UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 39: Henvendelse af 8/1-14 fra Morten Sodemann, Indvandrermedicinsk Klinik vedr. ny rapport om PTSD og sprogindlæring

2ResumeAsyltilværelsen er forbundet med mange udfordringer, men for en mindre gruppe af flygtninge er der særlige ogdesværre oversete udfordringer, der truer med at stoppe deres integrationsproces og efterlader en kuldsejlet familie.Meningen med flygtninges opholdstilladelse i et nyt land er, at mennesker, der allerede er kommet til skade, ikkekommer yderligere til skade og, at de beskyttes mod unødvendig tvivl og usikkerhed. Forskning viser, at stress og isærdeleshed, Posttraumatisk Stress Syndrom, kan have en negativ indflydelse på læring, og mere specifikt påflygtninges erhvervelse af et nyt sprog. Der er en tydelig forbindelse mellem krigs- og andre traumer og sprog.Sprogindlæring kræver kontrol, sammenhæng og mening, og voksne oplever at virkningerne af tidligere ellernuværende traumer gør det direkte svært for dem at lære et nyt sprog. De kan være påvirket af symptomer på PTSD,være deprimerede eller have undertrykte men ubearbejdede og ukontrollerede minder oplevelser. Ofre for traumerkan også opleve koncentrations og hukommelsestab. PTSD ramte kan ikke bearbejde og lagre ny viden effektivt ogfornuftigt - de lærer og husker ikke så godt eller hurtigt som andre mennesker. Når en studerende i en sprogklasse ikkekun oplever hukommelsestab, men også er distraheret af undertrykte erindringer, kan hans eller hendes evne til at læreet andet sprog være forhindret og det kan forstærke flygtningens følelse af de-motivation og magtesløshed. Dennerapport gennemgår den videnskab der eksisterer omkring sammenhængen mellem traumer, PTSD ogsprogindlæringsevner. Rapporten konkluderer at flygtninge med PTSD sjældent har mulighed for at lære tilstrækkeligtdansk eller tilegne sig tilstrækkelig viden til at bestå de prøver der kræves mhp. at opnå permanent opholdstilladelseeller dansk statsborgerskab. Traumeramte flygtninge mister hyppigt deres erhvervede danske sprog i forbindelse medre-traumatisering, sociale begivenheder eller andre omvæltninger som f.eks. sygdom, skilsmisse eller tab affamiliemedlem. Der er videnskabeligt belæg for at sprogtilegnelse lettes blandt krigsflygtninge, hvis de opnår et fastopholdsgrundlag. PTSD er en veldefineret tilstand med alvorlige læringsmæssige følger og det er med denne rapportklart at PTSD patienter udsættes for en urimelig og videnskabeligt ubegrundet forskelsbehandling, der reelt fratagerdem muligheden for at opnå et sikkert og varigt opholdsgrundlag i Danmark. På grund af mentale forhold har PTSDpatienter ikke samme muligheder som andre for at kvalificere sig til et sikkert opholdsgrundlag i Danmark. PTSDpatienter er, en gruppe af flygtninge, der mere end nogen anden gruppe, har brug for netop et varigt sikkertopholdsgrundlag. Traumeramte flygtninge med PTSD og uden dansk kundskaber er meget sjældent med iundersøgelser af etniske minoriteters forhold og vilkår. Dermed bliver integrationstiltag og lovgivning omopholdsgrundlag baseret på et forkert grundlag, selvom netop lovgivning om integration og ophold rammer ind ikernen af denne flygtninge gruppes helt specielle mentale og kognitive udfordringer. Der er store menneskelige oghelbredsmæssige konsekvenser forbundet med PTSD, men den uhensigtsmæssige lovgivning på området forværrerPTSD patienters helbred og integrationsmuligheder og det belaster, udover dem selv og deres familie, det socialesystem og hele sundhedsvæsenet. Børnene i familier hvor én eller begge forældre har PTSD, påvirkes kraftigt afforældrenes angst og rodløshed, de mistrives og vokser op med billedet af ydmygede og handlingslammede forældre.Det er hensigten med rapporten at den kan øge forståelsen af de helt særlige vilkår der knytter sig til at væretraumeramt flygtning med PTSD og manglende sprogindlæringsevne. Det er formålet med rapporten at den kan dannegrundlag for en mere videnskabeligt funderet vurdering af lovområdet og at disse patienter fremover kan undgå atskulle igennem årelange ydmygende processer med gentagne sygdoms- og stress inducerende ansøgninger og detilhørende serielle enslydende lægeerklæringer.

Rapportens vigtigste fund••••••••Posttraumatisk stress syndrom (PTSD) medfører hukommelses og koncentrationsbesværPTSD patienter forstår, bearbejder og gemmer viden på en måde der svækker sprogindlæringPTSD forhindrer at flygtninge kan lære ny viden og bruge denSøvn, smerter og bekymringer påvirker koncentrationsevnen i sprogskolenMange koder der forklarer sproget og de begreber vi anvender kender flygtninge ikkeFølelser og tanker udtrykkes bedst og der med mest trygt på modersmålet. PTSD patienter har etsærligt behov for at kunne udtrykke sig præcist og blive forståetKvinder med PTSD og kort/ingen skolegang er særligt sårbare i forhold til at lære et nytPTSD forhindrer, at flygtninge kan lære dansk på det niveau loven kræver. Flygtninge med PTSDer dermed genstand for en bevidst men skadelig forskels behandling, der fastholder dem i entilstand, der forværrer deres PTSDPTSD patienter mister meget let deres danske sprogkundskaber hvis de udsættes for rutinebrudeller sociale/fysiske/psykiske begivenheder

