekanismen. Udtalelsen skal udstedes inden for en måned.Såfremt Det Europæiske Databeskyttelsesråd ikke kommer med en udta-lelse inden for den i stk. 7 angivne frist, kan den tilsynsmyndighed, somhar iværksat sammenhængsmekanismen, vedtage foranstaltningsudkastet(artikel 58, stk. 7a). Den tilsynsmyndighed, som har iværksat sammen-hængsmekanismen, skal tage størst muligt hensyn til udtalelsen fra DetEuropæiske Databeskyttelsesråd. I de tilfælde, hvor tilsynsmyndighedenikke agter at følge en udtalelse fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd,skal den inden for to uger meddele formanden for Rådet dette sammenmed begrundelsen for, at udtalelsen ikke følges (artikel 58, stk. 8 og 9).Inden for en måned efter at have modtaget denne meddelelse fra tilsyns-myndigheden kan Det Europæiske Databeskyttelsesråd med 2/3 flertalvedtage en ny udtalelse om sagens genstand. Ønsker tilsynsmyndighedenfortsat ikke at følge udtalelsen, skal den meddele Det Europæiske Data-beskyttelsesråd dette samt begrundelsen herfor inden for 10 dage (artikel58, stk. 10-11).Som en undtagelse kan en tilsynsmyndighed efter artikel 61 i hastende til-fælde træffe en foreløbig foranstaltning med en specifik gyldighedsperiodeuden at forelægge dette for Det Europæiske Databeskyttelsesråd gennemsammenhængsmekanismen, hvis vedtagelse er nødvendig for at beskytteden registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Tilsynsmyndighedenskal i disse tilfælde uden forsinkelse underrette Det Europæiske Data-beskyttelsesråd herom, samt begrundelsen for vedtagelse. Tilsynsmyndig-heden kan anmode om, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd kommermed en hastende udtalelse i de tilfælde, hvor det haster at træffe en endeligforanstaltning (artikel 61, stk. 2).

I artikel 61, stk. 3 og 4, er fastsat yderligere bestemmelser om anvendelseaf en hasteprocedure.Efter artikel 62, stk.1, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsaktermed et generelt anvendelsesområde for at sikre en korrekt og ensartet an-vendelse af forordningen (litra a) og for at angive ordningerne for elektro-nisk udveksling af oplysninger imellem tilsynsmyndigheder og mellem til-synsmyndigheder og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (litra b). Dissegennemførelsesretsakter skal vedtages i henhold til proceduren i artikel 87,stk. 2.I behørigt begrundede tilfælde af særlig hastende karakter vedrørende denregistreredes interesser omhandlet i artikel 62, stk. 1, litra a, kan Kommis-sionen ifølge artikel 62, stk. 2, omgående vedtage gennemførelsesretsakteri overensstemmelse med den procedure, som er omhandlet i artikel 87, stk.3. Disse retsakter skal gælde i en periode på højst 12 måneder.I artikel 64 fastsættes de nærmere regler for oprettelsen af Det EuropæiskeDatabeskyttelsesråd. Efter forslaget skal Databeskyttelsesrådet sammen-sættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hver medlemsstat og DenEuropæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (artikel 64, stk. 2). Herud-over har Kommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyttel-sesråds aktiviteter og møder, dog uden at have stemmerettigheder (artikel64, stk. 4).Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 65 udøve sine opga-ver uafhængigt. Rådet har efter artikel 66 til opgave at arbejde for, at for-ordningen anvendes på en ensartet måde. I den forbindelse skal rådet bl.a.rådgive Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse afpersonoplysninger i EU og undersøge ethvert spørgsmål vedrørende an-vendelsen af forordningen og arbejde for at fremme samarbejde og en ef-fektiv udveksling af information mellem tilsynsmyndighederne. Det Euro-pæiske Databeskyttelsesråd skal herudover bl.a. udarbejde retningslinjerfor tilsynsmyndighederne angående anvendelse af korrigerende beføjelsersamt udmåling af bøder, ligesom Rådet skal opfordre til udarbejdelsen afadfærdskodekser og give Kommissionen en udtalelse om beskyttelsesni-veauet i tredjelande eller internationale organisationer (artikel 66, stk. 1).Efter artikel 67 skal Rådet udarbejde en årlig rapport som spørgsmål omdatabeskyttelse i Den Europæiske Union.

Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 68 som udgangs-punkt tage beslutninger ved simpelt flertal. Rådet fastsætter sin egen for-retningsorden og skal efter artikel 69 vælge en formand og to næstfor-mænd blandt sine medlemmer. Efter artikel 70 skal formanden indkalde tilmøder og sikre Rådets rettidige opgavevaretagelse. Efter artikel 71 skalDen Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse forestå driften af Da-tabeskyttelsesrådets sekretariat. Sekretariatet skal yde analytisk, admini-strativ og logistisk støtte til rådet under formandens ledelse.Efter artikel 72 er drøftelser i Det Europæiske Databeskyttelsesråd fortro-lige.2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (forordningens kapitel VIII)Det bemærkes, at dette kapitel, ligesom bestemmelserne om one-stop-shopprincippet i kapitel VII er under løbende udvikling. I det følgende beskri-ves bestemmelserne, som de er formuleret i det seneste arbejdsgruppedo-kument fra formandskabet.Forslagets artikel 73, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at den regi-strerede har ret til at indgive klage til tilsynsmyndigheden i den medlems-stat, hvor hovedvirksomheden er beliggende (dvs. til "lead authority") elleri den medlemsstat, hvor den pågældende bor, hvis den registrerede finder,at behandlingen af den pågældendes personoplysninger ikke er i overens-stemmelse med bestemmelserne i forordningen.Den tilsynsmyndighed, som har modtaget en klage, skal ikke anvende no-gen korrigerende beføjelser, som er nævnt i artikel 53, stk. 1b, hvis en mu-lig overtrædelse af de samme rettigheder forårsaget af den samme behand-ling allerede prøves ved en domstol, jf. artikel 74, for så vidt den registre-rede også er part i sagen, som føres ved domstolen (artikel 73, stk. 1a).Når en tilsynsmyndighed modtager en klage, som myndigheden ikke erkompetent til at behandle, skal myndigheden videresende klagen til denkompetente myndighed (artikel 73, stk. 4). Den tilsynsmyndighed, som harmodtaget en klage, skal efter artikel 73, stk. 5, orientere klageren om sa-gens behandling samt afgørelsen i sagen. Såfremt den kompetente tilsyns-myndighed finder, at en klage er grundløs, skal myndigheden underretteklageren herom, oplyse om grundene for afvisning af klagen og mulighe-den for domstolsprøvelse efter artikel 74.

Det følger af artikel 74, stk. 1, at enhver fysisk eller juridisk person har rettil domstolsprøvelse af afgørelser, der er truffet af en tilsynsmyndighedvedrørende den pågældende. Dertil følger det af artikel 74, stk. 2, at denregistrerede skal have ret til et retsmiddel i de tilfælde, hvor en tilsyns-myndighed vælger ikke at behandle en klage, afviser en klage helt ellerdelvist, eller ikke inden for tre måneder – eller en kortere periode, som erfastsat i national lovgivning – underretter den registrerede om forløbet el-ler resultatet af en klage.En sag mod en tilsynsmyndigheds afgørelse skal efter artikel 74, stk. 3, an-lægges ved domstolen i den medlemsstat, hvor tilsynsmyndigheden eretableret og i overensstemmelse med de regler, der gælder i den pågælden-de medlemsstat.Herudover følger det af artikel 75, stk. 1, at registrerede skal have mulig-hed for domstolsprøvelse, hvis de finder, at deres rettigheder i henhold tilforordningen er blevet krænket som følge af behandlingen af personoplys-ninger i strid med forordningen. En sag mod en registeransvarlig eller enregisterfører skal ifølge artikel 75, stk. 2, anlægges ved domstolen i denmedlemsstat, hvor den registeransvarlige eller registerføreren er etableret ioverensstemmelse med de regler, der gælder i den pågældende medlems-stat. Alternativt kan en sådan sag også anlægges ved domstolen i den med-lemsstat, hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, medmindreden registeransvarlige er en offentlig myndighed, der udøver offentligretli-ge beføjelser.Artikel 76, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at den registrerede skalhave ret til at overlade retten til på den registreredes vegne at indgive enklage, at indbringe en afgørelse fra en tilsynsmyndighed for domstolenesamt at føre en sag mod en registeransvarlig eller en registerfører til et or-gan, en organisation eller sammenslutning, som er oprettet i henhold tillovgivningen i den pågældende medlemsstat, og hvis formål bl.a. er at be-skytte registreredes rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med be-skyttelse af personoplysningerDe samme organisationer mv. har efter artikel 76, stk. 1a, ret til – uaf-hængigt af en klage fra en registreret – at indgive klage til en tilsynsmyn-dighed, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden omfattet afartikel 32, stk. 2, har fundet sted (brud på persondatasikkerheden, som al-vorligt påvirker den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder).

Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelseog medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighed,alene på baggrund af organisationens vurdering af, at der har fundet etbrud på persondatasikkerheden sted.I de tilfælde, hvor en domstol i forbindelse med en domstolsprøvelse harrimelige grunde til at tro, at en sag vedrørende den samme behandling fin-der sted ved en domstol i en anden medlemsstat, skal den efter artikel 76a,stk. 1, kontakte domstolen i den anden medlemsstat for at få dette bekræf-tet. Såfremt en mulig overtrædelse af de samme rettigheder i forbindelsemed den samme behandling allerede bliver prøvet for en domstol i en an-den medlemsstat, kan en domstol suspendere sin behandling af sagen, så-fremt sagen i den anden medlemsstat har de samme parter (artikel 76a, stk.2).Forslaget indeholder i artikel 77, stk. 1, en bestemmelse om, at enhver,som har lidt skade som følge af, at en behandling, der ikke er i overens-stemmelse med forordningen, har ret til erstatning for den forvoldte skadefra den registeransvarlige eller registerføreren. Ifølge artikel 77, stk. 2, skalregisteransvarlige og registerførere være solidarisk ansvarlige for hele ska-desbeløbet. Efter artikel 77, stk. 3, kan en registeransvarlig eller registerfø-rer fritages helt eller delvist for erstatningsansvar, hvis den registeransvar-lig eller registerføreren kan bevise, at de ikke er skyld i den begivenhed,som har medført skaden.Som en væsentlig nyskabelse indeholder kapitel VIII udførlige regler om,at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at anvende administra-tive bøder.Det følger af artikel 79, stk. 1, at enhver kompetent tilsynsmyndighed skalvære bemyndiget til at udstede administrative bøder for overtrædelse afforordningen. De administrative bøder skal – afhængig af de konkrete om-stændigheder – udstedes i tillæg til eller i stedet for en foranstaltning, somer nævnt i artikel 53.Ifølge artikel 79, stk. 2, skal den administrative bøde i hvert enkelt tilfældevære effektiv, proportional og afskrækkende. Derudover indeholder artikel79, stk. 2a, en omfangsrig liste – der dog ikke er udtømmende – over hen-syn, som en tilsynsmyndighed skal inddrage i forbindelse med fastlæggel-se af, om der skal pålægges en bøde og i givet fald, hvor stor denne bødeskal være. Tilsynsmyndigheden skal inddrage overtrædelses karakter,171

grovhed og varighed under hensyntagen til behandlingens karakter, om-fang og formål (litra a), overtrædelsens forsætlige eller uagtsomme karak-ter (litra b), antallet af registrerede, som er berørt af overtrædelsen og gra-den af den skade de har lidt (litra c), hvilke foranstaltninger den registeran-svarlige eller registerføreren har taget for at afhjælpe den skade, som denregistrerede har lidt (litra d), graden af den registeransvarliges og register-førerens ansvar under hensyntagen til tekniske og organisatoriske foran-staltninger, som er gennemført, jf. artikel 23 og 30 (om behandlingssikker-hed) (litra e) og om den registeransvarlige eller registerføreren tidligere harovertrådt forordningen (litra f). Herudover skal det inddrages, om der di-rekte eller indirekte er opnået økonomiske fordele på grund af overtrædel-sen, eller om økonomiske tab er blevet forhindret (litra g), måden overtræ-delsen kom til tilsynsmyndigheds kendskab, herunder især om – og i hvil-ket omfang – den registeransvarlige eller registerføreren har anmeldt brud-det (litra h), overholdelse af foranstaltninger, som er nævnt i artikel 53, stk.1, litra b og c og stk. 1b, litra a, d, e og f (om tilsynsmyndighed beføjelser,herunder muligheden for at give påbud og forbud) (litra i) og overholdelseaf godkendte adfærdskodekser, jf. artikel 38, eller certificeringsmærknin-ger, jf. artikel 39 (litra i). Tilsynsmyndigheden skal herudover inddrage al-le andre skærpende eller formildende forhold i den konkrete sag (litra m).Det følger af artikel 79, stk. 2b, at såfremt tilsynsmyndigheden ved overve-jelse af disse hensyn kommer frem til, at overtrædelsen er af mindre alvor-lig karakter, kan den vælge at give en reprimande, jf. artikel 53, stk. 1b, lit-ra b.Enhver medlemsstat kan efter artikel 79, stk. 3b, fastsætte regler om, hvor-vidt offentlige myndigheder kan idømmes administrative bøder, og i hvil-ket omfang dette i givet fald kan ske.Tilsynsmyndighedens udøvelse af beføjelsen til at udstede administrativebøder efter artikel 79, skal efter artikel 79, stk. 4, være underlagt passendeproceduremæssige garantier i overensstemmelse med EU-lovgivning ogmedlemsstatslovgivning, herunder effektiv klageadgang og en retfærdigrettergang.Ifølge artikel 79a skal administrative bøder pålægges ud fra en niveau-mæssig graduering fastsat efter karakteren af de overtrædelser, der er be-gået. Det er i artikel 79a udtømmende opregnet de bestemmelser, hvor enovertrædelse kan medføre en administrativ bøde.

Der er lagt op til, at der på hvert niveau skal henvises til et maksimumbe-løb, og at der for så vidt angår koncerner skal henvises til en procentsats afvirksomhedens totale årlige globale omsætning baseret på det forudgåenderegnskabsår, jf. artikel 79a, stk. 1, 2 og 3. Der er på nuværende tidspunktikke taget stilling til, hvor høje disse beløb eller procentsatser skal være.Første niveau indebærer, jf. artikel 79a, stk. 1, at tilsynsmyndigheden kanpålægge en bøde i de tilfælde, hvor den registeransvarlige forsætligt elleruagtsomt ikke besvarer en henvendelse fra en registreret inden for denfrist, som fremgår af artikel 12, stk. 2 (litra a) eller i strid med artikel 12,stk. 4, opkræver et gebyr for meddelelse af information til den registrerede(litra b). I Kommissionens forslag var foreslået, at bøderne i det første ni-veau skulle udgøre op til 250.000 euro, eller, hvis der drejede sig om envirksomhed op til 0,5 % af dens årlige globale omsætning.Andet niveau indebærer, jf. artikel 79a, stk. 2, at tilsynsmyndigheden kanpålægge den registeransvarlige eller registerføreren en bøde i de tilfælde,hvor den registeransvarlige eller registerføreren forsætligt eller uagtsomtundlader at meddele den registrerede oplysninger – eller meddeler ufuld-stændige oplysninger – eller ikke meddeler oplysninger rettidigt eller i entilstrækkelig gennemsigtig form for den registrerede, jf. artikel 12, stk. 3,artikel 14 og artikel 14a (litra a), hvis den registeransvarlige eller register-føreren ikke giver den registrerede adgang til indsigt, jf. artikel 15, ikkeberigtiger oplysninger, jf. artikel 16, eller ikke overholder kravene i artikel17, 17a, 17b, 18 og 19 (litra b), hvis de registeransvarlige ikke – eller ikkei tilstrækkelig grad – fordeler ansvaret i overensstemmelse med artikel 24(litra e), eller den registeransvarlige eller registerføreren ikke opfylder kra-vene om opbevaring af dokumentation, jf. artikel 28 og artikel 31, stk. 4(litra f). I Kommissionens forslag var det foreslået, at bøderne i det andetniveau skulle udgøre op til 500.000 euro, eller hvis det drejede sig om envirksomhed op til 1 % af dens årlige globale omsætning.Det tredje niveau indebærer efter artikel 79a, stk. 3, at tilsynsmyndighedenkan pålægge den registeransvarlige eller registerføreren en bøde i de til-fælde, hvor den registeransvarlige eller registerføreren forsætligt elleruagtsomt behandler personoplysninger uden at have et lovligt behand-lingsgrundlag eller ikke overholder betingelserne om samtykke i artikel 6,7, 8 og 9 (litra a), ikke overholder betingelserne i forhold til profilering iartikel 20 (litra d), ikke gennemfører tilstrækkelige foranstaltninger ellerikke er i stand til at demonstrere overholdelse af artikel 22 og 30 (litra e),ikke udpeger en repræsentant, jf. artikel 25 (litra f) eller behandler eller gi-173

ver instrukser om behandling i strid med artikel 26 (litra g). Dertil kan til-synsmyndigheden pålægge en bøde, hvis den registeransvarlige eller regi-sterføreren forsætligt eller uagtsomt ikke meddeler et brud på datasikker-heden til tilsynsmyndigheden, eller hvis de pågældende ikke rettidigt ellerfuldstændigt anmelder et brud til tilsynsmyndigheden eller underretter denregistrerede i overensstemmelse med artikel 31 og 32 (litra h), eller hvisden registeransvarlige eller registerføreren ikke udarbejder en konsekvens-analyse, når dette er påkrævet, jf. artikel 33, eller behandler oplysningeruden forudgående høring af tilsynsmyndigheden i strid med artikel 34, stk.1 (litra i). Desuden kan den registeransvarlige eller registerføreren pålæg-ges en bøde, hvis den pågældende forsætligt eller uagtsomt misbruger endatabeskyttelsesmærkning, jf. artikel 39, eller ikke opfylder betingelserneog procedurerne, der er fastsat i artikel 38a og 39a (litra k). Endelig kanden registeransvarlige eller registerføreren pålægges en bøde, såfremt denpågældende forsætligt eller uagtsomt overfører oplysninger til et tredjelandi strid med reglerne i artikel 40 til 44 (litra l), eller hvis den pågældendeikke overholder et påbud, et midlertidigt eller definitivt forbud om behand-ling eller en suspendering af en videregivelse, som er givet efter artikel 53,stk. 1, eller ikke giver tilsynsmyndigheden adgang til lokaler mv. i stridmed artikel 53, stk. 1b (litra m). I Kommissionens forslag var det foreslået,at bøderne i det tredje og sidste niveau skulle udgøre op til 1.000.000 euro,eller, hvis det drejede sig om en virksomhed op til 2 % af dens årlige glo-bale omsætning.Det følger af artikel 79a, stk. 3a, at i tilfælde, hvor en registeransvarlig el-ler registerfører, som forsætligt eller uagtsomt overtræder flere bestemmel-ser, som er angivet i artikel 79a, stk. 1, 2 og 3, skal den samlede bøde ikkeoverskride det beløb, som er fastsat for den groveste overtrædelse. Endvi-dere følger det af artikel 79a, stk. 3a, at den administrative bøde skal værehøjere end den økonomiske fordel, som er opnået ved overtrædelsen afreglerne. Såfremt det maksimum, som er angivet i forordningen, ikke ertilstrækkeligt til at fratage den økonomiske fordel, som er opnået, skal til-synsmyndigheden have mulighed for at udstede en bøde, der er højere enddet angivne maksimum.Medlemsstater skal efter artikel 79b, stk. 1, i den nationale lovgivning fast-lægge regler om straffe for overtrædelse af bestemmelser i forordningen,som ikke kan medføre en administrativ bøde, ligesom det skal sikres atdisse gennemføres. Disse straffe skal være effektive, proportionale og af-skrækkende.

