1.I§ 7, stk. 2, nr. 4,ændres ”117.581 kr.” til: ”127.517 kr.”, og ”35.860 kr.”ændres til: ”38.890 kr.”.2.I§ 7, stk. 3, 1. pkt.,ændres ”17.581 kr.” til: ”51.007 kr.”, og ”5.860 kr.”ændres til: ”15.556 kr.”.3.I§ 7, stk. 8,ændres ”formuebeløb på op til 20.000 kr.” til: ”formuebeløb,herunder i form af kapitalpension m.v., på op til 50.000 kr.” og ”40.000 kr.” til:”100.000 kr.”.4.I§ 10indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:”Stk. 4.Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde efter ansøgninggenoptage en ansøgning om reintegrationsbistand efter stk. 1 eller stk. 3, hvisansøgeren tidligere har fået afslag herpå under henvisning til stk. 1, nr. 1, ogden pågældende inden for 2 år efter udrejsen fra Danmark har mistet eller fåetsit forsørgelsesgrundlag væsentligt forringet. Ansøgning herom skal indgives

Indholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets baggrund og formål3. Lovforslagets indhold3.1. Indførelse af permanent ordning med forhøjet beløb til hjælp til etableringog supplerende reintegrationsbistand3.1.1. Gældende ret3.1.2. Ministeriets overvejelser3.2. Ændret fordeling af udbetaling af hjælp til etablering3.2.1. Gældende ret3.2.2. Ministeriets overvejelser3.3. Ændrede formuegrænser ved vurdering af egne midler3.3.1. Gældende ret3.3.2. Ministeriets overvejelser3.4. Mulighed for i særlige tilfælde at genoptage en ansøgning omreintegrationsbistand3.4.1. Gældende ret3.4.2. Ministeriets overvejelser3.5. Justering af reintegrationsbistanden ved repatriering til visse lande3.5.1. Gældende ret3.5.2. Ministeriets overvejelser4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder10. Sammenfattende vurdering af konsekvenser af lovforslaget

1. IndledningSocial-,Børne-ogIntegrationsministerietønskeratstyrkerepatrieringsordningen, så det sikres, at repatriering også fremover udgør etgodt og økonomisk realistisk tilbud til de udlændinge, der af den ene eller denanden årsag ønsker at vende tilbage til deres hjemland.Det fremgår af lov nr. 248 af 23. marts 2010 om ændring af repatrieringsloven(Udvidelse af målgruppen, forhøjelse af repatrieringsstøtten, justering afreintegrationsbistanden, ekstra reintegrationsydelse til visse udlændinge ogstyrkelse af den kommunale indsats), at repatrieringsloven skal tages op tilrevision i folketingsåret 2013-14. I den forbindelse skal der bl.a. tages stillingtil, om det forhøjede beløb til hjælp til etablering og den supplerendereintegrationsbistand, der ved den nævnte lov blev indført som ordninger, derskulle gælde til og med 2013, skal videreføres. Ministeriet ønsker, bl.a. påbaggrund af en analyse af de to ordninger, at de skal fortsætte.Herudover ønsker ministeriet at gennemføre en række nye initiativer tilforbedring af repatrieringsordningen med henblik på, at de udlændinge, derønsker at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland, får debedst mulige betingelser herfor, herunder bl.a. at fremrykke udbetalingen af enstørre del af støttebeløbet til udrejsetidspunktet samt at justerereintegrationsbistandens størrelse i forhold til visse lande, således at bistandensstørrelse bringes i bedre overensstemmelse med leveomkostningsniveauet i detpågældende land.Med henblik på at sikre, at den enkelte udlænding er opmærksom på demuligheder, der ligger i repatrieringsordningen, og for at sikre, at udlændingenhar det bedst mulige grundlag for at træffe en eventuel beslutning herom,afsættes 1,5 mio. kr. i hvert af årene 2014-2017 til en styrketinformationsindsats om repatrieringsordningen. Bevillingens formål ergennemførelse af konkrete projekter, der blandt andet understøtter eninformationsindsats målrettet grupper af udlændinge, der er dårligt integreret idet danske samfund, samt udlændinge fra lande, som hidtil kun har haft enbegrænset brug af repatrieringsordningen.Dette lovforslag indeholder på den baggrund forslag om at videreføre denforhøjede hjælp til etablering og den supplerende reintegrationsbistand, derblev indført ved lov nr. 248 af 23. marts 2010.Lovforslaget indeholder endvidere forslag om at ændre fordelingen afudbetalingen af hjælp til etablering samt at hæve grænserne for den formue, derskal ses bort fra, for at kunne modtage hjælp til repatriering.Herudover indeholder lovforslaget forslag om indførelse af en mulighed for isærlige tilfælde at søge om genoptagelse af en ansøgning omreintegrationsbistand.

