UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 20: Notat om justering af praksis for meddelelse af visum til syriske og djiboutiske statsborgere

2 Væsentlige ændringer i visumpraksis i forhold til notat om visumpraksis af25. oktober 2011_____________________________________________________ 634Retsgrundlag ____________________________________________________ 6Kompetencefordelingen mellem udlændingemyndighederne ____________ 94.1 Repræsentationsaftaler ________________________________________ 105Ansøgning om visum ____________________________________________ 115.1 Antagelighed _______________________________________________ 115.1.1 Afvisning af ansøgning om visum _____________________________ 125.2 Afslag på ansøgning om visum på grund af formelle mangler _________ 1367Sagsbehandlingstider ____________________________________________ 13Schengenvisum _________________________________________________ 167.1 Definition på et Schengenvisum ________________________________ 167.2 Schengenlandene ____________________________________________ 177.3 Grundlæggende betingelser for at et Schengenvisum kan udstedes _____ 187.4 Nationalt begrænset visum (visum med begrænset territorial gyldighed) _ 197.5 Et visums gyldighed __________________________________________ 207.6 Beregningen af ”første indrejse” ved gentagne indrejser på visum ______ 21

7.7 Et visums gyldighed i tilfælde af graviditet hos ansøger ______________ 237.8 Krav om personligt fremmøde i visse visumsager ___________________ 248Landeinddeling i grupper – Generelle betragtninger __________________ 248.1 Særligt om visumlempelsesaftaler med forskellige tredjelande _________ 288.2 Ansøgere, der tidligere er meddelt Schengenvisum eller opholdstilladelse iDanmark _________________________________________________________ 298.3 Særlige vilkår for medfølgende familie til danske statsborgere, der er fastetableret i udlandet, som ønsker at holde ferie i Danmark __________________ 308.4 Asyllandegruppen____________________________________________ 308.4.1 Placering af lande i asyllandegruppen _________________________ 308.4.2 Lande, der for tiden er placeret i asyllandegruppen _______________ 308.4.3 Gruppen af personer, der som udgangspunkt kan få visum _________ 318.4.4 Ekstraordinære omstændigheder _____________________________ 318.4.5 Formodningsvurdering _____________________________________ 318.4.6 Særligt om forældre, der søger om visum _______________________ 338.4.7 Særligt om somaliske statsborgere ____________________________ 348.4.8 Særligt om syriske statsborgere ______________________________ 358.4.9 Særlig praksis for ægtefæller fra Somalia og Syrien ______________ 358.5 Immigrationslandegruppen_____________________________________ 368.5.1 Placering af lande i immigrationslandegruppen _________________ 368.5.2 Immigrationslandegruppen med referencebegrænsning ____________ 378.5.3 Immigrationslandegruppen uden referencebegrænsning ___________ 428.6 Turistlandegruppen___________________________________________ 458.6.1 Placering af lande i turistlandegruppen ________________________ 458.6.2 Lande, der for tiden er placeret i turistlandegruppen ______________ 458.6.3 Gruppen af personer, der som udgangspunkt kan få visum _________ 458.6.4 Formodningsvurdering _____________________________________ 459Praksis for meddelelse af Schengenvisum til særlige formål ____________ 479.1 Meddelelse af Schengenvisum med henblik på forretningsbesøg _______ 479.2 Meddelelse af Schengenvisum med henblik på deltagelse i kulturelt ellervidenskabeligt arrangement mv. ______________________________________ 509.3 Meddelelse af Schengenvisum med henblik på deltagelse i en retssag ___ 52

9.4 Meddelelse af Schengenvisum efter rejsebureauturistordningerne ______ 5410 Danmarksinternationaleforpligtelser–DenEuropæiskeMenneskerettighedskonventions artikel 8 ______________________________ 5511 Afslag på visum – særlige tilfælde __________________________________ 5711.1 Tidligere adfærd – misbrug ____________________________________ 5711.2 Ansøgere, der har fået afslag på familiesammenføring – pro forma ellertvangsægteskabssager ______________________________________________ 5811.3 Ansøgere, der har en verserende ansøgning om opholdstilladelse_______ 5911.4 Ansøgere, der har en verserende sag om adoption i Danmark __________ 6011.5 Karensperiode – tre eller fem år _________________________________ 6011.5.1 Hvornår tildeles der ikke karensperioder? ______________________ 6112 Praksis for ansøgere, der er udvist med indrejseforbud ________________ 6312.1 Særligt om ansøgere, der er udvist ved dom med indrejseforbud forbestandig ________________________________________________________ 6412.2 Øvrige tilfælde ______________________________________________ 6513 Forlængelse af Schengenvisum og forlængelse af ophold i Danmark _____ 6513.1 Forlængelse af Schengenvisum _________________________________ 6513.2 Forlængelse af ophold i Danmark _______________________________ 6614 Praksis for visumpligtige familiemedlemmer til unionsborgere og til danskestatsborgere, som udnytter, eller som har udnyttet deres ret til fri bevægelighedi et andet EU/EØS-land eller Schweiz __________________________________ 6715 Visumfrihed for tyrkiske statsborgere der skal til Danmark med henblik påudførelse af en tjenesteydelse i Danmark eller med henblik på midlertidigbeskæftigelse som arbejdstagere inden for særlige områder _______________ 71

Dette notat indeholder en redegørelse for Justitsministeriets og Udlændingestyrelsensvisumpraksis efter den 15. januar 2013. Notatet træder i stedet for ministeriets vi-sumpraksisnotat af 25. oktober 2011, der er gældende fra den 15. november 2011.Notatet finder således anvendelse for udlændinge, der indgiver ansøgning om visumden 15. januar 2013 eller senere.Ansøgninger om visum indgivet før den 15. januar 2013 behandles efter praksis sombeskrevet i ministeriets visumpraksisnotat af 25. oktober 2011, der er gældende fraden 15. november 2011.Beskrivelsen af praksis for statsborgere fra Syrien og Djibouti finder anvendelse foransøgere, der indgiver ansøgning om visum den 1. december 2013 eller senere.Dette notat tager kun sigte på behandlingen af sager, der kræver nærmere vurderingaf udlændingemyndighederne i Danmark, når der træffes afgørelse om visum. Dedanske repræsentationer i udlandet er derimod ikke bundet af dette notat, når de skalvurdere, om der kan meddeles visum umiddelbart (bona fide) på repræsentationen iudlandet. Det bemærkes i den forbindelse, at langt de fleste visumansøgninger imø-dekommes på de danske repræsentationer i udlandet (bona fide), uden at sagen fore-lægges for udlændingemyndighederne i Danmark. Således bliver cirka 94 %1af allevisa meddelt allerede på de danske repræsentationer i udlandet. Sagsbehandlingsti-den i de sager, hvor ansøgningen imødekommes på de danske repræsentationer i ud-landet, er typisk få dage, men kan for visse sager være lidt længere, da Danmark overfor visse nationaliteter er forpligtet til at foretage en konsultation af andre relevanteSchengenlandes myndigheder.Det er kun i de tilfælde, hvor repræsentationerne – bl.a. efter en konkret vurdering afimmigrationsrisikoen og sikkerhedsrisikoen – finder, at der ikke umiddelbart kanmeddeles visum, at repræsentationerne forelægger sagen for Udlændingestyrelsen iDanmark. Dette kan bl.a. være tilfældet, såfremt repræsentationen finder, at der skalforetages nærmere undersøgelser af faktiske forhold. I disse tilfælde skal de danskeudlændingemyndigheder herefter træffe afgørelse i sagen i henhold til retningslinjer-ne i dette notat. Af de ansøgninger, der forelægges for udlændingemyndighederne iDanmark, imødekommes cirka 55 % med en visumtilladelse. Når dette sammenhol-

des med det store antal af ansøgninger, der imødekommes allerede på de danske re-præsentationer i udlandet, fremgår det, at langt størstedelen af alle ansøgninger omvisum til Danmark resulterer i en visumtilladelse.De bærende hensyn bag den gældende nationale visumpolitik er dels et ønske om atgive flest mulige udlændinge muligheden for at få visum med henblik på familiebe-søg, forretningsbesøg eller anden type kortvarigt ophold her i landet, dels visse sik-kerheds- og udenrigspolitiske hensyn og et ønske om, at ingen misbruger adgangentil at indrejse i Danmark på et visum til at omgå lovgivningens regler om opholdstil-ladelse. Her tænkes særligt på reglerne om asyl.Den gældende visumpraksis er karakteriseret ved, at det som udgangspunkt er place-ringen af et land i tre landegrupper, der er afgørende for, om der kan gives visum tilstatsborgere fra dette land. Endvidere er det et væsentligt element, at ansvaret for atet udstedt visum anvendes i overensstemmelse med betingelserne herfor, er placerethos visumansøgeren og den person, som inviterer ansøgeren hertil.Den nuværende nationale visumpraksis følger bl.a. af vedtagelsen af den visumpoli-tik, der er udmøntet i ændringen af udlændingeloven – L 223 fremsat den 31. marts2004 – der blev vedtaget den 2. juni 2004, og som trådte i kraft den 1. oktober 2004ved lov nr. 429 af 9. juni 2004. Den nationale visumpraksis blev senest revideret veden ændring af udlændingeloven – L 10 fremsat den 8. oktober 2008 – der blev vedta-get den 11. december 2008, og som trådte i kraft den 1. marts 2009 ved lov nr. 1334af 19. december 2008.Den visumpolitik, der blev vedtaget i 2004, og som bl.a. indebærer, at flere udlæn-dinge kan få visum til Danmark, modsvares samtidig af en mere konsekvent visum-praksis over for udlændinge, der benytter visumsystemet til andet end det tiltænkteformål – nemlig et kortvarigt besøg i Danmark. Der blev ved lovændringen i 2004indført en karensperiode ved misbrug af visum, der betyder, at en udlænding, der harmisbrugt et meddelt visum, som udgangspunkt ikke kan få visum igen efter sædvan-lig praksis i enten tre år eller fem år. En skematisk oversigt over visumpraksis pr. 15.januar 2013 fremgår af bilag 2.