2.10. Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssituationer(forordningens kapitel IX)Kapitlet indeholder en række bestemmelser om behandling af personop-lysninger i særlige situationer, herunder i ansættelsesforhold og til brug forhistoriske, statistiske eller forskningsformål.I artikel 80 fastslås det overordnet, at medlemsstatslovgivning skal foreneretten til databeskyttelse, som følger af denne forordning, med retten til yt-ringsfrihed, herunder behandlingen af personoplysninger til journalistiskeformål, kunstneriske formål og litterær virksomhed.Endvidere følger det af artikel 80a, at personoplysninger i officielle doku-menter, som en offentlig myndighed eller offentligt organ har i sin besid-delse, kan videregives i overensstemmelse med EU-lovgivning eller med-lemsstatslovgivning, som myndigheden eller organet er underlagt, for atforene retten til offentlig adgang til disse dokumenter med retten til be-skyttelse af personoplysninger, som følger af forordningen.Efter artikel 80b bestemmer medlemsstaterne, på hvilke betingelser et na-tionalt identifikationsnummer eller andre almene midler til identifikationkan gøres til genstand for behandling.Der fastsættes endvidere i artikel 81 regler om behandling af personoplys-ninger om helbredsforhold i en række situationer.Det fastsættes i artikel 81, stk. 1, at der under overholdelse af forordningenog i overensstemmelse med forslagets artikel 9, stk. 2, litra h, kan behand-les personlige helbredsoplysninger på grundlag af EU-retten eller med-lemsstatslovgivningen, som skal fastsætte tilstrækkelige og specifikke for-anstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser, og somer nødvendig i forbindelse med forebyggende medicin, arbejdsmedicin,medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling eller forvaltning aflæge- og sundhedstjenester, og hvis behandlingen af disse oplysninger fo-retages af en erhvervsudøvende i sundhedssektoren, der i henhold til med-lemsstatens lovgivning eller regler, der er fastsat af kompetente nationaleorganer, har tavshedspligt, eller af en anden person med tilsvarende tavs-hedspligt (litra a), af hensyn til folkesundheden, f.eks. beskyttelse mod al-vorlige sundhedsrisici på tværs af grænserne eller sikring af høje kvalitets-og sikkerhedsstandarder for bl.a. lægemidler eller lægeudstyr (litra b) ogbehandling af hensyn til andre samfundsmæssige interesser på områder175

som f.eks. social sikring, navnlig for at sikre kvaliteten og rentabiliteten afde procedurer, der anvendes i forbindelse med ansøgninger om ydelser ogtjenester inden for sygesikringsordningen (litra c). Det følger af artikel 81,stk. 2, at behandling af personoplysninger, som er nødvendig til historiske,statistiske eller videnskabelige formål, f.eks. patientregistre, der oprettesfor at forbedre diagnosticering og differentiering af lignende sygdomstypersamt forberedelse af forsøgsbehandlinger, er underlagt de betingelser oggarantier, som følger af artikel 83.Artikel 82 indeholder regler om medlemsstaternes adgang til – under over-holdelse af forordningen – at vedtage specifikke bestemmelser om behand-ling af personoplysninger i forbindelse med ansættelsesforhold, bl.a. i for-bindelse med ansættelse og ansættelseskontrakter, arbejdets ledelse, plan-lægning og tilrettelæggelse.Kapitel IX indeholder endvidere bestemmelser om behandling af person-oplysninger til historiske, statistiske og videnskabelige formål.Det følger af artikel 83a, stk. 1, at behandling af personoplysninger til hi-storiske formål i arkiver, som føres af offentlige myndigheder eller orga-ner, ikke skal anses for at være uforenelig med de formål, som oplysnin-gerne oprindeligt blev indsamlet til, forudsat at den registeransvarlige sik-rer tilstrækkelige garantier for den registreredes rettigheder og frihedsret-tigheder, herunder især ved at sikre, at oplysningerne ikke bliver behandlettil andre formål eller bliver anvendt i forbindelse med foranstaltninger ellerafgørelser vedrørende en person, og ved at specificere betingelserne foradgang til oplysningerne. Ifølge artikel 83a, stk. 2, skal den registeransvar-lige sikre, at personoplysninger, som behandles til de formål, som er nævnti stk. 1, kun skal gøres tilgængelige for modtagere, som sikrer, at oplys-ningerne efterfølgende kun vil blive anvendt til historiske formål.Det følger af artikel 83a, stk. 3, at forpligtelsen for den registeransvarlige iartikel 14a til at meddele den registrerede en række oplysninger, når per-sonoplysninger om den registrerede indhentes fra andre, ikke skal findeanvendelse i forbindelse med behandling af personoplysninger til histori-ske formål, hvis meddelelsen af sådanne oplysninger er umulig eller for-bundet med uforholdsmæssige vanskeligheder, eller hvis optegnelse elleroffentliggørelse er udtrykkeligt fastlagt ved EU-lovgivning eller medlems-statslovgivning. I så fald skal den registeransvarlige sikre de fornødne ga-rantier.

Det følger endvidere af artikel 83a, stk. 4, at bestemmelserne om de regi-streredes rettigheder i artikel 15 (retten til indsigt), artikel 17 (retten til atblive glemt), artikel 17a (retten til begrænsning af behandling) og artikel18 (retten til dataportabilitet) ikke skal finde anvendelse, når personoplys-ninger opbevares for en periode, som ikke overskrider den periode, som ernødvendig for behandling til de historiske formål. Det er i den forbindelseforudsat, at den registeransvarlige sikrer de fornødne garantier under hen-syntagen til risikoen for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder,herunder især for at sikre, at oplysningerne ikke bruges til at træffe foran-staltninger eller afgørelser vedrørende den pågældende person.Det følger af artikel 83b, stk. 1, at behandling af personoplysninger til sta-tistiske formål, ikke skal anses for at være uforenelig med de formål, somoplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, forudsat at den registeran-svarlige sikrer tilstrækkelige garantier for den registreredes rettigheder ogfrihedsrettigheder, herunder især ved at sikre, at oplysningerne ikke bliverbehandlet til andre formål eller bliver anvendt i forbindelse med foran-staltninger eller afgørelser vedrørende en person, eller ved anvendelse afpseudonyme data.Af artikel 83b, stk. 2 og 3, følger tilsvarende bestemmelser, som i artikel83a, stk. 3 og 4.Det følger af artikel 83c, stk. 1, at der inden for rammerne af forordningenkun kan behandles personoplysninger til videnskabelige formål, hvis disseformål ikke kan opfyldes ved at anvende oplysninger, som ikke længeretillader, at den registrerede bliver identificeret (litra a) eller ved at anvendeoplysninger, som kun kan identificere den pågældende ved anvendelse afyderligere oplysninger, og disse yderligere oplysninger opbevares separat,og så længe formålet kan opfyldes på denne måde (litra b).Personoplysninger, som behandles til videnskabelige formål kan efter arti-kel 83c, stk. 2, kun offentliggøres af den registeransvarlige, hvis offentlig-gørelsen er nødvendig for at præsentere forskningens resultat eller formid-le videnskabelige formål for så vidt den registreredes rettigheder og fri-hedsrettigheder ikke overstiger disse interesser, og den registrerede har gi-vet sit udtrykkelige samtykke (litra a), eller oplysninger er blevet offent-liggjort af den registrerede (litra b).Det følger af artikel 83c, stk. 3, at behandling af personoplysninger til vi-denskabelige formål, ikke skal anses for at være uforenelig med de formål,177

som oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, forudsat at den register-ansvarlige sikrer tilstrækkelige garantier for den registreredes rettighederog frihedsrettigheder, herunder især ved at sikre, at oplysningerne ikke bli-ver behandlet til andre formål eller bliver anvendt i forbindelse med foran-staltninger eller afgørelser vedrørende en person, eller ved anvendelse afpseudonyme data.Bestemmelsen i artikel 83c, stk. 4 og 5, indeholder de tilsvarende bestem-melser, som beskrevet oven for under artikel 83a, stk. 3 og 4.Herudover indeholder artikel 84 en bestemmelse om, at medlemsstaterne –under overholdelse af forordningen – kan vedtage specifikke regler omforholdet mellem tilsynsmyndighedernes undersøgelsesbeføjelser og nati-onale tavshedspligtsregler.Endvidere indeholder artikel 85 en bestemmelse om kirkers og religiøsesammenslutningers adgang til at opretholde gældende regler af omfattendekarakter om behandling af personoplysninger under forudsætning af, atreglerne bringes i overensstemmelse med forslaget.2.11. Delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger (forord-ningens kapitel X)Artikel 86 indeholder en opregning af de bestemmelser i forslaget, hvor-ved Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter,og en regulering af, hvordan Kommissionen kan udøve disse beføjelser.Det bemærkes i den forbindelse, at der blandt medlemsstaterne er enighedom, at antallet af muligheder for Kommissionen til at udstede delegerederetsakter skal reduceres betragteligt. Der er på nuværende tidspunkt ikkeopnået endelig enighed om, hvilke af disse muligheder der skal slettes. Detbemærkes dog, at en række af hjemmelsbestemmelserne allerede er udgåetaf forslaget.Artikel 87 indeholder bestemmelser om den udvalgsprocedure, der skalfinde anvendelse i forbindelse med Kommissionens vedtagelse af gennem-førelsesretsakter. Der henvises i den forbindelse til forordning 182/2011om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skalkontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

2.12. Afsluttende bestemmelser (forordningens kapitel XI)Forslagets artikel 88 indeholder en række afsluttende bestemmelser, hvorder bl.a. lægges op til at ophæve det gældende databeskyttelsesdirektiv95/46/EF.Derudover fremgår det af artikel 89, at forordningen ikke indfører yderli-gere forpligtelser for fysiske eller juridiske personer, for så vidt angår be-handling af personoplysninger i forbindelse med levering af offentligt til-gængelige elektroniske kommunikationstjenester i offentlige kommunika-tionsnet i Unionen, i forhold, hvor de er underlagt specifikke forpligtelsermed samme mål som fastsat i direktiv 2002/58/EF (e-privacy direktivet).Efter artikel 90 skal Kommissionen med jævne mellemrum evaluere for-ordningen. Senest 4 år efter ikrafttræden skal Kommissionen indgive denførste evaluering til EU-parlamentet og Rådet.Endelig følger det af forslagets artikel 91, at det træder i kraft på tyvende-dagen efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, og at detfinder anvendelse 2 år fra denne dato. Forordningen vil være bindende i al-le enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.3.Gældende dansk ret

3.1. IndledningHenset til, at forordningsforslaget berører forhold, der har relevans for enrække retsområder, er det alene et udvalg af de berørte love, der omtales idette afsnit.3.2. PersondatalovenI lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den privatesektor.Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandling afpersonoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indehol-der regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. reglerom personnumre) og vedrørende behandling af personoplysninger på sær-lige områder (f.eks. regler om kreditoplysningsbureauer).179

Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettigheder for depersoner, der behandles oplysninger om, f.eks. regler om den registreredesret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelse og sletning af personop-lysninger. Endvidere er fastsat regler om datasikkerhed i forbindelse medbehandling af personoplysninger.Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrolmed behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler ompligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemtetyper behandling af personoplysninger.Persondataloven er først og fremmest baseret på databeskyttelsesdirektivet.3.3. ForvaltningslovenI lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer (forvaltningslo-ven) fastsættes regler om en række forhold vedrørende den offentlige for-valtning, herunder om udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyn-digheder.Det følger af lovens § 27, stk. 1, at reglerne i persondatalovens § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 gælder for videregivelse af op-lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvalt-ningsmyndighed.3.4. SundhedslovgivningenDen endelige vurdering af, i hvilket omfang forordningsforslaget vil berørereglerne på sundhedsområdet, er endnu ikke foretaget. Dog forventes for-ordningsforslaget, herunder navnlig den foreslåede artikel 9, stk. 2, litra h,samt artikel 81 (om behandling af helbredsoplysninger), generelt at berørede gældende regler på sundhedsområdet.Det bemærkes i den forbindelse, at lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli2010 med senere ændringer (sundhedsloven) bl.a. indeholder bestemmel-ser, der regulerer sundhedspersoners tavshedspligt, videregivelse og ind-hentning af helbredsoplysninger, herunder medicin- og vaccinationsoplys-ninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige op-lysninger, jf. lovens kapitel 9, herunder § 42 a, samt §§ 157 og 157 a. Dis-se regler må forventes at blive berørt af forordningsforslagets regler.180

Endvidere må forordningsforslagets artikel 83c om behandling af person-oplysninger til videnskabelige formål forventes at have betydning forforskningsarbejde på det sundhedsmæssige område.3.5. Andre love mv.En række andre love og retsakter indeholder bestemmelser om behandlingaf personoplysninger. Dette gælder f.eks. lovgivningen om behandling afpersonoplysninger til forskningsformål, om tv-overvågning, om behand-ling af personoplysninger i CPR-systemet samt i forbindelse med udøvel-sen af offentlig og privat virksomhed inden for en række konkrete områ-der.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,samt at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-lemsstat. Hertil kommer, at forordningsforslaget efter sit indhold bl.a. hartil formål at ophæve og erstatte det gældende databeskyttelsesdirektiv (di-rektiv 95/46/EF). En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at denregulering, der følger af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-sonoplysninger (persondataloven) – samt andre love, bekendtgørelser mv.,der vedrører behandling af personoplysninger – efter omstændighedernevil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af denendelige forordning.Det bemærkes, at forordningsforslaget indeholder en række bestemmelser,hvorved medlemsstaterne på konkrete områder overlades beføjelse til – in-den for rammerne af forordningen – at fastsætte nærmere regler om be-handling af personoplysninger, jf. bl.a. under pkt. 2.10 ovenfor. Række-vidden af disse bestemmelser, og dermed rammerne for den nationale lov-givning på disse områder, er endnu ikke afklaret.Den endelige fastlæggelse af, hvilke love der vil være behov for at ophæveeller ændre, vil finde sted i samarbejde med de berørte ressortministerier.Forslaget vil indebære, at bestemmelserne i den gældende persondatalov ial væsentlighed vil skulle erstattes af forordningens regulering, der somnævnt vil gælde umiddelbart i hver medlemsstat. De behandlingsregler,rettigheder for den registrerede, datasikkerhedsregler mv., der i dag følger181

af persondataloven, vil – efter forslagets vedtagelse – således alene være atfinde i forordningen.Det følger endvidere af forslaget, at forordningens regulering skal supple-res af national lovgivning bl.a. om oprettelse af en national tilsynsmyndig-hed.Herudover bemærkes det, at det følger af forslagets artikel 79, at tilsyns-myndigheder skal kunne udstede administrative bøder. Datatilsynet har ik-ke en sådan adgang efter gældende ret, og det vil således i givet fald kræveen lovændring, hvis der skal etableres en sådan adgang i overensstemmelsemed forslaget.Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning ogdirektiv), vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sig gøre.Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelsersom administrative byrder for danske virksomheder.De administrative lettelser skyldes især harmoniseringen af databeskyt-telseskrav. Lettelserne vurderes især at vedrøre virksomheder, der opere-rer i flere EU-lande.Forslaget vil dog også medføre en række nye byrder for erhvervslivet somfølge af bl.a. bestemmelserne om opbevaring af optegnelser for databe-handling, jf. artikel 28 og kravet om konsekvensanalyser vedrørende data-beskyttelse, inden der foretages risikobehæftede databehandlinger, jf. arti-kel 33.De forventede administrative konsekvenser ved forslaget overvejes løben-de i forbindelse med forhandlingerne af forordningsforslaget med henblikpå dels at kvantificere konsekvenserne for danske virksomheder, dels atkomme med anbefalinger til, hvordan de administrative byrder i forslagetkan reduceres.

Forslaget har været i høring hos nedenstående myndigheder og organisati-oner mv. med en høringsfrist den 1. juli 2012. Det bemærkes, at det såle-des er Kommissionens oprindelige forslag, der har været i høring.Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-det og Advokatsamfundet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralor-ganisation, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-bejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, BAT-Kartellet (Bygge- Anlægs-og Trækartellet), BFID (Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirk-somheder i Danmark), Boligselskabernes Landsforening, Brancheforenin-gen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler, Bryggeriforeningen,Børnerådet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Rederiforening,Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, DanskEjendomsmæglerforening, Dansk Eksportforening, Dansk Erhverv, DanskIndustri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Metal, Dansk Metalarbej-derforbund, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retspolitisk Forening,Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, DanskStandard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Vare-fakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DanskeDagblades Forening, Danske Maritime (skibsværtforening), Danske Regi-oner, Danske Reklamebureauers Branceforening, Danske Speditører, DeDanske Patentagenters Forening, De Videnskabsetiske Komiteer for Regi-on Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland,De Videnskabsetiske Komitéer for Region Sjælland, Den Centrale Vi-denskabsetiske Komité, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nord-jylland, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Det EtiskeRåd, Det Frie Forskningsråd, Det Nordiske Cochrane Center, Det Strategi-ske Forskningsråd, DI-Organisation for erhvervslivet, DJØF, Dommerfor-eningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-ening, Domstolsstyrelsen, DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetssko-le, DSI – Dansk Sundhedsinstitut, Elektricitetsrådet, Fagligt Fælles For-bund, FDB, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden,Forbrugerrådet, Forebyggelses- og Patientrådet, Foreningen af Advokaterog Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Interaktive Medier, For-eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer,Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Re-visorer, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Forsikring & Pension, Fre-deriksberg Kommune, FTF-Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-183

lesråd, Grundejernes Landsorganisation, Grønlands Hjemmestyre, Han-dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Handelshøjskolen i København(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK Lands-klubben Danmarks Domstole, Horesta, Håndværksrådet, IDA (Ingeniør-foreningen), Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen,ITEK, Jordemoderforeningen, Kommunernes Landsforening, Kooperatio-nen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Københavns Univer-sitet, Københavns Universitetshospital, Landbrug og Fødevarer, Landsfor-eningen af Beskikkede Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-hvervs Råd, LIF – Lægemiddelindustriforeningen, LO, Lægeforeningen,Lægemiddelindustriforeningen – LIF, MCI – Danmark, Medicoindustrien,Microsoft Danmark, Motorola, NFA - Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø, Offentligt Ansattes Organisationer, Organisationen af Læ-gevidenskabelige Selskaber, Parellelimportørforeningen af Lægemidler,Patientforsikringen, Patientombuddet, Politiforbundet i Danmark, Praktise-rende Lægers Organisation, Procesbevillingsnævnet, ProfessionshøjskolenMetropol, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen UniversityCollege Nordjylland, Realkreditrådet og Realkreditforeningen, Retspoli-tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RUC, Sammenslutningen af DanskeSmåøer, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), Skibsværfts-foreningen, Sonofon, Statens Seruminstitut, Syddansk Universitet, Syd-dansk Universitet (Juridisk Institut), Tele2 A/S, Telekommunikationsindu-strien, Telia, University College Lillebælt, University College Sjælland,University College Syddanmark, VIA University College, Yngre Læger,Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Datatilsynet, Digitaliseringssty-relsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsy-net, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugersty-relsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Patent- ogVaremærkestyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen,Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Søfartsstyrelsen og Trafikstyrel-sen.Høringssvar5.1. Generelle bemærkningerØstre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet,Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen for Offentlige Anklagere,Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Danske Revisorer og Den

Videnskabsetiske KomitéogDansk Rejsebureau Foreninghar ingenbemærkninger til forslaget.5.1.1. Valg af retsaktDansk Erhverv, Mastercard, Danske Reklame- og RelationsbureauersBrancheforening, NetsogDIogDI ITEKfinder, at der er behov for øgetharmonisering af reglerne og bifalder derfor, at Kommissionen har fremsatet forordningsforslag frem for et direktivforslag.Danske Regioner, FinansrådetogTandlægeforeningenfinder, at det erhensigtsmæssigt, at der arbejdes for at etablere et ensartet retsgrundlag iEU.Institut for Menneskerettighederfinder, at en forordning til regulering afområdet er et fornuftigt valg, men også at det bør sikres, at forordningenikke på enkelte områder udvander Danmarks i forvejen høje databeskyttel-sesniveau.Dansk Arbejdsgiverforening (DA)kan ikke støtte, at reguleringen af deleaf arbejdsmarkedet sker ved en forordning, idet dette rejser principielle be-tænkeligheder i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel. DA finder, atder skal arbejdes for en regulering, der harmoniserer databeskyttelsen, menpå et lavere niveau.LOfinder, at ændringen af det retlige instrument giver anledning til bety-delig bekymring i relation til mulighederne for at opretholde de hidtidigesærregler og de regler, der er særegne for det danske arbejdsmarked.FTFogFinanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)har ligeledes be-tænkeligheder ved, at regulering af arbejdsmarkedsretlige forhold sker veden forordning, idet dette ikke er i overensstemmelse med artikel 153 iTraktaten om den Europæiske Unions Fællesskab.Generelt finderDatatilsynet,at det kan vise sig meget vanskeligt at sikreen ensartet databeskyttelsesregulering af mange forskellige sektorer i 27EU-lande ved en generel forordning.Danske Medierer skeptiske i forhold til valget af forordning frem for etdirektiv.