Endvidere er det hensigten i en bekendtgørelse om reintegrationsbistandensstørrelse at justere reintegrationsbistanden ved repatriering til visse lande og atfastsætte regler om at udvide landegrupperingerne for den pensionslignendereintegrationsydelse fra to til tre.2. Lovforslagets baggrund og formålRepatrieringsloven har til formål at give herboende udlændinge mulighed for atopnå støtte og rådgivning i forbindelse med tilbagevenden til hjemlandet ellertil et tidligere opholdsland. Loven hviler på den forudsætning, at udlændingenstilbagevenden sker på frivilligt grundlag og med det formål at tage varig bopæli hjemlandet eller det tidligere opholdsland.Repatrieringslovens personkreds blev udvidet ved lov nr. 248 af 23. marts2010, hvor kravet om tidsubegrænset opholdstilladelse for familiesammenførtetil andre end flygtninge m.v. blev afskaffet og erstattet af et opholdskrav påfem år, og hvor udlændinge, der har opholdstilladelse på baggrund af enfamiliemæssig tilknytning til en herboende søn eller datter og er omfattet aflovens § 10, stk. 1, nr. 4, blev medtaget i den gruppe af personer, der kanrepatriere uden referencen og repatrierer, ligesom betingelsen omtidsubegrænset opholdstilladelse for udbetaling af reintegrationsbistand blevafskaffet. Samtidig blev støttebeløbene markant forhøjet.Antallet af udlændinge, der repatrierer til deres hjemland eller tidligereopholdsland, er steget væsentligt efter de nævnte ændringer.. Såledesrepatrierede i alt 129 udlændinge i 2009, mens der repatrierede 355 udlændingei 2010, 613 i 2011 og 476 i 2012.Det er i loven fastsat, at der skal fremsættes forslag om revision afrepatrieringslovenifolketingsåret2013-14.3. Lovforslagets indhold3.1. Indførelse af permanent ordning med forhøjet beløb til hjælp til etableringog supplerende reintegrationsbistand3.1.1. Gældende retRepatrieringsloven indeholder en regulering af herboende udlændingesmuligheder for at opnå økonomisk støtte og rådgivning i forbindelse medfrivillig tilbagevenden til udlændingens hjemland eller et tidligere opholdsland,jf. repatrieringslovens § 1.Kredsen af udlændinge, der kan modtage støtte og rådgivning efterrepatrieringsloven, er nærmere fastsat i lovens § 3.Lovens personkreds omfatter flygtninge m.v., familiesammenførte tilflygtninge m.v., samt familiesammenførte udlændinge til andre end flygtningem.v., herunder familiesammenførte til danske statsborgere. Loven omfatterdesuden udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter regler, som gjaldt førudlændingeloven fra 1983, herunder udlændinge, der er indrejst som

gæstearbejdere før indvandringsstoppet i 1973, samt udlændinge, der er fødther i landet som efterkommere af sådanne gæstearbejdere.Der kan ydes økonomisk støtte i form afhjælp til repatrieringefter § 7(engangsydelse), ogreintegrationsbistand,der er en løbende månedlig ydelse,jf. § 10.Hjælp til repatriering,jf. lovens § 7, har til formål at give udlændinge, derønsker at repatriere, mulighed for at modtage økonomisk støtte tiltilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, hvis udlændingenikke selv har midler hertil, jf. § 7, stk. 1. Hjælp til repatriering omfatter bl.a.hjælp til etablering, der udgør et engangsbeløb, som udbetales i to dele iforbindelse med udlændingens tilbagevenden til hjemlandet. Hjælp tilrepatriering omfatter herudover bl.a. støtte til hjemrejsen, transport afpersonlige ejendele, etablering af erhverv i hjemlandet, sygeforsikring samtmedicin og personlige hjælpemidler.Det er en forudsætning, at udlændingen ikke selv er i besiddelse af midler, derkan dække behovet herfor. Efter gældende regler ses der bort fra formue på20.000 kr. for enlig og 40.000 for ægtefæller, jf. lovens § 7, stk. 8.Hjælpen til etablering blev med lovændringen i 2010 markant forhøjet fra knap30.000 til 117.581 kr. (svarende til 125.262 kr. i 2013-niveau) pr. person, der erfyldt 18 år, og fra ca. 9.000 kr. til knap 36.000 kr. (svarende til ca. 38.000 kr. i2013-niveau) for børn under 18 år.Hjælpen udbetales i to dele, hvoraf henholdsvis 18.730 kr. (voksne) og 6.242kr. (børn) udbetales i forbindelse med udrejsen fra Danmark, mens detresterende beløb, henholdsvis 106.532 kr. og 31.960 kr., først udbetales efterfortrydelsesrettens udløb (som udgangspunkt et år efter udrejsen fra Danmarkmed mulighed for forlængelse til i alt maksimalt 24 måneder), jf.udlændingelovens § 17 a, eller, for de udlændinge, som ikke harfortrydelsesret, et år efter udrejsen fra Danmark. Det bemærkes, atbestemmelsen i udlændingelovens § 17 a omfatter flygtninge m.v. ogfamiliesammenførte til flygtninge m.v. Familiesammenførte til andre endflygtninge og indvandrere, f.eks. de tidligere gæstearbejdere, har derimod ikkefortrydelsesret.Reglerne om reintegrationsbistand,jf. lovens § 10, har til formål at give ældreog/eller uarbejdsdygtige udlændinge, der ønsker at vende hjem, men som ikkehar mulighed herfor på grund af manglende forsørgelsesgrundlag, etøkonomisk grundlag for at repatriere.Det er en betingelse for at modtage reintegrationsbistand, at udlændingen ikkeselv er i besiddelse af midler, der kan dække behovet herfor. Det indebærerbl.a., at der ved beregning af bistandens størrelse skal foretages fradrag forpension, der kan medtages i medfør af lov om social pension, lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ellerbilaterale aftaler om social sikring mellem Danmark og andre lande. For

