UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 22: Henvendelse af 3/12-13 fra Rehabiliteringscenter for Torturofre, Jylland vedr. humanitær opholdstilladelse

Hvad den ene hånd bygger op, rager den anden ned.Samtidig med at Danmark giver torturramte flygtninge opholdstilladelse af humanitære grunde,således at de kan behandles for deres torturskader, så hindrer vi dem i at blive raske ogselvhjulpne. Flygtninge på humanitær opholdstilladelse skal nemlig konstant revurderes medhenblik på at blive sendt hjem, hvor de kom fra.Her er et sjældent nødråb fra en del af Danmark, hvor diskretion er en æressag. Behandlere fraRehabiliteringscenter for Torturofre-Jylland beretter om det virkelige liv med udlændingelovensparagraf 9b, stk 1. Den, der kaldes for humanitær opholdstilladelse.Iflg. udlændingelovens § 9 b stk. 1 jf. bekendtgørelse nr. 1061 af 18. august 2010, kan der givesopholdstilladelse til udlændinge, hvis”væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler forat imødekomme ansøgningen”Hvad er væsentlige hensyn?I de danske myndigheders vurdering af, hvad der er væsentlige hensyn lægges der vægt på:De lægelige/helbredsmæssige oplysningerNødvendigheden af medicinsk behandlingBehandlingsmuligheder i hjemlandetMulighed for afholdelse af medicin udgifterne i hjemlandet, hvis flygtningen er ankommet tilDanmark før juni 2010ellers ikke.Erfaring på RCT-Jylland:På RCT-Jylland har vi en del patienter, som har fået opholdstilladelse i henhold tilUdlændingelovens § 9b stk. 1.Mange af vore patienter har, før de har fået tilladelsen, fået afslag på ansøgning om asyl ellerhumanitær opholdstilladelse, såvel i Danmark som måske også i andre lande. De oplever sig udenmulighed for beskyttelse og truet i deres hjemland. Dette uanset, at myndighederne i Danmark ikkeobjektivt vurderer, at de er truede i en grad, så de opfylder reglerne for beskyttelse her i Danmark.Af deres historie og af papirerne fremgår, at de efterhånden –ofte efter flere år på flugt - er blevet såmedtaget af deres krigstraumer, at de til sidst ikke har kunnet hjemsendes. Ikke sjældent har de i enlang periode forud for godkendelse af opholdværet indlagt på psykiatrisk afdeling. Det har medførtvoldsomme belastninger ikke bare for patienten, men også for familien og ikke mindst for børnene.Selvom de har fået afslag på asyl, fordi de ikke skønnes at være politisk forfulgte,er det erfaringenud fra deres beretninger, at dette ikke betyder, at de ikke er forfulgte i hjemlandet eller er truet pålivet, uden at myndighederne i hjemlandet har kunnet yde dem tilstrækkelig beskyttelse.Især mange fra det tidligere Jugoslavien er blevet tildelt dette midlertidige opholdsgrundlag pågrund af alvorlig sygdom. For disse sårbare familier er det et meget usikkert opholdsgrundlag og et