KLhar anført, at forordningen rammer uhensigtsmæssigt i forhold til of-fentlige myndigheder og det ansættelsesretlige område, hvor hovedpartenaf persondatabehandlingerne er rent nationale. KL foreslår, at privates be-handling af persondata reguleres i en forordning, mens offentlige myndig-heders behandling af persondata og det ansættelsesretlige område undtagesherfra og fortsat reguleres i et direktiv. KL finder ikke, at det foreliggendeforordningsudkast opfylder nærhedsprincippet.Danske Regionerfinder, at der i forhold til private og kommercielle virk-somheder vil være en samfundsmæssig interesse i at sikre, at der foretagesen streng kontrol af behandlingen af personoplysninger, men finder, at derer behov for en mere bred og friere behandling af personoplysninger i denoffentlige sektor.5.1.2. Kommissionens mulighed for udstedelse af delegerede retsakterAdvokatrådetogAdvokatsamfundeter skeptiske over for, at Kommis-sionen, som ikke kan sidestilles med en uafhængig databeskyttelsesmyn-dighed, kan udstede delegerede retsakter. Kommissionens muligheder forat udstede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter indebærer enrisiko for, at udfyldningen af de retlige standarder i nogle tilfælde ikke vilforekomme naturlige, rimelige og tilstrækkelig fleksible i forhold til gæl-dende nationale normer og traditioner.Kræftens Bekæmpelseer betænkelig i forhold til den foreslåede regule-ringsteknik især med hensyn til den usikkerhed, den indebærer bl.a. i for-hold til registerforskningens fremtidige vilkår. Kommissionens mulighedfor at udstede delegerede retsakter bidrager således til en alvorlig og for-uroligende uklarhed og uigennemsigtighed vedrørende det persondataretli-ge grundlag for fremtidig forskning i den danske såvel som i den europæi-ske folkesundhed.Institut for Menneskerettighederfinder, at delegationen til Kommissio-nen bør begrænses til mere specifikke områder, og at forordningens tekstbør være mere klar og præcis, således som også Den Europæiske Menne-skerettighedsdomstol har fastlagt.Kommissionens mulighed for at udstede delegerede retsakter medførerifølgeKL,at der er en høj grad af usikkerhed om gældende ret. KL fryg-ter, at Kommissionen vil vedtage regler, som ikke i nødvendigt omfang ta-

ger højde for særlige forhold i den offentlige sektor og på ansættelsesom-rådet.DAkan ikke støtte delegation af kompetence til udstedelse af delegerederetsakter til Kommissionen, idet det ansættelsesretlige område ikke hen-sigtsmæssigt kan reguleres på den måde, som Kommissionen foreslår.Finansrådetfinder, at det høje antal hjemler til at udstede delegerede rets-akter medfører, at forordningsforslaget er uigennemskueligt.Da de delegerede retsakter vil få stor betydning for den endelige forståelseaf regelsættet, erRealkreditrådet, Realkreditforeningen, FA, DanskeReklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DI, DI ITEKogLægemiddel Industri Foreningenaf den opfattelse, at det er afgørende,at Kommissionen foretager relevante høringer forud for udstedelse af de-legeret retsakter.Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeningfinder end-videre, at Kommissionens hjemler til at udstede delegerede retsakter børovervejes nøje, idet indholdet kan få vidtrækkende betydning for forord-ningens indhold.Rettighedsalliancen, Landbrug og Fødevarer, DIogDI ITEKhar an-ført, at Kommissionens vedvarende mulighed for at vedtage delegerederetsakter medfører en væsentlig grad af retlig uforudsigelighed og usikker-hed.Datatilsynetpeger på, at databeskyttelsesområdet er indrettet med kompe-tence hos en række uafhængige datatilsyn, hvorved området adskiller sigvæsentligt fra andre områder, hvor der er tillagt Kommissionen centralekompetencer. Kommissionen er ikke en uafhængig databeskyttelsesmyn-dighed, hvorfor det for hvert punkt, hvor Kommissionen tillægges kompe-tence, bør overvejes, om dette er hensigtsmæssigt. Desuden er Kommissi-onen med forslaget tillagt kompetence til at udstede delegerede retsakterpå områder, der på ingen måde kan anses for at være ikke-væsentlige, jf.artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.Forsikring & Pensionfinder, at det er vanskeligt at tage stilling til de en-kelte bestemmelser uden at kende indholdet af den supplerende reguleringog opfordrer derfor til, at der arbejdes på at begrænse denne regulering, atder dertil indføres et krav om inddragelse af interessenter i udarbejdelsen187

af de supplerende regler, og at der indføres et obligatorisk krav om evalue-ring af anvendelsen af de delegerede retsakter efter få år.Med henvisning til mængden af hjemler til at udstede delegerede retsakterforventerDanske Regioner,at der vil følge en ikke ubetydelig lovregule-ring i kølvandet på en eventuel vedtagelse af forordningen, hvorfor mankan frygte, at detailreguleringen sker i et tempo, der medfører usikre rets-tilstande.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelseopfor-drer til, at gennemførelsesretsakter udarbejdes hurtigst muligt, og at de ik-ke bliver for omfattende eller mere vanskelige at håndtere end højst nød-vendigt.5.1.3. Administrative byrderDanske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeningpeger på, atforordningsforslaget fører til nye, unødigt vidtgående administrative byr-der, som vil medføre betydelige meromkostninger, der ikke i alle tilfældeer forholdsmæssige.Danske Medierpeger på, at balancen mellem hensynet til den registreredeog hensynet til virksomhederne ikke er opnået. De øgede dokumentations-krav og de omfattende krav om implementering af procedurer og behand-lingspolitik er klare eksempler herpå.Danske Regionerer af den opfattelse, at der hos myndighederne skal ind-føres en meget højere grad af egenkontrol, øgede dokumentationskrav iforhold til behandling af data og større krav om implementering af proce-durer og politikker mv. Der bliver endvidere krav om konsekvensanalyserog kontrol samt større krav til information, uddannelse og træning af med-arbejdere i persondatabeskyttelse, hvilket vil medføre et ikke ubetydeligtadministrativt og organisatorisk merarbejde.RealkreditrådetogRealkreditforeningener bekymrede for, om forsla-get er for omfattende og unødigt bureaukratisk, ligesom de administrativebyrder ikke synes at blive modsvaret af tilstrækkelige positive effekter.FinansrådetogKLfinder, at der er forbundet betydelige omkostninger ogadministrative byrder til forslaget, som på ingen måde er proportionalemed den merværdi, som forslaget indeholder. KL finder endvidere, at ad-ministrative byrder helt eller delvist bør fjernes i forhold til kommunerne.188

AdvokatrådetogAdvokatsamfundethar anført, at det bør overvejes, omdet er hensigtsmæssigt i den nuværende økonomiske situation at belastevirksomheder med regler, som kræver et øget ressourceforbrug.Rigsarkivetfinder, at forslaget stiller krav vil opbevaring af personoplys-ninger, som vil pålægge de offentlige arkiver meget store ekstraomkost-ninger, og som vil medføre alvorlige risici for arkivaliernes integritet ogautenticitet.5.2. Forslagets enkelte elementer5.2.1. Kapitel 1: Generelle bestemmelser5.2.1.1. AnvendelsesområdeInstitut for Menneskerettighederhar bl.a. anført, at begrebet nationalsikkerhed, jf. artikel 2, stk. 2, litra a, bør præciseres nærmere. Instituttet fo-reslår desuden, at det i artikel 2, stk. 2, litra d, tilføjes, at undtagelsen ikkegælder, hvis data bliver gjort tilgængelige for en bredere kreds.Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, DA, DIogDI ITEKfinder, at det er uhensigtsmæssigt, at forordningen ikke skal gælde for EU-institutioner, jf. artikel 2, stk. 2, litra b.Rigsadvokatener af den opfattelse, at det er uklart, om den formulering,som fremgår af artikel 2, stk. 2, litra e, indebærer, at dele af behandlingenaf personoplysninger inden for det politimæssige og strafferetlige områdeer omfattet af forordningen.AdvokatrådetogAdvokatsamfundetfinder, at artikel 3, hvorefter for-ordningen i visse tilfælde finder anvendelse, når den registeransvarlige ik-ke er etableret i EU, er meget bred.DatatilsynetogDanske Medierhar anført, at der er behov for, at forord-ningen ligeledes regulerer, hvorledes bestemmelserne skal håndhæves overfor virksomheder i tredjelande.5.2.1.2. DefinitionerDI, DI ITEKogIT-Branchenfinder, at definitionen i forslagets artikel 4,nr. 1, er for bred.

Institut for MenneskerettighederogKLfinder, at sammenhængen mel-lem betragtning 24 i præamblen og definitionen i artikel 4, nr. 1, er uklar.Institut for Menneskerettigheder har desuden anført, at begrebet ”offent-lighedens interesse” bør afklares nærmere.DAønsker afklaret, hvad en ”automatiseret behandling” i artikel 4, nr. 3,dækker over.AdvokatrådetogAdvokatsamfundethar anført, at definitionen af et re-gister i artikel 4, nr. 4, vil medføre en forringelse af persondatabeskyttel-sen, idet reglerne i persondatalovens § 1, stk. 2, ikke videreføres.Foreningen for Dansk Internet Handelfinder, at det er et grundlæggen-de problem, at det er uklart, hvad et ”udtrykkeligt samtykke” er, jf. artikel4, nr. 8.Danske MedierogForsikring & Pensioner enige og finder lige-ledes, at der er uklart, hvornår et udtrykkeligt samtykke er indhentet.Forbrugerombudsmandenfinder, at det bør præciseres, at et samtykkeskal være særskilt for at være frivilligt.Datatilsyneter af den opfattelse, at definitionerne af genetiske og biome-triske data i artikel 4, nr. 10 og 11, bør analyseres nærmere.Lægemiddel Industri Foreningenhar anført, at den foreslåede definitionaf genetiske data er for bred.KLfinder det vigtigt, at muligheden for at sende borgere en almindeligsms eller e-mail med en aftalepåmindelse bør kunne opretholdes uanset de-finitionen af helbredsoplysninger i artikel 4, nr. 12.5.2.2. Kapitel 2: Principper5.2.2.1. Principper for behandling og lovlig behandlingInstitut for MenneskerettighederogKræftens Bekæmpelsefinder detvigtigt, at ”uforenelig med disse formål” i artikel 5, litra b, nærmere defi-neres.Experianhar anført, at artikel 5 vil medføre en begrænsning for kreditop-lysningsbureauers virke.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelsefinder,at det er uklart, om behandling af personoplysninger i forbindelse med kli-entforhold skal behandles efter artikel 6, stk. 1, litra a eller b.DIogDI ITEKfinder det utilfredsstillende, at artikel 6, stk. 1, litra d,sammenholdt med artikel 6, stk. 3 og 4, indeholder en vid adgang til ved-tagelse af national lovgivning, som vil medføre, at harmoniseringen, somer tiltænkt med forordningen, ikke opnås.Datatilsynetfinder det problematisk i forhold til gældende dansk praksis,at offentlige myndigheder ikke kan anvende interesseafvejningsreglen i ar-tikel 6, stk. 1, litra f.Anti Doping Danmarkgør opmærksom på, at det er afgørende for, at de-res fortsatte virke, at databehandling kan ske i overensstemmelse med arti-kel 6, stk. 1, litra c.Danmarks Idrætsforbundgør ligeledes opmærksompå, at artikel 6, stk. 1, litra f, ikke medfører en begrænsning i adgangen tilat behandle persondata i forhold til den gældende bestemmelse i personda-talovens § 6, stk. 1, nr. 7.5.2.2.2. Betingelser for samtykkeInstituttet for Menneskerettighederfinder, at der bør fokuseres på, omsamtykket er meningsfuldt, og at betingelserne for et samtykke bør præci-seres nærmere.Danske Regionerhar anført, at hjemlen for indhentelse af samtykke ogbrugen heraf bør tilstræbes at være smidig og operationel og påpeger end-videre, at kravene til anvendelsen af samtykke, som fremgår af artikel 7,forudsætter lovændringer på en række områder.Danske Medierfinder, at samtykkekravet ikke bør være unødigt restrik-tivt, ligesomRealkreditrådetogRealkreditforeningener efterladt meddet indtryk, at Kommissionen med forslaget vil gøre reglerne om samtykkemindre fleksible.Forsikring & Pensionfinder det afgørende, at der er proportionalitet mel-lem kravene til samtykke og formålet med behandlingen af oplysningerne,og at reglerne får indbygget tilstrækkelig fleksibilitet.

Kræftens Bekæmpelseunderstreger, at det er yderst centralt, at register-forskningen undtages fra kravet om informeret samtykke.Det NationaleForskningscenter for Velfærdlægger i den forbindelse til grund, at arti-kel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at behandling af registerdata kan skeuden samtykke fra de registrerede personer.RettighedsAlliancenpeger på, at de øgede krav til afgivelse af gyldigtsamtykke vil medføre mere bureaukrati for registeransvarlige og register-førere.Dansk Sygeplejerådfinder det positivt, at der indføres skærpede krav tilsamtykke som behandlingsgrundlag. Rådet finder det dog uklart, hvilkekonkrete situationer i relation til ansættelsesforhold bestemmelsen er tænktanvendt på, og på hvilket grundlag behandlingen af personoplysninger iansættelsesforhold i så fald kan ske.Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeningmener detbør tydeliggøres, at erhvervslivet bør indrømmes en rimelig reaktionstid,hvis et samtykke tilbagetrækkes.Anti Doping DanmarkogDanmarks Idrætsforbundgør opmærksompå, at det er afgørende, at dopingkontrol og sanktionering kan ske udenbegrænsning af en eventuel tilbagekaldelse af samtykke.Forbrugerrådetstøtter forslaget i forhold til bevisbyrde og tilbagekaldel-se af samtykke og finder det vigtigt med en regel, der fastsætter, at et sam-tykke ikke generelt er tilstrækkeligt til, at virksomheder kan tilsidesætteenhver databeskyttelse. Forbrugerrådet kan derimod ikke støtte, at virk-somheder ikke kan indhente samtykke til flere formål på én gang.Dansk Erhverver af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, ikke finder anven-delse i forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere i forbindelse medindgåelse af aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, men ser ger-ne, at dette bliver udtrykkeligt nævnt i præamblen.FinansrådetogNetsfinder, at artikel 7, stk. 4, bør præciseres.Datatilsynetgør opmærksom på, at den gældende praksis efter personda-taloven ikke er forenelig med artikel 7, stk. 4, og mener, at rækkevidden afbestemmelsen sammenholdt med betragtning 34 i præamblen bør afklares.

DIogDI ITEKforeslår, at kravet om, at der ingen skævhed skal væremellem den registrerede og den registeransvarlige, og betragtning 34 ipræamblen slettes, idet bestemmelsen giver anledning til betydelig for-tolkningstvivl og vil være vanskelig anvendelig i praksis.ATPser intet behov for en nærmere præcisering af samtykkekravet oglægger til grund, at skævheden, som der henvises til i artikel 7, ikke omfat-ter tilfælde, hvor en borger får behandlet en sag i den offentlige forvaltningmed henblik på at få udbetalt en ydelse.RealkreditrådetogRealkreditforeningenmener, at det er problematisk,at den almindelige aftalefrihed underlægges specifikke gyldigheds- ellerugyldighedsbetingelser, som der lægges op til med forslaget.KLfinder det problematisk, at der skabes usikkerhed om, hvorvidt en ar-bejdsgiver kan behandle oplysninger på grundlag af et samtykke fra denansatte. KL finder det desuden uhensigtsmæssigt, at der skabes uklarhedog tvivl om offentlige myndigheders mulighed for at behandle oplysningerpå grundlag af samtykke fra borgeren.DAer af den opfattelse, at det arbejds- og ansættelsesretlige område børundtages fra anvendelsesområdet for artikel 7. DA peger i den forbindelsepå, at der ved den foreslåede regulering ikke længere vil være muligt atfortsætte opfølgningsindsatsen på sygefravær eller tilbyde hjælp i krisesi-tuationer, der overvejende kan henføres til privatsfæren, men som har ind-flydelse på arbejdsevnen og trivslen.FAer af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, vil udhule enhver mulighed fori ansættelsesforhold at persondatabehandle på grundlag af et samtykke,hvilket er klart uacceptabelt. FA peger i den forbindelse på, at der er et re-elt behov for, at arbejdsgivere behandler oplysninger i forbindelse med etansættelsesforhold, herunder ved behandling af helbredsoplysninger ogindhentelse af straffeattester.Ophævelsen af arbejdsgiverens adgang til at benytte samtykke som be-handlingsgrundlag finderAdvokatrådetogAdvokatsamfundetvil med-føre en væsentlig administrativ byrde for arbejdsgiveren. Der er tale om enindgribende ændring i retstilstanden for arbejdsgiveren, og hensynet til atundgå, at medarbejdere giver samtykke af frygt for konsekvenserne forforholdet til arbejdsgiveren, kunne varetages med mindre vidtgående for-anstaltninger.193

5.2.2.3. BørnAdvokatrådet, AdvokatsamfundetogProsaer overordnet set positivover for styrkelsen af børns retsstilling.Børnerådetfinder, at forordningsforslaget udgør en klar styrkelse af børnsrettigheder, idet der på tværs af landegrænser etableres en høj og ensartetbeskyttelse af børn, når der behandles personoplysninger.Institut for Menneskerettighederpeger på, at et barns modenhed er indi-viduelt bestemt, og undrer sig over, hvorfor aldersgrænsen i artikel 8 er 13år.5.2.2.4. Behandling af særlige kategorier af personoplysningerDet Nationale Forskningscenter for Velfærdfortolker artikel 9 således,at behandling af de i stk. 1 omhandlede oplysninger kan finde sted til vi-denskabelige formål med henvisning til stk. 2, litra i.DIogDI ITEKfinder, at forslagets artikel 9, stk. 1, bør afspejle personda-talovens §§ 7 og 8. Endvidere finder DI og DI ITEK, at kollektive over-enskomster og kollektive aftaler på arbejdsmarkedet skal sidestilles medlov i artikel 9, stk. 1, litra b.DAmener ikke, at undtagelserne i artikel 9 er tilstrækkelige, idet det skalsikres, at der kan behandles oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørs-forhold, helbredsoplysninger og straffedomme, da sådanne oplysningerkan være af stor og væsentlig betydning i et ansættelsesforhold.Dansk Sygeplejerådfinder, at det er uklart, om opregningen i artikel 9,stk. 1, er udtømmende, og om der kan sluttes modsætningsvist, således atde oplysninger, der ikke er nævnt i bestemmelsen, skal anses som ikke-følsomme oplysninger efter artikel 6.Institut for Menneskerettighederhar anført, at også oplysninger om væ-sentlige sociale eller økonomiske forhold bør omfattes af forslagets artikel9, og at bestemmelsen bør formuleres således, at også andre rent privateforhold kan kategoriseres som følsomme oplysninger.