ægtefæller foretages vurderingen på grundlag af ægtefællernes samledeøkonomiske forhold.Reintegrationsbistanden udgør en løbende, månedlig ydelse i fem år. I stedetfor en løbende, månedlig ydelse i fem år kan udlændingen anmode om atmodtage en løbende, månedlig livslang ydelse, som udgør 80 pct. heraf.Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter reintegrationsbistandensstørrelse i en bekendtgørelse, jf. lovens § 10, stk. 6, der med forslaget ændrestil stk. 7, hvori landene er inddelt i to grupper i forhold til en beregning afleveomkostningerne i de enkelte lande og på grundlag af en vurdering afmulighederne for en vellykket repatriering.Bistanden ved repatriering til lande i gruppe 1 (bl.a. Bosnien-Hercegovina,Libanon, Serbien og Tyrkiet), udgør 2.500 kr. om måneden i fem år/2.000 kr.om måneden i livslang ydelse, mens bistanden ved repatriering til lande igruppe 2 (bl.a. Israel, Japan og USA) udgør 4.500 kr. om måneden i fem år/3.600 kr. om måneden i livslang ydelse.Ved lov nr. 248 af 23. marts 2010 blev desuden indført en supplerendemånedlig reintegrationsbistand på 1000 kr. i fem år/800 kr. i livslang ydelse forudlændinge, der har fået opholdstilladelse i Danmark før den 1. juli 2002.Det følger af aftalen om en styrket repatrieringsindsats af 12. november 2009mellem den daværende regering og Dansk Folkeparti, at den forhøjede hjælp tiletablering og den supplerende reintegrationsbistand kun skal gælde vedrepatriering i perioden 2010 til og med 2013.Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov nr. 248 af 23. marts 2010, at ministeren forflygtninge, indvandrere og integration (nu social-, børne- ogintegrationsministeren) fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret2013-14 med henblik på en vurdering af, hvorvidt de to ordninger bør fortsætte.3.1.2. Ministeriets overvejelserSocial-, Børne- og Integrationsministeriet ønsker, at repatriering også fremoverskal udgøre et godt og økonomisk realistisk tilbud til de udlændinge, der ønskerat vende tilbage til deres hjemland.Det følger af de gældende regler i repatrieringsloven, at der skal fremsættesrevision af repatrieringsloven i folketingsåret 2013-14, således at der kan tagesbeslutning om, hvorvidt det forhøjede beløb til hjælp til etablering og densupplerende reintegrationsbistand skal videreføres.Det er ministeriets opfattelse, at de forhøjede støttebeløb har bevirket, atrepatriering udgør et økonomisk realistisk tilbud for de udlændinge, der selvønsker at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Detunderstøttes af den stigende brug af ordningen – knap 500 i 2012 og mere end600 i 2011. Herudover har Dansk Flygtningehjælp, der varetagerrådgivningsopgaven efter repatrieringsloven og yder individuel vejledning tilalle udlændinge, der overvejer at repatriere, fremhævet, at flere såvel flygtninge

som indvandrere har tilkendegivet, at lovændringerne i 2010 har gjort, atrepatriering nu anses som en realistisk mulighed.Det foreslås på den baggrund, at det nuværende niveau for hjælp til etableringog den supplerende reintegrationsbistandvidereføres.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.3.2. Ændret fordeling af udbetaling af hjælp til etablering3.2.1. Gældende retHjælp til etablering efter § 7, stk. 2, nr. 4, udgør 125.262 kr. (2013-niveau) pr.person, der er fyldt 18 år, og 38.202 (2013-niveau) pr. person under 18 år.Beløbet udbetales i to dele, hvoraf henholdsvis 18.730 kr. og 6.242 kr.udbetales i forbindelse med udrejsen fra Danmark, mens det resterende beløbudbetales efter fortrydelsesrettens udløb, eller, for de udlændinge, som ikke harfortrydelsesret, et år efter udrejsen fra Danmark, jf. lovens § 7, stk. 3.Denne fordeling af udbetalingen af hjælp til etablering kan udgøre en barrierefor repatriering, da der er mange udgifter forbundet med etableringen ihjemlandet – udgifter, der skal afholdes i løbet af de første måneder.3.2.2. Ministeriets overvejelserDet er Social-, Børne- og Integrationsministeriets opfattelse, at en andenfordeling af udbetaling af hjælpen til etablering vil give udlændinge bedreforudsætninger for at etablere sig i hjemlandet eller det tidligere opholdsland,og at det derfor vil have en positiv effekt i forhold til en holdbar og bæredygtigrepatriering. Ministeriet ønsker derfor at ændre fordelingen af udbetalingen afetableringshjælpen, så der fremover udbetales et beløb svarende til 40 pct. afdet samlede beløb i forbindelse med udrejsen fra Danmark.Ministeriet finder det dog samtidigt vigtigt at fastholde, at en betydelig del afstøttebeløbet først udbetales efter (som udgangspunkt) et års ophold ihjemlandet. Det vurderes dels at kunne beskytte mod misbrug af ordningen,dels at understøtte at den enkelte gør et reelt forsøg på at genetablere sig ihjemlandet.Det foreslås på den baggrund at ændre fordelingen af udbetalingen af hjælpentil etablering, således at der fremover udbetales 40 pct., svarende til 51.007 kr.for udlændinge over 18 år, og 15.556 kr. for udlændinge under 18 år (2014-niveau), i forbindelse med udrejsen.Den resterende del vil som en konsekvens af den foreslåede ændring af § 7, stk.3, udgøre op til 76.510 kr. for udlændinge, der er fyldt 18 år, og op til 23.334kr. for udlændinge, der er under 18 år.Den foreslåede fordeling sikrer på den ene side, at en repatrieret udlænding haret godt økonomisk grundlag at etablere sig på i sit hjemland eller tidligereopholdsland, således at det modvirkes, at en udlænding, der reelt ønsker atrepatriere, må opgive på baggrund af økonomiske forudsætninger. På den