3BaggrundAntallet af væbnede konflikter er stigende og antallet af FN flygtninge nåede i 2013 sit hidtil højeste niveau.De fleste flygtninge er ofrene for kriser som brutale regimer, borgerkrig, anarki og hungersnød. Ofte har deværet i fare på grund af deres etnicitet, politisk overbevisning eller religion. De kan have udholdt forfølgelse,tortur, voldtægt eller bortførelse, eller har været vidne til drab. Mange ankommer efter farefulde rejser ogtilbageholdelse i flygtningelejre, der har mistet deres nærmeste, det sociale netværk, hjem, ejendele ogarbejde. Mellem 30 og 70 % af flygtninge har haft svære traumatiske oplevelser og har udviklet tegn påkronisk Post Traumatisk Stress syndrom med varierende sværheds- og udtryksform.Migration indebærer tab af sprog (især dagligdags og dialekt), holdninger, værdier, sociale strukturer,normale livsstrategier, handlemuligheder og støttenetværk. Sproget, modersmålet, vil ofte være det enestetilbageværende, der giver flygtningen en identitet, sikkerhed og tryghed[1]. For særligt skrøbelige flygtningemed krigstraumer og ingen skoleuddannelse er deres modersmål, det eneste sikre kommunikationsmiddelog det er forbundet med angst og forhøjet alarmberedskab at forsøge at ændre på et så grundlæggendeelement i en i øvrigt kaotisk og usikker flygtninge tilværelse. Resultatet er, at både den kulturelle identitet ogden kulturelle overensstemmelse med den nye kultur nedbrydes samtidigt og efterlader en flygtning i et u-konstruktivt sprogligt ingenmandsland. Mange af de patienter der henvises til Indvandrermedicinsk klinik ernetop havnet i et sprogligt limbo og har givet op overfor sprog, krop, helbred og social interaktion. Det er enmenneskeligt omkostningsrig tilstand, hvis omdrejningspunkt er tabt sprog og dermed tabt identitet.Traumatiserede flygtninge ankommer til et nyt land udmattede og desorienterede. Samtidig stilles de overfor mange samtidige og nye udfordringer såsom at få sikret deres ophold, lære et nyt sprog, og møde en nykultur, finde bolig, beskæftigelse, tilpasse forældre rollen osv.Selv om det er vigtigt ikke at sygeliggøre de virkninger, krig og andre katastrofer kan have på enkeltpersoner,er det også vigtigt ikke at undervurdere deres indvirkning på den enkeltes muligheder for at tilpasse sig livet iet nyt samfund som flygtning i eksil. Udfordringerne i genbosættelse i et nyt land kan ikke adskilles fralæsefærdigheder og sproglig udvikling. Læsefærdighed omfatter også talforståelse, problemløsning og evnentil at læse, udover at kunne skrive og tale på dansk. Men det indebærer også følelsesmæssige og socialefærdigheder såsom motivation, effektiv interaktion med andre mennesker, kritisk tænkning og kulturelbevidsthed [2].De fleste undersøgelser, af læringsprocesser for flygtninge,dokumenterer vigtigheden af at forstå de psykiske traumer, sommange flygtninge har udholdt inden ankomsten til deres nye lande.Traumer kan omfatte fysisk og psykisk tortur, ophold i primitiveforhold i transitlejre i lange perioder, vedvarende adskillelse frafamilie og venner og kulturel fremmedgørelse i deres nyeværtssamfund [3]. De flygtninge der viser sig at havelæringsvanskeligheder er præget af magtesløshed, de-motivation,nedtrykthed og angst, håbløshed og manglende planer forfremtiden. De har ofte uhensigtsmæssige måder at løse konflikterpå og har ofte kun sporadisk planløs skolegang bag sig pga.uroligheder, flugt og konstant migration [3].

Der er ingen autoritative data om de uddannelsesmæssige kvalifikationer blandt flygtninge ved ankomsten.New Zealand har undersøgt kvoteflygtninge fra Somalia, Zimbabwe, Congo, Irak, Columbia, Indonesien,Etiopien, Burma, Bosnien, Eritrea, Iran, Bhutan og Afghanistan, dvs. lande som også Danmark modtagerflygtninge fra. Det New Zealandsk studie viste, at 80 % af voksne kvoteflygtninge i New Zealand siden 1995,ikke havde en grundskoleuddannelse ved ankomsten, og omkring halvdelen af denne gruppe er analfabeterresten var funktionelle analfabeter (dvs. kan læse sv.t. 5.klasse niveau). 40 % af flygtningene havde ingenlæsefærdigheder på deres eget sprog (modersmål)[4]. For de voksne med minimal eller ingen skolegang erbehovet primært centreret om deres manglende læsefærdigheder (herunder på dansk), ofte kompliceret afdet faktum, at mange ikke kan læse på deres modersmål. Det har betydelige konsekvenser for læring afandet sprog, hvis man ikke kan læse på sit modersmål. Hvis man for eksempel ikke ved at tekst har enmening, hvilket man lærer på sit modersmål, så vil det være svært, om ikke umuligt, at lære at læse på etandet sprog.Post traumatisk stress syndrom (PTSD) har ensartede kognitive følger med en lang række meget forskelligelangtidskonsekvenser for livskvalitet, søvn, sprogindlæring, egenomsorg og forståelse af sygdomsbehandling[5-8]. Ofte sker der en samtidig udvikling af mentale og akademiske mangler med elementer af psykisksygdom, påvirket indlæring, mangelfuld sprogtilegnelse, in-komplet stress styring og angst for rutine brud[9]. Nogle typer af traumer ser lige frem ud til at kunne reducere IQ [10]. Der eksisterer en omfattendevidenskabelig produktion, der dokumenterer PTSD patienters særlige udfordringer ifht. sprogindlæring, mendenne viden har hidtil ikke været inddraget i den politiske debat om integrationskrav til flygtninge eller ilovgivningen på området.Der gælder sprogkrav til opnåelse af permanent ophold (dansk 1) og statsborgerskab 8dansk 2). De nyereducerede krav er en forbedring, men der er intet ændret ved, at der kræves skolegang og beståed prøverog det er dét der kan være umuligt for nogle PTSD patienter. PTSD patienter kan nu søge dispensation, hvisde har fået afslag under den tidligere regering - men det er ikke ensbetydende med at de får dispensationog ingen af de patienter vi er ved har fået lægeerklæring til dispensationsansøgning, har fået svar endnu (optil 1½-2 år efter ansøgning).Derimod har Justitsministeriet og udlændingestyrelsen på detseneste, i tiltagende grad, endnu engang udbedt sig deltaljeredelægeoplysninger om individuelle flygtninges evner og mulighederfor at imødekomme lovens krav ifht. Permanent opholdstilladelseeller dansk statsborgerskab.

5Der er imidlertid tale om at sprog og læring er to kompetencer, der i særlig alvorlig grad hæmmes/forhindresved kronisk PTSD. Sprogtilegnelse og læring af udvalgt etnisk dansk viden er gjort til et omdrejningspunkt iopnåelsen af fast ophold på dansk grund. Dermed rammes en stor gruppe af flygtninge unødvendigt hårdt påfelter, hvor de, videnskabeligt set, vil have meget svært ved at forbedre deres kompetencer.Man kan spørge sig hvilke sproglige fagkundskaber Indvandrermedicinsk klinik besidder. Faktum erimidlertid, at patienterne henvist til klinikken netop er resultatet af fagpersoners ”willfullblindness”,misforståelser og manglende viden om andre kulturers sygdomsopfattelse, eksiltilværelsens grundvilkår ogPTSD sygdommens omfattende læringsmæssige konsekvenser. Patienternes mangeårige sygdomsforløb er isærdeleshed udtryk for en professionel mangel på respekt for sproget som den sidste og enesteredningsplanke for flygtninge. Sproget kommunikerer ikke bare forklaring og mening, om f.eks. sygdom,sproget former og modellerer krops- og sygdoms opfattelse. Meninger og begreber bearbejdes, og giversamlet forståelse, på modersmålet,men ikke nødvendigvis på andetsproget.Mange almindelige sygdomsordog begreber på modersmålet eksisterer ikke på andet sproget og hvis man er syg vækker det angst ikke atkunne udtrykke sig helt præcist.Vigtige centrale kulturelle værdier om sygdom kan være kodet i første sproget på en sådan måde at detkræver meget dygtige tolke for at det kan blive forstået på andet sproget Sprog og begrebsdannelse påførste og andetsproget er centralt i læge-patient sammenhæng når der er tale om sprogbarrierer.Erfaringerne bag denne rapport udspringer af de sproglige udfordringer som vi oplever og håndterer hver idag i klinikken.Justitsministeriet og udlændingestyrelsen giver med deres gentagne ensartede spørgsmål til lægerne i sagerom permanent opholdstilladelse/dansk indfødsret indtryk af en grundlæggende mangel på viden omsammenhængen mellem PTSD og tilegnelse af ny viden og sprog. Indvandrermedicinsk klinik har derforfundet det nødvendigt at samle de væsentligste videnskabelige studier på området i denne rapport. I detfølgende gennemgås det videnskabelige grundlag for sammenhængen mellem PTSD og nedsatindlæringsevne, som har generel gyldighed hos patienter med kronisk PTSD.