5.2.3. Kapitel 3: Den registreredes rettigheder5.2.3.1. Information til den registreredeDanmarks Statistikfinder, at der bør være en klar undtagelse i artikel 14,stk. 5, for de tilfælde, hvor oplysninger behandles til statistisk brug og erindsamlet gennem et register, jf. artikel 11, stk. 2, i det gældende direktiv.ATPgør opmærksom på, at oplysningspligten udvides, og at dette vilmedføre en udvidelse af ATP’s forpligtelser med deraf følgende admini-strative omkostninger.Institut for Menneskerettighedermener, at forslagets artikel 14, stk. 5,litra b, bør præciseres nærmere.5.2.3.2. Den registreredes ret til indsigtRealkreditrådetogRealkreditforeningenfinder, at bestemmelsen i arti-kel 15, stk. 1, hvorefter den registrerede til enhver tid har ret til indsigt, børsuppleres af en bestemmelse som i den gældende persondatalovs § 33.Finansrådetfinder, at anvendelsesområdet for artikel 15 bør præciseres.Kræftens Bekæmpelsefinder, at artikel 13, stk. 2, i det gældende direktiv,hvorefter retten til indsigt kan begrænses, såfremt oplysningerne udeluk-kende behandles til videnskabelig forskning eller kun opbevares i det tids-rum, som kræves for at udarbejde statistikker, bør videreføres i forordnin-gen.Danmarks Statistikpeger på vigtigheden af, at der indføjes en undtagelsetil brug for behandling af oplysninger til statistiske formål, idet ret til ind-sigt i disse oplysninger vil medføre store administrative byrder.5.2.3.3. Ret til at blive glemt og ret til sletningLandbrug og Fødevarer, Forbrugerrådet, AdvokatrådetogAdvokat-samfundetbifalder bestemmelsen.Lægeforeningenfinder, at retten til at blive glemt ikke bør gælde for hel-bredsoplysninger, der bør kunne fremfindes i en periode på mindst 10 år.

Det Nationale Forskningscenter for VelfærdogKræftens Bekæmpelsefinder det afgørende for fremtidig registerforskning, at retten til at bliveglemt ikke omfatter administrative registre og lignende.Institut for Menneskerettighederhar anført, at det i artikel 17, stk. 2 og3, bør præciseres nærmere, hvorledes retten til at blive glemt skal afbalan-ceres over for hensynene til ytringsfriheden.Statsbiblioteketpeger på, at retten til at bliver glemt ikke umiddelbart erforenelig med ABM Institutionernes formål, som er at bevare oplysninger.Med henvisning til præamblens betragtning 53 er Statsbiblioteket dog afden opfattelse, at opbevaring af dokumenter, der indeholder personoplys-ninger, vil være muligt, såfremt dette bl.a. sker i forbindelse med histori-ske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.Det Frie Forskningsrådfinder principielt, at oplysninger, som ikke kanhenføres til fysiske personer, ikke bør kunne kræves slettet, da det vil kun-ne påvirke forskningssituationen særdeles negativt.Dansk ErhvervogForeningen for Dansk Internet Handelfinder, at ar-tikel 17 giver anledning til uklarheder.Finansrådetfinder, at artikel 17 indeholder store udfordringer, da den re-gisteransvarlige skal sondre mellem, hvilke oplysninger der er pligt til atopbevare, også selv om den registrerede ikke ønsker det, og øvrige oplys-ninger.Det erDatatilsynetsopfattelse, at artikel 17 bør underkastes en nøje ana-lyse, og at rækkevidden af bestemmelsens stk. 8 bør overvejes.ATPogNetsfinder, at det er problematisk, såfremt en registreret opnår enret til at kræve individuel sletning uafhængigt af automatiserede og øko-nomisk samt administrativt hensigtsmæssige sletteprocedurer, som findersted med jævne mellemrum.Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeninghar anført, atdet bør præciseres, at retten til at blive glemt alene omfatter data, som denregisteransvarlige er ansvarlig for og har den operationelle kontrol over.Danske Mediermener, at artikel 17 kan være ganske byrdefuld for denenkelte virksomhed. Dertil kan det vise sig svært for en virksomhed at196

identificere den pågældende bruger og/eller de oplysninger, som den på-gældende har afgivet om sig selv.KLfinder det vigtigt, at en kommunes registreringer af personoplysningersom udgangspunkt ikke kan kræves slettet.Experianhar den opfattelse, at artikel 17 ikke bør finde anvendelse i for-hold til kreditinformationsvirksomhed.DIogDI ITEKforeslår, at det alene er data, som er umiddelbart tilgænge-lig, der skal være omfattet af retten til at blive glemt. Således bør anony-miserede data eller data på backup ikke omfattes.Microsoftfinder ikke, at artikel 17 i tilstrækkelig grad tager højde for denmåde, data deles på på internettet, og finder det vigtigt, at bestemmelsenikke forpligter den registeransvarlige til at foretage noget, der er umuligt.5.2.3.4. Ret til dataportabilitetVidenscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse,Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Finansrådet, AdvokatrådetogAdvokatsamfundetfinder, at artikel 18 er uklar og bør præciseres.Dansk ErhvervogNetsfinder, at det er uklart, om den registrerede harret til at modtage den ”værditilvækst”, som den databehandlende virksom-hed har tilført oplysningerne.IT-Branchenfinder, at en bestemmelse om dataportabilitet er positiv oggavnlig for konkurrencen, men at det vil være omkostningsfuldt at realise-re.Landbrug og FødevarerogATPer bekymrede for, at artikel 18 kan bli-ve byrdefuld for virksomheder, og finder, at der bør tages højde for dette iden endelige forordning.Forsikring & Pensiongør opmærksom på, at bestemmelsen kan medførevisse konkurrenceforvridende situationer, og finder, at bestemmelsen børtage højde herfor.Experianfinder, at forslagets artikel 18 ikke bør finde anvendelse i for-hold til kreditinformationsvirksomhed.

Microsoftstøtter forslaget, der giver den registrerede ret til at råde overegne oplysninger, men peger på, at artikel 18, som den er affattet i det fo-religgende udkast, vil være vanskelig at efterleve, idet data fra ét systemikke umiddelbart kan finde anvendelse i et andet system.5.2.3.5. ProfileringForbrugerrådetstøtter forslaget om forbud mod profilering.Institut for MenneskerettighederogMastercardfinder, at det bør præ-ciseres yderligere i artikel 20, i hvilke tilfælde profilering ikke er tilladt.KLogATPfinder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er hjemmel til, at denoffentlige, herunder kommunale, forvaltning kan foretage profilering afpersoner som led i myndighedsudøvelse.Danske Medier, DIogDI ITEKfinder, at anvendelsesområdet for artikel20 er uklart.Forsikring & Pensionpeger på, at det er nødvendigt at profilere for atkunne tilbyde forsikringer, og finder at det er væsentligt, at forordningenikke medfører begrænsninger i muligheden for at udbyde disse ydelser.Experianhar anført, at der allerede i dansk ret findes restriktioner på for-anstaltninger baseret på profilering, hvorfor artikel 20 ikke er nødvendig.Microsoftmener, at artikel 20 bør have fokus på, hvad profileringen bliverbrugt til, og finder, at profilering i nogle tilfælde bør tillades.5.2.4. Kapitel 4: Registeransvarlig og registerfører5.2.4.1. DokumentationKLanser det beklageligt og uhensigtsmæssigt, at der indføres krav om do-kumentation for enhver databehandling, og bemærker dertil, at der ikkeskal stilles unødvendige og bureaukratiske krav. KL ønsker, at kommunerundtages fra kravet om dokumentation.Dansk Erhvervhar anført, at undtagelsen i artikel 28, stk. 4, litra a, ervigtig, idet mindre og mellemstore virksomheder vil have svært ved at op-fylde betingelsen, da kravet vil medføre en uoverskuelig administrativ ogøkonomisk byrde.198

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, DanskSygeplejeråd, Nets, DAogLandbrug og Fødevarerfinder, at forpligtel-sen efter artikel 28 vil være omfattende, og at opfyldelsen vil medføre etstort ressourceforbrug.Det Nationale Forskningscenter for Velfærdmener, at det er af væsent-lig betydning, at dokumentationskravet holdes på et omkostningsbevidstniveau.Danmarks Idrætsforbundfinder det ikke helt oplagt, at undtagelsenknytter sig til antal ansatte og ikke til organisationens formål eller lignen-de.5.2.4.2. Anmeldelse af brud på persondatasikkerhedenDatatilsynet, AdvokatrådetogAdvokatsamfundet, Realkreditrådet,Realkreditforeningen, Finansrådet, MicrosoftogDansk Reklame- ogRelationsbureauers Brancheforeningfinder, at anmeldelse af brud til til-synsmyndigheden kun bør ske ved alvorligere sikkerhedsbrist. En række afdisse høringsparter peger desuden på, at der bør ske en afklaring i forholdtil forbuddet mod selvinkriminering, og at fokus bør rettes fra anmeldel-sespligt mod at hindre (yderligere) sikkerhedsbrist.KL, DIogDI ITEKer skeptiske i forhold til artikel 31 og finder, at det erurealistisk og fagligt uforsvarligt, at der skal ske en anmeldelse, hvis ind-hold er ret omfattende, inden for 24 timer. Det anbefales, at bestemmelsenudgår.Forsikring og Pension, Dansk Erhverv, Nets, Videnscentret for Land-brug, Økonomi og Virksomhedsledelse, IT-BranchenogLandbrug ogFødevarerfinder, at det ikke er hensigtsmæssigt med en tidsfrist på 24 ti-mer, og at denne derfor bør fjernes eller forlænges.Institut for Menneskerettighederhar anført, at det er uklart, hvad derskal forstås ved ”sikkerhedsbrud”, og anbefaler at dette præciseres nærme-re i artikel 31.Lægemiddel Industri Foreningenfinder, at kravet i artikel 31 ikke børgælde i forhold til nøglekodede data, idet disse data ikke er identificerbare,medmindre nøglen brydes samtidigt.

5.2.4.3. Konsekvensanalyse og forudgående godkendelse og høringAdvokatrådet, AdvokatsamfundetogDatatilsyneter positive over forartikel 33 og 34, men finder det vigtigt, at der ikke kommer til at gælde engenerel godkendelses- og anmeldelsesordning.Prosa, DIogDI ITEKstøtter umiddelbart kravet om konsekvensanalyse.Prosa finder, at forpligtelsen bør udvides til at gælde i alle tilfælde, hvorbehandlingen er omfattende eller omfatter følsomme oplysninger.KL, Kræftens BekæmpelseogLægemiddel Industri Foreningenfinder,at kravet om konsekvensanalyse medfører en unødvendig administrativbyrde. KL anbefaler, at udarbejdelse af konsekvensanalyser bliver frivillig.Institut for Menneskerettighedermener, at undtagelsen i artikel 33, stk.5, om offentlige myndigheder bør slettes.RealkreditrådetogRealkreditforeningen, DAogMastercardhar an-ført, at udarbejdelsen af konsekvensanalyser vil medføre øgede administra-tive udgifter, og finder reglernes nuværende udformning uklar.DAogDanmarks Idrætsforbundfinder det vigtigt, at undtagelserne ipersondatalovens § 49 videreføres i artikel 34.5.2.4.4. DatabeskyttelsesansvarligDAfinder forslagets særlige beskyttelsesregler for den databeskyttelsesan-svarlige uacceptable, idet de ikke er i overensstemmelse med den danskearbejdsretlige model. Ledelsesretten fratages arbejdsgiveren bl.a. ved, atden databeskyttelsesansvarlige ikke kan afskediges.KLkan ikke acceptere, at arbejdsgiverens ledelsesret begrænses, og finderi den forbindelse, at artikel 35 til 37 er en alt for detaljeret regulering afden databeskyttelsesansvarliges stilling og hverv.FAfinder det ansættelsesretligt urimeligt, at arbejdsgiveren ikke kan af-skedige den databeskyttelsesansvarlige.Danske Regionermener, at det er afgørende, at forordningen i alle hense-ender overholder principperne om arbejdsmarkedsparternes rolle som de-fineret i artikel 153 i traktaten om det Europæiske Unions Funktionsmåde.200

Realkreditrådet, RealkreditforeningenogFinansrådethar anført, at deter uhensigtsmæssigt, at der skal oprettes en ny funktion uden en nærmereanalyse af de administrative omkostninger herved.FinansrådetogLand-brug og Fødevarerfinder, at det er unødigt byrdefuldt at pålægge størrevirksomheder at udpege en databeskyttelsesansvarlig.DIogDI ITEKer generelt tilhænger af, at der skal udpeges et kontakt-punkt for databeskyttelse, men finder det urimeligt, at en ledelse pålæggesat ansætte en person, som ledelsen ikke har nogen ledelsesret over for.Institut for MenneskerettighederogLOfinder det uhensigtsmæssigt, atdet afgørende for udpegning af en databeskyttelsesansvarlig er antallet afansatte og ikke andre konkrete og individuelle forhold.Datatilsynet, AdvokatrådetogAdvokatsamfundetser positivt på denforeslåede ordning, idet der henvises til positive erfaringer fra Tyskland,Norge og Sverige.Dansk Sygeplejeråd, ProsaogFTFer ligeledes posi-tive. Advokatrådet, Advokatsamfundet og Danske Advokater finder detimidlertid ikke rimeligt, at det ikke er muligt at afskedige den databeskyt-telsesansvarlige ved væsentlig misligholdelse. Det bør afklares, hvilkestrafferetlige og civilretlige sanktioner overtrædelse heraf medfører.Dansk Erhverver af den opfattelse, at forslaget om en databeskyttelses-ansvarlig er fornuftigt, men finder at bestemmelserne ikke er klare nok.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelsefinder,at der er uklarheder i bestemmelserne om den databeskyttelsesansvarligeog præamblerne herom, som skal præciseres.5.2.5. Kapitel 5: Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller in-ternationale organisationerDansk Erhvervfinder det positivt, at der foreslås ens spilleregler i EU pådette område.DIogDI ITEKer endvidere positive over for de forbedrede mulighederfor at videreføre data til tredjelande.Institut for Menneskerettighederfinder, at Det Europæiske Databeskyt-telsesråd skal inddrages ved afgørelser efter artikel 41. Endvidere finder

instituttet, at anvendelsesområdet for artikel 42, stk. 5, og 44 bør begræn-ses.Danmarks Idrætsforbundgør opmærksom på, at artikel 40 til 45 vil van-skeliggøre, og i visse tilfælde umuliggøre, forbundets arbejde væsentligt,herunder ved udveksling af oplysninger med WADA.Anti Doping Danmarkfinder det afgørende, at der etableres hjemmel tilderes udveksling af oplysninger med internationale parter i og uden forEU.5.2.6. Kapitel 6: Uafhængige tilsynsmyndighederDatatilsynetpeger på, at forslaget indeholder adskillige bestemmelser, derberører tilsynets opgavevaretagelse, som vil nødvendiggøre ændringer itilsynets organisering. Tilsynet bemærker, at selv om den gældende an-meldelsespligt afskaffes, indeholder forslaget en række bestemmelser, somforudsætter forudgående høring eller forudgående godkendelse fra til-synsmyndigheden. Tilsynet anbefaler, at man arbejder for at indføre prin-cippet om ”accountability” for derved ikke at bebyrde virksomheder ogmyndigheder unødvendigt ved eksempelvis at kræve forelæggelse af sagerfor tilsynsmyndigheden.5.2.7. Kapitel 7: Samarbejde og sammenhængDatatilsynethar anført, at det bør overvejes, hvilke sagstyper og spørgs-mål der skal være omfattet af sammenhængsmekanismen, og herunder og-så hvilken rolle Kommissionen skal have. Tilsynet finder det vidtgående,at Kommissionen får beføjelse til at suspendere et nationalt tilsyns foreslå-ede foranstaltning.Mastercardstøtter forslaget om en sammenhængsmekanisme, men finderat der bør fastsættes tidsfrister, da det ellers vil være vanskeligt for virk-somhederne.AdvokatrådetogAdvokatsamfundetfinder, at der skal arbejdes for, atafgørelseskompetencen i videst muligt omfang ligger hos de nationale til-synsmyndigheder. Det foreslåede system forekommer unødigt ressource-krævende og til skade for nærhedsprincippet, og det må befrygtes, at sy-stemet vil medføre længerevarende sagsbehandlingstider.5.2.8. Kapitel 8: Klageadgang, ansvar og sanktioner202

5.2.8.1. KlageadgangDatatilsynetfinder det ikke hensigtsmæssigt, at registrerede og organermv. kan indgive klage i enhver medlemsstat, og finder derfor, at det børpræciseres i forordningen, hvilken tilsynsmyndighed en klage skal indgi-ves til.DAkan ikke støtte særlige påtalerettigheder for udenforstående i ansættel-sesforhold.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og VirksomhedsledelseogDanmarks Idrætsforbundfinder, at det er meget vidtgående, at organer,organisationer mv. får en selvstændig ret til at indgive klage uafhængig afen klage fra den registrerede.Danske Regionerønsker en præcisering af, hvilke organer, organisationermv., der har ret til at indgive en klage på vegne af den registrerede.5.2.8.2. SanktionerDanske Regioner, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Forsikringog Pension, DI, DI ITEK, Landbrug og Fødevarer, Finansrådet,Dansk Sygeplejeråd, FA, Dansk Reklame- og RelationsbureauersBrancheforening, IT-Brancen, ATP, Danske Medier, Tandlægefor-eningenogDansk Erhvervfinder det betænkeligt, at der kan pålæggesadministrative bøder i den angivne størrelsesorden og finder dertil, at bø-destørrelserne ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelsefinderdet principielt betænkeligt, at tilsynsmyndigheder får muligheden for atudstede bøder i den angivne størrelsesorden, idet dette bør henhøre underdomstolene.Advokatrådet, Advokatsamfundet, Danske AdvokaterogInstitut forMenneskerettighederfinder, at det bør overvejes nøje, om bødestørrel-serne er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Danske Ad-vokater finder det betænkeligt med en retstilstand, hvor der knyttes betyde-lige bøder til overtrædelser af formel karakter, som ikke har betydning forden enkelte person.