Ved dette notat gennemføres en ændring af praksis for meddelelse af visum til ægte-fæller fra Somalia (afsnit 8.4.9) som følge af vedtagelsen af lov nr. 418 af 12. maj2012, hvorved udlændingelovens regler om familiesammenføring blev ændret.Herudover justeres praksis for meddelelse af visum med henblik på deltagelse i rets-sager (afsnit 9.3).Endelig sker der en række ændringer af praksis for meddelelse af visum til personer,der på tidspunktet for visumsagens behandling har en verserende sag om opholdstil-ladelse i Danmark (afsnit 11.3). Ændringerne indebærer, at der i videre omfang vilkunne meddeles visum til ansøgere, der har verserende sager om opholdstilladelse.Endvidere ophæves den tidligere praksis vedrørende verserende klagesager, retssagerog ombudsmandssager, således at der fremover vil kunne meddeles visum i tilfælde,hvor ansøgeren har påklaget et afslag på opholdstilladelse til Justitsministeriet ellerhar indbragt ministeriets afgørelse for domstolene eller for Folketingets Ombuds-mand.3Retsgrundlag

Danmarks visumforhold til tredjelande følger af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001med senere ændringer om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgereskal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og de tredjelande,hvis statsborgere er fritaget for dette krav (visumforordningen).Forordningen regulerer, hvilke landes statsborgere der skal have visum, og hvilkelandes statsborgere der er fritaget herfor ved indrejse på medlemsstaternes område.En liste over hvilke landes statsborgere, der er visumpligtige, kan findes påwww.nyidanmark.dk/visum.Den 5. april 2010 trådte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.810/2009 om en fællesskabskodeks for visum (visumkodeks) i kraft. Visumkodeksensamler alle eksisterende Schengenregler og -retsakter vedrørende betingelser og pro-cedurer for udstedelse af visa i én retsakt. Formålet med visumkodeksen er at øgegennemsigtigheden, præcisere de eksisterende regler, indføre foranstaltninger medhenblik på yderligere at harmonisere procedurerne for udstedelse af visa samt styrke

retssikkerheden og retsplejegarantierne og dermed sikre en mere ensartet anvendelseaf Schengenreglerne om visum i alle Schengenlande.Visumkodeksen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1511 af 27. december 2009 omændring af udlændingeloven (gennemførelse af forordning om en fællesskabskodeksfor visum (visumkodeks) mv.).Visumkodeksen erstatter De Fælles Konsulære Instrukser til de diplomatiske og kon-sulære repræsentationer og fastlægger visse grundlæggende regler for behandling afen visumansøgning, herunder at EU-landene i forbindelse med visumsagsbehandlin-gen skal vurdere immigrationsrisikoen i forhold til alle Schengenlandene.Visumkodeksen indfører endvidere bl.a. en øvre grænse for sagsbehandlingstider iforbindelse med behandlingen af visumansøgninger, således at en ansøgning om vi-sum normalt skal behandles inden 15 dage regnet fra indgivelsen. I særlige tilfældekan denne periode forlænges til 30 dage eller højst 60 dage. Sagsbehandlingstiderneer beskrevet nærmere nedenfor i afsnit 6.Der er i EU-regi i forbindelse med visumkodeksen udarbejdet en håndbog baseret påvisumkodeksens artikel 51, som fastlægger de operationelle instruktioner for demyndigheder, der behandler visumansøgninger, herunder retningslinjer og anbefalin-ger. Visumkodekshåndbogen er ikke juridisk bindende og etablerer ikke nogen nyerettigheder, men har til formål at harmonisere anvendelsen af visumkodeksens be-stemmelser.For yderligere information om visumkodeksen og visumkodekshåndbogen henvisestilwww.nyidanmark.dk/visum.Der er ikke foretaget en egentlig harmonisering af EU-landenes praksis med hensyntil meddelelse af visum til visumpligtige udlændinge, og der kan derfor være forskel-le mellem medlemslandenes nationale visumpraksis. Schengenlandene er opmærk-somme på ulemperne ved en uensartet visumpraksis, og der tilstræbes derfor et tætlokalt konsulært samarbejde mellem Schengenlandenes repræsentationer i de forskel-lige tredjelande.

Ved VIS-forordningen af 9. juli 20082blev der bl.a. indført mulighed for, at Schen-genlandene optager biometriske data (fotografi og fingeraftryk) om en visumansøger,samt indført adgang til at se, om en visumansøger tidligere har ansøgt om visum til etandet Schengenland og udfaldet af denne sag. Dette system blev sat i drift den 11.oktober 2011, således at installationen af det nødvendige tekniske udstyr på Schen-genlandenes repræsentationer i udlandet blev påbegyndt på dette tidspunkt3. Hereftervil de danske repræsentationer få mulighed for at se udlændinges eventuelle tidligerevisumansøgninger til andre Schengenlande (indgivet tidligst den dag, hvor systemettrådte i kraft). Afslag vil være ledsaget af en afslagskategori og er ikke yderligere be-grundet. Se mere om betydningen heraf under punkt 8 nedenfor. Ifølge udlændinge-lovens § 3 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 25. juni 2013, skal udlændinge, der ikkeer omfattet af §§ 1-3, jf. § 39, stk. 2, have visum for at indrejse og opholde sig iDanmark. Udlændingelovens § 39, stk. 2, giver ministeren for flygtninge, indvandre-re og integration (nu justitsministeren) hjemmel til at fastsætte regler om, i hvilketomfang en udlændings pas eller rejselegitimation skal være påtegnet visum til indrej-se i eller udrejse af landet. Udlændingeloven indeholder derimod ingen regler om,hvornår udlændingemyndighederne skal give visum til en visumpligtig ansøger.Endvidere indeholder bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet (udlæn-dingebekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 727 af 28. juni 2012, nærmere reglerom visum, herunder bl.a. de grundlæggende betingelser for udstedelse af visum samtmuligheden for meddelelse af et nationalt begrænset visum.Visumpraksis skal ses i sammenhæng med udlændingelovens regler om mulighedenfor at opnå opholdstilladelse i Danmark, idet visumreglerne administreres på en må-de, der er egnet til at hindre omgåelse af reglerne om opholdstilladelse. Visumregler-ne administreres således på en sådan måde, at der ikke meddeles visum til en ansø-ger, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at den pågældende ønsker at benytte etudstedt visum til at tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark elleri de øvrige Schengenlande, eller såfremt der er risiko for kriminalitet.

Justitsministeriet har det overordnede ansvar for behandlingen af visumansøgninger.Der påhviler ministeriet, Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriet et fælles an-svar for visumadministrationen på de danske repræsentationer. Den nærmere an-svarsfordeling fremgår af en aftale mellem Integrationsministeriet (nu Justitsministe-riet) og Udenrigsministeriet (”Aftale mellem Integrationsministeriet og Udenrigsmi-nisteriet om ansvaret for tilsynet med visumadministrationen på de danske repræsen-tationer” af 10. oktober 2006).En ansøgning om visum skal indgives via en dansk repræsentation i udlandet, dvs. enambassade eller et generalkonsulat, jf. udlændingebekendtgørelsens § 19, stk. 3. Dedanske repræsentationer i udlandet er i medfør af udlændingelovens § 47, stk. 2, be-myndiget til at udstede visum, og udgangspunktet er, at repræsentationerne kan ud-stede visum, uden at sagen har været forelagt Udlændingestyrelsen (bona fide), hvisrepræsentationen finder, at der ikke er risiko for ulovlig indvandring eller for forstyr-relse af den offentlige orden, forhold til fremmede magter eller national sikkerhed.Dette gælder, uanset i hvilket land ansøgeren er statsborger.Efter modtagelsen behandler repræsentationen således ansøgningen, herunder gen-nemgår den dokumentation, der er vedlagt ansøgningen, og tager herefter stilling til,om ansøgningen kan imødekommes.Repræsentationernes kompetence er begrænset til enten at afvise at modtage visum-ansøgninger eller imødekomme ansøgninger, hvorimod repræsentationerne ikke harbeføjelse til at meddele afslag. Hvis repræsentationen ikke finder at kunne give vi-sum, videresendes sagen til Udlændingestyrelsen, der herefter træffer afgørelse i sa-gen i henhold til retningslinjerne i dette notat.Hvis Udlændingestyrelsen meddeler afslag på visumansøgningen, kan afgørelsen på-klages til Justitsministeriet (tidligere Integrationsministeriet) efter den almindeligeklageadgang i udlændingelovens § 46, stk. 2.Justitsministeriet har adgang til sagens akter via IVR-VIS (Det Fælles Visumsystem).De danske repræsentationers kompetence på visumområdet, herunder repræsentatio-nernes kompetence til i visse sager at udstede visum bona fide, er ikke beskrevetyderligere i dette notat.

Danmark har ikke en viseringsbemyndiget repræsentation i alle lande. Danmark harimidlertid ifølge visumkodeksen mulighed for at lade sig repræsentere af et andetSchengenland i visumanliggender, og i medfør af udlændingelovens § 47, stk. 2, kanJustitsministeriet (tidligere Integrationsministeriet) bemyndige Udenrigsministeriettil at tildele og tilbagekalde bemyndigelser til de danske diplomatiske og konsulærerepræsentationer til at udstede visum og til at indgå repræsentationsaftaler med andreSchengenlande i overensstemmelse med visumkodeksens artikel 8. Repræsentations-aftaler bliver indgået af Udenrigsministeriet. Repræsentationsaftalerne betyder, at an-søgeren ikke behøver at rejse til et andet land eller i visse tilfælde til hovedstaden forder at indgive en ansøgning om visum på en dansk repræsentation.Når Danmark er repræsenteret af et andet Schengenland i et nærmere bestemt tredje-land, vil det være Schengenreglerne, herunder Visumkodeksen, og det pågældenderepræsenterende lands egne nationale regler, der vil være gældende i forbindelse medbehandling af en visumansøgning. Hvorvidt der kan meddeles bona fide visum, af-hænger således af Schengenreglerne og det repræsenterende lands nationale visum-praksis.Såfremt det repræsenterende lands repræsentation vurderer, at der ikke kan meddelesvisum efter det pågældende lands nationale regler, vil det videre forløb afhænge af,om det pågældende land i repræsentationsaftalen med Danmark er tildelt kompetencetil at meddele afslag på Danmarks vegne.Hvis landet er tildelt en sådan afslagskompetence, vil sagen blive færdigbehandletefter det pågældende lands regler, og en eventuel klage over en negativ afgørelse vilskulle indgives til det pågældende lands klagemyndigheder.Hvis landet ikke er tildelt afslagskompetence, skal sagen forelægges for Udlændinge-styrelsen, der træffer afgørelse i sagen efter retningslinjerne i dette notat.

Hvis en ansøger ikke ønsker at benytte sig af de indgåede repræsentationsaftaler, kanansøgeren altid frit vælge at rejse til den nærmeste danske viseringsbemyndigede re-præsentation, idet en ansøger – uanset at der er indgået en repræsentationsaftale –kan vælge at henvende sig til en hvilken som helst dansk diplomatisk repræsentation,der har bemyndigelse til at behandle visumansøgninger, og indgive ansøgning dér –forudsat at ansøgeren har lovligt ophold i det pågældende land. Det fremgår såledesaf visumkodeksen, at en repræsentation også skal modtage visumansøgninger frapersoner, som ikke er statsborgere i repræsentationens værtsland, hvis ansøgeren harlovligt ophold i det pågældende land og kan begrunde, hvorfor ansøgningen ikke erindgivet i ansøgerens hjemland.5Ansøgning om visum

En ansøgning om visum kan ifølge visumkodeksen indgives tidligst tre måneder førbegyndelsen af det forventede ophold. Indgives en ansøgning tidligere end dette tids-punkt, skal den afvises. Dog kan en for tidligt indgivet ansøgning undtagelsesvis be-handles af humanitære grunde eller af hensyn til nationale interesser.Det fremgår af visumkodeksen, at en ansøger skal møde personligt op i forbindelsemed indgivelse af en ansøgning om visum. Repræsentationerne kan dog fravige dettekrav i tilfælde, hvor ansøgeren er kendt af repræsentationen. Hvis en visumansøgningindgives på et outsourcingsbureau4, er personligt fremmøde på bureauet som ud-gangspunkt tilstrækkeligt.Det følger endvidere af visumkodeksen, at der som hovedregel skal betales et visum-gebyr på 60 Euro (ca. 450 kr.) for indgivelse af en ansøgning om visum.5.1Antagelighed

For så vidt angår den dokumentation mv., der skal fremlægges i forbindelse med enansøgning om visum samt reglerne om gebyr, henvises til bilag 1.5.1.1 Afvisning af ansøgning om visumEr den repræsentation, hvor ansøgningen er indgivet, ikke kompetent til at behandleansøgningen, returneres ansøgningen, visumgebyret tilbagebetales, og der gives op-lysning om, hvilken repræsentation der er kompetent til at behandle sagen. Dettegælder i tilfælde, hvor Danmark ikke har kompetence til at behandle visumansøgnin-gen efter visumkodeksen og i tilfælde, hvor den danske repræsentation ikke er kom-petent til at behandle ansøgningen, fordi ansøgeren ikke har lovlig bopæl eller lovligtophold i det tredjeland, hvor ansøgningen indgives.Ifølge visumkodeksen skal visumansøgninger, der ikke opfylder de ovenfor under af-snit 5.1 beskrevne grundlæggende krav til en visumansøgning, afvises. Listen overafvisningsgrunde er udtømmende. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, skal ansøg-ningen således afvises, visumgebyret betales tilbage, og sagen behandles ikke. Dogkan en ansøgning undtagelsesvis behandles af humanitære grunde eller af hensyn tilnationale interesser.Repræsentationernes afvisning af en visumansøgning med henvisning til, at ansøg-ningen ikke opfylder de grundlæggende krav, kan ikke påklages.