PTSD og læringTraumatiske begivenheder overvælder de normale menneskelige forsvarssystemer, der sikrer mennesker enfornemmelse af kontrol, sammenhænge og mening. Traumatiske oplevelser er ekstraordinære fordi deødelægger de normale tilpasninger mennesker foretager til livets udfordringer. Traumer konfronterermennesker med ekstrem hjælpeløshed og voldsom frygt, der udløser et vedvarende katastroferespons. PTSDpatienter mister deres fornemmelse af kontrol, sammenhænge og mening. De er bange for at tagebeslutninger, begynde på noget nyt eller tage en risiko. De er bange for at blive ydmyget (igen) eller afvist ogfrygter at lave fejl i sprogklassen, der kan udløse uforudsigelige og tvetydige situationer [11]. Traumer sliderpå patientens selvagtelse og selvsikkerhed og med følelser af skyld, skam og ansvar for traumet er mangePTSD patienter i stor risiko for ikke at kunne lære f.eks. et nyt sprog [12]

6Patienter med (PTSD) har påvirket hukommelse, sprogopfattelse og koncentrationsevne som følge af enrække ændringer i hjernens normale funktioner, bla. konstant angst, forhøjet stress niveau, manglende evnetil at undertrykke indtryk og genoplevelser og uhensigtsmæssig hukommelsesfunktion. PTSD patienter erudfordret indlæringsmæssigt og socialt, hvilket er særligt uhensigtsmæssigt for flygtninge med PTSD, danetop sprog, kommunikation, sociale evner og ny viden er essentielle for succesfuld integration i Danmark[13]. Desværre rammes flygtninge med PTSD ekstra hårdt, fordi opnåelse af et fast opholdsgrundlag iDanmark form af permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab kræver opnåelse af en lang rækkelæringsbaserede kompetencer, herunder særligt dansk sprog og viden om det danske samfund. Flygtningehar desuden hyppigt kun kort eller ingen skole gang og i sagens natur ofte ældre end den normaleskolealder, således at selvom der kan være en høj motivation for at tilegne sig et andet sprog, så er det afbiologisk og kulturelle årsager betydeligt sværere end forventet, hvilket myndigheder skal være klar over ilovgivning om sprogkrav [14]. Kulturelt betingede oplevelser, erfaringer og holdninger til skolegang og tiltilegnelse af viden, kan i et vist omfang også påvirke indlæringsmuligheder, ligesom erfaring med attilegnelse af ny viden har mening og giver muligheder har stærk korrelation med faktisk opnåedesprogkompetencer [15]. I en engelsk undersøgelse af integrationsniveau og sprogtilegnelse blandt krigsflygtninge var opnåelse af en permanent opholdstilladelse den stærkeste faktor for høj integration oganvendelig sprogtilegnelse [16].Sammenhængen mellem traumer og nedsat indlæringsevne og påvirket hukommelse er ikke ny. Der erpåvist blivende og betydelige kognitive problemer for adoptionsbørn, Holocaust overlevere, ældre seksueltmisbrugte som børn og russiske mennonit flygtninge til Canada [17-22]. PTSD medfører nedsatindlæringsevne gennem flere forskellige kognitive mekanismer: påvirket hukommelse, nedsatkoncentrationsevne, langsommere tankeprocesser, ringere kombinationsevne, manglende evne til atindlære ny viden, manglende evne til at udføre handlinger og reduceret evne til problemløsning [23-27].Visse former for hukommelser er særligt ramt ved PTSD, men særligt verbal hukommelse er gennemgåendesom et tidligt og vedvarende funktionstab [24, 28-30]. Graden af hukommelses påvirkning og fejlopfattelseaf hukommelse hænger sammen med hyppighed og graden afflash-backs(genoplevelser) [31]. PTSDpatienter har kognitive vanskeligheder, af betydning for sprogindlæring, der bla. medfører problemer med atstyre opmærksomhed, usikkerhed ifht. årsag-virknings sammenhænge, planlægning, brug afværktøj/materialer, bearbejdning af ny information, fokusering og færdiggørelse af opgaver samt sprogudviklingsproblemer f.eks. i form af stor forskel mellem impressive og ekspressive kommunikationsevner[32, 33].

7Patienter der er i alarmberedskab opsøger information i hjernen (cortex) på en anden måde end roligepatienter. Selv om ny viden er blevet lagret hensigtsmæssigt i cortex, kan den være svær at få adgang til nårman er i alarmberedskab og angst. Er patienten meget bange kan adgangen til ”voksen og rationel”tænkning og analyse være helt blokeret og patienten kan det pludselig fremstå som umoden i sine rationaler– det er mindre rationelle og primitive hjerne områder, under cortex niveau, der styrer. Verbale og non-verbale signaler overfortolkes og fordrejes så patienten fremtræder som utroværdig, umoden og med lavtintellekt. Patienter der er bange fokuserer på få indtryk der er vigtige ifht. angsten, mens ny viden eller nyeopgaver ignoreres eller fremkalder mere angst. Voksne med PTSD17-årig elev på VUC:kan have svært ved at være ”til stede” i sprogklassen og har sværtved at håndtere sproglige tvetydigheder og diskussioner ellerSkolen minder mig omtvivlsspørgsmål som andet end angst fremkaldende[34]2. Patientenkan som resultat få meget negative skole oplevelser, somflygtningelejren, hvorkompromitterer deres muligheder for fortsat indlæring [35].Det videnskabelige grundlag for den generelt nedsatteindlæringsevne, herunder påvirkede hukommelse ved kronisk PTSDer solidt [36-43]. Hukommelses og koncentrationspåvirkningen hosPTSD patienter synes ensartet uanset traumets type,omstændigheder og geografi [17, 19, 44-48]. Mange flygtninge harsymptomer, der direkte påvirker indlæring og opmærksomhed. I enundersøgelse havde således 69 % hovedpine, 58 %koncentrationsbesvær og 57 % klagede over tydeligthukommelsesbesvær[49]. Der er en række neuro-anatomiskestudier til støtte for de kognitive fund ved PTSD [50, 51]. En seriestudier har endvidere skabt et begyndende biologisk grundlag for atforstå de neuro-hormonelle bagrunde for bl.a. de læringsmæssigeudfordringer ved kronisk PTSD [42, 52].