Region Sjællandfinder, at det er væsentligt, at der er en adgang til ankeved pålæggelse af store bøder.Danmarks Idrætsforbundfinder det ikke hensigtsmæssigt, at Datatilsy-net får adgang til at udstede udenretlige bøder i den angivne størrelsesor-den.5.2.9. Kapitel 9: Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssi-tuationer (historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål)Danske Regionerer bekymret for, at forordningen vil fjerne mulighedenfor at anvende patienters data til kvalitetsudvikling, og finder det uklart,om det fortsat vil være muligt at anvende data uden borgernes individuellesamtykke.Lægemiddel Industri Foreningener tilfreds med, at forslaget anerken-der, at der er behov for særlige regler for indsamling og brug af personligedata til medicinsk forskning.Kræftens BekæmpelseogOrganisationen af Lægevidenskabelige Sel-skaberer bekymrede for, at en harmonisering vil medføre, at de eneståen-de muligheder, der er i Danmark for registerbaseret sundhedsforskning, vilbegrænses og udhules. Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at der erindført en bestemmelse herom i artikel 83, men opfordrer til, at der sikresrammer for, at registerbaseret sundhedsforskning fortsat kan gennemføresfremover.Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Københavns UniversitetogDet Frie Forskningsrådfinder det afgørende, at der fortsat er mulig-hed for at anvende samfundsvidenskabelige og helbredsoplysninger til sta-tistisk og forskningsmæssigt brug i et omfang, der svarer til den gældenderegulering i persondataloven.Medico Instustrienfinder, at hensynet til beskyttelse af fysiske personersoplysninger skal afbalanceres i forhold til medicinalbranchens behov for atforske og udvikle nye, innovative produkter.Statsbiblioteketanerkender, at det sikres, at personer ikke udstilles unø-digt, ved at følsomme oplysninger bliver offentliggjort, men finder det forvidtgående, hvis hensynet til den registrerede kategorisk går forud for hen-synet til muligheden for at fremlægge forskningsresultater.204

Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at retten til beskyt-telse af personoplysninger, som er udtrykkeligt anerkendt i artikel 8 i DenEuropæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, kræver sam-me databeskyttelsesniveau i hele EU. Hvis der ikke indføres fælles EU-regler, opstår der ifølge Kommissionen risiko for forskellige databeskyttel-sesniveauer i medlemsstaterne og begrænsninger for strømmen af person-oplysninger på tværs af landegrænserne mellem medlemsstater med for-skellige standarder.Herudover har Kommissionen peget på, at personoplysninger videregivesstadig hurtigere på tværs af nationale grænser, og at der er en række prakti-ske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om da-tabeskyttelse og et behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og de-res myndigheder, som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartetanvendelse af EU-retten. Kommissionen anser desuden EU som mest vel-egnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for fy-siske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.Kommissionen anfører også, at der er et specifikt behov for at skabe enharmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem udvekslingaf personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med at alle fysi-ske personer i EU sikres en effektiv beskyttelse. Kommissionen mener ik-ke, at medlemsstaterne selv kan mindske de aktuelle problemer, navnligikke problemerne vedrørende de nationale lovgivningers fragmentering.Kommissionen anfører herudover, at den foreslåede EU-lovgivning vil væ-re mere effektiv end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau pågrund af problemernes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældendefor en eller flere medlemsstater.Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres påEU-niveau.Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at en manglendeensartet udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs afmedlemsstaterne skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksom-heder, der driver virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den bag-grund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gældende databe-skyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre en indbyrdes tilnærmelse af205

Fra dansk side finder man, at der er anledning til at modernisere de gæl-dende EU-regler om persondatabeskyttelse, som går tilbage til 1995.Det foreliggende forslag er meget ambitiøst og meget omfattende.Regeringen finder på baggrund af forslagets omfattende karakter og detsforventede indvirkning på den offentlige og private sektor, at der bør fore-tages en nærmere vurdering af valget af retsakt. Valget af forordning erisær byrdefuldt i forhold til den offentlige sektor. Regeringen finder derfor,at det under de fortsatte forhandlinger nøje bør overvejes, om reguleringenaf persondataområdet bør ske ved en forordning eller ved et direktiv.Valget af retsakt har sammenhæng med spørgsmålet om fleksibilitet formedlemslandene i forhold til at kunne fastsætte nationale regler om be-handling af personoplysninger på særområder. I dansk lovgivning er dersåledes fastsat en række særregler, som fraviger/præciserer/specificererden generelle regulering, som følger af persondataloven (som gennemførerdet nugældende EU-direktiv). Regeringen finder, at det må sikres, at etkommende EU-instrument fortsat åbner mulighed for at have sådanne sær-regler, hvilket forordningsforslaget i dets nuværende udformning ikke vur-deres at give adgang til.Fra regeringens side finder man endvidere, at forslaget indeholder be-stemmelser, som medfører, at de administrative omkostninger for myndig-heder og virksomheder øges, uden at dette medfører, at den registreredesikres en bedre retsstilling. Vurderingen er, at Kommissionens forslag ikkepå nuværende tidspunkt skaber den rette balance mellem merværdi og om-kostninger, herunder i form af administrative konsekvenser. Det er derforvæsentligt, at de enkelte bestemmelser overvejes nøje med henblik på atsikre, at de administrative omkostninger reduceres. Regeringen finder iden forbindelse, at der bør arbejdes videre med den risikobaserede tilgang,som det irske formandskab tog udgangspunkt i.206

Herudover finder regeringen, at Kommissionens oprindelige forslag inde-holder for mange muligheder for, at Kommissionen kan udstede delegere-de retsakter. Dette medfører, at forordningens i forvejen meget brede ogdetaljeret regulering bliver endnu mere vidtfavnende med den konsekvens,at gældende ret vil kunne blive uforudsigelig og svært gennemskuelig. Re-geringen vil arbejde for, at antallet af de delegerede retsakter nedbringes.Regeringen finder endvidere, at forslaget til et såkaldt ”one-stop-shopprincip” for tilsynsmyndigheder, hvorefter der skal være en hovedtilsyns-myndighed ("lead authority"), som skal være enekompetent i hele EU, i endansk sammenhæng rejser grundlæggende og principielle spørgsmål.Danmark vil således ikke kunne støtte en ordning, som medfører, at uden-landske myndigheder træffer afgørelser med bindende virkning for borge-re, virksomheder mv. i Danmark.Endelig finder man fra dansk side, at forslaget på nuværende tidspunkt in-deholder en række væsentlige elementer, hvis rækkevidde må søges nær-mere afklaret under de fortsatte forhandlinger. Det drejer sig bl.a. om be-stemmelserne om rammerne for den nationale særregulering, spørgsmåletom det såkaldte one-stop-shop princip for tilsynsmyndigheder og bestem-melsen om behandling af oplysninger til videnskabelige formål. Fra danskside finder man det afgørende, at de nationale tilsynsmyndigheder ikkeskal kunne udstede administrative bøder, som således i en dansk sammen-hæng ligeledes vil rejse principielle spørgsmål.De danske bekymringer og synspunkter deles af en række af de øvrigemedlemsstater.9.Europa-Parlamentet

Dagsordenspunkt 11: De retlige aspekter under Det Europæiske Se-mester - EU’s resultattavle for retsområdetRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet forventes pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 at præsen-tere et udkast til rådskonklusioner om medlemsstaternes civile retssyste-mer set i lyset af Kommissionens fremtidige anvendelse af EU’s resultat-tavle for retsområdet med henblik på vedtagelse. Sagen har ingen statsfi-nansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser og rejser ikke spørgsmåli forhold til nærhedsprincippet. Der foreligger ikke offentlige tilkendegi-velser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Regeringen eroverordnet positivt indstillet overfor, at Rådet ved hjælp af rådskonklusio-ner forholder sig til resultattavlen og den fremadrettede anvendelse heraf.1.Baggrund

Rammen for de økonomisk-politiske samarbejdsprocesser i EU, det Euro-pæiske Semester2, indledes officielt med Kommissionens årlige vækstun-dersøgelse. Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generellepolitikanbefalinger for medlemsstaterne for det kommende år i forhold tilfremadrettet at sikre vækst og jobs i EU og i de enkelte medlemslande.Kommissionen har i sine årlige vækstundersøgelser for 2013 og 2014 bl.a.belyst vigtigheden af at forbedre de nationale retssystemers kvalitet, uaf-hængighed og effektivitet.Kommissionen har ligeledes efterlyst et systematisk overblik over retssy-stemers funktionsmåde i alle medlemsstater under fuld hensyntagen til deforskellige nationale retstraditioner.

Kommissionen har på den baggrund den 27. marts 2013 fremlagt en EUresultattavle for retsområdet for 2013 (herefter resultattavlen), som har tilformål at bistå EU og medlemsstaterne med at skabe mere effektive retssy-stemer ved at tilvejebringe objektive, pålidelige og sammenlignelige dataom retssystemernes funktionsmåde i alle medlemsstater.Kommissionen har i forbindelse med udarbejdelse af resultattavlen for2013 anmodet Den Europæiske Kommission for Effektivt Retsvæsen (TheEuropean Commission for the Efficiency of Justice - CEPEJ) under Euro-parådet om at indsamle data og foretage en analyse af området. CEPEJ ud-arbejder i forvejen hvert andet år rapporten "European Judicial Systems"baseret på en indsamling af data i medlemsstaterne i Europarådet – herun-der også EU-medlemsstaterne. Kommissionen har desuden indgået en afta-le med CEPEJ om at foretage en indsamling af en delmængde af data fraEU-medlemsstaterne til brug for udarbejdelsen af resultattavlen for dekommende års resultattavler.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3-4. marts 2014 forventesformandskabet at præsentere et udkast til rådskonklusioner om medlems-staternes civile retssystemer set i lyset af Kommissionens fremtidige an-vendelse af EU’s resultattavle for retsområdet. Rådskonklusionerne for-ventes efterfølgende vedtaget på dette eller et senere rådsmøde.2.Indhold

Resultattavlen består primært af et sammenligningsværktøj, der dækker al-le medlemsstater uanset forskel i opbygningen af de enkelte landes retsvæ-sen eller i retstradition. Tavlen opstiller ikke en rangorden og anbefaler ik-ke en bestemt type retssystem blandt medlemsstater, men skal afsløre ten-denser i de nationale retssystemer. Resultattavlen er et ikke-bindendeværktøj, der skal danne grundlag for en åben dialog blandt medlemsstater-ne med henblik på at fremme udformningen af bedre retspolitikker i lan-dene og EU-institutionerne. Hvis tavlens indikatorer afslører dårlige resul-tater, skal årsagerne hertil analyseres, og reformer igangsættes i fornødentomfang.Resultattavlen forventes således at blive et dynamisk værktøj, der gradvistvil identificere parametrene for et effektivt retssystem.Resultattavlen er primært baseret på de indikatorer, som vedrører retssa-gernes effektivitet, som 1) retssagernes varighed, 2) gennemførelsespro-centen og 3) antal verserende sager. Herudover analyseres andre faktorer,som kan afkorte varigheden af retssagerne og forbedre retsvæsnets kvalitetsåsom overvågning og evaluering af domstolenes virksomhed, anvendelseaf ikt-systemer (informations- og kommunikationsteknologi), alternativkonfliktløsning og dommeres uddannelse. Resultattavlens overvågning vilomfatte en offentliggjort årlig aktivitetsrapport og måling af indkomne sa-ger, afsagte afgørelser, udsatte sager og varigheden af retssagerne.2.2. Nærmere om hovedelementerne i resultattavlen for 2013Resultattavlen for 2013 viser store forskelle i medlemsstaterne i forhold tilretssagernes varighed, kapacitet til at afgøre bestemte sagskategorier, antalverserende sager og sammenfald af ugunstige faktorer i domstolssystemetsåsom langvarig sagsbehandling kombineret med en lav gennemførelses-procent.Resultattavlen for 2013 viser endvidere, at flere medlemsstater ikke har etomfattende overvågningssystem, ikke foretager regelmæssig evaluering afdomstolenes virksomhed eller ikke har defineret kvalitetsstandarder påområdet. Flere medlemsstater har endvidere ikke et veludviklet sagsre-gistreringssystem, og der er store forskelle mellem landenes udvikling afikt-systemer til informationsudveksling mellem domstole og sagens parter.Resultattavlen for 2013 har endvidere vist, at der i hovedparten af med-lemsstaterne er etableret alternativ konfliktløsning, men at der ikke findes211

tilgængelige oplysninger om brugen heraf i handelssager. Kommissionentilskynder på den baggrund til udbredt brug af og større kvalitet i media-tion og andre former for alternativ konfliktløsning.Herudover fremgår det af resultattavlen, at der i visse medlemsstaterblandt slutbrugerne af retssystemet inden for erhvervslivet hersker en op-fattelse af, at retsvæsenet ikke i tilstrækkeligt omfang er uafhængigt.Danmark fremstår generelt i resultattavlen for 2013 som et foregangslandpå retsområdet. Det fremgår bl.a., at Danmark har en af de laveste sagsbe-handlingstider for civile sager, og at Danmark er det land i EU og verden,hvor slutbrugerne inden for erhvervslivet anser retsvæsenet som mest uaf-hængigt. Til gengæld halter Danmark bagefter i forhold til elektroniskkommunikation mellem domstole og parter samt i forhold til graden af til-gængelige metoder til alternativ konfliktløsning.En række medlemsstater har efterlyst en nærmere redegørelse for, hvilkenbetydning retlige aspekter, herunder resultattavlen, har under Det Europæi-ske Semester. Endvidere har en række medlemsstater rejst kritik af, at lan-dene ikke i større omfang har været inddraget i udarbejdelsen af resultat-tavlen for 2013.Medlemsstaterne udvekslede synspunkter om resultattavlen på rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013, hvor en rækkemedlemsstater gav udtryk for skepsis i forhold til resultattavlens merværdiog relevans i forhold til Det Europæiske Semester. Herudover blev det afvisse medlemsstater anført, at resultattavlen kunne give anledning til fun-damentale problemer i forhold til de nationale retssystemers uafhængig-hed. En lang række medlemsstater ønskede endvidere, at medlemsstaternei højere grad blev inddraget i Kommissionens udarbejdelse og anvendelseaf resultattavlen.Kommissionen har på denne baggrund nedsat en teknisk arbejdsgruppe,som har til opgave at drøfte tilgængeligheden af data på forskellige områ-der og udveksle praksis i forhold til indsamling af data indenfor det civileretssystem. Arbejdsgruppen har endvidere mulighed for at sammenlignedataindsamlingsmetoder.En række medlemsstater har dog alligevel efterlyst, at Rådet ved vedtagel-se af rådskonklusioner forholder sig til resultattavlen og den fremtidige

anvendelse heraf. Formandskabet har på baggrund heraf udarbejdet etudkast til rådskonklusioner.

2.3 Rådskonklusioner

Formandskabet lægger i udkastet til rådskonklusioner op til, at medlems-staterne udtrykker enighed om, at en udveksling af bedste praksis på detcivile retsområde kan være med til at forbedre de nationale retssystemer,men at eventuelle EU-tiltag skal foretages i fuld respekt for de enkeltemedlemsstaters forfatning, kultur og juridiske tradition. De eventuelle vur-deringer, der bliver foretaget af de nationale retssystemer, skal ikke værebindende for de enkelte medlemsstater. Endelig lægges der op til, at med-lemsstaterne, Rådet og Kommissionen overvejer, hvad der er den mesthensigtsmæssige metode til at udveksle bedste praksis inden for det civil-retlige retssystem. Kommissionen anmodes endvidere om at overveje denfremtidige anvendelse af resultattavlen, herunder om resultattavlen er denmest hensigtsmæssige metode til at vurdere medlemsstaternes civile retssy-stemer.Det forventes, at der på baggrund af formandskabets udkast tilrådskonklusioner vil være en drøftelse på rådsmødet af, om Kommissio-nens resultattavle er den bedste fremgangsmåde for udveksling af bedstepraksis inden for de civile retssystemer på tværs af medlemsstaterne.3.Gældende dansk ret

Kommissionen fremlagde resultattavlen for 2013 for Europa-ParlamentetsLibe-udvalg den 24. februar 2013. Europa-Parlamentet har i en udtalelse af2. oktober 2013 budt resultattavlen velkommen og opfordret medlemssta-terne til med baggrund i resultattavlen for 2013 at overveje eventuelle na-tionale tiltag på retsområdet.Europa-Parlamentet har den 4. februar 2014 på eget initiativ vedtaget enrapport i anledning af Kommissionens tidligere præsentation af resultat-tavlen. Parlamentet har i den forbindelse anført, at det er vigtigt, at 1) vis-se værdier såsom retssystemets uafhængighed måles, 2) der etableres fæl-les standarder for levering af data, 3) EU’s institutioner involveres i for-beredelsen af evalueringen af de nationale retssystemer og 4) der undervi-ses i EU lovgivning henset til national behandling af sager, der har græn-seoverskridende elementer. Parlamentet anser endvidere anvendelse af al-ternativ konfliktløsning og it-teknologi som vigtigt for medlemsstaternesreduktion af omkostninger mv. i retssystemerne.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejdeden 18. februar 2014.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013.

Dagsordenspunkt 12: EU’s resultattavle for retsområdet for 2014Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen forventes at præ-sentere EU’s resultattavle for retsområdet for 2014. Sagen har ingen stats-finansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser og rejser ikke spørgs-mål i forhold til nærhedsprincippet. Der foreligger ikke offentlige tilken-degivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Regeringenagter at tage Kommissionens præsentation af EU’s resultattavle for rets-området for 2014 til efterretning.1.Baggrund

Rammen for de økonomisk-politiske samarbejdsprocesser i EU, det Euro-pæiske Semester3, indledes officielt med Kommissionens årlige vækstun-dersøgelse. Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generellepolitikanbefalinger for medlemsstaterne for det kommende år i forhold tilfremadrettet at sikre vækst og jobs i EU og i de enkelte medlemslande.Kommissionen har i sine årlige vækstundersøgelser for 2013 og 2014 bl.a.belyst vigtigheden af at forbedre de nationale retssystemers kvalitet, uaf-hængighed og effektivitet.Kommissionen har ligeledes efterlyst et systematisk overblik over retssy-stemers funktionsmåde i alle medlemsstater under fuld hensyntagen til deforskellige nationale retstraditioner.Kommissionen har på den baggrund den 27. marts 2013 fremlagt en EUresultattavle for retsområdet for 2013 (herefter resultattavlen), som har tilformål at bistå EU og medlemsstaterne med at skabe mere effektive retssy-stemer ved at tilvejebringe objektive, pålidelige og sammenlignelige dataom retssystemernes funktionsmåde i alle medlemsstater.3

Kommissionen har i forbindelse med udarbejdelse af resultattavlen for2013 anmodet Den Europæiske Kommission for Effektivt Retsvæsen (TheEuropean Commission for the Efficiency of Justice - CEPEJ) under Euro-parådet om at indsamle data og foretage en analyse af området. CEPEJ ud-arbejder i forvejen hvert andet år rapporten "European Judicial Systems"baseret på en indsamling af data i medlemsstaterne i Europarådet – herun-der også EU-medlemsstaterne. Kommissionen har desuden indgået en afta-le med CEPEJ om at foretage en indsamling af en delmængde af data fraEU-medlemsstaterne til brug for udarbejdelsen af resultattavlen for dekommende års resultattavler.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3-4. marts 2014 forventesKommissionen at præsentere EU’s resultattavle for retsområdet for 2014.2.Indhold

2.1. GenereltKommissionens årlige vækststrategi for 2014 fremhæver bl.a. behovet forat forbedre kvaliteten, effektiviteten og uafhængigheden af retssystemernei EU. En nedbringelse af sagsbehandlingstiden ved domstolene for civilesager samt anvendelse af alternative tvistbilæggelsesorganer kan såledesbidrage til at skabe et attraktivt forretningsmiljø i EU.Formålet med EU’s resultattavle for retsområdet, der påtænkes udarbejdetårligt, er at bistå EU og medlemsstaterne med at skabe mere effektive rets-systemer ved at tilvejebringe objektive, pålidelige og sammenlignelige da-ta om retssystemernes funktionsmåde i alle medlemsstater med henblik påat påvise potentielle mangler såvel som gode eksempler og for at støtte ud-viklingen af retspolitikker på nationalt og europæisk plan.Resultattavlen består primært af et sammenligningsværktøj, der dækker al-le medlemsstater uanset forskel i opbygningen af de enkelte landes retsvæ-sen eller i retstradition. Tavlen opstiller ikke en rangorden og anbefaler ik-ke en bestemt type retssystem blandt medlemsstater, men skal afsløre ten-denser i de nationale retssystemer. Resultattavlen er et ikke-bindendeværktøj, der skal danne grundlag for en åben dialog blandt medlemsstater-ne med henblik på at fremme udformningen af bedre retspolitikker i lan-dene og EU-institutionerne. Hvis tavlens indikatorer afslører dårlige resul-tater, skal årsagerne hertil analyseres, og reformer igangsættes i fornødentomfang.216