svært fundament at bygge et nyt liv og en ny fremtid op på. Opholdstilladelsen skal kontinuerligtsøges forlænget, og der skal i forbindelse med ansøgningen dokumenteres, at ”væsentlige hensyn afhumanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen”.Myndighederne forsøger at bringe behandlingstiden ned på 7 måneder, men det lykkes desværre retsjældent at træffe afgørelse inden for dette tidsrum. Mere almindeligt er det, at det tager et år ellermere. Især under denne ventetid er det mærkbart, at det er blevet endnu sværere for familien at få enhverdag til at fungere, – livet går i stå og med dette usikre fundament overlever man mere end manlever. Man er konstant plaget af angst og usikkerhed.For at kunne opnå positiv udvikling er det nødvendigt med tryghed og dermed også sikkerhedfor at kunne leve under trygge og betryggende forhold.Permanent opholdstilladelse giver tryghed og sikkerhed omkring retten til at forblive iDanmark.Men for at opnå dette er det nødvendigt, at man med en opholdstilladelse i henhold tiludlændingelovens § 9b, stk. 1enten vedvarende opfylder kravet om at de ”væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørendefortsat taler for at imødekomme ansøgningen” –ellerat man kan få det så godt, at man kan opfylde de almindelige krav i henhold til Udlændingelovens §9b, stk. 1 for at opnå permanent opholdstilladelse. Hvilket vil sige, at man bl.a. skal være i stand tilat opfylde sprog- og beskæftigelseskravet. Man må desværre konstatere, at arbejdsgivere ikke ”harstået i kø” for ansættelse af svært medtagne traumatiserede personer,og at det også er meget sværtfor vore patienter at opnå godkendelse til flexjob.Det har vist sig at være meget vanskeligt for vore patienter at opnå nødvendig tryghed og ro tilheling og udvikling, sålænge de opholder sig på et så utrygt og usikkert grundlag i DK og konstantskal ansøge om forlængelse, og dermed også kravet om at skulle kunne dokumentere berettigelsenaf fortsat at have behov for ophold i DK. Dette skal selvfølgelig sammenholdes med, at de ved, atde sammen med deres familier bliver hjemsendt, hvis de får det bedre. De har boet her i mange år, –børnene er integreret og har ikke lært at skrive og læse på deres modersmål, og de ved, at det vilvære svært at klare en forsørgelse i hjemlandet, fordi de vil være begrænsede eller udelukket iudøvelsen af ethvert erhverv.I Ex-Jugoslavien kan man nu købe mere og mere af den nødvendige medicin. Det betyder, at etstigende antal personer ikke får forlænget deres ophold, da de nu kan behandles i hjemlandet. De fårved ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen i forbindelse med afslaget besked omat udrejsesammen med deres familier i løbet af en måned.Hvis man efter 5 års ophold ansøger om permanent ophold i Danmark betyder det ofte i praksis, atansøgningen først er under behandling i Justitsministeriet i et års tid og herefter skal behandles iudlændingestyrelsen i ca.1 år. Selvom man vurderer, at der er grundlag for, at den syge får

permanent opholdstilladelse, betyder det ikke, at dette også opnås for den øvrige familie. Hver gangde søger forlængelse, skal det dokumenteres, at den syge stadig opfylder betingelserne i § 9B, stk. 1– dette uanset, at personen, der er syg,nu er sikret permanent ophold i Danmark. Det betyderendvidere, at man vil kunne risikere, at hele familien, undtaget den der har fået permanent ophold,kan hjemsendes.Desværre oplever vi mere og mere, at familien til den syge får det dårligere og dårligere. De harselv krigstraumer og har måttet være dem, der har støttet op omkring den syge, taget sig af børneneog hjemmet og forsøgt at erhverve kompetencer på arbejdsmarkedet. Desuden har det været envoldsom belastning i årevis at leve i utryghed og angst for at blive sendt ud af landet. De pårørendebliver nu i stigende grad henvist til behandling her på centret.Patientudtalelser:Det er svært at bygge et nyt ”hus”, når hele fundamentet konstant ryster og vakler.Hvordan skal jeg kunne klatre op ad ”stigen”, når alle de nederste trin mangler.

Anonymiserede cases:Case 1.Familiesom i 2008 fik ophold i henhold til § 9b, stk. 1. Far nu 45 år - alvorlig psykisk syg medbehov for behandling og medicinering. Mor nu 40 år og to børn på 18 og 10 år. F har i heleperioden haft behov for behandling og har haft det for dårligt til, at han kunne lære sprog ogaktiveres. Han har svære oplevelser med sig fra krigen og har bl.a. svært ved at skelne fortid franutid, - hvornår han er blandt de døde, og hvornår han befinder sig i livet i nutiden. M har lært etgodt dansk, har desværre ikke kunnet skaffe sig lønnet arbejde, men har efter afslutningen påsprogskolen næsten hele tiden været i praktik/jobtræning. Aktuelt er hun i arbejdspraktik. Ældstebarn har hurtigt lært sig dansk. Han har bestået folkeskolens afgangseksamen og er i gang medvidereuddannelse. Yngste barn går i folkeskole.Familien søgte om forlængelse på opholdstilladelsen i sommeren 2012. I foråret 2013 modtogfamilien et brev med afslag på forlængelse af opholdstilladelsen under henvisning til, at manvurderede, at F nu kunne få den nødvendige behandling i hjemlandet. De fik samtidig besked på atskulle forlade landet senest en måned efter, at brevet var dateret.Dette brev udløste, at F fik det endnu dårligere og måtte akut indlægges på psykiatrisk sygehus.Aktuelt har han stadig ikke kunnet udskrives.Familien anmodede via advokat om at få sagengenoptaget. Det eneste, man kunne få oplyst, inden afgørelsen på ansøgningen om genoptagelseblev truffet, var, at ministeriet havde modtaget anmodningen, men at der ikke kunne oplyses nogetom, hvornår sagen blev behandlet. Ældste barn søgte efterfølgende om forlængelse og permanentopholdstilladelse, dahan fyldte 18 år. Der blev givet afslag på dette under henvisning til, at familienvar udvist. Han passer fortsat sin skole og håber på en videregående uddannelse i Danmark. Få dagefør der blev truffet afgørelse på ansøgningen om genoptagelse, blev M og ældste søn indkaldt tilsamtale med Rigspolitiet. Her fik de besked på at underskrive, at de ville udrejse frivilligt. Dette