anden side vil størstedelen af beløbet fortsat først komme til udbetaling efter etår eller for flygtninges vedkommende efter fortrydelsesfristens udløb, hvorvedmisbrug af ordningen forebygges.I forhold til risikoen for misbrug af repatrieringsordningen bemærkes det, at detkun er flygtninge m.v., der er omfattet af udlændingelovens regler omfortrydelsesret og dermed har mulighed for at fortryde repatriering og vendetilbage til Danmark igen. Indvandrere, der repatrierer, har derimod ingenmuligheder for at fortryde og vende tilbage til Danmark igen. Det bemærkesendvidere, at det følger af repatrieringslovens § 9, at en kommunalbestyrelsekan træffe beslutning om en tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvissærlige omstændigheder taler herfor, herunder navnlig hvis udlændingen ikkehar gjort et reelt forsøg på at repatriere. Det bemærkes endelig, at det følger afrepatrieringslovens § 7, stk. 1, at en udlænding kun kan få støtte efterrepatrieringsloven, hvis han eller hun har til formål at tage varig bopæl ihjemlandetellerdettidligereopholdsland.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.3.3. Ændrede formuegrænser ved vurdering af egne midler3.3.1. Gældende retDe gældende formuegrænser, hvorefter der skal ses bort fra formue på 20.000kr. for enlige og 40.000 kr. for ægtefæller, afholder erfaringsvist en deludlændinge fra at repatriere, idet kommunalbestyrelsen ofte enten meddelerafslag på en ansøgning om hjælp efter repatrieringsloven, eller tvingervedkommende til at realisere selv mindre pensionsopsparinger, hvorefter der –afhængigt af formuens størrelse – ofte kun vil kunne ydes støtte til dække afflybilletten eller ydes et væsentligt mindre beløb til hjælp til etablering end detfulde beløb. Såfremt den pågældende udlænding samtidig repatrierer inden, atvedkommende er berettiget til at modtage reintegrationsbistand ellerfolkepension, vil den pågældende dermed ikke have noget forsørgelsesgrundlagi alderdommen.3.3.2. Ministeriets overvejelserSocial-, Børne- og Integrationsministeriet ønsker at hæve grænserne for denformue, en kommunalbestyrelse skal se bort fra i forbindelse med vurderingenaf, om en udlænding har midler til repatriering.Det foreslås på den baggrund, at grænserne for at kunne modtage hjælp tilrepatriering hæves, således at der fremover ses bort fra formue, herunder i formaf kapitalpension m.v., på 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for ægtefæller.Det beror på en konkret vurdering af den enkelte udlændings forhold om denpågældende er berettiget til at modtage hjælp efter repatrieringsloven.Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen tage udgangspunkt i en konkretvurdering af, hvorvidt tilbagekøbsværdien kan bidrage væsentligt til denpågældende udlændings eller familiens forsørgelse, og kommunalbestyrelsen

kan dermed se bort fra mere beskedne pensionsopsparinger, herunder f.eks.,hvor tilbagekøbsværdien ikke modsvarer det opsparede beløb.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.3.4. Mulighed for i særlige tilfælde at genoptage en ansøgning omreintegrationsbistand3.4.1. Gældende retEfter gældende regler kan en udlænding kun få tilkendt reintegrationsbistand,hvis vedkommende ikke selv er i besiddelse af midler, der kan dække behovetfor reintegrationsbistand. For ægtepar foretages vurderingen på grundlag afparrets samlede økonomiske forhold.Der er efter gældende regler i repatrieringsloven ikke adgang til at genoptageen ansøgning om reintegrationsbistand på baggrund af ændrede forhold, når enudlænding først er repatrieret. Dette kan udgøre en barriere for repatriering inogle situationer, idet en udlænding risikerer at stå uden forsørgelsesgrundlag.Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis den indtægtsoppebærende ægtefælle efterrepatriering afgår ved døden, eller hvis den pågældende udlænding påtidspunktet for repatriering modtager og kan medtage førtidspension, men hvorden pågældende efter overgangen til folkepension modtager et så lavt beløb ommåneden, at vedkommende, såfremt repatriering først havde fundet sted pådette tidspunkt, ville have været berettiget til reintegrationsbistand.3.4.2. Ministeriets overvejelserSocial-, Børne- og Integrationsministeriet ønsker at indføre en mulighed for ivisse særlige tilfælde at søge om genoptagelse af en ansøgning omreintegrationsbistand, hvis forsørgelsesgrundlaget mistes eller væsentligtforringes i en kortere periode efter udrejsen fra Danmark.Det foreslås på den baggrund, at der i repatrieringsloven indsættes enbestemmelse, hvor der skabes hjemmel for kommunalbestyrelsen til atgenoptage sager om reintegrationsbistand, hvis forsørgelsesgrundlaget misteseller væsentligt forringes inden to år efter udrejsen fra Danmark, og hvisansøgningen indgives senest seks måneder efter, at ansøger har mistet ellervæsentligt fået forringet sit forsørgelsesgrundlag.Det er i den forbindelse en betingelse for at genoptage ansøgningen, atudlændingen inden repatrieringen har ansøgt om og fået afslag påreintegrationsbistand under henvisning til § 10, stk. 1, nr. 1, det vil sige at denpågældende enten selv eller qua sin ægtefælle har været i besiddelse af midler,der kan dække behovet for reintegrationsbistand. Det er endvidere enbetingelse for, at kommunalbestyrelsen på baggrund af en anmodning omgenoptagelse kan tilkende reintegrationsbistand, at udlændingen på tidspunktetfor den oprindelige afgørelse opfyldte de øvrige betingelser for at modtagereintegrationsbistand, jf. lovens § 10, stk. 1, nr. 2-4.