Resultattavlen forventes således at blive et dynamisk værktøj, der gradvistvil identificere parametrene for et effektivt retssystem.Resultattavlen er primært baseret på de indikatorer, som vedrører retssa-gernes effektivitet, som 1) retssagernes varighed, 2) gennemførelsespro-centen og 3) antal verserende sager. Herudover analyseres andre faktorer,som kan afkorte varigheden af retssagerne og forbedre retsvæsnets kvalitetsåsom overvågning og evaluering af domstolenes virksomhed, anvendelseaf ikt-systemer (informations- og kommunikationsteknologi), alternativkonfliktløsning og dommeres uddannelse. Resultattavlens overvågning vilomfatte en offentliggjort årlig aktivitetsrapport og måling af indkomne sa-ger, afsagte afgørelser, udsatte sager og varigheden af retssagerne.2.2. Nærmere om hovedelementerne i resultattavlen for 2013Resultattavlen for 2013 viser store forskelle i medlemsstaterne i forhold tilretssagernes varighed, kapacitet til at afgøre bestemte sagskategorier, antalverserende sager og sammenfald af ugunstige faktorer i domstolssystemetsåsom langvarig sagsbehandling kombineret med en lav gennemførelses-procent.Resultattavlen for 2013 viser endvidere, at flere medlemsstater ikke har etomfattende overvågningssystem, ikke foretager regelmæssig evaluering afdomstolenes virksomhed eller ikke har defineret kvalitetsstandarder påområdet. Flere medlemsstater har endvidere ikke et veludviklet sagsre-gistreringssystem, og der er store forskelle mellem landenes udvikling afikt-systemer til informationsudveksling mellem domstole og sagens parter.Resultattavlen for 2013 har endvidere vist, at der i hovedparten af med-lemsstaterne er etableret alternativ konfliktløsning, men at der ikke findestilgængelige oplysninger om brugen heraf i handelssager. Kommissionentilskynder på den baggrund til udbredt brug af og større kvalitet i media-tion og andre former for alternativ konfliktløsning.Herudover fremgår det af resultattavlen, at der i visse medlemsstaterblandt slutbrugerne af retssystemet inden for erhvervslivet hersker en op-fattelse af, at retsvæsenet ikke i tilstrækkeligt omfang er uafhængigt.Danmark fremstår generelt i resultattavlen for 2013 som et foregangslandpå retsområdet. Det fremgår bl.a., at Danmark har en af de laveste sagsbe-217

len. Parlamentet har i den forbindelse anført, at det er vigtigt, at 1) visseværdier såsom retssystemets uafhængighed måles, 2) der etableres fællesstandarder for levering af data, 3) EU’s institutioner involveres i forbere-delsen af evalueringen af de nationale retssystemer og 4) der undervises iEU lovgivning henset til national behandling af sager, der har grænseover-skridende elementer. Parlamentet anser endvidere anvendelse af alternativkonfliktløsning og it-teknologi som vigtigt for medlemsstaternes reduktionaf omkostninger mv. i retssystemerne.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejde den 18. februar 2014 forud for rådsmødet den 3.-4. marts 2014.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 13: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med de kompe-tente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik påat forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertræ-delser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling afsådanne oplysninger*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM (2012) 10 endeligResuméForslaget til et databeskyttelsesdirektiv for de kompetente myndighedersbehandling af personoplysninger på det strafferetlige område er omfattetaf retsforbeholdet. Det følger af forslagets præambelbetragtninger, at di-rektivforslaget udbygger Schengenreglerne, hvorfor Danmark i henhold tilartikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden for 6 måneder skal træf-fe afgørelse om, hvorvidt direktivet skal gennemføres i national lovgivning.Ifølge direktivforslaget skal dette finde anvendelse på de kompetente myn-digheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge,efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuld-byrde strafferetlige sanktioner. Det gælder også i forhold til rent nationaleforhold. Forslaget er på en række punkter en videreførelse af den gælden-de regulering, men indeholder også en række væsentlige ændringer og ny-skabelser. Det er regeringens vurdering, at dele af forslaget er i overens-stemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgiv-ningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser, hvis det gennemføres idansk ret. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrigemedlemsstaters holdninger til forslaget. En række tvivlsspørgsmål om for-slagets indhold og rækkevidde bør afklares, før der kan tages nærmerestilling til forslaget.1. BaggrundDen 4. november 2010 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse medtitlen: ”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Euro-pæiske Union” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse indeholderhovedtemaerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kom-missionen nu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende direktivfor-slag.

I forbindelse med fremsættelsen af det foreliggende direktivforslag afgavKommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse af privat-livets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelsesramme tildet 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen beskrives demere konkrete overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens for-slag. Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brugfor moderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så op-lysninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne harsamtidig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og mi-nimerer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelsemeget vigtigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i standtil at skabe økonomisk vækst, nye job og innovation.Herudover anfører Kommissionen bl.a., at Lissabon-traktatens artikel 16har skabt et nyt retsgrundlag, der muliggør en moderniseret og global til-gang til databeskyttelse og fri udveksling af personoplysninger, som ogsåomfatter politimæssigt og retligt samarbejde i straffesager.Kommissionen anfører endvidere, at den har afholdt flere offentlige hørin-ger om databeskyttelse og ført en tæt dialog med de relevante interessenteri de seneste år. På baggrund af de oplysninger, som Kommissionen harindsamlet i den forbindelse, konkluderes det i meddelelsen, at både borge-re og virksomheder ønsker, at der gennemføres en altomfattende reform afEU's databeskyttelsesregler.Kommissionen ønsker derfor at skabe ”en stærk og konsekvent retligramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-livet.Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af– en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse medbehandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanneoplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og– et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelsemed politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

Det bemærkes, at selv om den såkaldte databeskyttelsespakke – dvs. oven-nævnte forordnings- og direktivforslag – har været prioriteret af samtligeformandskaber siden fremsættelsen i januar 2012, er det forordningsfor-slaget, som har haft formandskabernes hovedfokus. Dette betyder, at di-rektivforslaget ikke har været underlagt samme intensive behandling påarbejdsgruppeniveau som forordningsforslaget, ligesom direktivforslagetalene har været på rådsmødedagordenen en gang tidligere, i december2012.Det græske formandskab har sat sagen på dagsordenen for rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 3. og 4. marts 2014. Sagen er sat pådagsordenen som et orienteringspunkt.Det danske retsforbeholdDet følger af forslagets præambelbetragtninger, at direktivforslaget udbyg-ger Schengenreglerne, hvorfor Danmark i henhold til artikel 4 i protokol-len om Danmarks stilling inden for 6 måneder skal træffe afgørelse om,hvorvidt direktivet skal gennemføres i national lovgivning.2. Indhold2.1. IndledningForslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fy-siske personer i forbindelse med de kompetente myndigheders behandlingaf personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, opdage el-ler retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sank-tioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger er fremsat efter TEUFartikel 16, stk. 2, hvorefter der kan fastsættes regler for beskyttelse af fysi-ske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, der fore-tages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af aktiviteter, der er omfattetaf EU-retten.Forslaget tager i en række henseender udgangspunkt i den regulering, derfølger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direktiv 95/46/EF), somnavnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behandling af personoplys-ninger (persondataloven). Herudover tager forslaget udgangspunkt i denregulering, der følger af Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af person-oplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde ikriminalsager (rammeafgørelse 2008/977/RIA). Rammeafgørelsen er gen-nemført i dansk ret ved persondatalovens § 72 a og bekendtgørelse nr.222

1287 af 25. november 2010 om beskyttelse af personoplysninger i forbin-delse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden forDen Europæiske Union og Schengen-samarbejdet. På den baggrund vil deri det følgende hovedsageligt blive fokuseret på de væsentligste nyskabelserog ændringer, som forslaget indeholder.Gennemgangen af forslaget nedenfor tager udgangspunkt i Kommissio-nens oprindelige forslag. Gennemgangen tager således ikke højde foreventuelle forslag til ændringer, som drøftes i Rådets arbejdsgruppe. Detbemærkes i den forbindelse, at der ikke opnået enighed om nogen del afforslaget.2.2. Generelle bestemmelser (direktivforslagets kapitel I)Forslagets kapitel I beskriver direktivets formål, ligesom det fastlæggerdets materielle anvendelsesområde og indeholder definitioner af udvalgtebegreber.Forslagets overordnede formål er at fastsætte regler om beskyttelse af fysi-ske personer i forbindelse med de kompetente myndigheders behandling afpersonoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, opdage ellerretsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktio-ner.Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at fysiske personers grund-læggende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til beskyttelse afpersonoplysninger, beskyttes, og at udvekslingen af personoplysningermellem de kompetente myndigheder i EU ikke indskrænkes eller forbydesaf grunde, der vedrører beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse medbehandling af personoplysninger.Det må afgøres ved en konkret fortolkning af de enkelte artikler, om deroverlades medlemsstaterne beføjelser til at fastsætte højere krav til beskyt-telse af personoplysninger end dem, der følger af forslaget (såkaldt mini-mumsharmonisering). En række af bestemmelserne i direktivforslagetrummer således et vist spillerum for medlemsstaterne, mens andre be-stemmelser må anses for at være mere udtømmende.Direktivet skal ifølge forslaget finde anvendelse på de kompetente myn-digheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge,efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuld-223

byrde strafferetlige sanktioner. Direktivet skal ifølge forslaget dog kunfinde anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvisforetages elektronisk, og på anden behandling end elektronisk behandlingaf personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.Det bemærkes, at der er tale om en væsentlig udvidelse af anvendelsesom-rådet i forhold til den gældende regulering på EU-niveau. Det nugældendedatabeskyttelsesdirektiv finder således ikke anvendelse på aktiviteter pådet strafferetlige område, og rammeafgørelsen finder alene anvendelse pågrænseoverskridende udveksling af personoplysninger inden for det poli-timæssige- og strafferetlige område.Behandlinger af personoplysninger, som iværksættes med henblik på ud-øvelse af aktiviteter, der ikke er omfattet af EU-retten, navnlig for så vidtangår national sikkerhed, er undtaget fra direktivforslagets anvendelsesom-råde. Det samme gælder for behandlinger af personoplysninger, som fore-tages af EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer.Kapitel I indeholder endvidere definitioner af en række centrale begreber.Visse af disse begreber er nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad derfølger af de gældende regler. Det kan i den forbindelse særligt fremhæves,at direktivforslaget indeholder definitioner af ”brud på persondatasikker-heden”, ”genetiske data”, ”biometriske data” og ”helbredsoplysninger”.2.3. Principper (direktivforslagets kapitel II)Direktivforslagets kapitel II indeholder en række generelle behandlings-principper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling af per-sonoplysninger, og derudover en række konkrete behandlingsregler.De generelle behandlingsprincipper i forslaget svarer i vidt omfang til deregler, som er fastsat i det gældende databeskyttelsesdirektiv. Det gælderbl.a. forslagets krav om, at oplysninger skal være korrekte og om nødven-digt ajourførte, og at oplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivneog legitime formål og ikke senere må gøres til genstand for behandling,der er uforenelig med disse formål. Efter forslagets præambelbetragtningnr. 18 bør navnlig de specifikke formål med behandlingen af personoplys-ninger være udtrykkelige.

Som noget nyt indeholder forslagets kapitel II krav om, at der i videst mu-ligt omfang skal sondres mellem personoplysninger vedrørende forskelligekategorier af registrerede.Det fremgår således af forslaget, at den registeransvarlige i videst muligtomfang skal sondre klart mellem en række forskellige personkategoriersom f.eks. dømte, sigtede, mistænkte, ofre og vidner.Det fremgår endvidere af forslaget, at der i videst muligt omfang skal son-dres mellem de forskellige kategorier af behandlede oplysninger ud fraforskellige grader af personoplysningers nøjagtighed og pålidelighed.Endvidere skal der så vidt muligt sondres mellem personoplysninger, derbygger på kendsgerninger, og personoplysninger, som bygger på personli-ge vurderinger.Herudover indeholder forslaget som nævnt regler, der fastlægger, hvornårde kompetente myndigheder lovligt kan behandle personoplysninger.Forslaget fastlægger, hvornår behandling af personoplysninger generelt erlovlig for de kompetente myndigheder. Det er således kun lovligt for dekompetente myndigheder at behandle personoplysninger, i det omfangdenne behandling er nødvendig for at kunne varetage et af følgendeformål:-Udførelse af en specifik opgave med henblik på at forebygge,efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser ellerfuldbyrde strafferetlige sanktionerOverholdelse af en retlig forpligtelse, som den registeransvarlige erpålagtBeskyttelse af den registreredes eller en anden persons vitaleinteresserForebyggelse af en umiddelbar og alvorlig trussel mod denoffentlige sikkerhed.

genetiske data, helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forholdfor at være særligt følsomme oplysninger.De kompetente myndigheder kan ifølge forslaget dog behandle disse sær-ligt følsomme personoplysninger, hvis behandlingen er tilladt i henhold tilen lovgivning, som fastlægger de fornødne garantier, hvis behandlingen ernødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitaleinteresser, eller hvis behandlingen vedrører oplysninger, som tydeligvis eroffentliggjort af den registrerede.2.4. Den registreredes rettigheder (direktivforslagets kapitel III)Forslagets kapitel III fastlægger den registreredes rettigheder i forhold tilden registeransvarlige. Kapitlet indeholder nærmere bestemmelser om ud-øvelsen af den registreredes rettigheder, herunder retten til information,indsigt, berigtigelse og sletning.Det bemærkes, at samtlige de foreslåede regler som udgangspunkt vilmedføre en betydelig udvidelse af den registreredes rettigheder inden fordet foreslåede direktivs anvendelsesområde. Dette skyldes, at de gældenderegler om oplysningspligt over for den registrerede, den registreredes ret tilindsigelse, berigtigelse, blokering og sletning af personoplysninger ikkefinder anvendelse på behandlinger, der foretages for domstolene, politi oganklagemyndighed inden for det strafferetlige område. Herudover finderde gældende regler om den registreredes ret til indsigt ikke anvendelse påbehandlinger, der foretages for domstolene inden for det strafferetlige om-råde.I forhold til personoplysninger, der udveksles eller stilles til rådighed mel-lem myndigheder fra to forskellige medlemsstater i forbindelse med politi-samarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for EU og Schen-gen-samarbejdet – og som i dag er omfattet af rammeafgørelsen – er detalene forslagets bestemmelse om oplysningspligt, som er en nyskabelse.Efter forslaget skal den registreransvarlige træffe alle rimelige foranstalt-ninger for at fastsætte gennemsigtige og lettilgængelige regler for behand-lingen af personoplysninger og udøvelsen af registreredes rettigheder.Herudover skal den registeransvarlige træffe alle rimelige foranstaltningerfor at fastlægge procedurer for udlevering af information til denregistrerede og for udøvelsen af den registreredes rettigheder.

Direktivforslaget giver for det første den registrerede en ret til oplysningerfra den registeransvarlige, når der indsamles personoplysninger om denregistrerede.Den registeransvarlige skal ved indsamling af personoplysninger om denregistrerede træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denregistrerede bl.a. modtager identitets- og kontaktoplysninger for denregisteransvarlige og for den databeskyttelsesansvarlige, oplysning omformålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt, og omhvor længe oplysningerne opbevares. Herudover skal den register-ansvarlige informeres om retten til at anmode om indsigt i og berigtigelseeller sletning af personoplysninger vedrørende den registrerede ellerbegrænsning af behandlingen heraf samt retten til at indgive klage tiltilsynsmyndigheden. Den registrerede skal også modtage oplysning ommodtagerne eller kategorierne af modtagere af personoplysningerne,herunder i tredjelande eller internationale organisationer. Endelig skal denregisterede modtage yderligere information, for så vidt denne informationer nødvendig under hensyn til de særlige forhold, hvorunder person-oplysningerne behandles, for at garantere en retfærdig behandling af denregistrerede.Den registeransvarlige skal ifølge forslaget give den registrerede de oven-nævnte oplysninger enten på det det tidspunkt, hvor personoplysningerneindhentes fra den registrerede, eller såfremt personoplysningerne ikke ind-samles fra den registrerede, på tidspunktet for registreringen eller inden foret rimeligt tidsrum efter indsamlingen afhængigt af de konkrete omstæn-digheder for behandlingen af oplysningerne.For det andet tillægger forslaget den registrerede en indsigtsret. Denregistrerede har således ret til fra den registeransvarlige at få bekræftet, ompersonoplysninger vedrørende vedkommende behandles.Hvis sådanne personoplysninger behandles, skal den registeransvarligefremlægge en række oplysninger for den registerede. Det drejer sig bl.a.om formålene med behandlingen, hvilke modtagere eller kategorier afmodtagere, som personoplysningerne er blevet videregivet til, hvor længeoplysningerne opbevares, oplysninger om retten til berigtigelse og sletningsamt oplysninger om klageadgang til tilsynsmyndigheden.Herudover skal den registrerede ifølge forslaget have ret til at modtage enkopi af de personoplysninger, der er genstand for behandling.227

Den registreredes ret til oplysninger og indsigt er dog ikke absolut.Medlemsstaterne kan ifølge forslaget begrænse eller udsætte denregisteredes ret til information og indsigt helt eller delvist, i det omfang ensådan begrænsning er nødvendig og proportional under hensyn til denpågældendes legitime interesser. Medlemsstaterne kan dog alene begrænsedisse rettigheder, hvis det sker for at undgå, at officielle eller retligeundersøgelser, efterforskninger eller procedurer hindres, for at undgå, atforebyggelsen, opdagelsen, efterforskningen og retsforfølgningen afstraffelovs-overtrædelser skades, eller af hensyn til fuldbyrdelsen afstrafferetlige sanktioner. Medlemsstaterne kan endvidere begrænse denregistreredes ret til information og indsigt for at beskytte den offentligesikkerhed, for at beskytte den nationale sikkerhed eller for at beskytteandres rettigheder og friheder.Hvis den registeransvarlige meddeler den registrerede afslag på indsigteller begrænser indsigten, skal den registeransvarlige efter forslaget giveden registrerede en skriftlig begrundelse samt vejledning om mulighedernefor at indgive klage til tilsynsmyndigheden og indbringe sagen for enretsinstans. Oplysningerne om de faktiske eller retlige grunde, somafgørelsen hviler på, kan udelades af begrundelsen, hvis sådanneoplysninger vil være til skade for et af de formål, som har begrundetbegrænsningen i indsigtsretten.Herudover foreslås det også som noget nyt, at den registrerede, navnlig ide tilfælde, hvor der meddeles afslag på indsigt, eller hvor rettenbegrænses, har ret til at anmode tilsynsmyndigheden om at kontrollere, ombehandlingen er lovlig. Medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om,at den registeransvarlige skal underrette den registrerede om retten til atanmode tilsynsmyndigheden om at gribe ind.Forslaget giver for det tredje den registerede en ret til at kræve berigtigelseaf urigtige personoplysninger. Den registrerede har i den forbindelse ret tilfå gjort ufuldstændige personoplysninger komplette, bl.a. ved at kræve enberigtigelse.For det fjerde tillægger forslaget den registrerede en ret til at krævesletning af personoplysninger, hvis behandlingen ikke er i overens-stemmelse med forslagets princpper for behandlingen af person-oplysninger, eller hvis behandlingen ikke overholder reglerne om, hvornårbehandling af personoplysninger er lovlig. Den registeransvarlige skal isådanne tilfælde foretage sletningen omgående.228