ville M ikke under henvisning til, at de afventede svar på ansøgningen om genoptagelse af deressag. Herefter fik de besked på, at politiet ville komme og afhente dem på et ukendt tidspunkt.Yngste barn var ikke omfattet af udsendelsen, da denne er under 18 år.Cirka en uge efter dette møde med Rigspolitiet kom afgørelsen om, at opholdstilladelsen var blevetforlænget midlertidig til 2017. Det er M selvfølgelig glad for, men hun er allerede begyndt atbekymre sig om, hvad der sker næste gang, de søger forlængelse.M og de to børn er efterhånden nedslidte. De kræfter, M trods alt,trods svære oplevelser i krigen,havde ved ankomsten til DK, svinder ind. Hun er blevet mere og mere nedslidt af bekymring for ensyg mand, stress, angst og usikkerhed og hun sover stort set ikke mere. Hun er konstant på vagt oger bange for, at politiet kommer og henter dem. Livet er vendt 180 grader og har slået hende helt udaf kurs. Hun ved ikke mere, hvad hun kan regne med og tør tro på.F er fortsat indlagt på psykiatriskafdeling. M forsøger at få ham hjem ind i mellem på weekend, men han føler sig mest tryg påpsykiatrisk afdeling og har svært ved at være i hjemmet. M synes han mere og mere forsvinder forhende, og hun har svært ved at opnå reel kontakt med ham. Han udviser ikke mere nogen interessefor noget og heller ikke omkring deres opholdsgrundlag.M er henvist til behandling på Centret.

Case 2.Familiebestående af far 40 år, mor 35 år og to børn på 12 og 9 år. Mor kom til DK i 1996 og harerhvervet permanent opholdstilladelse. Hun har ansøgt om dansk statsborgerskab. Hun er blevetuddannet indenfor social -og sundhed og arbejder aktuelt på 5. år som fuldtids vikar ihjemmeplejen. Hun er glad for sit arbejde, men konstant angst for ikke at få sit vikariatforlænget.Eftervirkningerne efter svære krigstraumer kombineret med stress, angst og usikkerhedomkring familiens fremtid har medført, at hun er blevet mere og mere nedslidt. Hun afventer aktueltbehandling her på centret, men hun er angst for at blive fyret, hvis hun fortæller, at hun har behovfor behandling og beder om fri til det.Far kom til DK i 1999 efter at have været udsat for svære oplevelser i krigen. Parret har gået isamme skole. Han oplyser at have fået afslag på opholdstilladelse flere gange og er blevet sendt udaf landet til trods for, at han havde kone og børn her. Han har aldrig forstået, hvorfor han blevnægtet opholdstilladelse i alle disse år og kan derfor heller ikke redegøre for dette overforbehandleren. Som led i behandlingen har denne bedt om at få tilsendt sagens akter fraUdlændingestyrelsen. Dette har ikke været muligt på grund af omfanget af disse. I 2006 fik Fendelig opholdstilladelse i henhold til udl. § 9b, stk.1, idet han nu var blevet så psykisk syg, at hanikke mere kunne hjemsendes. Han har siden været i psykiatrisk behandling. Han fikopholdstilladelse for 2 år. Denne er blevet forlænget 2 gange. Først i 2 år og sidst i 4 år indtilslutningen af 2014. F arbejder deltids i et restaurationskøkken ved opvask. Han er svært medtagetsåvel fysisk som psykisk. Han lever i konstant angst og usikkerhed for igen at blive sendt ud aflandet – væk fra sin familie og hjem til et land, hvor han ikke tør være. Det har betydet, at hanisolerer sig, at han altid er bange for at spørge om noget, er bange for at sige noget, – er bange for at