8og skriver. Personens tankesæt ændres bl.a. ved at metaforer skifter, sætninger opbygges anerledes,begreber anvendes med en anden betydning og hele tanke og hukommelsesstrukturen ændres [57].Meget tyder på, at når en hændelse, ulykke, begivenhed eller situation bryder et menneskes beskyttendepsykiske skjold, bliver personen kastet tilbage til gamle reaktioner på uhåndterlige problemer,reaktionsmønstre, der ikke har set dagens lys før. Mønstrene er både adfærdsmæssige og kropslige, menogså sproglige: Traumatisk sprog er en verbal udgave af det visuelle sprog i drømme, ord er metaforer,lignelser og symbolske ligninger, de har status af indre, men ikke interne objekter de bliver udtryk for følelsesnarere end mening. Under tiden bliver sproget og begrebsdannelse næsten autistisk eller funktionelt afatiskhos traumeofre[58].PTSD er ensbetydende med ukontrollabel angst, konstantalarmberedskab og hurtig aktivering af højt stress niveau. Angst ogstress påvirker den måde patienten tænker på, føler og handler. Enpatient i alarm beredskab har svært ved at koncentrere sig, lukkermange sanse indtryk ude og har opmærksomheden rettet mod non-verbale tegn så som stemmeføring, tone leje, intonation,ansigtsmimik og kropssprog og fejlfortolker ofte de non-verbalesignaler pga. det høje alarmberedskab, som stærkt begrænserressourcer til at tilegne sig et nyt (andet-) sprog [59].Disse mekanismer er vigtige for at forstå hvad der sker med voksneelever i sprogundervisnings situationer [60]. Den negativekonsekvens er at PTSD sprogelever har svært ved at overskue ogvurdere risiko: de er utilbøjelige til at starte nyeopgaver/udfordringer, svare på spørgsmål eller bare overveje etalternativt argument i en diskussion [61].PTSD elever kan være i en alarmtilstand uden at læreren opdagerdet og lærerens, velmente, ordrer kan blive fejlfortolket og lede tilen kaskade af misforståelser, der opbygger og forstærkerpatientens ubehag ved undervisnings formen og fører til kognitivtfravær og i sidste ende afbrydelse af sprogskole forløbet [60]. Enikke ubetydelig del af flygtninge har desuden ubehageligeoplevelser fra skoletiden i barndommen i hjemlandet som kan spilleind uden at eleven selv er klar over det eller kan skille PTSD stressfra genoplevelser fra dengang.Et specifikt problem for PTSD patienter er at nye ord og begreberforstås og huskes afhængigt af hvilken type følelser der er knyttet tildem. PTSD patienter kan ikke huske alle ord lige godt eller forstådem korrekt og det er individuelt hvilke begreber der er problemermed [27]Helt grundlæggende er tilegnelse af andetsproget et regulærtkultursammenstød med konstante begrebsmæssigetvivlsspørgsmål, diskussioner om mening og sammenhæng etc., dvs.

Oplevelser og behov i klasseværelset er meget forskelligeFor nogle flygtninge er genbosættelse i det nye land være større end tidligere traumer fra krig ogflygtningelejre. De kan have været i flygtningelejre det meste af deres liv, kender slet ikke til det ”almindeligehverdagsliv” og kender kun meget lidt af deres eget land. De kan være faldet år bagud i uddannelse elleraldrig har haft nogen formel uddannelse. Disse flygtninge ved endnu mindre om det nye samfund de bor i ogdets opbygning og er ikke i stand til at få adgang til og bruge viden, som kun findes på dansk.De læringsmæssige konsekvenser kan være:•Usynlighed: de færdigheder (akademiske, sociale og kreative ), de kommer med har ringe mulighedfor at komme til udtryk. De er i et misforhold til den nye kultur og derudover er det svært atudtrykke og vise samarbejdsevner indtil man har opnået tilstrækkelige dansk kundskaber. Det kantage mange år.Lav faglighed: sproglærerne er ude af stand til at have detaljerede diskussioner med eleverne pågrund af for store sprog forskelle.Manglende tværkulturel forståelse: de fleste lærere har en begrænset forståelse af flygtningesoplevelser og erfaringer og kender ofte for lidt til processen omkring kultur indlæring.Skyld og skam: flygtningen bebrejder sig selv, ikke deres situation, for deres utilfredshed og fiasko.Nederlag: Sprogundervisningen bliver endnu et nederlag.

Nedsat sprogindlæring er, udover den udtalte påvirkning af hukommelse, den mest studerede effekt afPTSD. I en doktor afhandling påvises hvordan den sproglige indlæring er påvirket uafhængigt afhukommelsespåvirkningen gennem forkert sprogkodning, forkert lagring og afbrudt adgang tilbegrebsdannelse [67]. Der er flere studier der tyder på at detprimært er indlæringsevnen der er påvirket mens hukommelsen er40 årig flygtning:sekundært påvirket [37, 68]Mere indirekte men mere praktiske beviser for reduceret sprogindlæring er f.eks. at flygtninge med PTSD i Holland var meretilbøjelige til at bede om tolkebistand ligesom antallet af traumer,samt alvorligheden af PTSD symptomer, lineært øgede behovet fortolkebistand [69].For nogle PTSD patienter er sprogundervisningen et sikkert fristed,hvor de har mulighed for at fortælle om deres oplevelser, men for