Efter visumkodeksen vil en ansøgning om visum ikke længere kunne afvises i tilfæl-de, hvor den herboende vært udebliver efter at være tilsagt til at møde hos Udlændin-gestyrelsen eller politiet uden anmeldt lovligt forfald. I stedet gives der som ud-gangspunkt afslag på ansøgningen med klageadgang til Justitsministeriet.Der vil endvidere blive meddelt afslag i følgende tilfælde:---Hvis der er fremlagt falske rejsedokumenter i forbindelse med visumansøg-ningen5Hvis der i øvrigt er fremlagt dokumenter, der ikke er fuldstændige eller ægte iforbindelse med visumansøgningen6I forbindelse med ansøgning om transitvisum: Hvis ansøgeren ikke har visumeller indrejsetilladelse til vedkommende tredjeland, eller hvis rejseruten gen-nem Schengenområdet ikke kan anses for velbegrundet.Hvis ansøgeren på ansøgningstidspunktet ikke har tilstrækkelige midler ellergyldig rejsesygeforsikring7.

Det følger af visumkodeksen, at det kan bestemmes, at ansøgeren skal bestille tid tilat indgive en ansøgning. I sådanne tilfælde vil sagsbehandlingstiden blive regnet fraden dato, hvor ansøgningen faktisk indgives, dvs. tidligst den dato, hvor ansøgeren ioverensstemmelse med den bestilte tid møder op og indgiver en ansøgning, der er an-tagelig efter visumkodeksen.Med henblik på at sikre opfyldelse af de i visumkodeksen anførte sagsbehandlingsti-der er der indført en særlig invitationsblanket, som den herboende vært kan udfylde,og som ansøgeren derefter skal indlevere sammen med visumansøgningen. Når enantagelig ansøgning er suppleret af en sådan invitation, vil det som udgangspunkt be-tyde, at sagen er fuldt oplyst allerede på ansøgningstidspunktet, hvilket vil sige, atder i almindelighed ikke vil være behov for at indhente yderligere oplysninger fraværten. Dette vil medføre en betydeligt kortere sagsbehandlingstid i forhold til, hvisinvitationsblanketten efterfølgende skal indhentes i forbindelse med behandlingen afvisumansøgningen. Invitationsblanketten, der udfyldes af værten, er tilgængelig påudlændingemyndighedernes internetportalwww.nyidanmark.dk/visum.Eventuel anden relevant dokumentation skal ligeledes indgives sammen med visum-ansøgningen for derved at sikre kortest mulig sagsbehandlingstid.Hvis visumansøgningen skal indgives på en dansk repræsentation, er det ligeledesmuligt at sende invitationsblanketten on-line ved brug af en digital signatur ellerNemID. Værten kan herefter følge status på de invitationer, der er indsendt online.Se mere herom påwww.nyidanmark.dk/visum.For yderligere information om hvil-ken dokumentation, der er nødvendig, henvises til bilag 1.I sager, hvor den herboende vært ved ansøgningens indgivelse ikke har afgivet de op-lysninger, som er nødvendige for behandlingen af sagen, og Udlændingestyrelsen så-ledes efter forelæggelse fra repræsentationen skal indhente disse relevante oplysnin-ger, vil der kunne blive tale om en forlænget sagsbehandlingstid, da det i så fald ernødvendigt at indhente de supplerende oplysninger fra den herboende vært.Hvis der er mistanke om, at ansøgeren tidligere har misbrugt et visum, vil der ligele-des kunne blive tale om en forlænget sagsbehandlingstid, da sådanne sager kan kræ-ve supplerende dokumentation.Afgiver ansøgeren ikke de nødvendige oplysninger og/eller dokumentation inden forden fastsatte frist, eller møder ansøgeren ikke op hos myndigheden efter tilsigelse,kan myndighederne afgøre visumsagen på det foreliggende grundlag, jf. udlændinge-

lovens § 40, stk. 1. Det må i den forbindelse påregnes, at der vil kunne gives afslagpå visumansøgningen under henvisning hertil.Hvis en yderligere undersøgelse af sagen involverer andre end ansøgeren – f.eks.hvis der anmodes om supplerende oplysninger fra den herboende vært – vil mang-lende indlevering af de nødvendige oplysninger inden udløbet af en fastsat frist lige-ledes kunne begrunde, at der meddeles afslag på visum. Der kan således f.eks. med-deles afslag, hvis værten undlader at besvare et fremsendt spørgeskema, da det i såfald ikke er bekræftet, at den pågældende venter besøg af visumansøgeren.Da visumkodeksens regler om sagsbehandlingstider ikke kan fraviges, kan det i vissesituationer være nødvendigt at afgøre en ansøgning, inden den er fuldt oplyst. Afgø-relsen af sagen vil i så fald ske på det foreliggende grundlag. I sådanne tilfælde vilsagen kunne genoptages, hvis der efterfølgende fremkommer oplysninger af så væ-sentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have få-et et andet resultat, hvis oplysningerne havde foreligget på tidspunktet for den oprin-delige afgørelse i sagen.Det forhold, at sagsbehandlingstiden ikke må overstige 60 dage, medfører, at det inogle sager vil være nødvendigt undtagelsesvist at meddele afslag uden forudgåendepartshøring af ansøgeren, hvis det ikke vil være muligt at indhente ansøgerens be-mærkninger og afslutte sagen inden for de 60 dage. Såfremt ansøgeren eller værtenefterfølgende fremkommer med sådanne oplysninger, der ellers ville være frem-kommet i forbindelse med en partshøring, vil sagen blive genoptaget af Udlændinge-styrelsen. Herudover vil sagen blive genoptaget i Udlændingestyrelsen, hvis der ef-terfølgende fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørel-se. Hvis det på afgørelsestidspunktet er åbenbart, at der vil kunne meddeles visum,såfremt visse helt konkrete betingelser bliver opfyldt, herunder f.eks. at der indsen-des dokumentation for et ægteskab, vil Udlændingestyrelsen i afgørelsen vejlede an-søgeren om, at sagen vil blive genoptaget, hvis de relevante oplysninger foreliggerinden en fastsat tidsfrist.Endvidere vil det i nogle sager være nødvendigt at meddele afslag på det foreliggen-de grundlag, selv om det ikke kan bebrejdes ansøgeren, at sagen ikke er blevet fuldtoplyst inden for fristen. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis den manglendeindlevering af nødvendige oplysninger skyldes, at ansøgningen er indgivet ved enudenlandsk repræsentation, og postforbindelsen til og fra repræsentationen og/elleransøgerens hjemland er langsommelig. I sådanne sager vil Udlændingestyrelsen i af-

gørelsen tilkendegive over for ansøgeren, at sagen vil blive genoptaget, hvis de øn-skede oplysninger foreligger inden en fastsat tidsfrist.I sager, hvor sagens fulde oplysning beror på myndighederne, og hvor den fulde op-lysning af sagen ikke kan nås inden for de 60 dage, vil Udlændingestyrelsen afgøresagen med et afslag, men samtidig tilkendegive over for ansøgeren, at sagen vil blivegenoptaget på myndighedernes foranledning, når de nødvendige oplysninger forelig-ger. Dette kan f.eks. være tilfældet i sager, hvor det vurderes nødvendigt at ægtheds-vurdere dokumenter, som ansøgeren har fremlagt. En sådan ægthedsvurdering vilkunne tage længere tid end 60 dage, f.eks. hvis myndighederne i ansøgerens hjem-land skal inddrages, og det vil derfor som følge af visumkodeksens regler være nød-vendigt at give afslag på visumansøgningen ved udløbet af de 60 dage fra indgivel-sen af ansøgningen.77.1SchengenvisumDefinition på et Schengenvisum

Et Schengenvisum er en tilladelse til at henvende sig på den danske grænse ellergrænsen til et andet Schengenland og anmode om ophold i en kortere periode, f.eks.til at besøge familie eller venner, til turistbesøg, til forretningsbesøg, til at deltage ien konference eller bare til gennemrejse (transit). Besiddelse af et Schengenvisumgiver ikke i sig selv indehaveren ret til at indrejse i Schengenområdet. Det kræves, atde øvrige betingelser for indrejse eller transit er opfyldt, jf. afsnit 7.3, dog med und-tagelse af kravet om rejsesygeforsikring.Et Schengenvisum gives for maksimalt 3 måneders (90 dages) ophold i Danmark ogde øvrige Schengenlande pr. halvår. Fra de 3 måneders ophold trækkes den tid, hvoriansøgeren inden for halvåret allerede har opholdt sig i Danmark eller et andet Schen-genland. Har ansøgeren opholdt sig i etandetSchengenland end Danmark med op-holdstilladelse eller med langtidsvisum begrænset til dette Schengenland, fratrækkesdenne tid dog ikke, jf. udlændingelovens § 4, stk. 2.Et visum giver ikke ret til at arbejde i Danmark, medmindre visumindehaveren er fri-taget for arbejdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 33. En visumsticker sæt-tes ind i passet for at markere tilladelsen. Eksempler på visumstickere findes i bilag3.