komme til at gøre og sige noget forkert – i det hele taget bange for, at myndighederne ”skal få øjepå ham”. Grundet de manglende papirer fra Udlændingestyrelsen har det desværre ikke har væretmuligt at gøre F så tryg, at han kunne bibringes en forståelse for, hvorfor han tidligere har væretudvist af DK flere gange, inden han i 2006 kunne opnå at få en opholdstilladelse i henhold tiludlændingelovens § 9B, stk. 1. Med de nye hjemsendelser, han er bekendt med,der sker pt. iDanmark, frygter han selvfølgelig, at han atter vil blive sendt ud af landet, når nuværendeopholdstilladelse udløber i 2014. Det blev derfor besluttet, at F skulle forsøge at søge en permanentopholdstilladelse allerede nu, idet det er vurderingen, at familien ikke magter denne usikre situationmere og også under hensyn til, at der trods alt er to mindreårige børn i familien. Der er givet afslagpå ansøgningen under henvisning til, at F ikke opfylder beskæftigelses- og sprogkravet. Et krav,han næppe nogensinde kan komme til at opfylde og derfor må familien leve videre medusikkerheden, hvis ikke han udvises i 2014 under henvisning til, at det nu er muligt for ham at opnåbehandling i hjemlandet.Case 3.Familien er bestående af far på 40 år,mor på 34 år og 3 børn på henholdsvis 5, 11 og 14 år.De fikafslag på asyl i 2004 og fik efterfølgende opholdstilladelse i henhold til Udl. § 9b, stk. 1 påbaggrund af F`s alvorlige psykiske tilstand. Der er givet tilladelse til forlængelse flere gange, ogsidst efter ansøgning i foråret 2012 er der meddelt F permanent opholdstilladelse i foråret 2013. Mhar fået afslag på permanent opholdstilladelse, idet hun blev syg 3 måneder, før hun opfyldtebeskæftigelseskravet. Hun og børnene har fået en midlertidig forlængelse af deres opholdsgrundlag.M har ligesom F svære krigsoplevelser med i bagagen, men har klaret at bestå dansk eksamen oghar taget uddannelse inden for social- og sundhed.. Det er ikke lykkedes hende at finde arbejdeudover kortvarige vikariater. Aktuelt er hun blevet sygemeldt på grund af depression og fysiskesmerter og er henvist til behandling her på centret. Hun går endvidere til undersøgelser på sygehusfor smerter og diskusprolapsi nakken. Hun har været den, der har båret familien igennem, men erblevet tiltagende nedslidt.Ældste barn er et særdeles pligtopfyldende barn. Er optaget i en speciel elite idræts klasse, og der erbegrundet håb om, at hun optages på ungdomslandholdet.F er svært traumatiseret efter grusomme oplevelser. Han har ikke formået at opnå nogen form fortilknytning til arbejdsmarkedet. Det er forsøgt med sprogundervisning på enkeltmands niveau.Trods fremmøde og stor motivation, måtte man opgive efter et ½ år, idet udbyttet var megetsparsomt og slet ikke stod mål med de forbrugte ressourcer. Han vil fortsat ikke magte nogen formfor tilknytning til arbejdsmarkedet. Men det har haft stor psykisk betydning i forhold til angst ogusikkerhed, at han har fået permanent opholdstilladelse. Man kan håbe på og tro på, at han på sigtkan få det så godt, at han vil kunne magte et flexjob, jo mere han kan begynde at bygge et nyt liv oppå det sikre grundlag, han nu har fået. Men der er selvfølgelig fortsat stor usikkerhed i forhold til,om familien kan forblive samlet i DK, idet M næppe vil være i stand til at opfyldebeskæftigelseskravet, når hendes opholdstilladelse udløber i 2016, og hun og børnene derfor vilvære afhængig af, om F stadig opfylder betingelserne for ophold i henhold til § 9bstk 1. Gør hanikke det, kan M og børnene ikke få forlænget deres opholdstilladelse.F har aktuelt ansøgt om dansk statsborgerskab på dispensation, idet dette ikke mindst vil have storbetydning for ældste barn, som jævnligt skal til udlandet for at udøve sin sport. Familien har ikkemagtet at gense hjemlandet og det betyder at mor og børnene ikke kan erhverve pas. F har fåetudstedt et fremmedpas.