10andre er klasseværelset et sikkert fristed, hvor de netop er fri for at skulle fortælle Deres egen historie ellerhøre andres historie[70]. For de sidstnævnte patienter bliver deres sprogundervisning stærktkompromitteret og mange af dem får afbrudt deres sprogundervisning enten af læreren, der opdagerproblemet eller af patienten selv. Uanset hvem, der stopper undervisningen, så bliver afbrudte sprogforløbendnu et nederlag i deres liv og det vil sjældent være i patientens interesse at prøve igen [71]. Pga. enpåvirket forvrænget adgang til hukommelse har PTSD patienter sværere ved at ”læse” socialesammenhænge og er dårligere til at løse sociale problemer end andre [72]. PTSD patienter misforstårhyppigere meningen med negativt ladede ord [73]. PTSD patienter bliver lettere distraheret i socialesammenhænge [74]. Denne effekt påvirker også indlæring i klassesammenhænge.Kulturelle traumer i sprogundervisningenEn af de store udfordringer i mødet med etniske minoriteter er at der på begge sider er ukendte, men megetvigtige, koder der skal kendes og knækkes. Indvandrermedicinsk klinik har beskrevet flere eksempler påhvorfor det er vigtigt at afklare de kulturelle etniske koder i det kliniske møde mellem læge og patient [8, 75,76].Dette problem synes også at udspille sig, på usynlig og u-konstruktiv vis, i undervisnings situationer.Manglende viden om den kulturelle viden og de værdier der er grundlæggende for sprog ogbegrebsdannelse forhindrer sprog indlæring og fører til, hvad nogen opfatter som ”kulturelle traumer”, fordidet er ydmygende og handlingslammende som sprogelev (ellerpatient), at fornemme at der er vigtige koder man ikke har knækket38 årig flygtning:og man er hjælpeløs i forhold til en udvej [77, 78].Sprog og begreber lagres forskelligt på modersmål og andetsproget.For mange PTSD patienter kan modermålet være forbundet medtraumer, mens andet sproget er et ”sikkert sprog”, men for PTSDpatienter med sprogvanskeligheder bliver også andetsprogettraumefyldt (også kaldet ”andetsprogs angst”)[79].Endelig kan der være undervisning og viden om f.eks.verdenshistorien, der skaber en usikkerhed og tvivl, fordi denstrider mod hvad eleven tidligere har lært og derfor er direkteuhensigtsmæssig for PTSD patienter der risikerer at opleve en øgetarousal og dissociation, der forhindrer indlæring [80].

Smerter, søvn og indlæringTo særlige forhold, der kan have læringsmæssige konsekvenser, som fortjener at blive fremhævet, ersøvnmangel og smerter. Søvnmangel og søvnforstyrrelser er et basalt symptom hos PTSD patienter ogskyldes en kombination af undvigelsesadfærd, hyperarousal, ukontrollerede genoplevelser, angst, mareridtog tankemylder [65, 86]. Smerter er ligeledes et centralt og hyppigt ledsagefænomen til PTSD, dels somdirekte fysisk skade efter legemsbeskadigelse efter tortur, skud eller granat nedslag dels med elementer afneurogene smertesyndromer blandet med angst dreven smerte oplevelse [87]. Natlige smerter hos PTSDpatienter påvirker søvnmønster og omvendt og placerer dermed mange PTSD patienter i en ond cirkel, derforhindrer dem at deltage i læringsmiljøer og i andre sociale sammenhænge. PTSD og kroniskesmertesyndromer er udløser, forstærker og fastholder hinanden gensidigt [88].I en svensk undersøgelse af voksne relativt veluddannede flygtninge (11 års skolegang i hjemlandet) påsprogskole havde 44 % klinisk defineret søvnløshed (samme tal var 15 % blandt etniske svenske ). 80 %oplevede betydende koncentrations besvær i skolen pga. traumer, bekymringer om familiens velfærd ogfremtid. Flertallet havde flyttet mellem 2 og 7 gange i undervisningsforløbet. Samlet set konkluderederapporten at søvnløshed som følge af traumer og bekymringer var en betydende og alvorlig hindring forsprogindlæring [89, 90].

12Oplevelser udtrykkes tydeligst på første sprogTosprogede patienter udtrykker intensitet og karakteristika ved symptomer kraftigere og tydeligere påmodersmålet end på andetsproget (selv med tolkebistand)[91, 92]. Patienter der undersøgtes af psykiaterevar hyppigere psykotiske og havde flere hallucinationer på deres modersmål end på andetsproget [79]. Detbetyder, at ved at tvinge patienter til at udtrykke sig på andetsproget, f.eks. gennem sprogundervisning,forhindres patienten i at udtrykke sig præcist om symptomer og/eller traume intensitet. PTSD patienter vilderfor opleve det angstprovokerende at skulle tale på andetsproget fordi der er en tydelig fornemmelse afikke at blive forstået godt nok og at ens behov ikke kommer så tydeligt frem. Selve sprogundervisningen kanfor PTSD patienter, stik imod målsætningen, få en negativ integrations konsekvens, fordi patienterne ikkeoplever der er sammenhæng mellem modersmål og andetsproget.

Andre barrierer i sproglæringLivet som flygtning indebærer, udover de allerede nævnte psykiskebarrierer for sprogindlæring, en række praktiske barrierer, derforstærkes af manglende sprogbeherskelse, svagesystemkompetencer og sparsom økonomi: bosættelse iudkantsområder, dyr offentlig transport, mangefamiliemedlemmer, kroniske sygdomme og handicaps, problemermed bolig, kønsproblematikker og navigationsbesvær.En australsk undersøgelse fandt at mens flygtninge der kunne læsepå modersmålet skulle bruge 900-1000 timer til at opnå engelskfærdigheder så de kunne fungere minimalt isociale/arbejdsmæssige sammenhænge. For funktionelleanalfabeter tog det dobbelt så lang tid dvs. 1800-2000 timer for atopnår samme færdigheder. For absolutte analfabeter varsituationen en helt anden: Rapporten konkluderede at”(…)læringsprocessen for analfabeter er ekstremt langsom. Dentraditionelle tankegang med automatisk trappetrins læring heletiden til nyt højere niveau børn udfordres, da den ikke giver mening idenne sammenhæng”[4].

13Erfaringer fra Indvandrermedicinsk klinikIndvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital har tidligere rapporteret om særlige kliniskeudfordringer omkring indlæring og sprogdannelse blandt patienter med PTSD og fysisk sygdom, henvist tilklinikken [8, 75, 76, 97]. PTSD patienter har svært ved at overskue symptomer og sygdomsbehandling pga.det samme hukommelses og koncentrationsbesvær som svækker deres sprogindlæringsmuligheder[98]. Vimå også konstatere at mange af patienterne mister ordforråd på deres modersmål fordi de lever isoleredeliv uden kontakt med andre end nære familiemedlemmer og fordi de ikke tør se TV som led i deres PTSDtilstand. Deres børn taler et post-migrationssprog som forældrene ikke kan forstå[99]. PTSD patienter mistermeget let deres danske sprogkundskaber, hvis de udsættes for rutinebrud eller sociale/fysiske/psykiskebegivenheder. Vi har i klinikken set eksempler på tab af dansk sprog efter biluheld, arbejdsulykker, krav omaktivering, operation, mistede familiemedlemmer, skilsmisse og hyppigt efter afbrudte sprogskole forløb.Hvis PTSD patienter ikke kommer i behandling risikerer de at søvnløshed og hukommelsestab bliver kroniskehvorved deres evne til at lære nyt og at vedligeholde eksisterende sprogkundskaber i værste fald bliverødelagt for bestandigt. PTSD patienter har behov for, og klinisk gavn af, to centrale indsatser: behandling afderes PTSD og ro i deres tilværelse gennem et sikkert opholdsgrundlag.Mange af patienterne kredser om det, basalt set, usikre liv de må leve, med en konstant utryghed, som følgeaf deres uafklarede opholdsgrundlag. Dette sammenholdt med den mistro de har udviklet til myndigheder,dels fra oplevelser i hjemlandet, dels i Danmark, så tvivler de grundlæggende på, om de fortsat må bliveboede i Danmark. Det giver et ekstra stress moment i en tilstand der i forvejen er kendetegnet ved netop etkonstant forhøjet alarmberedskab. Usikkerheden fastholder dem i en ikke-rehabiliterende tilstand, medmeget kortsigtede mål og forhindrer dem i at gå aktivt ind i sygdomsbehandling, sprogundervisning ogsociale aktiviteter der kunne gavne deres livskvalitet og integration. Opholdsgrundlaget forhindres af deresmanglende sprogkundskaber, som de er bevidste om at de aldrig vil kunne opnå selv med top motivation.