Et Schengenvisum udstedes i medfør af visumkodeksens bestemmelser, og gælderfor indrejse og ophold i alle Schengenlande, medmindre andet er angivet, jf. udlæn-dingelovens § 4.Et Schengenvisum kan gives til én eller flere indrejser inden for et nærmere fastsattidsrum, men dog således, at varigheden af et sammenhængende ophold eller densamlede varighed af flere på hinanden følgende ophold i Schengenlandene ikke måoverstige tre måneder (90 dage) pr. halvår regnet fra datoen for den første indrejse iSchengenlandene, jf. udlændingelovens § 4. En udlænding, der f.eks. er meddeltSchengenvisum for 30 dage og er indrejst i Danmark eller i et andet Schengenlandfor første gang den 1. marts 2009 og udrejser igen den 30. marts 2009, og som efterudrejsen straks søger Schengenvisum på ny, kan alene meddeles Schengenvisum formaksimalt 60 dage inden den 31. august 2009, hvor den første halvårlige periode ud-løber. Såfremt ansøgeren ønsker at opholde sig sammenhængende 90 dage i Schen-genområdet, må den pågældende således vente indtil udløbet af den første halvårligeperiode, hvorefter vedkommende på ny kan meddeles visum for 90 dage. En udlæn-ding som har et visum, der er gyldigt til flere indrejser, kan dog indgive en ansøgningom et nyt visum inden udløbet af det gældende visum, og såfremt det nye visummeddeles, så det ligger i forlængelse af det gældende visum, kan visumindehaverenindrejse på det første visum og udrejse på det andet visum.Der henvises til afsnit 7.6 om beregningen af første indrejse.7.2Schengenlandene

Danmark indtrådte den 25. marts 2001 i den praktiske del af Schengensamarbejdet,som indebærer, at paskontrollen er afskaffet ved grænserne mellem de deltagendelande. Til gengæld er kontrollen ved grænserne til tredjelande – de ydre grænser –styrket i overensstemmelse med EU's regler herom.Følgende 26 europæiske lande er pt. med i Schengensamarbejdet: Belgien, Danmark,Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Li-tauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Slova-kiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.Bulgarien, Cypern, Kroatien og Rumænien deltager endnu kun i visumsamarbejdet irelation til Rådets forordning nr. 539/2001 med senere ændringer (visumforordnin-gen) og Rådets forordning nr. 1683/95 med senere ændringer (forordningen om denensartet udformede visumsticker). De tre nævnte EU-lande indtræder først i det prak-

delse af en rejsesygeforsikring, der dækker eventuelle udgifter i forbindelsemed hjemsendelse af helbredsmæssige grunde eller dødsfald, uopsættelig læ-gebehandling og akut hospitalsbehandling under det påtænkte ophold. Rejse-sygeforsikringen skal dække alle Schengenlandene, og minimumsbeløbet forforsikringsdækningen skal være 30.000 euro, jf. udlændingebekendtgørelsens§ 16, stk. 1, nr. 3. Rejsesygeforsikringen skal i de relevante tilfælde være teg-net på ansøgningstidspunktet, men ansøgeren bør ikke købe billet til Dan-mark, før ansøgeren har fået besked fra repræsentationen om, at der kan ud-stedes visum.d)Udlændingen må ikke være indberettet til Schengen-informationssystemet

Hvis en udlænding ikke opfylder de ovennævnte grundlæggende betingelser for ud-stedelse af Schengenvisum, kan de danske myndigheder udstede et visum alene gyl-digt for ophold i Danmark eller i en gruppe af Schengenlande, jf. udlændingelovens §4 a. Dette kaldes for et nationalt begrænset visum eller et visum med begrænset terri-torial gyldighed (Visa with Limited Territorial Validity, VLTV). Et sådant visum måalene udstedes undtagelsesvist og i begrænset omfang.En person, der er indberettet i SIS, f.eks. fordi Danmark eller et andet Schengenlandhar udvist den pågældende med indrejseforbud, vil efter en konkret vurdering, oghvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, kunne meddeles visum begræn-set til indrejse og ophold i Danmark, jf. i øvrigt afsnit 12 nedenfor.

Det bemærkes, at de udlændinge, der udvises af Danmark med indrejseforbud veddom eller ved en administrativ afgørelse, men hvor betingelserne for en indberetningtil SIS i medfør af udlændingelovens § 58 g ikke er opfyldt, optages på en nationaldansk liste over uønskede personer med indrejseforbud (national indrejseforbudsli-ste). Denne liste er en del af Det Centrale Kriminalregister og føres af Rigspolitiche-fen. En person, der fremgår af den nationale indrejseforbudsliste, vil efter en konkretvurdering, og hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, tillige kunne med-deles visum begrænset til indrejse og ophold i Danmark, jf. i øvrigt afsnit 12 neden-for.Efter udlændingelovens § 4 a kan der endvidere – uanset bestemmelserne i §§ 3-4 – isærlige tilfælde udstedes visum, som begrænses til kun at gælde indrejse og ophold iDanmark. Et sådant visum kan f.eks. udstedes i den situation, hvor en udlænding al-lerede har opholdt sig her i landet i tre måneder (90 dage) inden for det seneste halv-år, men hvor den pågældende på grund af en nær slægtnings dødsfald eller livstruen-de sygdom på ny har behov for at indrejse i Danmark.7.5Et visums gyldighed

Et Schengenvisum kan – som nævnt under afsnit 7.1. – maksimalt give visuminde-haveren ret til at opholde sig i Danmark eller i de øvrige Schengenlande i tre måne-der (90 dage), enten som et uafbrudt ophold eller som flere forskellige ophold indenfor det tidsrum, som visummet er gyldigt for, og i overensstemmelse med det antalindrejser, som der er givet tilladelse til.Det påhviler enhver visumindehaver at være opmærksom på, hvor lang en periodevisummet giver ret til at opholde sig her i landet. Antallet af dage, en person kan op-holde sig i Schengenlandene, regnes fra og med indrejsedatoen i Schengenlandene ogtil og med datoen for udrejsen af Schengenlandene. Det er således ind- og udrejse-stemplerne i passet, der lægges vægt på ved vurderingen af, hvornår en person er ind-og udrejst. Hvis en udlænding således indrejser i Schengenområdet via Sverige den1. marts 2009 på et visum gyldigt for 30 dages ophold, har den pågældende ret til atopholde sig i Danmark eller i de øvrige Schengenlande frem til og med den 30. marts2009, og den pågældende skal således udrejse af Schengenområdet senest den 30.marts 2009.En visumindehaver må aldrig opholde sig på et visum i Danmark eller i Schengen-området i mere end det antal dage, der er anført i rubrikken ”Opholdets varighed…

antal dage” på visumstickeren, uanset hvilken gyldighedsperiode der er anført, lige-som en visumindehaver aldrig må opholde sig i Danmark senere end den dato, hvorgyldighedsperioden for visummet udløber. En visumansøger modtager i forbindelsemed meddelelsen af et visum på en dansk repræsentation vejledning herom. Et ek-sempel på en visumsticker er vedlagt dette notat som bilag 3.Det er visumindehaverens eget ansvar at være i besiddelse af en returbillet og at ud-rejse rettidigt af Schengenområdet inden visummets udløb. Der stilles ikke længerekrav om, at en visumansøger skal fremvise en returbillet på repræsentationen. Selv-om visumindehaveren i forbindelse med visumudstedelsen har fremvist en returbilletpå repræsentationen, hvor ind- og udrejsedatoerne ikke svarer til visummets gyldig-hed, og hvor repræsentationen ikke har gjort indsigelse mod den fremviste returbillet,vil overskridelsen af visummet kunne lægges visumindehaveren til last med henvis-ning til, at en returbillet vil kunne ombookes med den virkning, at visumindehaverenkan udrejse af Schengenområdet på et andet tidspunkt, end den fremviste returbilletpå repræsentationen antydede.Længden af et visums gyldighedsperiode går typisk ud over det antal dage, som vi-summet giver indehaveren ret til at opholde sig i Danmark eller i Schengenområdet.De ekstra dage giver visumindehaveren mulighed for – om nødvendigt – at udsættesin forventede afrejsedato fra hjemlandet med et par dage, uden at det samtidig bety-der, at opholdet i Danmark eller i de øvrige Schengenlande bliver kortere end det,som der er ansøgt om og bevilget. En visumindehaver må dog aldrig – som ovenforanført – opholde sig på et visum i Danmark eller i Schengenområdet i mere end detantal dage, der er anført i rubrikken ”Opholdets varighed… antal dage” på visum-stickeren.For en nærmere beskrivelse af visumstickerne henvises til bilag 3.7.6Beregningen af ”første indrejse” ved gentagne indrejser på visum

gældende på ny kan indrejse og opholde sig i Schengenområdet i op til tre måneder(90 dage).EU-Domstolen har ved dom afsagt den 3. oktober 2006 taget stilling til spørgsmåletom, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet ”første indrejse”. Dommen betyder,at ”første indrejse” er den dag, hvor visumindehaveren indrejser, når der er forløbetmere end seks måneder, siden visumindehaveren senest indrejste i Schengenområdet.Hvis en visumpligtig udlænding har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengen-land i en periode kortere end 90 dage (f.eks. 30 dage), kan den pågældende indenforen seksmåneders periode alene meddeles Schengenvisum til ophold i det antal dage,som svarer til 90 dage fratrukket det antal af dage, som det tidligere Schengenopholdvarede (f.eks. 90-30 = 60 dage). Der kan således ikke ske overlap af visumperiodernefor visa, der er gyldige for en enkelt indrejse, hvilket betyder, at der ikke kan medde-les Schengenvisum for en længere periode, end hvad den pågældende udlænding harret til i forhold til reglen om maksimalt 90 dages ophold i Schengenområdet pr. seksmåneders periode.En udlænding som har et visum, der er gyldigt til flere indrejser i en periode påmindst seks måneder, kan dog indgive en ansøgning om et nyt visum inden udløbetaf det gældende visum, og såfremt det nye visum meddeles, så det ligger i forlængel-se af det gældende visum, kan visumindehaveren indrejse på det første visum og ud-rejse på det andet visum. Dette gælder alene for indehavere af visum til flere indrej-ser, og en udlænding der har et visum, som kun er gyldigt for én indrejse, kan såledesikke ansøge om et nyt visum før det allerede udstedte visum er anvendt eller annulle-ret.Eksempler:Hvis en udlænding f.eks. indrejser for første gang i Danmark eller i de øvrige Schen-genlande den 1. februar 2008, vil den pågældende kunne opholde sig i Danmark i tremåneder inden for seksmåneders perioden frem til den 31. juli 2008.Hvis udlændingen herefter på ny indrejser i Danmark den 1. oktober 2008 – mereend seks måneder efter den allerførste indrejse i Schengenområdet – vil datoen den 1.oktober 2008 udgøre datoen for ”første indrejse” og herefter være bestemmende forberegningen af en ny seksmåneders periode, inden for hvilken den pågældende ud-lænding kan opholde sig i landet i op til tre måneder. Indrejser udlændingen igen den

1. juni 2009, vil det være denne dato, der udgør datoen for ”første indrejse” og såfremdeles.En udlænding, der har opholdt sig i Schengenområdet i 60 dage i medfør af et visumgyldigt for flere rejser inden for en periode på mindst seks måneder, som udløber den30. juni 2010, kan ansøge om et nyt visum inden udløbet af det gældende visum. Så-fremt den pågældende får udstedt et nyt visum gyldigt for flere indrejser, med gyl-dighed fra den 1. juli 2010, kan den pågældende indrejse i juni måned og opholde sigi Schengenområdet i op til 30 dage, som der resterede af det første visum, og udrejsei juli 2010 i medfør af det nye visum.7.7Et visums gyldighed i tilfælde af graviditet hos ansøger

Hvis en visumansøger er gravid ved indgivelsen af ansøgningen om visum, vil denpågældendes visum som altovervejende hovedregel blive tidsmæssigt begrænset, så-ledes at udrejse af Danmark skal ske senest 2 ½ måned før terminsdatoen. Den tids-mæssige begrænsning skyldes, at et visum kun er beregnet til kortvarige ophold iDanmark (eller de øvrige Schengenlande), og at der ved visumophold her i landet,der lægger sig tæt op ad terminsdatoen, kan være en konkret og overvejende risikofor fødsel her i landet samt et eventuelt deraf følgende længerevarende ophold her ilandet. Den tidsmæssige begrænsning er således konkret motiveret bl.a. af det for-hold, at de fleste flyselskaber ikke vil medtage passagerer de sidste to måneder førforventet fødsel samt indtil to måneder efter overstået fødsel, hvorfor udlændinge-myndighederne således normalt ikke vil kunne pålægge den pågældende visumansø-ger at udrejse i dette tidsrum.Udlændingemyndighederne vil i forbindelse med behandlingen af en gravid visum-ansøgers ansøgning indhente dokumentation for visumansøgerens terminstidspunkt.Dette terminstidspunkt vil herefter virke som skæringsdato i forhold til vurderingenaf, hvornår den pågældende senest skal udrejse af Danmark.Det er imidlertid til enhver tid en visumindehavers ansvar at sikre, at et påtænkt vi-sumbesøg kan gennemføres inden for den meddelte visumperiode, således at udrej-sen kan gennemføres i overensstemmelse med visummet. Hvis en visumindehaver –mod forventning – føder her i landet, vil Udlændingestyrelsen normalt udsætte udrej-sefristen til otte uger efter fødslen.