Ansøgning om genoptagelse skal indgives til den kommunalbestyrelse, som hartruffet afgørelse om afslag på reintegrationsbistand og skal vedlæggesdokumentation for, at forsørgelsesgrundlaget er mistet eller væsentligtforringet. Det er en betingelse for at kommunalbestyrelsen kan tilkendereintegrationsbistand, at den pågældende udlænding fortsat opfylder de øvrigebetingelser for at modtage reintegrationsbistand, herunder at vedkommendefortsat opholder sig som repatrieret i sit hjemland eller tidligere opholdsland ogikke på anden vis er kommet i besiddelse af midler, der kan dække behovet forreintegrationsbistand.Det beror på en konkret og individuel vurdering af hver enkelt sag, hvorvidtden pågældende udlænding opfylder betingelserne for at modtagereintegrationsbistand. Bestemmelsen er særligt tiltænkt anvendelse i detilfælde, hvor den indtægtsoppebærende ægtefælle efter repatriering afgår veddøden og efterlader den overlevende ægtefælle uden forsørgelsesgrundlag, oghvor en udlænding, der på tidspunktet for repatriering modtog førtidspensionog dermed ikke var berettiget til at modtage reintegrationsbistand, efterovergang til folkepension modtager et så lavt beløb om måneden, atvedkommende, såfremt repatriering først havde fundet sted på dette tidspunkt,ville have været berettiget til reintegrationsbistand.Som udgangspunkt har den danske stat ikke en forsørgelsesmæssig forpligtelseover for udenlandske borgere, der bor i udlandet, uanset at de på et tidspunkthar haft bopæl i Danmark. Med henblik på at sikre, at en eventuel usikkerhedom det fremtidige forsørgelsesgrundlag ikke afholder udlændinge, der ønsker atvende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland, fra at benytte sig afrepatrieringsordningen, og samtidig hindre, at kommunalbestyrelserne somfølge af den foreslåede ændring er forpligtet til at behandle en ansøgning omgenoptagelse adskillige år efter, at en borger er udrejst fra Danmark, foreslåsdet, at bestemmelsen alene omfatter sager, hvor ansøger har mistet ellervæsentligt fået forringet sit forsørgelsesgrundlag i en periode inden for to årefter udrejsen fra Danmark.En udlænding regnes som udrejst fra den dato, der er angivet i CPR-registret.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.3.5. Justering af reintegrationsbistanden ved repatriering til visse landeGældende ret3.5.1. Gældende retEfter repatrieringslovens § 10, stk. 6, der med forslaget bliver til § 10, stk. 7,fastsætter social-, børne- og integrationsministeren størrelsen afreintegrationsbistanden for udlændinge, der repatrierer. Bistanden fastsættes iforhold til leveomkostningerne i de enkelte lande og på grundlag af envurdering af mulighederne for en vellykket repatriering.Reintegrationsbistandens størrelse fastsættes i en bekendtgørelse, hvori landeneer inddelt i to grupper. Reintegrationsbistanden ved repatriering til lande, der eri gruppe 1 (bl.a. Afghanistan, Bosnien-Hercegovina, Irak, Libanon, Serbien,