KonklusionFlygtninge med PTSD sjældent har mulighed for at lære tilstrækkeligt dansk eller tilegne sig tilstrækkeligviden til at bestå de prøver der kræves med henblik på at opnå permanent opholdstilladelse eller danskstatsborgerskab. Traumeramte flygtninge mister hyppigt deres erhvervede danske sprog i forbindelse medre-traumatisering, sociale begivenheder eller andre omvæltninger som f.eks. sygdom, skilsmisse eller tab affamiliemedlem. Der er videnskabeligt belæg for at sprogtilegnelse lettes blandt krigsflygtninge, hvis de opnåret fast opholdsgrundlag. PTSD er en veldefineret tilstand med alvorlige læringsmæssige følger og det er meddenne rapport klart at PTSD patienter udsættes for en urimelig og videnskabeligt ubegrundetforskelsbehandling, der reelt fratager dem muligheden for at opnå et sikkert og varigt opholdsgrundlag iDanmark. På grund af mentale forhold har PTSDpatienter ikke samme muligheder som andre for atLinkobankvalificere sig til et sikkert opholdsgrundlag i Danmark.PTSD patienter er, en gruppe af flygtninge, der mere end(dansk-vietnamesisk rapsanger):nogen anden gruppe, har brug for netop et varigt sikkertFaktisk var jeg 25 år før jeg fandt udopholdsgrundlag. Traumeramte flygtninge med PTSD oguden dansk kundskaber er meget sjældent med iaf hvad citronmåne varundersøgelser af etniske minoriteters forhold og vilkår.

14Dermed bliver integrationstiltag og lovgivning om opholdsgrundlag baseret på et forkert grundlag, selvomnetop lovgivning om integration og ophold rammer ind i kernen af denne flygtninge gruppes helt speciellementale og kognitive udfordringer. Patienter med lav eller ingen skolegang er sjældent omfattet afundersøgelser og deres vilkår er derfor sjældent med i forarbejdet til lovforslag, selvom de vedrører deresvilkår.Der er store menneskelige og helbredsmæssige konsekvenser forbundet med PTSD, men denuhensigtsmæssige lovgivning på området forværrer PTSD patienters helbred og integrationsmuligheder ogdet belaster, udover dem selv og deres familie, det sociale system og hele sundhedsvæsenet. Børnene ifamilier hvor én eller begge forældre har PTSD, arver forældrenes angst og rodløshed, mistrives og vokser opmed billedet af ydmygede og handlingslammede forældre.PTSD patienter har behov for: behandling af deres PTSD og ro i deres tilværelse gennem et sikkertopholdsgrundlag. De lovmæssige krav om sprogkundskaber og viden for opnåelse af fast ophold i Danmarker skadelige og kontra-produktive: lovkravene forhindrer deres eget mål.Det er hensigten med rapporten, at den kan øge forståelsen af de helt særlige sproglige oginformationsmæssige udfordringer, der knytter sig til at være31-årig mor til 4:traumeramt flygtning med PTSD og manglendesprogindlæringsevne.Det er målet med denne rapport, at den kan danne grundlag for enmere videnskabeligt funderet vurdering af lovområdet og at dissepatienter fremover kan undgå at skulle igennem årelangeydmygende processer med gentagne sygdoms- og stressinducerende ansøgninger og de tilhørende serielle enslydendelægeerklæringer.

16Kilder1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12.13.14.15.16.17.18.19.20.21.22.23.24.Bhugra, D. and M.A. Becker,Migration, cultural bereavement and cultural identity.World Psychiatry,2005.4(1):p. 18.Magro, K.,Overcoming the Trauma of War: Literacy Challenges of Adults Learners.EducationCanada, 2007.47(1):p. 70-74.Hayward, M.,Applying post-critical approaches to refugee-centred education,inFaculty ofHumanities.2007, AUT.Benseman, J.,Adult refugee learners with limited literacy: needs and effective responses.2012,Aotearoa, National Center for Tertiary Teaching Excellence: New Zealand.Kronish, I.M., et al.,Posttraumatic stress disorder and adherence to medications in survivors ofstrokes and transient ischemic attacks.Stroke, 2012.43(8):p. 2192-2197.Weinberger, S.,THE BRAIN WAR.Nature, 2011.477(7365):p. 390-393.Mollica, R.F.,Surviving torture.New England Journal of Medicine, 2004.351(1):p. 5-7.Sodemann, M.,Tak fordi du lavede en bedre version af mig.2013, Indvandrermedicinsk Klinik.Perkins, S. and S. Graham-Bermann,Violence exposure and the development of school-relatedfunctioning: Mental health, neurocognition, and learning.Aggression and violent behavior, 2012.17(1):p. 89-98.Kira, I., et al.,The effects of trauma types, cumulative trauma, and PTSD on IQ in two highlytraumatized adolescent groups.Psychological Trauma: Theory, Research, Practice, and Policy, 2012.4(1):p. 128.Herman, J.,Trauma And Recovery: The Aftermath Of Violence--from Domestic Abuse To PoliticalTerror Author: Judith Herman, Publisher.1997.Rundle, L. and N. Ysabet-Scott,Violence: a barrier to our education.Women’s Education, 1995.11:p.5-10.Montgomery, E.,Trauma, exile and mental health in young refugees.Acta Psychiatrica Scandinavica,2011.124(s440):p. 1-46.Stevens, G.,Age at immigration and second language proficiency among foreign-born adults.Language in Society, 1999.28(4):p. 555-578.MacIntyre, P.D.,Motivation, anxiety and emotion in second language acquisition.Individualdifferences in second language acquisition, 2002: p. 45-68.Steel, Z., et al.,Two year psychosocial and mental health outcomes for refugees subjected torestrictive or supportive immigration policies.Social Science & Medicine, 2011.72(7):p. 1149-1156.Golier, J.A., et al.,Memory performance in older trauma survivors.Annals of the New York Academyof Sciences, 2006.1071(1):p. 54-66.Karner, T.X.,Post-traumatic stress disorder and older men: If only time healed all wounds.Generations, 2008.32(1):p. 82-87.Petkus, A.J., et al.,History of Sexual Assault Is Associated With Greater Declines in ExecutiveFunctioning in Older Adults With APOEϵ4.The Journals of Gerontology Series B: PsychologicalSciences and Social Sciences, 2012.67(6):p. 653-659.Krahn, E.,An Autoethnographic Study of the Legacies of Collective Trauma experienced by RussianMennonite Women who immigrated to Canada after WWII: Implications on Aging and the nextGeneration.2011, University of Manitoba.Buch-Illing, I.K.H.o.A.,Adoptionshåndbogen. Det adopterede barn i familien, i dagtilbud og skole,ed.I.K.H.o.A. Buch-Illing. 2010: Hans Reitzel.Glennen, S.,Language Development and Delay in Internationally Adoped Infants and Toddlers: AReview.American Journal of Speech-Language Pathology, 2002.11(4):p. 333.Burriss, L., et al.,Learning and memory impairment in PTSD: relationship to depression.Depressionand anxiety, 2008.25(2):p. 149-157.Schuitevoerder, S., et al.,A meta-analysis of cognitive functioning in older adults with PTSD.Journalof Anxiety Disorders, 2013.27(6):p. 550-558.