Ovennævnte praksis om udrejse senest 2 ½ måned før forventet termin kan dog fra-viges i følgende tilfælde:Visumansøgeren er gift med en udstationeret dansk statsborger eller en per-son med en opholdstilladelse i Danmark meddelt med mulighed for varigtophold, hvis forsikring dækker omkostningerne til fødslen i Danmark.Den herboende vært dokumenterer, at der er indgået en aftale med et hospitali Danmark vedrørende fødslen, samt at der er betalt for fødslen i Danmark.Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at hospitalet erklærer, at visuman-søgeren har ret til gratis sygehusbehandling i forbindelse med en fødsel, uan-set at den pågældende ikke har fast bopæl her i landet, jf. § 6 i bekendtgørelseom ret til sygehusbehandling mv. (bekendtgørelse nr. 62 af 20. januar 2010).

For at hindre misbrug af visum kan Udlændingestyrelsen i visse visumsager – f.eks. isager vedrørende forretningsvisum, hvor der er tvivl om, hvorvidt der er tale om etreelt forretningsforhold – stille krav om, at den herboende vært skal møde personligtop i Udlændingestyrelsen, hvis værten bor i Storkøbenhavn, og ellers hos det lokalepoliti, og fremvise legitimation, der godtgør den pågældendes identitet. Hvis værtenefter at være tilsagt til at møde hos Udlændingestyrelsen eller politiet udebliver udenanmeldt lovligt forfald, herunder eksempelvis i tilfælde af sygdom, der gør værtenude af stand til at give møde, meddeles der afslag på visumansøgningen.8Landeinddeling i grupper – Generelle betragtninger

ledes f.eks. ikke anvendelse i forbindelse med visumansøgninger, hvor formålet medopholdet i Danmark er forretning.Landegruppeinddelingen er foretaget på baggrund af en generel vurdering af gradenaf risiko for, at ansøgere fra de pågældende lande uden lovligt grundlag vil tage fastophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande.Således er placeringen af landene i de enkelte landegrupper baseret på antallet af re-gistrerede asylansøgere og antallet af registrerede ansøgninger om familiesammenfø-ring fra de enkelte lande, herunder antallet af personer der har søgt om asyl eller fa-miliesammenføring efter at være indrejst i kraft af et visum. Endvidere lægges derved placeringen også vægt på erfaringerne med de praktiske udsendelsesmulighederog muligheden for at behandle en eventuel asylansøgning i en særlig hasteprocedure(åbenbart grundløs-proceduren). Desuden tages der ved placeringen af landene ogsåhensyn til immigrationsrisikoen og sikkerhedsrisikoen i forhold til andre Schengen-lande.Det er vigtigt, at der i medlemsstaternes respektive visumpraksis tages hensyn til an-dre Schengenlandes interesser, da et Schengenvisum giver indehaveren adgang til al-le medlemsstaternes område, og der er ikke foretaget en egentlig harmonisering afEU-landenes visumpraksis, jf. afsnit 3. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at fokuserepå, om statsborgere fra et bestemt visumpligtigt tredjeland erfaringsmæssigt udgør enimmigrationsrisiko i forhold til Danmark alene. Det er også nødvendigt at tage hen-syn til, om andre Schengenlande oplever problemer med misbrug af visa fra statsbor-gere fra visumpligtige tredjelande.Inddelingen i landegrupperne har alene vejledende karakter. Der kan således altid ef-ter en konkret vurdering af ansøgers forhold og formålet med opholdet her i landetmeddeles visum – uanset at den pågældende ansøger ikke er omfattet af den person-gruppe, der i henhold til landegruppeinddelingen som udgangspunkt kan meddelesvisum.Der skal såledesaltidforetages en konkret og individuel vurdering af samtlige ansø-gerens forhold, ligesom de hensyn og forhold, der eksempelvis kan give anledning tilmeddelelse af visum allerede på repræsentationen, skal vurderes, også når der træffesafgørelse i sagen hos udlændingemyndighederne i Danmark. Dette betyder, at ud-lændingemyndighederne i Danmark – i lighed med hvad der gælder for repræsentati-onerne – altid kan meddele visum, hvis dette efter en vurdering af immigrationsrisi-koen og sikkerhedsrisikoen findes ubetænkeligt.

Der vil eksempelvis efter en konkret og individuel vurdering kunne meddeles Schen-genvisum til en ansøger, som efter den beskrevne landegruppepraksis normalt ikkeville kunne få Schengenvisum, hvis den pågældende – inden for en kortere årrækkeforud for den aktuelle visumansøgning – har haft et tidligere problemfrit visumop-hold i Danmark eller de øvrige Schengenlande. Det samme gælder – uanset om denpågældende tidligere har haft et problemfrit ophold i Danmark eller et af de øvrigeSchengenlande – hvis oplysningerne om den pågældendes personlige forhold og/ellerformålet med opholdet i Danmark i øvrigt gør det ubetænkeligt at meddele den på-gældende visum.Udlændingemyndighedernes mulighed for at meddele visum, hvis blot dette efter envurdering af immigrationsrisikoen og sikkerhedsrisikoen findes ubetænkeligt, gælderligeledes i forhold til visumansøgere, der ønsker visum med henblik på forretnings-besøg eller kulturelt besøg her i landet.I forbindelse med behandlingen af en visumansøgning kan udlændingemyndigheder-ne om nødvendigt indhente oplysninger om ansøgerens og/eller værtens eventuelleopholds- og asylsag fra Udlændingeregistret (UR), Elektronisk Sags- og DokumentHåndtering (EstherH), Det Fælles Visumsystem (IVR-VIS) og Det Centrale Person-register (CPR). Oplysninger fra disse registre, herunder oplysninger om tidligere op-holds- og asylsager, kan således indgå i udlændingemyndighedernes vurdering af envisumansøgning.Udlændingemyndighederne kan i nogle tilfælde desuden have adgang til oplysningerom eventuelle tidligere afslag på visum til Danmark og andre Schengenlande. I for-hold til visumansøgninger til andre Schengenlande vil eventuelle afslag alene væremarkeret med en af de afslagskategorier, som er anført i Visumkodeksens artikel 32,uden yderligere begrundelse, ligesom de danske udlændingemyndigheder ikke vilhave adgang til selve afgørelsen. Disse historiske oplysninger kan blive inddraget iden konkrete og individuelle vurdering af ansøgningen i det omfang, det vurderes atvære relevant for den konkrete sag. Dette kan bl.a. være tilfældet for oplysninger om,at ansøgeren i forbindelse med en tidligere visumansøgning har fremlagt falske do-kumenter, oplysninger om at ansøgeren ikke har kunnet redegøre for formålet medog vilkårene for det forventede ophold, eller oplysninger om at ansøgeren udgjordeen trussel mod medlemsstaternes offentlige orden mm. Andre typer af oplysningervil også kunne inddrages.

En ansøgning om Schengenvisum indgivet på en repræsentation i udlandet bedøm-mes som udgangspunkt efter den praksis, som gælder for det land, hvori ansøgeren erstatsborger. Hvis en visumansøger i en længere årrække har haft fast, lovligt ophold iet tredjeland, som er placeret i en anden landegruppe end det land, hvori ansøgeren erstatsborger, vil dette forhold dog indgå i bedømmelsen af visumansøgningen, og an-søgningen vil således efter en konkret vurdering – og afhængigt af opholdets varig-hed – kunne behandles efter praksis for statsborgere fra opholdslandet.I de tilfælde, hvor der som udgangspunkt alene meddeles Schengenvisum, hvis ansø-geren har en herboende vært, er det en forudsætning for meddelelse af visum, at vær-ten erfastboendei Danmark, dvs. som minimum har en folkeregisteradresse her ilandet. Hvis der er tale om en udenlandsk vært, er det som udgangspunkt endvidereen forudsætning, at denne har en gyldig opholdstilladelse i Danmark12. Hvis værtenhar en opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold, og hvor der er an-søgt om forlængelse af denne opholdstilladelse, meddeles der som udgangspunkt vi-sum. Hvis værten derimod har en tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik påmidlertidigt ophold, f.eks. på baggrund af studier eller arbejde, og denne tilladelse ersøgt forlænget, kan der som udgangspunkt ikke meddeles visum, førend opholdstil-ladelsen er blevet forlænget.I tilfælde, hvorægtefælleransøger om Schengenvisum med henblik på at rejsesammen til Danmark, vil ægtefællernes ansøgninger som udgangspunkt skulle be-handles individuelt.Endelig bemærkes det, at der i tilfælde, hvormindreårige børnansøger om Schen-genvisum med henblik på at rejse sammen med deres forældre til Danmark, som ud-gangspunkt alene sker en bedømmelse af, om forældrene på baggrund af deres for-hold kan meddeles Schegenvisum. Hvis forældrene efter denne bedømmelse kanmeddeles Schengenvisum, vil de medfølgende mindreårige børn således som ud-gangspunkt også blive meddelt Schengenvisum.En nu voksen udlænding, der tidligere er blevet meddelt visum til Danmark som etmedfølgende mindreårigt barn, vil omvendt ikke kunne meddeles visum alene underhenvisning til det tidligere visum, idet der skal foretages en selvstændig vurdering afansøgerens forhold. Såfremt en nu voksen udlænding tidligere er blevet meddelt vi-

EU-landene har i flere tilfælde indgået aftaler med visumpligtige tredjelande om vi-sumlempelser. Disse aftaler har ikke umiddelbar virkning i forhold til Danmark. Det-te følger af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. Dan-mark må således – hvis man ønsker en tilsvarende retstilstand i forholdet mellemDanmark og det pågældende tredjeland – indgå en bilateral aftale med samme ind-hold som EU-aftalens.Der er indgået en aftale mellem EU og Rusland om visumlempelser, der trådte i kraftden 1. juni 2007. Danmark er ikke omfattet af aftalen på grund af forbeholdet på om-rådet for retlige og indre anliggender, men Danmark har indgået en tilsvarende bila-teral aftale med Rusland. Denne aftale trådte i kraft den 1. oktober 200913.Der er endvidere indgået aftaler om visumlempelser mellem EU og henholdsvis Al-banien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien (FYROM), Moldova, Montenegro, Ser-bien og Ukraine. Aftalerne trådte i kraft den 1. januar 2008. EU har endvidere ind-gået en visumlempelsesaftale med Georgien, som trådte i kraft den 1. marts2011. Danmark er ikke omfattet af aftalerne på grund af forbeholdet på området forretlige og indre anliggender, men Danmark har indgået tilsvarende visumlempelses-aftaler med Albanien14, Bosnien-Hercegovina15, Moldova16, Montenegro17, Serbien18