Somalia og Vietnam), udgør efter de gældende regler 2.500 kr. pr. måned i femår/2.000 kr. i pr. måned i livslang ydelse, mens bistanden udgør 4.500 kr. pr.måned i fem år/3.600 kr. pr. måned i livslang ydelse ved repatriering til lande igruppe 2 (bl.a. Israel, Japan og USA).Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 248 af 23. marts 2010, at der skulleske en reduktion af landegrupperne fra fire til to. De tidligere landegrupper 1og 2 (bl.a. Afghanistan, Somalia og Vietnam) blev i den forbindelse slåetsammen med den daværende landegruppe 3 (bl.a. Bosnien-Hercegovina,Libanon, Serbien og Tyrkiet) til en ny landegruppe 1. Medlandegruppeændringen og indførelsen af den supplerende reintegrationsbistandi 2010 blev landene fra den tidligere gruppe 1 og 2 dermed markant løftet fra1.200 kr. til 2.800 kr. pr. måned i livslang ydelse, mens landene i den tidligeregruppe 3 kun oplevede en stigning på 800 kr. pr. måned.Leveomkostningerne i visse lande, herunder lande i det tidligere Jugoslaviensamt Tyrkiet, hvor størstedelen af den ældre gruppe repatrierer til, har dog nåetet niveau, hvor reintegrationsbistandens størrelse ikke står mål medleveomkostningerne, hvilket udgør en barriere for repatriering.3.5.2. Ministeriets overvejelserSocial-, Børne- og Integrationsministeriet ønsker at justere beløbene forreintegrationsbistanden for visse lande således, at landegrupperingerne for denpensionslignende reintegrationsydelse udvides fra to til tre, og at der dermedetableres en ny landegruppe bestående af Bosnien-Hercegovina, Libanon,Serbien og Tyrkiet, hvor reintegrationsbistanden fastsættes til 3.500 kr. pr.måned i fem år/ 2.800 kr. pr. måned i livslang ydelse.En justering af reintegrationsbistanden for visse lande forventes at medvirke tilat gøre repatrieringsmuligheden til et gunstigt og økonomisk mere realistiskalternativ til en tilværelse i Danmark for herboende ældre udlændinge, somønsker at tilbringe alderdommen i hjemlandet.Det foreslås på den baggrund, at det i repatrieringsloven præciseres, at social-,børne- og integrationsministeren i forbindelse med muligheden for at fastsættereintegrationsbistandens størrelse, også har mulighed for at tage højde forudviklingen i leveomkostningerne i de enkelte lande ved at ændre antallet aflandegrupper.Med henblik på at opnå en bedre sammenhæng i forholdet mellemreintegrationsbistandens størrelse og de faktiske leveomkostninger i visse landeer det hensigten i bekendtgørelse om reintegrationsbistandens størrelse atfastsætte regler om, at der etableres en ny landegruppe 2, der vil omfatteBosnien-Hercegovina, Libanon, Serbien og Tyrkiet fra den nuværendelandegruppe 1, hvor reintegrationsbistanden fastsættes til 3.500 kr. pr. måned ifem år/2.800 kr. pr. måned i livslang ydelse. Ændringen indebærer således ipraksis, at reintegrationsbistanden ved repatriering til Bosnien-Hercegovina,Libanon, Serbien og Tyrkiet, øges med 1000 kr. pr. måned i fem år/800 kr. pr.måned i livslang ydelse.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget skønnes samlet set at medføre, at ca. 100 flere udlændinge årligtvil vælge at repatriere til deres hjemlande eller tidligere opholdslande i forholdtil det der var forudsat ved bortfald af den forhøjede etableringshjælp og densupplerende reintegrationsbistand. Fra og med 2014 forventes således, at 400udlændinge hvert år vil benytte repatrieringsordningen. På denne baggrundskønnes de samlede offentlige merudgifter at udgøre -1,5 mio. kr. i 2014, 32,7mio. kr. i 2015, 26,2 mio. kr. i 2016 og 19,7 mio. kr. i 2017.Isoleret set medføre lovforslaget øgede udgifter for det offentlige tilrepatrieringsstøtte og reintegrationsbistand på 6,6 mio. kr. i 2014, 48,8 mio. kr.i 2015, 50,6 mio. kr. i 2016 og 52,3 mio. kr. i 2017. Merudgiften i 2014 skyldeshovedsagligt, at forslaget om en ændring af fordelingen af hvornåretableringshjælpen udbetales, medfører merudgifter på 11,9 mio. kr. i 2014.Merudgiften i 2014 er således alene en konsekvens af en fremrykning af en delaf etableringshjælpen til de pågældende udlændinge.Dertil kommer mindreudgifter til overførselsindkomster, da størstedelen afdem, der repatrierer modtager indkomstoverførsler (herunder kontanthjælp,førtidspension, folkepension mv.). Som følge heraf skønnes det, at 100 flererepatrieringerårligtvilmedføreoffentligemindreudgiftertiloverførselsindkomster på 8,1 mio. kr. i 2014 stigende til 32,6 mio. kr. i 2017,jf. tabel 1.

Tabel 1. Offentlige mindreudgifter til overførselsindkomster ved 100 flere repatrieringer

årligt (mio. kr. i 2014-pl.)

2014

Antal flere repatrierede (personer)KontanthjælpDagpengeEfterlønFørtidspensionFolkepension

I alt

1001,80,40,22,53,2

8,1

2015

2003,60,70,35,16,3

16,1

2016

3005,41,10,57,89,5

24,4

2017

4007,21,60,710,412,7

32,6

8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikkeEU-retlige konsekvenser.10. Hørte myndighederEt udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden den 11. december2013 til den 8. januar 2014 hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark,ATP,Børne-ogKulturchefforeningen,Dannerhuset,DanskArbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DanskFolkeoplysnings Forbund, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri,Danske Regioner, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening,Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Dignity – Dansk Institut mod Tortur,Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, FOF’sLandsorganisation, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen afSocialchefer i Danmark, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder,Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, KL,Landsorganisationen i Danmark, Liberalt Oplysningsforbund, LærernesCentralorganisation, NETOP – Netværk for oplysning, OplysningsforbundenesFællesråd, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådetfor Social Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter, Uddannelsesforbundet,UNHCR og Ægteskab Uden Grænser.11. Sammenfattende vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositivekonsekvenser/mindreudgifterØkonomiskeLovforslaget skønnes atkonsekvenser for medføre offentligestat, kommuner og mindreudgifter på 8,1 mio.Negativekonsekvenser/merudgifterLovforslaget skønnes atmedføre statsligemerudgifter på 6,6 mio.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Efter den foreslåede ændring af§ 7, stk. 2, nr. 4,i repatrieringsloven om hjælptil etablering fastsættes det, at beløbet, som en udlænding kan modtage i hjælptil etablering, kan udgøre op til 127.517 kr. for en person, der er fyldt 18 år,mens en udlænding, der er under 18 år, kan modtage op til 38.890 kr. Beløbeneer fastsat i 2014-niveau.Der er alene tale om en præcisering, der sikrer, at beløbene i § 7, stk. 2, nr. 4, erfastsat i samme niveau, som beløbene efter den foreslåede ændring af § 7, stk.3.Det forhøjede beløb til hjælp til etablering blev indført i 2010 med det formål atsikre, at en udlænding, der ønskede at repatriere, havde et økonomisktilstrækkeligt grundlag for at etablere sig i hjemlandet eller det tidligereopholdsland. Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 249 af 23. marts 2010,at det forhøjede beløb alene skulle gælde for en periode ved repatriering i2010-2013, og at der skulle fremsættes forslag om revision afrepatrieringsloven i folketingsåret 2013-14. Den foreslåede ændring af § 7, stk.2, nr. 4, indebærer, at ordningen videreføres.Er udlændingen i besiddelse af formuebeløb, der overstiger de i bestemmelsen i§ 7, stk. 8 anførte formuegrænser, jf. de foreslåede forhøjede formuegrænser iforslagets § 1, nr. 3, vil den overskydende formue blive fratrukket i hjælpen tilrepatriering i overensstemmelse med de gældende regler. Overskydendeformue skal som altovervejende udgangspunkt fratrækkes i den del af beløbetaf hjælp til etablering, der kommer til udbetaling efter fortrydelsesfristensudløb eller efter et år, jf. lovens § 7, stk. 3, idet der er væsentlige udgifterforbundet med etableringen i hjemlandet, hvorfor behovet for midler er størst iperioden umiddelbart efter repatriering er foretaget.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.

