UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 25: Henvendelse af 5/12-13 fra Refugees Welcome vedr. forslag til ny koordineret sagsgang mellem Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet

Forslag til ny koordineret sagsgang mellem Udlændingestyrelsen og JustitsministerietUnder mit arbejde med den såkaldte Havdrup-sag (Haris Krijestorac og Lilit Djaladian samt tobørn, Armen og Ajdin) blev jeg opmærksom på det uhensigtsmæssige i selve den adskiltesagsgang mellem udlændingemyndighederne, som også gælder andre lignende sager.Når en familie søger om forlængelse af humanitær opholdstilladelse, tager ministeriet udelukkendehensyn til de forhold, som hører direkte under § 9 b (humanitært ophold). Men efter flere års lovligtophold er der ofte andre relevante faktorer, som bør vurderes – bl.a. barnets tarv, familiensintegration og eventuelt problemer med udsendelse. Disse faktorer hører under andre paragrafferog dermed under Udlændingestyrelsen.Sagsgangen betyder imidlertid, at en familie mister opholdstilladelsen og får en udrejsedato kortefter. I den nævnte sag ansøgte en advokat og undertegnede straks om ophold efter § 9 c stk 1hos Udlændingestyrelsen – hvilket udløste opsættende virkning på udrejsefristen (sagen er endnuikke afgjort).I en anden sag har en enlig mand fået afslag på forlængelse af humanitært ophold 1 måned førhan havde haft ophold i 5 år og faktisk opfyldte de øvrige betingelserfor permanent ophold. Mennår den midlertidige opholdstilladelse er ophørt, kan man ikke søge om permanent ophold.Jeg vil anbefale, at ministeriet ved et afslag på forlængelse fremover ikke fastsætter udrejsedatomenaf egen driftsender sagen til Udlændingestyrelsen, som så kontakter ansøger for at indhentede relevante oplysninger. Den nuværende sagsgang sætter udlændingen i en urimelig situation,både juridisk og menneskeligt. For det første kan man ikke forvente, at ansøger selv kan finderundt i Udlændingelovens jungle, for det andet risikerer man at miste arbejde og at blive ramt afakutte stressbelastninger. Desuden risikerer Danmark med den nuværende praksis at udvise børnuden at vurdere barnets tarv, sådan som Børnekonventionen kræver.