Læs nærmere om visumlempelsesaftalen med Rusland påwww.nyidanmark.dk/visum.Læs nærmere om visumlempelsesaftalen med Albanien påwww.nyidanmark.dk/visum.Aftalentrådte i kraft den 1. december 2008.15Læs nærmere om visumlempelsesaftalen med Bosnien-Hercegovina påwww.nyidanmark.dk/visum.Aftalen trådte i kraft den 1. april 2009.16Læs nærmere om visumlempelsesaftalen med Moldova på www.nyidanmark.dk/visum. Aftalen ertrådt i kraft den 1. september 2011.17Læs nærmere om visumlempelsesaftalen med Montenegro påwww.nyidanmark.dk/visum.Aftalentrådte i kraft den 1. august 2008.18Læs nærmere om visumlempelsesaftalen med Serbien påwww.nyidanmark.dk/visum.Aftalen tråd-te i kraft den 1. maj 2009.

og Ukraine19. Danmark er endvidere ved at indgå en tilsvarende aftale med Georgienog Makedonien (FYROM).En visumlempelsesaftale er en aftale, der letter procedurerne for behandlingen af vi-sumansøgninger, specielt i forhold til dokumentationen for formålet med opholdet –herunder f.eks. for journalister, deltagere i kulturelle arrangementer og forretnings-folk. Endvidere fastlægger aftalerne bestemmelser for udstedelse af længerevarendevisa til flere indrejser, indehavere af diplomatpas fritages for visum, og sagsbehand-lingstiden fastlægges til maksimum 10 dage, dog op til 30 dage i særlige tilfælde.Yderligere oplysninger om aftalerne samt aftalernes indhold vil blive lagt på udlæn-dingemyndighedernes internetportal www.nyidanmark.dk/visum, når aftalerne træderi kraft.8.2Ansøgere, der tidligere er meddelt Schengenvisum eller opholdstilladelse iDanmark

Der kan gives Schengenvisum til ansøgere, der tidligere – inden for en kortere år-række forud for den aktuelle visumansøgning – er meddelt visum til Danmark ellervisum til et andet Schengenland, forudsat at ansøgerens forhold og forholdene i an-søgerens hjemland ikke væsentligt har ændret sig, siden ansøgeren senest blev med-delt visum. Det er i den forbindelse en betingelse, at ansøgeren har benyttet og over-holdt betingelserne for det tidligere udstedte visum, herunder den i visummet fastsat-te frist for udrejse og det heri angivne formål med besøget. Det er i den forbindelsetilstrækkeligt, at ansøgeren én gang har været meddelt Schengenvisum, såfremt detteer benyttet og betingelserne herfor er overholdt. Det er således ikke et krav, at ansø-geren har haft flere problemfrie visumophold i Schengenområdet. Der lægges vægtpå tidligere visumophold i det til enhver tid værende Schengenområde. Visumopholdi et nuværende Schengenland forud for det pågældende lands indtræden i det prakti-ske Schengen-samarbejde kan således ikke tillægges samme vægt.Der kan endvidere meddeles Schengenvisum til en ansøger, der tidligere har haft op-holdstilladelse i Danmark, forudsat at ansøgeren i forbindelse med sin tidligere op-holdstilladelse har haft et uproblematisk ophold. Det er endvidere en forudsætning, atansøgerens personlige forhold og forholdene i ansøgerens hjemland ikke har ændret

Der kan endvidere meddeles visum til en ægtefælle, fast samlever, kærester og min-dreårige børn til en dansk statsborger, der er fast etableret i udlandet, hvis den danskestatsborger ønsker at holde ferie i Danmark sammen med sin nærmeste familie. I for-bindelse hermed stilles der ikke krav om, at værten ved ansøgningens indgivelse skalvære fastboende med folkeregisteradresse i Danmark i modsætning til udgangspunk-tet, hvorefter værten skal være fastboende i Danmark på ansøgningstidspunktet.Ved fast etablering forstås i denne sammenhæng, at den danske statsborger har opgi-vet sin danske bopæl og har taget længerevarende ophold i udlandet. Den danskestatsborger skal således have fast bopæl i udlandet, og det er i den forbindelse en be-tingelse, at der i forbindelse med visumansøgningen fremvises dokumentation for, atden danske statsborger har en fast adresse i det pågældende land, f.eks. i form af enadresseattest fra landets bopælsregistreringsmyndighed. En dansk statsborger, somalene opholder sig midlertidigt i udlandet, f.eks. under et ferieophold, vil ikke væreomfattet af disse regler.8.4Asyllandegruppen

8.4.1 Placering af lande i asyllandegruppenI asyllandegruppen placeres lande, hvorfra der kommer relativt mange asylansøgere,og lande, hvortil der kan være udsendelsesvanskeligheder. I forbindelse med place-ringen af lande i asyllandegruppen tages der således hensyn til antallet af asylansøge-re fra landene, til udsendelsesmulighederne og til muligheden for at behandle asylsa-ger vedrørende ansøgere af en bestemt nationalitet i åbenbart grundløs-proceduren.8.4.2 Lande, der for tiden er placeret i asyllandegruppenAfghanistan, Algeriet, Den Demokratiske Republik Congo, Eritrea, Irak, Iran, Koso-vo, Nigeria, Pakistan, Somalia, statsløse palæstinensere, Sri Lanka, Sudan, Sydsudan,og Syrien. Der gør sig dog særlige forhold gældende for somaliske og syriske stats-borgere, jf. afsnit 8.4.7 og 8.4.8.

Det bemærkes, at andre statsløse end statsløse palæstinensere vurderes i forhold tildet land, hvori de pågældende har fast ophold.8.4.3 Gruppen af personer, der som udgangspunkt kan få visumFor landene placeret i asyllandegruppen gælder der en meget streng visumpraksis,hvorefter der som udgangspunkt kun gives Schengenvisum tilægtefæller, fastesamlevere, mindreårige børn og forældretil en her i landet fastboende person.Ved faste samlevere forstås personer, der kan dokumentere, at de har boet sammen iet samlivsforhold af fastere karakter på fælles bopæl i mindst 1½ til 2 år.Dette udgangspunkt er dog yderligere skærpet, for så vidt angår statsborgere fra So-malia og Syrien, se nærmere herom nedenfor under afsnit 8.4.7 og 8.4.8.8.4.4 Ekstraordinære omstændighederFor ansøgere, som ikke er omfattet af persongruppen, der normalt kan få visum iasyllandegruppen, gælder det, at der kan gives Schengenvisum, hvis der foreliggerhelt ekstraordinære omstændigheder, f.eks. hvis den herboende vært lider af en livs-truende sygdom, eller hvis ansøgeren skal deltage i et nært familiemedlems begravel-se. I den forbindelse indgår ansøgerens tilknytning til den herboende vært som et væ-sentligt moment i vurderingen af, om der kan gives Schengenvisum. Schengenvisumvil således kunne meddeles, hvis der mellem ansøgeren og den herboende vært beståren særlig tæt og mangeårig tilknytning, der kan dokumenteres. I de tilfælde, hvor derforeligger livstruende sygdom hos den herboende vært, skal dette dokumenteres vederklæring fra en person med lægefaglig uddannelse. Det er i den forbindelse ikke etkrav, at den livstruende sygdom er i terminalstadiet, men sygdommen skal efter enlægelig vurdering være af en aktuelt livstruende karakter.8.4.5 FormodningsvurderingFor asyllandegruppen gælder det, at der meddeles afslag på en ansøgning om Schen-genvisum, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der eren begrundet for-modningfor, at visumansøgeren vil benytte et meddelt visum til uden lovligt grund-lag at tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrigeSchengenlande.Dette vil være tilfældet, hvor visumansøgeren giver udtryk for ikke at have til hensigtat udrejse igen efter visummets udløb, eller hvor ansøgeren tidligere har udvist en ad-

færd, der indikerer, at der ikke kun ønskes kortvarigt ophold i Danmark eller de øvri-ge Schengenlande, f.eks. hvis ansøgeren ikke er udrejst i overensstemmelse med ettidligere meddelt visum. Har ansøgeren tidligere ansøgt om og er meddelt afslag påasyl i Danmark, vil dette kunne indgå i udlændingemyndighedernes vurdering afimmigrationsrisikoen. Desuden vil det kunne indgå i udlændingemyndighedernesvurdering, at ansøgeren under et tidligere visumophold har indgivet ansøgning omopholds- eller arbejdstilladelse, såfremt ansøgeren i forbindelse med afslag herpå ik-ke er udrejst i overensstemmelse med den af udlændingemyndighederne fastsatte ud-rejsefrist. Har ansøgeren fået inddraget en tidligere meddelt opholdstilladelse i Dan-mark, eller har ansøgeren på anden vis haft et problematisk ophold i forbindelse meden tidligere meddelt opholdstilladelse i Danmark, vil dette kunne indgå i udlændin-gemyndighedernes vurdering af immigrationsrisikoen. Det vil desuden kunne indgåsom et moment i udlændingemyndighedernes vurdering, hvis der foreligger oplys-ninger om, at ansøgeren tidligere har søgt om visum via et andet Schengenlands re-præsentation, til trods for at hoveddestinationen var Danmark, med det formål at om-gå den danske visumpraksis.Der meddeles endvidere afslag på en ansøgning om Schengenvisum, hvis der er enbegrundet formodning for, at ansøgeren vil benytte et meddelt visum til at søge at ta-ge arbejde i Danmark eller i de øvrige Schengenlande uden fornøden tilladelse hertil.Der meddeles herudover afslag på en ansøgning om Schengenvisum, hvis udlændin-gemyndighederne vurderer, at ansøgerens tilknytning til sit hjemland eller det land,hvor ansøgeren har fast bopæl, ikke er af en sådan styrke, at det med tilstrækkeligsikkerhed findes sandsynliggjort, at den pågældende vil rejse hjem igen efter visum-opholdet. Der kan i den forbindelse lægges vægt på, hvor etableret ansøgeren er i sithjemland, herunder om den pågældende er i beskæftigelse, om den pågældende ergift og har børn, og om eventuel familie tillige ønsker visum til Danmark. Opmærk-somheden rettes især mod personer i særlige risikokategorier, herunder arbejdsløseog personer, der ikke kan dokumentere at have en fast indtægt. Det forhold, at en vi-sumansøger er uden beskæftigelse, kan dog ikke i sig selv i alle tilfælde føre til, atder meddeles afslag på visumansøgningen.Det kan endvidere indgå i vurderingen, hvis visumansøgeren tidligere – f.eks. i for-bindelse med en ansøgning om opholdstilladelse til Danmark – har indleveret forfal-skede dokumenter, uanset at disse dokumenter ikke er indleveret sammen med vi-sumansøgningen. Dette vil dog ikke i sig selv kunne begrunde afslag på visum.