fremover udbetales, hvad der svarer til 40 pct. af det samlede beløb til hjælp tiletablering i forbindelse med udrejsen fra Danmark.Med den foreslåede ændring af § 7, stk. 3, fastsættes de beløb, som enudlænding modtager på tidspunktet for tilbagevenden til hjemlandet eller dettidligere opholdsland, i 2014-niveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet ændringer af praksis i forholdtil udbetalingen af anden del af hjælp til etablering efter lovens § 7, stk. 3. Forudlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller2, udbetales den resterende del af hjælp til etablering efter repatrieringslovens §7, stk. 2, nr. 4, efter fortrydelsesfristens udløb, mens den, for de udlændinge,som ikke har fortrydelsesret, udbetales et år efter udrejsen fra Danmark, jf.lovens § 7, stk. 3, 3. pkt.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 3.2.

Til nr. 3Efter repatrieringslovens § 7, stk. 1, yder kommunalbestyrelsen efter ansøgninghjælp til repatriering til en udlænding, der ønsker at vende tilbage tilhjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl,hvis udlændingen ikke selv er i besiddelse af midler hertil.Udlændinge, der er i besiddelse af formue, kan som udgangspunkt ikke fåhjælp til repatriering. Det beror på en konkret vurdering af den enkelteudlændings forhold, om den pågældende har tilstrækkelige midler.Med den foreslåede ændring af§ 7, stk. 8,forhøjes det beløb, somkommunalbestyrelsen skal se bort fra, fra 20.000 kr. til 50.000 kr. for enlige, ogfra 40.000 kr. til 100.000 kr. for ægtefæller.Med ændringen præciseres det i bestemmelsen, at der også skal ses bort fraformue i form af kapitalpension m.v. Med den foreslåede ændring er dethensigten at bringe formuevurderingen efter repatrieringsloven ioverensstemmelse med den formuevurdering, der foretages afkommunalbestyrelsen i forbindelse med vurderinger efter de regler, der erfastsat i medfør af § 15 i lov om aktiv socialpolitik.Ved vurderingen skal kommunalbestyrelsen tage udgangspunkt i en konkretvurdering af, hvorvidt tilbagekøbsværdien kan bidrage væsentligt tilansøgerens eller familiens forsørgelse.Der er med den foreslåede forhøjelse af formuebeløbet, der skal ses bort fra,ikke tilsigtet ændringer af den hidtidige praksis vedrørendekommunalbestyrelsens opgørelse af udlændingens formue i forbindelse medafgørelse om hjælp til repatriering.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 3.3.

Til nr. 4Det følger af repatrieringslovens § 10, stk. 1, nr. 1, at en udlænding kun kan fåtilkendt reintegrationsbistand, hvis vedkommende ikke selv er i besiddelse afmidler, der kan dække behovet for reintegrationsbistand. For ægtepar foretagesvurderingen på grundlag af parrets samlede økonomiske forhold.Med den foreslåede nye bestemmelse i§ 10, stk. 4,foreslås det at indføre enmulighed for anmodning om genoptagelse af en ansøgning omreintegrationsbistand efter bestemmelsens stk. 1 eller 3, hvisforsørgelsesgrundlaget mistes eller væsentligt forringes inden for to år efterudrejsen, og hvis ansøgningen indgives senest seks måneder efter, at ansøgerhar mistet eller væsentligt fået forringet sit forsørgelsesgrundlag.Det er i den forbindelse en betingelse, at den pågældende udlænding indenrepatrieringen har ansøgt om og fået afslag på reintegrationsbistand underhenvisning til § 10, stk. 1. nr. 1. Det er endvidere en betingelse for, atkommunalbestyrelsen på baggrund af en anmodning om genoptagelse kantilkende reintegrationsbistand, at udlændingen på tidspunktet for denoprindelige afgørelse opfyldte de øvrige betingelser for at modtagereintegrationsbistand, jf. lovens § 10, stk. 1, nr. 2-4.Ansøgning om genoptagelse skal indgives til den kommunalbestyrelse, somtraf afgørelse om afslag på reintegrationsbistand og være vedlagtdokumentation for, at forsørgelsesgrundlaget efterfølgende er mistet ellervæsentligt forringet. ændret.Det er endvidere en betingelse for at få tilkendt reintegrationsbistand, at denpågældende udlænding fortsat opfylder de øvrige betingelser for at modtagereintegrationsbistand, herunder at vedkommende fortsat opholder sig somrepatrieret i sit hjemland eller tidligere opholdsland og ikke på anden vis erkommet i besiddelse af midler, der kan dække behovet forreintegrationsbistand.Det beror på en konkret og individuel vurdering af hver enkelt sag, hvorvidtden pågældende udlænding opfylder betingelserne for at modtagereintegrationsbistand. Bestemmelsen er særligt tiltænkt anvendelse i detilfælde, hvor den indtægtsoppebærende ægtefælle efter repatriering afgår veddøden og efterlader den overlevende ægtefælle uden forsørgelsesgrundlag, oghvor en udlænding, der på tidspunktet for repatriering modtog førtidspensionog dermed ikke var berettiget til at modtage reintegrationsbistand, efterovergang til folkepension modtager et så lavt beløb om måneden, atvedkommende, såfremt repatriering først havde fundet sted på dette tidspunkt,ville have været berettiget til reintegrationsbistand.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4.