I visse situationer skal den registeransvarlige – i stedet for at slettepersonoplysningerne – begrænse behandlingen af disse. Det gælder, hvisoplysningernes rigtighed bestrides af den registrerede, indtil denregisteransvarlige har haft mulighed for at fastslå, om de er rigtige, hvispersonoplysningerne skal gemmes som bevismiddel, eller hvis den registr-erede modsætter sig deres sletning og i stedet kræver, at anvendelsen herafbegrænses.Den registeransvarlige kan ifølge forslaget meddele afslag på berigtigelse,sletning eller begrænsning af behandlingen. I givet fald skal denregisteransvarlige give den registrerede skriftlig meddelelse herom.Meddelelsen skal beskrive årsagerne til afslaget og mulighederne for atindgive klage til tilsynsmyndigheden og indbringe sagen for en retsinstans.Forslaget indeholder en generel undtagelse til reglerne om denregistreredes rettigheder. Medlemsstaterne kan således fastsætte regler om,at den registreredes rettigheder skal udøves i overensstemmelse med denationale retsplejeregler, når personoplysningerne er indeholdt i enretsafgørelse eller et register, der behandles i forbindelse med strafferetligeefterforskninger og straffesager.2.5. Den registeransvarlige og registerførerens forpligtelser mv. (di-rektivforslagets kapitel IV)Forslagets kapitel IV omhandler den registeransvarlige og registerføreren.Kapitlet indeholder regler om generelle forpligtelser, datasikkerhed og ud-pegning af en databeskyttelsesansvarlig.Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelserfor den registeransvarlige, der ikke følger af de gældende regler. Blandtdisse er bl.a. indførelse af et krav om såkaldt ”indbygget databeskyttelse”.Dette krav indebærer bl.a., at den registeransvarlige, under hensyntagen tildet aktuelle tekniske niveau og omkostningerne i forbindelse medgennemførelsen, skal træffe passende tekniske og organisatoriskeforanstaltninger og procedurer, således at behandlingen opfylder kravene iforslaget og sikrer beskyttelsen af den registreredes rettigheder.Som noget nyt lægges der endvidere op til et krav om, at den registeran-svarlige og registerføreren skal opbevare dokumentation for allebehandlingssystemer og -procedurer, som de pågældende er ansvarlige for.Dokumentationen skal mindst omfatte oplysninger om den registeransvar-229

liges og registerførerens navn og kontaktoplysninger, om formålene medbehandlingen, om kategorien eller kategorierne af modtagere af personop-lysninger, og om videregivelse af oplysninger til et tredjeland eller en in-ternational organisation, herunder identifikation af dette tredjeland ellerdenne internationale organisation. Denne dokumentation skal stilles til rå-dighed for tilsynsmyndigheden efter anmodning.En yderligere nyskabelse er indførelsen af kravet om, at den registeran-svarlige skal anmelde brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndighe-den. Efter forslaget skal anmeldelsen ske uden unødig forsinkelse og ommuligt senest 24 timer efter, at den registeransvarlige er blevet bekendtmed et persondatasikkerhedsbrud. Anmeldelsen skal bl.a. beskrive karak-teren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder kategorierne og antal-let af berørte registrerede. Anmeldelsen skal endvidere indeholde en anbe-faling af foranstaltninger, der kan afhjælpe de mulige skadevirkninger afbruddet på persondatasikkerheden og en beskrivelse af de foranstaltninger,som den registeransvarlige foreslår eller har iværksat for at afhjælpe brud-det på persondatasikkerheden.Når sikkerhedsbruddet kan forventes at krænke beskyttelsen af personop-lysninger eller privatlivets fred for en registreret person, skal den register-ansvarlige ligeledes uden unødig forsinkelse underrette den registreredeom sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal omfatte karakteren afbruddet på persondatasikkerheden og indeholde en række af de oplysnin-ger og anbefalinger, der også skal afgives til tilsynsmyndigheden. Det erdog ikke nødvendigt at underrette den registrerede om et brud på person-data-sikkerheden, hvis tilsynsmyndigheden finder det godtgjort fra den re-gisteransvarliges side, at denne har gennemført passende teknologiske be-skyttelsesforanstaltninger, og at disse foranstaltninger er blevet anvendt påde data, som sikkerhedsbruddet vedrørte.Der lægges også op til, at den registeransvarlige eller registerføreren skaludpege en databeskyttelsesansvarlig. Den databeskyttelsesansvarlige kanifølge forslaget udpeges for flere enheder under hensyntagen til denkompetente myndigheds organisatoriske struktur. Kravet om udpegning afen databeskyttelsesansvarlig er nyt sammenlignet med den gældendepersondatalov og rammeafgørelsen.Den registeransvarlige eller registerføreren skal sikre, at den databeskytt-elsesansvarlige inddrages tilstrækkeligt og rettidigt i alle spørgsmålvedrørende beskyttelse af personoplysninger, og at den databeskyttelses-230

ansvarlige råder over de midler, der er nødvendige for at udføre sineopgaver effektivt og uafhængigt, og ikke modtager instrukser med hensyntil udøvelsen af hvervet.Den databeskyttelsesansvarlige har bl.a. til opgave at underrette og rådgiveden registeransvarlige eller registerføreren om deres forpligtelser i henholdtil direktivet. Den databeskyttelsesansvarlige skal endvidere overvåge gen-nemførelsen og anvendelsen af reglerne om beskyttelse af personoplysnin-ger, herunder fordeling af ansvar, uddannelse af det personale, der medvir-ker ved databehandlingen, og de tilhørende kontroller.Den databeskyttelsesansvarlige skal også kontrollere overholdelsen af kra-vene om dokumentation, anmeldelser og meddelelser vedrørende brud påpersondatasikkerheden.Herudover skal den databeskyttelsesansvarlige fungere som tilsynsmyn-dighedens kontaktpunkt i forbindelse med spørgsmål vedrørende behandl-ing og på eget initiativ og efter behov rådføre sig med tilsynsmyndigheden.2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-onale organisationer (direktivforslagets kapitel V)Direktivets kapitel V fastlægger bl.a. betingelserne for, hvornår de kompe-tente myndigheder kan videregive personoplysninger til tredjelande ellerinternationale organisationer. Kapitlet indeholder en række væsentlige æn-dringer og nyskabelser i forhold til gældende ret.Videregivelse kan efter forslaget kun ske, hvis videregivelsen ernødvendig for at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølgestraffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner.Ud over denne grundlæggende betingelse skal et af de tre følgendegrundlag være til stede for, at der kan finde en videregivelse sted.For det første kan videregivelse af personoplysninger ske, hvis Kommis-sionen har fastslået, at et tredjeland, et område eller en behandlingssektor idette tredjeland eller en international organisation har et tilstrækkeligtdatabeskyttelsesniveau.

Efter forslaget er det Kommissionen, som skal foretage vurderingen af, omet tredjeland, et område eller en behandlingssektor i dette tredjeland elleren international organisation har et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.Ved vurderingen skal Kommissionen bl.a. tage hensyn til retsstats-princippet (”rule of law”), relevant gældende lovgivning og de sikkerheds-foranstaltninger, der gælder i tredjelandet eller den internationaleorganisation. Kommissionen skal endvidere tage hensyn til, om de regi-strerede tillægges effektive rettigheder, der retligt kan håndhæves,herunder om der er effektiv adgang til administrativ og retlig prøvelse forregistrerede, hvis personoplysninger videregives, navnlig for så vidt angårregistrerede, der er bosiddende i EU. Herudover skal Kommissionen tagehensyn til, om der i tredjelandet eller den internationale organisation ervelfungerende uafhængige tilsynsmyndigheder, der har ansvaret for atsikre, at databeskyttelsesreglerne overholdes, for at bistå og rådgive deregistrerede, når de udøver deres rettigheder, og for at samarbejde medtilsynsmyndighederne i EU. Endelig skal Kommissionen tage hensyn til deinternationale forpligtelser, som tredjelandet eller den internationaleorganisation har indgået. Hvis Kommissionen finder, at et tredjeland, etområde eller en behandlingssektor i dette tredjeland eller en internationalorganisation ikke har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, skal medlemssta-terne ifølge forslaget sikre, at enhver form for videregivelse af personop-lysninger til tredjelandet eller et område eller en behandlingssektor i dettetredjeland eller den pågældende internationale organisation forbydes. Efterforslaget påvirker denne afgørelse dog ikke muligheden for at foretage vi-deregivelsen på et af de to alternative grundlag, der er nærmere beskrevetnedenfor.Hvis Kommissionen ikke har truffet afgørelse om, hvorvidt et tredjeland,et område eller en behandlingssektor i dette tredjeland eller en internatio-nal organisation har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau eller ej, kan vide-regivelse for det andet ske til en modtager i et tredjeland eller en internati-onal organisation. Det forudsætter, at der i en retsakt foreligger hensigts-mæssige garantier i forhold til beskyttelsen af personoplysninger. Videre-givelse kan også ske, hvis den registeransvarlige eller registerføreren harvurderet alle forhold i forbindelse med videregivelsen af personoplysnin-ger og konkluderet, at der findes hensigtsmæssige garantier, hvad angårbeskyttelsen af personoplysninger.For det tredje kan en videregivelse af personoplysninger til et tredjelandeller en international organisation ske, hvis232

videregivelsen er nødvendig for at beskytte den registreredes elleren anden persons vitale interesser,videregivelsen er nødvendig for at beskytte den registreredes legi-time interesser, hvis det er påkrævet ved lov i den medlemsstat, dervideregiver personoplysningerne,videregivelsen af oplysningerne er afgørende for at afværge enumiddelbar og alvorlig trussel mod en medlemsstats eller et tredje-lands offentlige sikkerhed,videregivelsen er nødvendig i enkeltsager med henblik på forebyg-gelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning af straffelovs-overtrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, ellervideregivelsen er nødvendig i enkeltsager med henblik på at fastslået retskrav eller gøre det gældende eller forsvare det ved en dom-stol i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, opdagelse ellerretsforfølgning af straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse afstrafferetlige sanktioner.

Den registeransvarlige skal underrette modtageren af personoplysningerom eventuelle begrænsninger for behandling og træffe alle rimelige foran-staltninger for at sikre, at disse begrænsninger overholdes.2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (direktivforslagets kapitel VI)Direktivets kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyndighe-ders uafhængige status, opgaver og beføjelser.I forhold til de gældende regler lægges der op til en række nye og uddy-bende krav til de nationale tilsynsmyndigheders organisering og uafhæng-ighed. Det følger således bl.a. udtrykkeligt af forslaget, at medlemmer aftilsynsmyndigheden ved udøvelsen af deres opgaver hverken må søge ellermodtage instrukser fra andre, og at medlemmer efter embedsperiodens op-hør skal udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til at påtagesig visse hverv eller at acceptere visse fordele. Samtidig skal hver med-lemsstat sikre, at tilsynsmyndigheden er underlagt finansiel kontrol, somikke påvirker dens uafhængighed.Det fastsættes endvidere i forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at til-synsmyndigheden råder over tilstrækkelige finansielle, tekniske og menne-skelige ressourcer, lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine op-gaver og udøve sine beføjelser.

Efter forslaget skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, at med-lemmerne af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet eller regeringen iden pågældende medlemsstat.I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det afforslaget, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler om tilsyns-myndighedens oprettelse og status. Herudover skal medlemsstaterne vedlov fastsætte regler om de kvalifikationer og den erfaring og kompetence,der er nødvendig for at udøve hvervet som medlem af tilsynsmyndigheden,og om reglerne og procedurerne for udnævnelsen af medlemmerne aftilsynsmyndigheden. Endvidere skal medlemsstaterne bl.a. fastsætte reglerom handlinger og hverv, der er uforenelige med hvervet som medlem aftilsynsmyndigheden og regler om de pligter, der påhviler tilsynsmyndig-hedens medlemmer og personale.Efter forslaget vil tilsynsmyndigheden som en ny opgave skulle deltage iDet Europæiske Databeskyttelsesråds aktiviteter.Herudover vil tilsynsmyndigheden skulle arbejde for at styrke offentlighe-dens kendskab til risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse medbehandling af personoplysninger.2.8. Samarbejde (direktivforslagets kapitel VII)Direktivets kapitel VII indeholder bestemmelser om gensidig bistand ogom Det Europæiske Databeskyttelsesråds opgaver.Efter forslaget skal tilsynsmyndighederne yde hinanden gensidig bistandmed henblik på at gennemføre og anvende de bestemmelser, der vedtages imedfør af dette direktiv, på en ensartet måde og træffe foranstaltningermed henblik på et effektivt samarbejde med hinanden.For så vidt angår oprettelsen af Det Europæiske Databeskyttelsesråd hen-vises der i direktivforslaget til bestemmelserne herom i Kommissionenssamtidige forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyt-telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (generel forordning omdatabeskyttelse). Efter forordningsforslaget skal Det Europæiske Data-beskyttelsesråd sammensættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hvermedlemsstat og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Her-

udover har Kommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyt-telsesråds aktiviteter og møder.Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter direktivforslaget bl.a. råd-give Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse af per-sonoplysninger i Unionen, herunder om ethvert forslag til ændring afdirektivet. Rådet skal endvidere efter anmodning fra Kommissionen, påeget initiativ eller efter anmodning fra et af rådets medlemmer, undersøgeethvert spørgsmål om anvendelsen af bestemmelser vedtaget i medfør afdirektivet og udarbejde retningslinjer, henstillinger og bedste praksis til denationale tilsynsmyndigheder for at fremme en konsekvent anvendelse afdisse bestemmelser. Herudover skal rådet bl.a. afgive udtalelse til Kom-missionen om beskyttelsesniveauet i tredjelande eller internationale orga-nisationer.2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (direktivforslagets kapitel VI-II)Forslagets kapitel VIII indeholder bestemmelser om retten til at indgiveklage til tilsynsmyndigheden, om retsmidler (dvs. adgang til domstolsprø-velse) over for tilsynsmyndigheden og over for den registeransvarlige ellerregisterføreren, om erstatningsansvar og om ret til erstatning samtsanktioner.Efter forslaget skal alle registrerede have ret til at indgive klage til til-synsmyndigheden i enhver medlemsstat, hvis de finder, at behandlingen afderes personoplysninger ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne,som er vedtaget i national ret i medfør af direktivet.Herudover følger det som en nyskabelse af forslaget, at alle organer, orga-nisationer eller sammenslutninger, der har til formål at beskytte registrere-des rettigheder og interesser i forbindelse med beskyttelsen af deres per-sonoplysninger, og som er etableret i overensstemmelse med en medlems-stats lovgivning, har ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed i en-hver medlemsstat på vegne af en eller flere registrerede. Retten til at ind-give klage forudsætter, at organet mv. vurderer, at den registreredes rettig-heder i henhold til direktivet er blevet krænket som følge af behandlingenaf personoplysninger.De samme organer mv. har efter forslaget ret til, uafhængigt af en klage fraden registrerede, at indgive klage til en tilsynsmyndighed i enhver med-

lemsstat, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden har fundetsted.Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelseog medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighedalene på baggrund af organisationens egen vurdering af, om der har fundetet brud på persondatasikkerheden sted.Kapitel VIII indeholder endvidere regler om adgangen til at søge retsmid-ler anvendt over for tilsynsmyndigheder og over for den registeransvarligeeller registerføreren. Det følger i den forbindelse af forslaget, at enhver re-gistreret skal have adgang til et retsmiddel, der forpligter tilsyns-myndigheden til at reagere på en klage, hvis der ikke træffes en afgørelse,som er nødvendig for at beskytte vedkommendes rettigheder, eller hvistilsynsmyndigheden ikke inden for tre måneder underretter den registre-rede om forløbet eller resultatet af en klage. Bestemmelsen fastsættersåledes en indirekte pligt for tilsynsmyndighederne til – enten foreløbigteller endeligt – at besvare en klage inden for 3 måneder efter tilsyns-myndighedens modtagelse af klagen.Herudover lægges der op til, at medlemsstaterne har pligt til at fastsættebestemmelser om erstatning. Det foreslås, at enhver, som har lidt skadesom følge af en ulovlig behandling eller enhver anden handling, der eruforenelig med de nationale bestemmelser, som vedtages i medfør af di-rektivet, skal have ret til erstatning for den forvoldte skade fra den regi-steransvarlige eller registerføreren. Det gælder dog ikke, hvis den register-ansvarlige eller registerføreren beviser, at vedkommende ikke er skyld iden begivenhed, der medførte skaden. I forhold til den gældende retstil-stand er det en væsentlig nyskabelse, at der også for registerføreren fast-lægges et sådant ansvar.Endelig lægges der op til, at medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelserom sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der ervedtaget i medfør af direktivet, og træffe alle nødvendige foranstaltningertil at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i etrimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.Sanktioner bør ifølge forslaget kunne pålægges fysiske eller juridiskepersoner, uanset om de henhører under privat- eller offentligretlig lov-givning.

Det er ikke nærmere fastsat, om der skal være tale om administrative ellerstrafferetlige sanktioner.2.10. Delegerede retsakter, gennemførelsesforanstaltninger og afslut-tende bestemmelser (direktivforslagets kapitel IX og X)Forslagets kapitel IX indeholder bestemmelser om Kommissionens mulig-heder for at udstede delegerede retsakter og om tildeling af gennemførel-sesbeføjelser til Kommissionen.I forbindelse med udstedelsen af gennemførelsesretsakter skal Kommissi-onen bistås af et udvalg, der er sammensat af repræsentanter for medlems-staterne.Forslaget indeholder herudover en række afsluttende bestemmelser, hvorder bl.a. lægges op til at ophæve den gældende rammeafgørelse 2008/977/RIA.Efter forslaget skal internationale aftaler, som medlemsstaterne har indgåetforud for direktivets ikrafttræden, om nødvendigt ændres inden fem år fradirektivets ikrafttræden. Ifølge forslaget bør internationale aftaler, sommedlemsstaterne har indgået inden direktivets ikrafttræden, ændres i over-ensstemmelse med direktivet for at sikre en overordnet og sammenhæng-ende beskyttelse af personoplysninger i Unionen.Bestemmelsen forpligter således medlemsstaterne til at genforhandleindgåede aftaler med tredjelande om gensidig retshjælp, hvis dette ernødvendigt for at sikre, at aftalerne lever op til det databeskyttelsesniveau,der er fastlagt i direktivet.3. Gældende dansk ret3.1. IndledningDirektivet skal ifølge forslaget finde anvendelse på de kompetente myn-digheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge,efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuld-byrde strafferetlige sanktioner.Forslaget lægger som nævnt i pkt. 2.2 i den forbindelse op til en væsentligudvidelse af anvendelsesområdet for den EU-retlige regulering af behand-ling af personoplysninger på det politimæssige og strafferetlige område.237