1725.26.27.28.29.30.31.32.33.34.Buckley, T.C., E.B. Blanchard, and W.T. Neill,Information processing and ptsd: A review of theempirical literature.Clinical Psychology Review, 2000.20(8):p. 1041-1065.Kanagaratnam, P. and A.E. Asbjørnsen,Executive deficits in chronic PTSD related to political violence.Journal of anxiety disorders, 2007.21(4):p. 510-525.Baumann, M., et al.,Directed forgetting in post-traumatic-stress-disorder: a study of refugeeimmigrants in Germany.Frontiers in behavioral neuroscience, 2013.7.Vasterling, J.J., et al.,Attention and memory dysfunction in posttraumatic stress disorder.Neuropsychology, 1998.12(1):p. 125-133.Cohen, B.E., et al.,Posttraumatic stress disorder and cognitive function: findings from the mind yourheart study.The Journal of clinical psychiatry, 2013.74(11):p. 1063-1070.Johnsen, G.E. and A.E. Asbjørnsen,Consistent impaired verbal memory in PTSD: a meta-analysis.Journal of Affective Disorders, 2008.111(1):p. 74-82.Moradi, A.R., et al.,Specificity of episodic and semantic aspects of autobiographical memory inrelation to symptoms of posttraumatic stress disorder (PTSD).Acta psychologica, 2008.127(3):p.645-653.Briere, J. and J. Spinazzola,Assessment of the sequelae of complex trauma.C. Courtois, & J. Ford,Treating Complex Traumatic Stress Disorders: An Evidence-Based Guide, 2009: p. 104-123.Cook, A., et al.,Complex Trauma.Psychiatric Annals, 2005.35(5).Horsman, J.“BUT I'M NOT A THERAPIST”: THE CHALLENGE OF CREATING EFFECTIVE LITERACYLEARNING FOR SURVIVORS OF TRAUMA.inAustralian Council for Adult Literacy 21st NationalConference: Literacy on the line. Conference proceedings.1998. Adelaide: University ofSouthAustralia.Finn, H.B.,Overcoming barriers: Adult refugee trauma survivors in a learning community.TESOLQuarterly, 2010.44(3):p. 586-596.Bremner, J.D.,Does stress damage the brain?Biological psychiatry, 1999.45(7):p. 797-805.Qureshi, S.U., et al.,Does PTSD impair cognition beyond the effect of trauma?The Journal ofneuropsychiatry and clinical neurosciences, 2011.23(1):p. 16-28.Gordon, D.,Trauma and Second Language Learning Among Laotian Refugees.Journal of SoutheastAsian American Education and Advancement, 2011.6.Bremner, J.D., et al.,Deficits in short-term memory in posttraumatic stress disorder.AmericanJournal of Psychiatry, 1993.150:p. 1015-1015.Yehuda, R., et al.,Learning and memory in combat veterans with posttraumatic stress disorder.TheAmerican journal of psychiatry, 1995.Verfaellie, M. and J.J. Vasterling,Memory in PTSD: A neurocognitive approach,inPost-TraumaticStress Disorder.2009, Springer. p. 105-130.Flor, H. and F. Nees,Learning, memory and brain plasticity in posttraumatic stress disorder: Contextmatters.Restorative Neurology and Neuroscience, 2013.Chu, J.A.,Trauma and Dissociation: 30 Years of Study and Lessons Learned Along the Way.RebuildingShattered Lives: Treating Complex PTSD and Dissociative Disorders, Second Edition, 2011: p. 1-19.Jenkins, M.A., et al.,Learning and memory in rape victims with posttraumatic stress disorder.American Journal of Psychiatry, 1998.155(2):p. 278-279.Sutker, P.B., et al.,Cognitive deficits and psychopathology among former prisoners of war andcombat veterans of the Korean conflict.Am J Psychiatry, 1991.148(1):p. 67-72.Douglas Bremner, J., et al.,Deficits in short-term memory in adult survivors of childhood abuse.Psychiatry research, 1995.59(1):p. 97-107.Vasterling, J.J., et al.,Attention, learning, and memory performances and intellectual resources inVietnam veterans: PTSD and no disorder comparisons.Neuropsychology, 2002.16(1):p. 5.Yasik, A.E., et al.,Posttraumatic Stress Disorder: Memory and Learning Performance in Children andAdolescents.Biological Psychiatry, 2007.61(3):p. 382-388.Stevens, C.A.,Perspectives on the meanings of symptoms among Cambodian refugees.Journal ofSociology, 2001.37(1):p. 81-98.