Der kan herudover meddeles afslag på Schengenvisum i tilfælde, hvor en herboendevært har udvist en sådan adfærd, der indikerer, at den aktuelle visumansøger ikke kunønsker et kortvarigt ophold i Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor værten tid-ligere har haft besøg af samme eller en anden visumansøger, og hvor den pågælden-de har misbrugt det udstedte visum, jf. nærmere herom afsnit 11.1. Det kan eksem-pelvis også være tilfældet, hvis værten tidligere har inviteret personer til Danmark,der herefter ikke er returneret til hjemlandet efter udløbet af visumperioden og/ellerhvis værten – uden at dette har en naturlig årsag i form af eksempelvis afholdelse afstørre begivenheder – inviterer en lang række ansøgere, som værten alene har et peri-fert kendskab og/eller relation til. Der meddeles desuden afslag på Schengenvisum itilfælde, hvor flere af ansøgerens familiemedlemmer tidligere er meddelt visum tilDanmark og ikke er udrejst ved visummets udløb, men derimod har taget fast opholdeller ophold af længere varighed her i landet, og hvor det således ikke kan udelukkes,at også ansøgeren vil benytte et meddelt Schengenvisum til at tage længevarende op-hold her i landet eller i et af de øvrige Schengenlande.Det følger af Visumkodeksen20, at der som udgangspunkt skal meddeles afslag på enansøgning om Schengenvisum, hvis der er begrundet tvivl om rigtigheden af de ud-sagn, der er fremsat af ansøgeren, eller om dennes hensigt om at forlade Schengen-landene inden udløbet af det meddelte visum.8.4.6 Særligt om forældre, der søger om visumFor så vidt angår forældre, der ansøger om Schengenvisum med henblik på at besøgeherboende børn, lægges der desuden bl.a. vægt på, om forældrene har andre børn ihjemlandet. Der vil således som udgangspunkt skulle meddeles afslag på Schengen-visum i tilfælde, hvor det på baggrund af en konkret vurdering skønnes, at ansøgerneikke har en væsentlig tilknytning til hjemlandet. Det vil f.eks. som udgangspunkt ik-ke kunne antages, at ansøgeren har den fornødne tilknytning til hjemlandet, hvis alleansøgernes børn eller familie i øvrigt opholder sig i Danmark eller i andre lande endhjemlandet eller det land, hvor ansøgeren har fast bopæl. Det vil som udgangspunktheller ikke kunne antages, at ansøgerne har den fornødne tilknytning til hjemlandet,hvis ansøgerne ikke opholder sig i det land, hvori de har statsborgerskab, men ophol-der sig i et tredjeland. Det vil dog i sådanne tilfælde kunne tillægges en vis betyd-ning, hvis ansøgerne gennem en længere årrække har haft og fortsat har fast opholds-

tilladelse i dette tredjeland, og hvis ansøgerne er fast etableret i dette land i form afbeskæftigelse, fast ejendom eller andet.Udlændingemyndighederne kan af hensyn til immigrationsrisikoen – eksempelvishvor der ikke er nogen børn i hjemlandet, og hvor ægtefællerne udgør hinandens til-knytning til hjemlandet – betinge et visum af, at den ene ægtefælle forbliver i hjem-landet. Hvis betingelsen ikke blev stillet, ville alternativet være, at begge ægtefællerblev meddelt afslag på visum.8.4.7 Særligt om somaliske statsborgereFor somaliske statsborgere gælder det, at der alene kan meddeles Schengenvisum iekstraordinære situationer, f.eks. i tilfælde af det herboende familiemedlems livstru-ende sygdom eller dødsfald.Denne praksis er fastsat på baggrund af, at somaliske nationalitetspas ikke anerken-des som gyldig rejselegitimation, idet disse ikke kan tillægges sædvanlig bevismæs-sig betydning som følge af forholdene i Somalia. Derved er de grundlæggende betin-gelser for udstedelse af Schengenvisum ikke opfyldt, jf. afsnit 7.3 ovenfor.Hvis der undtagelsesvis meddeles Schengenvisum til en somalisk statsborger, vil dedanske udlændingemyndigheder være behjælpelige med at tilvejebringe den nødven-dige rejselegitimation. I praksis vil Udlændingestyrelsen således bemyndige en danskrepræsentation i udlandet til at udstede et laissez-passer til den pågældende person.Et laissez-passer gælder alene for rejse til Danmark og er alene gyldigt for én indrej-se her i landet.Er der i et laissez-passer isat en visumsticker, vil politiet ved ankomsten til Danmarkpåføre visummet et indrejsestempel, og udlændingen vil dernæst skulle rette henven-delse til enten det stedlige politi eller Udlændingestyrelsen og aflevere det udstedtelaissez-passer.Er der ikke isat en visumsticker, vil politiet i forbindelse med indrejsen i Danmarkinddrage det originale laissez-passer og udlevere en farvekopi til udlændingen medhenblik på at sikre, at rejsedokumentet ikke misbruges, herunder benyttes af sammeperson til flere indrejser eller af andre personer til uberettiget at indrejse i Danmark.

Praksis vedrørende meddelelse af visum med henblik på forretningsbesøg, deltagelsei kulturelle arrangementer eller sportsstævner gælder som udgangspunkt ikke for so-maliske statsborgere.Der gælder særlige regler, når der er tale om Schengenvisum til ægtefæller fra Soma-lia. Se nedenfor i afsnit 8.4.9.8.4.8 Særligt om syriske statsborgereFor syriske statsborgere gælder det, at der alene kan meddeles Schengenvisum i eks-traordinære situationer, f.eks. i tilfælde af det herboende familiemedlems livstruendesygdom eller dødsfald.Denne praksis er begrundet i, at der i de seneste år har været en markant stigning iantallet af syriske asylansøgere, og at det for tiden ikke er muligt at udsende personertvangsmæssigt til Syrien.Praksis vedrørende meddelelse af visum med henblik på forretningsbesøg, deltagelsei kulturelle arrangementer eller sportsstævner gælder som udgangspunkt ikke for sy-riske statsborgere.Der gælder særlige regler, når der er tale om Schengenvisum til ægtefæller fra Syri-en. Se nedenfor i afsnit 8.4.9.8.4.9 Særlig praksis for ægtefæller fra Somalia og SyrienSom beskrevet ovenfor i afsnit 8.4.7 og 8.4.8 kan somaliske og syriske statsborgeresom udgangspunkt kun meddeles Schengenvisum til Danmark i ekstraordinære situa-tioner.Der kan dog meddeles Schengenvisum til somaliske og syriske statsborgere, der øn-sker at besøge en herboende ægtefælle, hvis ansøgeren tidligere har ansøgt om fami-liesammenføring på baggrund af ægteskabet, og det i forbindelse med behandlingenaf ansøgningen om familiesammenføring er konstateret, at ægteparret opfylder betin-gelserne for familiesammenføring bortset fra kravet om, at ansøgeren skal have enselvstændig tilknytning til Danmark.Det er således en forudsætning for meddelelse af visum efter den særlige praksis forægtefæller fra Somalia eller Syrien, at den pågældende ansøger – forinden indgivelse

af visumansøgningen – har indgivet og fået realitetsbehandlet en ansøgning om fami-liesammenføring med den herboende ægtefælle.Det er endvidere en forudsætning, at det i forbindelse med familiesammenføringssa-gens behandling er fastslået, at den herboende ægtefælle har en væsentlig tilknytningtil Danmark, således at det alene er ansøgeren, der ikke opfylder sin del af tilknyt-ningskravet.Herudover er det en betingelse for meddelelse af visum, at det er konstateret, at derforeligger et retsgyldigt ægteskab eller et i øvrigt beskyttelsesværdigt familieliv (jf.EMRK artikel 8), og at de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring (boligkrav,forsørgelseskrav mv.) er opfyldt, dog således at opfyldelse af kravet om sikkerheds-stillelse først skal dokumenteres efter indrejsen.I forbindelse med behandlingen af en visumansøgning fra en somalisk eller syriskægtefælle vil Udlændingestyrelsen således gennemgå ansøgerens tidligere familie-sammenføringssag for at undersøge, om de øvrige betingelser for at give opholdstil-ladelse er til stede.Hvis dokumentationen for opfyldelse af de løbende betingelser er af ældre dato, ellerhvis der ikke i familiesammenføringssagen er taget stilling til f.eks. opfyldelse af bo-ligkravet eller forsørgelseskravet, vil opfyldelse af disse krav skulle dokumenteres iforbindelse med visumsagens behandling. Det vil imidlertid ikke altid være muligtfor Udlændingestyrelsen at indhente og vurdere den nye dokumentation inden for dei visumkodeksen fastsatte tidsfrister for sagsbehandlingen, hvilket betyder, at det inogle sager vil være nødvendigt at meddele afslag under henvisning til den manglen-de dokumentation. Der vil i sådanne tilfælde være mulighed for at få sagen genopta-get, hvis dokumentationen herefter fremsendes.8.5Immigrationslandegruppen

For lande placeret i immigrationslandegruppen med referencebegrænsning gælderdet, at der gives Schengenvisum til følgende familiemedlemmer til en her i landetfastboende person:ægtefæller, faste samlevere, kærester og forlovede, børn uan-set alder og disses eventuelt medfølgende ægtefæller, forældre (og disses eventu-elt medfølgende ægtefæller), samt søskende og disses eventuelt medfølgende æg-tefæller.Herudover gives der Schengenvisum til en her i landet fastboende personsmindre-årige niecer og mindreårige nevøer samt mindreårige børnebørn,hvis disse øn-sker at rejse til Danmark – uden ledsagelse af en af eller begge deres forældre elleranden voksen person – med henblik på ferieophold.

Der gives desuden Schengenvisum tilnære bekendte til tidligere danske udstatio-nerede, mindreårige sponsorbørn og ansøgere, der skal ledsage et ældre svagtfamiliemedlem.For at give Schengenvisum tilkæresterkræves det, at det kan dokumenteres, at par-ret har haft et sædvanligt forudgående personligt kendskab til hinanden i kraft af etfast kæresteforhold. Det er således en forudsætning, at parret kender og har mødthinanden personligt. Det er således ikke nok, at parret kender hinanden, fordi parrethar haft telefonisk og/eller skriftlig kontakt eksempelvis via Internettet. Uanset atparret har mødt hinanden personligt, meddeles der afslag, hvis parret ikke har størrekendskab til hinandens personlige forhold, eller den personlige kontakt ikke er af ny-ere dato. Der stilles samme krav til det personlige kendskab, uanset om ansøgerenønsker at indrejse i Danmark med henblik på at indgå ægteskab.Der meddeles afslag på visum med henblik på kærestebesøg, hvis ansøgeren og/ellerværten er registreret som gift med en anden person, idet kæresteforholdet mellem an-søgeren og værten i så fald ikke kan anses for dokumenteret. Dog kan der meddelesvisum, såfremt der indsendes dokumentation for, at ægteskabet er ophørt ved endeligskilsmisse.I forbindelse med vurderingen af, om der kan gives Schengenvisum til mindreårigesponsorbørn,lægger udlændingemyndighederne bl.a. vægt på, hvilket land sponsor-barnet kommer fra og arten og omfanget af den støtte, som sponsoren har ydet over-for det pågældende barn. Kan det således lægges til grund, at sponsoren i kraft afstøtte til barnet og/eller dennes familie f.eks. har været medvirkende til at sikre bar-nets skolegang og uddannelse, at sikre barnets sundhed, således at sygdomme ogmangelfuld ernæring undgås, eller i øvrigt har været medvirkende til en forbedring afdet pågældende barns levevilkår, meddeles der som udgangspunkt visum.I forbindelse med visum tilnære bekendte til tidligere danske udstationeredeerdet et krav, at udstationeringen skal have haft en varighed på minimum seks sam-menhængende måneder, og at udstationeringen skal have været led i en ansættelsehos en offentlig myndighed eller en dansk eller udenlandsk privat virksomhed medforretningssted både i Danmark og i udlandet. Udstationering for en større nød-hjælpsorganisation, som er registreret i Danmark, med virke i udlandet, kan i nogletilfælde sidestilles hermed. Herudover lægger udlændingemyndighederne vægt påden herboende værts tilknytning til ansøgeren, herunder eksempelvis karakteren afden fortsatte kontakt efter ophør af udstationeringen. Herudover lægges der vægt på

den enkelte ansøgers interesse i at besøge den herboende vært samt værtens interessei at modtage besøg.Der meddeles endvidere visum til enægtefælle, fast samlever eller kæreste ogmindreårige børn til en danskstatsborger, som aktuelt er fast etableret i udlandet,hvis parret eksempelvis ønsker at holde ferie sammen i Danmark. I den situation stil-les der ikke krav om, at værten ved ansøgningens indgivelse skal være fastboendemed folkeregisteradresse i Danmark i modsætning til udgangspunktet, hvorefter vær-ten skal være fastboende i Danmark på ansøgningstidspunktet, jf. afsnit 8. Det er idenne forbindelse et krav, at den danske statsborger har opgivet sin danske bopæl oghar taget længerevarende ophold i udlandet, se mere herom ovenfor under afsnit 8.3.8.5.2.3