Det foreslås således, at direktivet også skal omfatte f.eks. politiets behand-linger af oplysninger, som er rent interne i den enkelte medlemsstat, ogsom således hverken er eller påtænkes udvekslet med en anden medlems-stat, jf. anvendelsesområdet for den gældende rammeafgørelse.Hertil kommer, at der med reglerne i kapitel III lægges op til en betydeligudvidelse af den registreredes rettigheder i forhold til de gældende EU-regler på det politimæssige og strafferetlige område, jf. nærmere pkt. 2.4.I en dansk sammenhæng vil direktivet derfor i givet fald kunne få betyd-ning for behandling af personoplysninger i alle faser af en straffesag, ogsåledes fra f.eks. det tidspunkt politiet modtager en anmeldelse om etstrafbart forhold til Kriminalforsorgen løslader den domfældte efter endtafsoning.En redegørelse for gældende dansk ret vil derfor principielt set kunne om-fatte en omtale af lovgivningen mv. om behandling personoplysninger,herunder den registreredes eventuelle rettigheder til indsigt mv., for politi-et, anklagemyndigheden, domstolene og Kriminalforsorgen.I det følgende redegøres imidlertid for de mest centrale regler.3.2. PersondatalovenI lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den privatesektor. Persondataloven er først og fremmest baseret på det gældende da-tabeskyttelsesdirektiv.Persondataloven indeholder bl.a. regler om, hvornår behandling af person-oplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indeholder reglervedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. regler om per-sonnumre). Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettig-heder for de personer, der behandles oplysninger om. Det gælder f.eks.regler om den registreredes ret til information, indsigelse, indsigt, berigti-gelse og sletning af personoplysninger.Persondataloven gælder generelt for politiets, anklagemyndighedens ogdomstolenes behandling af personoplysninger. Som nævnt i pkt. 2.4 oven-for finder lovens bestemmelser om oplysningspligt over for den registrere-238

de, den registreredes ret til indsigelse, berigtigelse, blokering og sletning afpersonoplysninger dog ikke anvendelse på behandlinger, der foretages fordomstolene, politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige områ-de. Herudover finder lovens regler om den registreredes ret til indsigt ikkeanvendelse på behandlinger, der foretages for domstolene inden for detstrafferetlige område.Persondataloven fastsætter endvidere regler om datasikkerhed i forbindelsemed behandling af personoplysninger. Disse regler suppleres for offentligemyndigheders vedkommende af bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, sombehandles for den offentlige forvaltning.Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrolmed behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler ompligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemtetyper behandling af personoplysninger.3.3. Bekendtgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelsemed politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden forEU og Schengen-samarbejdetJustitsministeren har i medfør af persondatalovens § 72 a fastsat nærmereregler ved bekendtgørelse nr. 1287 af 25. november 2010 om beskyttelseaf personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samar-bejde i kriminalsager inden for Den Europæiske Union og Schengen-samarbejdet. Bekendtgørelsen gennemfører Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA i dansk ret.Formålet med bekendtgørelsen er at sikre beskyttelsen af personoplysnin-ger, der behandles inden for rammerne af det politimæssige og strafferetli-ge samarbejde inden for EU.Bekendtgørelsen finder anvendelse i forhold til personoplysninger, der ud-veksles eller stilles til rådighed mellem en dansk og en udenlandsk myn-dighed i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i krimi-nalsager inden for Den Europæiske Union og Schengen-samarbejdet.Bekendtgørelsen tager således sigte på den grænseoverskridende informa-tionsudveksling i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i239

kriminalsager. Den finder inden for dette område anvendelse på behand-ling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages elektronisk, og iforhold til ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er ellervil blive indeholdt i et register.Bekendtgørelsen henviser bl.a. til en række af de grundlæggende regler forbehandling af personoplysninger i persondataloven. Den indeholder her-udover regler om datakvalitet og behandlingssikkerhed. Bekendtgørelsenindeholder desuden regler for specifikke former for databehandling, her-under regler om viderebehandling af personoplysninger modtaget fra andremedlemsstater og om videregivelse af sådanne oplysninger til private ogtredjelande samt internationale organer. Herudover udvider bekendtgørel-sen den registreredes rettigheder med hensyn til bl.a. underretning og be-rigtigelse af urigtige oplysninger i forhold til persondataloven.Efter rammeafgørelsen, som bekendtgørelsen gennemfører i dansk ret, skalKommissionen – på baggrund af rapporter fra medlemsstaterne – senest inovember 2014 aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med enevaluering af rammeafgørelsens gennemførelse, følgerne af rammeafgørel-sens bestemmelser samt eventuelle forslag til ændringer af rammeafgørel-sen.3.4. RetsplejelovenRetsplejeloven (lovbekendtgørelsenr. 1139 af 24. september 2013medsenere ændringer) indeholder de grundlæggende regler i dansk ret vedrø-rende bl.a. efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.Retsplejelovens kapitel 67-75 b fastsætter således regler om politiets efter-forskning af strafbare forhold og om gennemførelsen af tvangsindgreb,herunder reglerne for anholdelse, varetægtsfængsling, indgreb i meddelel-seshemmeligheden, legemsindgreb, ransagning, beslaglæggelse, edition ogpersonundersøgelser. Disse kapitler indeholder ligeledes grundlæggendestraffeprocessuelle regler.Retsplejeloven indeholder endvidere regler om aktindsigt i domme, ken-delser og andre dokumenter, der vedrører en straffesag. Udgangspunkteter, at enhver har ret til aktindsigt i domme og kendelser mv.Herudover kan den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkretretsspørgsmål, som udgangspunkt forlange at blive gjort bekendt med do-240

kumenter, der vedrører en straffesag, herunder indførsler i retsbøgerne, idet omfang dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågælden-de retsspørgsmål.3.5. StraffuldbyrdelseslovenStraffuldbyrdelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012medsenere ændringer)regulerer fuldbyrdelsen af fængselsstraffe, bødestraffe,betingede domme, domme med vilkår om samfundstjeneste og forvaring.Straffuldbyrdelsesloven indeholder i en række tilfælde mulighed for, atmyndighederne kan behandle personoplysninger om en dømt person for atvaretage sine opgaver efter loven. Det er f.eks. tilfældet, hvor Kriminalfor-sorgen træffer afgørelse om valg af afsoningsinstitution, om anbringelse iåbent eller lukket fængsel, om overførsel fra åbent til lukket fængsel ogom udgang i forbindelse med afsoning af fængselsstraf.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserEn vedtagelse af forslaget vil indebære, at den gældende danske lovgiv-ning på området skal tilpasses direktivet, hvis Danmark inden 6 månederefter direktivets vedtagelse træffer afgørelse om at gennemføre direktivet idansk ret.En gennemførelse af forslaget vil bl.a. indebære, at bestemmelserne i dengældende persondatalov vil skulle tilpasses direktivets regulering for dendel af de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger, derfalder inden for direktivets anvendelsesområde.Det er endvidere Justitsministeriets helt umiddelbare vurdering, at en gen-nemførelse af det foreliggende forslag i dansk ret vil indebære, at reglernei retsplejeloven på en række områder vil skulle ændres. Det er således mu-ligt, at forslagets bestemmelser om behandlingsprincipper og behandlings-regler, jf. pkt. 2.3 ovenfor, efter omstændighederne vil skulle indsættes iretsplejeloven. Herudover må det antages, at direktivforslagets bestemmel-ser om den registreredes ret til indsigt vil indebære, at de gældende be-stemmelser i retsplejeloven om aktindsigt vil skulle revideres.Herudover er det Justitsministeriets foreløbige vurdering, at det kan blivenødvendigt at revidere de gældende regler i straffuldbyrdelsesloven og be-kendtgørelsen om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med poli-241

tisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæi-ske Union og Schengen-samarbejdet, hvis direktivforslaget gennemføres idansk ret.Det bemærkes, at vurderingen af de lovgivningsmæssige konsekvenser erpræget af en vis usikkerhed, idet det præcise indhold og rækkevidden af enrække af direktivforslagets bestemmelser giver anledning til betydeligtvivl.Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning ogdirektiv) vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sige gøre.5. HøringForslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.: Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-retter, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, For-brugerombudsmanden, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), AarhusUniversitet (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Insti-tut), Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Københavns Uni-versitet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Den Danske Dommerfor-ening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK Landsklubben Danmarks Dom-stole, Foreningen af Offentlige Anklagere, Advokatrådet, Danske Advoka-ter, DJØF, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Politifor-bundet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Dansk Fængselsforbund,Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Fængsels-forbundet, HK Landsklubben for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgsfor-eningen, Dansk Socialrådgiverforening, Faggruppen af socialrådgivere iKriminalforsorgen, Amnesty International, Institut for Menneskerettighe-der, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Retspolitisk Forening og Retssik-kerhedsfonden.Høringssvarene og dermed gennemgangen nedenfor tager udgangspunkt iKommissionens oprindelige forslag, som blev fremsat i januar 2012.

5.1. Generelle bemærkningerVestre Landsret, Østre Landsret, byretterne, Forbrugerombudsman-denogForeningen af Offentlige Anklagerehar ingen bemærkninger tilforslaget.Retspolitisk Foreninger skeptisk med hensyn til, at direktivet skal findeanvendelse i tilfælde, hvor der ikke indgår et grænseoverskridende ele-ment.Domstolsstyrelsenforudsætter, at adgangen til oplysninger i straffesager,hvis direktivforslaget bliver implementeret i dansk ret, fortsat vil være re-guleret af retsplejeloven. Styrelsen tager forbehold for eventuelle admini-strative og økonomiske konsekvenser ved implementeringen.Datatilsynetfinder det afgørende, at direktivet ikke forhindrer, at dansklovgivning kan opretholdes med mindst det samme beskyttelsesniveau,som i den gældende persondatalov. Datatilsynet finder det uhensigtsmæs-sigt, at direktivforslaget introducerer en række rettigheder, som kan fravi-ges ved generelle undtagelser. Tilsynet finder, at det i visse tilfælde kanvære vanskeligt at vurdere rækkevidden af undtagelsesbestemmelserne,eksempelvis artikel 16 og 17. Tilsynet opfordrer til, at direktivforslagetsanvendelsesområde overvejes nøje.Advokatrådetser positivt på en bedre beskyttelse af borgernes dataoplys-ninger, men har anført, at Kommissionens begrundelse for at fremsætte di-rektivforslaget ikke virker overbevisende. Der er således kun tre medlems-lande, der har oplyst, at det skaber problemer, at de nationale og internati-onale regler er forskellige. Advokatrådet fraråder, at forslaget vedtages,uden at behovet herfor er nærmere belyst, og må advare imod, at reglernesøges gennemført som en bred, generel bemyndigelse, der overlader det tilJustitsministeriet at udforme de konkrete regler ved bekendtgørelse. Rådethar desuden anført, at direktivforslaget indeholder en lang række mindste-krav, hvorfor forslaget ikke vil sikre, at der vil være en højere grad af har-monisering i EU.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterer i tvivl om, hvorvidt nærheds-princippet er opfyldt. Landsforeningen er enig med Justitsministeriet i, atrækkevidden af direktivforslagets bestemmelser giver anledning til tvivl.5.2. Forslagets enkelte elementer243

5.2.1. Principper for behandling af personoplysningerDatatilsynetfinder det uhensigtsmæssigt, at direktivforslagets artikel 4ikke indeholder de samme krav til den dataansvarlige, som der stilles i ar-tikel 5 i Kommissionens forslag til en persondatabeskyttelsesforordning.Tilsynet finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at der ikke i direktivet erfastsat regler om, at personoplysninger skal sikres mod hændelig tilintetgø-relse eller hændeligt tab.Institut for Menneskerettighederer overordnet set enig med de bekym-ringer, som Artikel 29-arbejdsgruppen har fremført i forbindelse med di-rektivforslaget. Instituttet anbefaler, at principperne for behandling af per-sonoplysninger, eksempelvis i artikel 4, bliver udarbejdet i overensstem-melse med arbejdsgruppens anbefalinger, og at ordlyden af artikel 4, litrac, ændres således, at kriteriet for indsamling af personoplysninger bør være”nødvendig” og ikke kun ”tilstrækkelig”.5.2.2. Behandling af særlige kategorier af personoplysningerInstitut for Menneskerettighederfinder bl.a., at retten til databeskyttelsehænger tæt sammen med respekten for privatliv og familieliv. Instituttetnoterer i den forbindelse, at det følger af artikel 8, at der fastsættes et gene-relt forbud mod behandling af særlige kategorier af personoplysninger.5.2.3. Den registreredes rettighederAdvokatrådeter positiv over for en generel oplysningspligt til borgere,hvis oplysninger registreres. Rådet peger dog på, at reglerne om underret-ning er meget løst og generelt formuleret, og at de mange undtagelser viludhule den sikkerhed, man ønsker at opnå.Institut for Menneskerettighederfinder, at artikel 13 om begrænsningeri retten til indsigt bør omformuleres således, at det fremgår direkte af be-stemmelsen, at enhver begrænsning skal være i overensstemmelse medDen Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention og tilhørende domstolspraksis.Instituttet har desuden anført, at der i forhold til medlemslandenes mulig-hed for at undtage områder fra oplysningspligt bør foretages en nødven-digheds- og proportionalitetsvurdering.

5.2.4. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande mv.AdvokatrådetogRetspolitisk Foreningfinder uanset, at direktivforsla-get er omfattet af det danske retsforbehold, at reglerne om udlevering afoplysninger til andre EU-lande og tredjelande er relevante for Danmark,idet de vil have indflydelse på udveksling af oplysninger mellem Danmarkog andre EU-lande. Advokatrådet finder endvidere, at reglerne om videre-givelse af oplysninger til tredjelande bør være mere detaljerede.5.2.5. Uafhængige tilsynsmyndighederAdvokatrådetpeger på, at forslaget ikke angiver, hvorledes reglerne omden uafhængige tilsynsmyndighed, der skal udpeges af regering eller par-lament, og som skal kontrollere brugen af reglerne, skal finde anvendelsepå domstolenes indhentelse af oplysninger og en effektiv kontrol hermed.Datatilsynetfinder det uklart, om der ved forslaget fratages tilsynet deninspektionskompetence, som tilsynet har efter de gældende regler. Tilsynetpeger på, at denne inspektionskompetence er helt afgørende for tilsynetsarbejde. Tilsynet er i øvrigt af den opfattelse, at pligten til at anmelde brudpå datasikkerheden til tilsynsmyndigheden kun bør gælde ved alvorligeresikkerhedsbrist.5.2.6. KlageadgangDatatilsynetfinder det afgørende, at det sikres, at tilsynsmyndigheden ik-ke – direkte eller indirekte – får til opgave at vurdere det materielle (straf-feretlige) indhold i sager på dette område. Tilsynet finder desuden, at kla-geadgangen i direktivforslagets artikel 50-52 er meget vidtgående. Tilsynetforeslår, at artikel 50, stk. 2, afgrænses, således at det anføres, hvilken til-synsmyndighed en klage skal indgives til. Endvidere er tilsynet af den op-fattelse, at den maksimale sagsbehandlingstid i artikel 51, stk. 2, på 3 må-neder er for kort, og at det ikke er hensigtsmæssigt at fastsætte en generelfrist for en bestemt type sager.Retspolitisk Foreningpeger på, at forslaget vil medføre ændringer i Data-tilsynets organisation og opgaver.

6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at retten til beskyttelse afpersonoplysninger, som er udtrykkeligt fastsat i artikel 8 i Den EuropæiskeUnions charter om grundlæggende rettigheder og i TEUF artikel 16, stk. 1,forudsætter samme databeskyttelsesniveau i hele EU.Herudover er der ifølge Kommissionen et voksende behov for, at de rets-håndhævende myndigheder i medlemsstaterne behandler og udveksler op-lysninger stadig hurtigere med henblik på at forebygge og bekæmpe kri-minalitet på tværs af grænserne og terrorisme. I den forbindelse vil klareog sammenhængende regler om databeskyttelse på EU-plan efter Kommis-sionens opfattelse medvirke til at styrke samarbejdet mellem de pågælden-de myndigheder.Der er ifølge Kommissionen desuden en række praktiske udfordringer iforbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om databeskyttelse og etbehov for samarbejde mellem medlemsstaterne og deres myndigheder,som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartet anvendelse af EU-lovgivningen. I visse situationer er EU ifølge Kommissionen desuden mestvelegnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau forfysiske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.Det er Kommissionens opfattelse, at medlemsstaterne ikke selv kan mind-ske de aktuelle problemer, navnlig ikke problemerne vedrørende de natio-nale lovgivningers fragmentering. Der er også et specifikt behov for atskabe en harmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nemudveksling af personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig medat alle fysiske personer i EU sikres effektiv beskyttelse.Ifølge Kommissionen vil den foreslåede EU-lovgivning være mere effektivend tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau på grund af problemer-nes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældende for én eller noglefå medlemsstater.Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres påEU-niveau. Efter Kommissionens opfattelse vil et direktiv være det bedsteinstrument til at sikre harmonisering på EU-plan på dette område, samtidigmed at medlemsstaterne får den nødvendige fleksibilitet til at gennemføreprincipperne, reglerne og undtagelserne herfor på nationalt plan.

Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at klare og sam-menhængende regler om databeskyttelse på EU-plan kan medvirke til atstyrke samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder i medlems-staterne med henblik på at forebygge og bekæmpe kriminalitet på tværs afgrænserne og terrorisme. På den baggrund er det regeringens vurdering, atnærhedsprincippet er overholdt i forhold til reguleringen af personoplys-ninger, der udveksles eller stilles til rådighed mellem en dansk og en uden-landsk myndighed i forbindelse med de kompetente myndigheders fore-byggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning af straffelovsover-trædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner.Når det derimod gælder behandling af personoplysninger, der finder sted isager uden et grænseoverskridende element inden for det politimæssige ogstrafferetlige område, er det efter regeringens opfattelse umiddelbart meretvivlsomt, om nærhedsprincippet er opfyldt. For det første kan det på nu-værende tidspunkt ikke udelukkes, at en vedtagelse af det foreliggendeforslag vil betyde en harmonisering af (dele af) medlemsstaternes nationa-le straffeprocessuelle regler, som der ikke forekommer at være et behovfor. For det andet finder regeringen, at derendnu ikke er draget konklusio-neri forhold til den praktiske værdi af rammeafgørelsen –og derved enbelysning af behovet for en EU-regulering – i tilfælde, hvor der ikke ind-går et grænseoverskridende element.Det bemærkes i den forbindelse, atder endnu ikke er foretaget en omfattende evaluering af rammeafgørelsen.Der kan i øvrigt peges på, at det – ifølge Kommissionens rapport om im-plementeringen af rammeafgørelsen (KOM (2012) 12 endelig) – alene erItalien, Nederlandene og Tjekkiet, som har oplyst, at forskellige databe-handlingsregler for sager med og uden et grænseoverskridende elementmedfører vanskeligheder for myndighederne. På den baggrund er det efterregeringens opfattelse umiddelbart vanskeligt at se behovet for at udvideforslagets anvendelsesområde til også at omfatte behandlinger af person-oplysninger uden et grænseoverskridende element.Som det fremgår ovenfor, har Kommissionen anført, at der er en rækkepraktiske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningenom databeskyttelse.Dette er dog ikke noget, som er fremhævet i de hø-ringssvar, som Justitsministeriet har modtaget i forbindelse med høring afforslaget, jf. ovenfor under pkt. 5.

7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.8. Generel dansk holdningFra dansk sidekan man umiddelbart se, at der kan være anledning til atoverveje om de gældende regler om persondatabeskyttelse på dette områ-de, som i dag følger af rammeafgørelsen fra 2008, og som aleneregulererbehandling af personoplysninger, hvori der indgår et grænseoverskridendeelement,skal revideres.Fra dansk side er manumiddelbartskeptisk indstillet over for de dele afforslaget, der regulerer behandling af personoplysninger, hvori der ikkeindgår et grænseoverskridende element.Der henvises i den forbindelse tilbemærkningerne ovenfor under pkt. 6.Det er regeringens opfattelse, at en række af de foreslåede regler vil med-føre et øget bureaukrati og administrativ byrde for f.eks. politiet. Dette vilkunne medføre, at uforholdsmæssigt mange ressourcer bliver taget væk frakerneopgaverne, herunder eksempelvis efterforskning af lovovertrædelser,og i stedet vil blive anvendt til overholdelse af administrativt tunge data-beskyttelsesregler, som ikke nødvendigvis kommer den registrerede til go-de. Det bemærkes i den forbindelse, at man fra regeringens side er megetopmærksom på de eventuelt øgede omkostninger og administrative byrder,som forslaget vil kunne pålægge, idet forslaget indeholder en række ny-skabelser, jf. ovenfor under pkt. 2.Det er endvidere regeringens umiddelbare vurdering, at forslagets betin-gelser for videregivelse af personoplysninger til tredjelande kan få en ikkeubetydelig indflydelse på samarbejdet med disse lande inden for det straf-feretlige område.Under alle omstændigheder er det efter regeringens opfattelsevæsentligt,ateventuellenye databeskyttelsesregler skaber den rette balance mellemhensynet til databeskyttelsen og hensynet til, at de kompetente myndighe-der kan varetage deres opgaver effektivt og smidigt,ligesom forslaget skalfindeden rette balance mellem merværdi og omkostninger, herunder iform af administrative konsekvenser.Denne balance indeholder forslagetendnu ikke.248

Fra dansk side vil man bl.a. arbejde for, at omkostningerne ved en eventuelgennemførelse af forslaget reduceres i forhold til Kommissionens forslag.Det bemærkes i øvrigt, at det præcise indhold og rækkevidden af en rækkeaf direktivforslagets bestemmelserfortsatgiver anledning til betydeligtvivl. Der vil derfor være behov for på et senere tidspunkt i forhandlinger-ne at foretage en nøjere vurdering af forslagets indhold. En nærmere stil-lingtagen til forslaget må afvente denne vurdering samt en vurdering af destatsfinansielle og administrative konsekvenser.9. Europa-ParlamentetForslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet.Europa-Parlamentets Libe-udvalg nåede den 21. oktober2013 til enighed om et kompromisforslag. Kompromisforslaget har endnuikke været forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejde den18. februar 2014.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud forrådsmødet (retlige og indre anliggender) den5.-6. december 2012.