Til nr. 5Efter den gældende repatrieringslovs § 10, stk. 6, fastsætter social-, børne- ogintegrationsministeren størrelsen af reintegrationsbistanden. Bistandenfastsættes i forhold til leveomkostningerne i de enkelte lande og på grundlag afen vurdering af mulighederne for en vellykket repatriering.Dette har som følge af lovændringen ved lov nr. 248 af 23. marts 2010 væretudmøntet ved, at der i bekendtgørelse er fastsat satser for to landegrupper.Med den foreslåede ændring af§ 10, stk. 6,der bliver stk. 7, præciseresadgangen til at inddele landene i landegrupper med sammenligneligeleveomkostninger, således at der kan tages højde for udviklingen ileveomkostninger i de enkelte lande ved etablering af nye landegrupper.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 3.5.

Til § 2Det foreslås i§ 2, stk. 1,at loven træder i kraft den 1. marts 2014Det foreslås på den baggrund i§ 2, stk. 2,at loven ikke finder anvendelse isager, hvor repatriering finder sted inden lovens ikrafttræden. I disse sagerfinder de hidtil gældende regler anvendelse.Det betyder, at de foreslåede regler vil finde anvendelse for aktuelt verserendesager, hvor udlændinge ønsker at repatriere den 1. marts 2014 eller senere. Itilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om støtte tilrepatriering, men hvor repatriering endnu ikke har fundet sted, er udlændingenberettiget til støtte efter de foreslåede regler, hvis udlændingen repatrierer den1. marts 2014 eller senere.En udlænding, der er vendt tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdslandfør den 1. marts 2014 som led i repatriering, skal således haveetableringsydelsen udbetalt efter de gældende regler, ligesom vedkommendeikke har adgang til at søge om genoptagelse af en ansøgning omreintegrationsbistand.Side 19 af 22

§ 7---Stk. 1---Stk. 2, nr. 1-3---4)hjælp til etablering i hjemlandeteller det tidligere opholdsland medindtil 117.581 kr. pr. person, der erfyldt 18 år, og med indtil 35.860 kr.pr. person, der ikke er fyldt 18 år,Stk.3.Hjælp til etablering efter stk. 2,nr. 4, udbetales i to dele, således at derved tilbagevenden udbetales indtil17.581 kr. pr. person, der er fyldt 18år, og indtil 5.860 kr. pr. person, derikke er fyldt 18 år. For udlændinge,derharfortrydelsesretefterudlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller2, udbetales den resterende del afhjælp til etablering efter stk. 2, nr. 4,efter fortrydelsesrettens udløb. Forandre udlændinge udbetales denresterende del af hjælp til etablering12 måneder efter udrejsen afDanmark.Stk. 4-7---Stk. 8.Ved vurderingen af, omudlændingenharmidlertilrepatriering,jf.stk.1,serkommunalbestyrelsenbortfraformuebeløb på op til 20.000 kr. forenlige og op til 40.000 kr. forægtefæller

5.I§ 10, stk. 6,der bliver stk. 7,§ 10---indsættes i 2. pkt. efter ”lande”: ”, derStk. 1-5---kan inddeles i landegrupper medStk.6.Social-,børne-og sammenlignelige leveomkostninger,”.integrationsministerenfastsætterstørrelsen af reintegrationsbistandenfor udlændinge, der repatrierer.Bistanden fastsættes i forhold tilleveomkostningerne i de enkelte landeog på grundlag af vurdering afmulighederne for en vellykketrepatriering. Social-, børne- ogintegrationsministeren kan fastsættenærmere regler om betingelserne forog fremgangsmåden ved udbetaling afreintegrationsbistand.Stk. 7---6.I§ 14, stk. 2,ændres ”2010-niveau” til: ”2014-niveau”, og ”2011”ændres til: ”2015”.

Tabel 1. Offentlige mindreudgifter til overførselsindkomster ved 100 flere repatrieringer

årligt (mio. kr. i 2014-pl.)

2014

I alt

8,1

2015

16,1

2016

24,4

2017

32,6

Tabel 2. Samlede økonomiske konsekvenser ved lovforslaget (mio. kr. i 2014-pl.)

2014

2015

2016

2017

-1,5

32,7

26,2

19,7

Samlede økonomiske konsekvenser