1850.51.52.53.54.55.56.57.58.59.60.61.62.63.64.65.66.67.68.69.70.71.72.Bremner, J.D., et al.,MRI-based measurement of hippocampal volume in patients with combat-related posttraumatic stress disorder.The American journal of psychiatry, 1995.152(7):p. 973.Sun, Y., et al.,Alterations in white matter microstructure as vulnerability factors and acquired signsof traffic accident-induced PTSD.PloS one, 2013.8(12):p. e83473.van Ast, V.A., et al.,Modulatory mechanisms of cortisol effects on emotional learning and memory:Novel perspectives.Psychoneuroendocrinology, 2013.38(9):p. 1874-1882.Bonfiglio, A.Learning outside the classroom: non-formal refugee education in Uganda.2010. UNHCR,Policy Development and Evaluation Service.Petersson, K.M., et al.,Language processing modulated by literacy: a network analysis of verbalrepetition in literate and illiterate subjects.Journal of Cognitive Neuroscience, 2000.12(3):p. 364-382.Clarke, G.N., et al.,English language skills in a group of previously traumatized Khmer adolescentrefugees.The Journal of nervous and mental disease, 1993.181(7):p. 454-455.Söndergaard, H.P., T. Theorell, and o. res,Language acquisition in relation to cumulativeposttraumatic stress disorder symptom load over time in a sample of resettled refugees.Psychotherapy and psychosomatics, 2004.73(5):p. 320-323.Luno, J.A., J.G. Beck, and M. Louwerse,Tell Us Your Story: Investigating the Linguistic Features ofTrauma Narrative.Mitchell, J.,Trauma, recognition, and the place of language.Diacritics, 1998.28(4):p. 121-133.McDonald, S.,Trauma and second language learning.Canadian modern language review, 2000.56(4):p. 690-696.Perry, B.D.,Fear and learning: Trauma-related factors in the adult education process.New Directionsfor Adult and Continuing Education, 2006.2006(110):p. 21-27.Kerka, S.,Trauma and adult learning.2002: ERIC Clearinghouse on Adult Career and VocationalEducation.Clarke, M.A.,SECOND LANGUAGE ACQUISITION AS A CLASH OF CONSCIOUSNESS.Language Learning,1976.26(2):p. 377-390.Palic, S. and A. Elklit,Psychosocial treatment of posttraumatic stress disorder in adult refugees: Asystematic review of prospective treatment outcome studies and a critique.Journal of affectivedisorders, 2011.131(1):p. 8-23.Ebner-Priemer, U.W., et al.,Emotional learning during dissociative states in borderline personalitydisorder.Journal of psychiatry & neuroscience: JPN, 2009.34(3):p. 214.Flor, H.,Some thoughts on trauma, pain, posttraumatic stress disorder and traumatic brain injury.Journal of clinical psychology in medical settings, 2011.18(2):p. 205-206.Gilbertson, M.W., et al.,Configural cue performance in identical twins discordant for posttraumaticstress disorder: theoretical implications for the role of hippocampal function.Biological Psychiatry,2007.62(5):p. 513-520.Scheiner, D.L.,The contribution of posttraumatic stress disorder to verbal learning and memoryperformance profiles in major depression,inPsychology.2013, Fordham.Diener, S.J., H. Flor, and M. Wessa,Learning and consolidation of verbal declarative memory inpatients with posttraumatic stress disorder.Zeitschrift für Psychologie/Journal of Psychology, 2010.218(2):p. 135-140.Vuijk, V., et al.,P02-493-Language acquisition in relation to complex PTSD.European Psychiatry,2011.26:p. 1089.Wagner, A. and J. Lynn Magnusson,Neglected realities: exploring the impact of women’s experiencesof violence on learning in sites of higher education.Gender and Education, 2005.17(4):p. 449-461.Horsman, J.,Too scared to learn: Women, violence, and education.2000: Routledge.Sutherland, K. and R.A. Bryant,Social problem solving and autobiographical memory inposttraumatic stress disorder.Behaviour Research and Therapy, 2008.46(1):p. 154-161.

1973.74.75.76.77.78.79.80.81.82.83.84.85.86.87.88.89.90.91.92.93.94.95.96.Thomaes, K., et al.,Increased anterior cingulate cortex and hippocampus activation in Complex PTSDduring encoding of negative words.Social cognitive and affective neuroscience, 2013.8(2):p. 190-200.Brandes, D., et al.,PTSD symptoms and cognitive performance in recent trauma survivors.PsychiatryResearch, 2002.110(3):p. 231-238.Sodemann, M.o.S., ArndisSygdomstolkning.2011, Sprogmuseet.dk.Sodemann, M., et al.,Kun en tåbe frygter ikke sproget.2011, Indvandrermedicinsk klinik, Center forGlobal Sundhed, SDU/OUH.Trueba, H.T.,English literacy acquisition: From cultural trauma to learning disabilities in minoritystudents.Linguistics and Education, 1988.1(2):p. 125-151.Klingner, J.K., A.J. Artiles, and L.M. Barletta,English Language Learners Who Struggle With ReadingLanguage Acquisition or LD?Journal of Learning Disabilities, 2006.39(2):p. 108-128.Foster, R.P.,When immigration is trauma: Guidelines for the individual and family clinician.AmericanJournal of Orthopsychiatry, 2001.71(2):p. 153-170.Gordon, D.M.,Disrupting the master narrative: Global politics, historical memory, and theimplications for naturalization education.Anthropology & Education Quarterly, 2010.41(1):p. 1-17.Sodemann, M.,Er det farligere at være kvinde end soldat?,inUgeskrift for Læger.2011, Ugeskrift forLæger.Hearth, B.B.,The Limits of Language: Gender, Trauma and the Holocaust,inDepartment of English.2008, Central Connecticut State University.Thomson, S.,Agency as silence and muted voice: the problem-solving networks of unaccompaniedyoung Somali refugee women in Eastleigh, Nairobi.Conflict, Security & Development, 2013(ahead-of-print): p. 1-21.Tankink, M. and A. Richters,Silence as a coping strategy: The case of refugee women in theNetherlands from South-Sudan who experienced sexual violence in the context of war,inVoices ofTrauma.2007, Springer. p. 191-210.Sorsoli, L.,“I remember”, “I thought”, “I know I didn't say”: Silence and memory in trauma narratives.Memory, 2009.18(2):p. 129-141.Morrison, A.R.,Sleep disturbance as the hallmark of posttraumatic stress disorder.Am J Psychiatry,1989.146(6):p. 697-707.Bosco, M.A., J.L. Gallinati, and M.E. Clark,Conceptualizing and Treating Comorbid Chronic Pain andPTSD.Pain Research and Treatment, 2013.2013:p. 10.Sharp, T.J. and A.G. Harvey,Chronic pain and posttraumatic stress disorder: mutual maintenance?Clinical Psychology Review, 2001.21(6):p. 857-877.Eriksson-Sjöö, T., S. Ekblad, and G. Kecklund,Hög förekomst av sömnproblem och trötthet hosflyktingar på SFI: konsekvenser för inlärning och hälsa.2010.Eriksson-Sjöö, T. and S. Ekblad,Stress, sömn och livskvalitet: en studie bland flyktingar i SFI-utbildning, lärare och handläggare i Fosie stadsdel, Malmö.2009: Hälsa och samhälle, Malmöhögskola.Schwanberg, J.S.,Does language of retrieval affect the remembering of trauma?Journal of Trauma &Dissociation, 2010.11(1):p. 44-56.Czwartos, L., Worthington, Paul,The importance of interpreters in mental health practice.Psychology Postgraduate Affairs Group Quarterly, 2011(81): p. 14.Yaffe, K., et al.,Posttraumatic stress disorder and risk of dementia among US veterans.Archives ofGeneral Psychiatry, 2010.67(6):p. 608-613.Solomon, Z., et al.,The long-term implications of war captivity for mortality and health.Journal ofBehavioral Medicine, 2013: p. 1-11.Ohry, A.,Premature aging, allostasis and restorgenesis.Spinal cord, 2013.51(9):p. 723-723.Sodemann, M., Nielsen, D, Svabo, A, ,You never become old if you feel secure,inEUPHA MigrantHealth.2011: Pezcs.