For ansøgere fra lande placeret i immigrationslandegruppen med referencebegræns-ning gælder det, at ansøgere, som ikke er omfattet af persongruppen, der normalt kanfå Schengenvisum, kan gives Schengenvisum, hvis der foreligger helt ekstraordinæreomstændigheder, f.eks. livstruende sygdom hos en herboende vært eller dødsfald el-ler begravelse af et herboende nærtstående familiemedlem. I den forbindelse indgåransøgerens tilknytning til den herboende vært som et væsentligt moment i vurderin-gen af, om der kan gives Schengenvisum. Schengenvisum vil således kunne medde-les, hvis der mellem ansøgeren og den herboende vært består en særlig tæt og man-geårig tilknytning, der kan dokumenteres. I de tilfælde, hvor der foreligger livstruen-de sygdom hos den herboende vært, skal dette dokumenteres ved erklæring fra enperson med lægefaglig uddannelse. Det er i den forbindelse ikke et krav, at den livs-truende sygdom aktuelt er i terminalstadiet, men sygdommen skal efter en lægeligvurdering være af aktuel livstruende karakter.8.5.2.4

gemyndighederne fastsat udrejsefrist, eksempelvis i forbindelse med afslag på op-holds- eller arbejdstilladelse. Har ansøgeren fået inddraget en tidligere meddelt op-holdstilladelse i Danmark, eller har ansøgeren på anden vis haft et problematisk op-hold i forbindelse med en tidligere meddelt opholdstilladelse i Danmark, vil dettekunne indgå i udlændingemyndighedernes vurdering af immigrationsrisikoen. Det vildesuden kunne indgå som et moment i udlændingemyndighedernes vurdering, hvisder foreligger oplysninger om, at ansøgeren tidligere har søgt om visum via et andetSchengenlands repræsentation, til trods for at hoveddestinationen var Danmark, meddet formål at omgå den danske visumpraksis. Der skal endvidere meddeles afslag påen ansøgning om Schengenvisum, hvis der er en begrundet formodning for, at ansø-geren vil benytte et meddelt visum til at søge at tage arbejde i Danmark eller i de øv-rige Schengenlande uden fornøden tilladelse hertil.Det kan endvidere indgå i vurderingen, hvis visumansøgeren tidligere – f.eks. i for-bindelse med en ansøgning om opholdstilladelse til Danmark – har indleveret forfal-skede dokumenter, uanset at disse dokumenter ikke er indleveret sammen med vi-sumansøgningen. Dette vil dog ikke i sig selv kunne begrunde afslag på visum.Der kan herudover meddeles afslag på Schengenvisum i tilfælde, hvor en herboendevært har udvist en sådan adfærd, der indikerer, at den aktuelle visumansøger ikke kunønsker et kortvarigt ophold i Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor værten tid-ligere har haft besøg af samme eller en anden visumansøger, og hvor den pågælden-de har misbrugt det udstedte visum, jf. nærmere herom afsnit 11.1. Det kan eksem-pelvis også være tilfældet, hvis værten tidligere har inviteret personer til Danmark,der herefter ikke er returneret til hjemlandet efter udløbet af visumperioden og/ellerhvis værten – uden at dette har en naturlig årsag i form af eksempelvis afholdelse afstørre begivenheder – inviterer en lang række ansøgere, som værten alene har et peri-fert kendskab og/eller relation til.Ved visumansøgninger indgivet af andre end ægtefæller, faste samlevere, mindreåri-ge børn og forældre25skal der herudover meddeles afslag på en ansøgning omSchengenvisum, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at ansøgerens tilknytning

til hjemlandet eller det land, hvor ansøgeren har fast bopæl, ikke er af en sådan styr-ke, at det med tilstrækkelig sikkerhed findes sandsynliggjort, at den pågældende vilrejse hjem igen efter visumopholdet. Der kan i den forbindelse lægges vægt på, hvoretableret ansøgeren er i sit hjemland, herunder om den pågældende er i beskæftigel-se, om den pågældende er gift og har børn, og om eventuel familie tillige ønsker vi-sum til Danmark. Opmærksomheden rettes især mod personer i særlige risikokatego-rier, herunder arbejdsløse og personer, der ikke kan dokumentere at have en fast ind-tægt. Det forhold, at en visumansøger er uden beskæftigelse, kan dog ikke i sig selv ialle tilfælde føre til, at der meddeles afslag på visumansøgningen.Udlændingemyndighederne skal i forbindelse med denne vurdering tage højde for,hvilken form for længerevarende ophold der kan blive tale om. En risiko for, at an-søgeren eventuelt vil søge at opnå længevarende ophold ved at ansøge om en af detyper af opholdstilladelse, der efter udlændingelovens § 4 c, stk. 4, ikke medfører enkarensperiode, skal således ikke medføre afslag på visumansøgningen. Dette omfat-ter bl.a. familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, elleropholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 6. Dettebetyder, at f.eks. kærester som udgangspunkt kan meddeles visum på trods af en svagtilknytning til hjemlandet, da risikoen for, at ansøgeren vil søge om opholdstilladelsei disse tilfælde, knytter sig til familiesammenføringsreglerne.Det følger af Visumkodeksen26, at der som udgangspunkt skal meddeles afslag på enansøgning om Schengenvisum, hvis der er begrundet tvivl om rigtigheden af de ud-sagn, der er fremsat af ansøgeren, eller om dennes hensigt om at forlade Schengen-landene inden udløbet af det meddelte visum.

Albanien27, Aserbajdsjan, Benin, Bosnien-Hercegovina28, Congo (Brazzaville), Dji-bouti, Filippinerne, Makedonien (FYROM)29, Moldova30, Mongoliet, Montenegro31,Nepal, Niger, Peru, Serbien32, Thailand, Togo, Tunesien og Zimbabwe.For så vidt angår Albanien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien (FYROM), Monte-negro og Serbien, bemærkes det, at visumpligten alene gælder for personer, som erindehavere af et ikke-biometrisk pas, idet statsborgere fra de pågældende lande, somer indehavere af et biometrisk pas, er visumfri.Det bemærkes, at visumfriheden for serbiske statsborgere er begrænset. For personermed bopæl i Kosovo som defineret ved De Forenede Nationers Sikkerhedsråds reso-lution 1244 af 10. juni 1999 og personer, hvis attester for statsborgerskab er udstedtfor Kosovoområdet, vil et særligt koordinationsdirektorat i Beograd være ansvarligtfor modtagelse af ansøgninger om og udstedelse af pas. I betragtning af sikkerheds-problemerne, især vedrørende muligheden for ulovlig migration, er indehavere afserbiske pas, som er udstedt af dette specifikke koordinationsdirektorat (på serbisk:Koordinaciona uprava), udelukket fra den visumfri ordning for Serbien.8.5.3.2

Læs nærmere om visumlempelsesaftale med Albanien påwww.nyidanmark.dk/visum.Aftalen tråd-te i kraft den 1. december 2008.28Læs nærmere om visumlempelsesaftalen med Bosnien-Hercegovina påwww.nyidanmark.dk/visum.Aftalen trådte i kraft den 1. april 2009.29Se afsnit 8.1. om kommende visumlempelsesaftaler med bl.a. Makedonien (FYROM).30Se afsnit 8.1. om visumlempelsesaftalen med bl.a. Moldova.31Læs nærmere om visumlempelsesaftalen med Montenegro påwww.nyidanmarkdk/visum.Aftalentrådte i kraft den 1. august 2008.32Læs nærmere om visumlempelsesaftalen med Serbien påwww.nyidanmark.dk/visum.Aftalen tråd-te i kraft den 1. maj 2009.

Der meddeles endvidere visum til enægtefælle, fast samlever eller kæreste ogmindreårige børn til en danskstatsborger, som aktuelt er fast etableret i udlandet,hvis parret eksempelvis ønsker at holde ferie sammen i Danmark. I den situation stil-les der ikke krav om, at værten ved ansøgningens indgivelse skal være fastboendemed folkeregisteradresse i Danmark i modsætning til udgangspunktet, hvorefter vær-ten skal være fastboende i Danmark på ansøgningstidspunktet, jf. afsnit 8. Det er idenne forbindelse et krav, at den danske statsborger har opgivet sin danske bopæl oghar taget længerevarende ophold i udlandet, se mere herom ovenfor under punkt 8.3.8.5.3.3

For immigrationslandegruppen gælder det, at der meddeles afslag på en ansøgningom visum, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der eren høj grad af risikofor, at visumansøgeren uden lovligt grundlag vil tage fast ophold eller ophold af læn-gere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande, f.eks. hvis ansøgeren giverudtryk for ikke at have til hensigt at udrejse igen efter visummets udløb, eller hvisansøgeren tidligere har udvist en adfærd, der indikerer, at der ikke kun ønskes etkortvarigt ophold i Danmark eller de øvrige Schengenlande, f.eks. hvis ansøgeren ik-ke er udrejst i overensstemmelse med et tidligere udstedt visum eller en af udlændin-gemyndighederne fastsat udrejsefrist, eksempelvis i forbindelse med afslag på op-holds- eller arbejdstilladelse. Har ansøgeren fået inddraget en tidligere meddelt op-holdstilladelse i Danmark, eller har ansøgeren på anden vis haft et problematisk op-hold i forbindelse med en tidligere meddelt opholdstilladelse i Danmark, vil dettekunne indgå i udlændingemyndighedernes vurdering af immigrationsrisikoen. Det vildesuden kunne indgå som et moment i udlændingemyndighedernes vurdering, hvisder foreligger oplysninger om, at ansøgeren tidligere har søgt om visum via et andetSchengenlands repræsentation, til trods for at hoveddestinationen var Danmark, meddet formål at omgå den danske visumpraksis.Der skal endvidere meddeles afslag på en ansøgning om Schengenvisum, hvis der eren begrundet formodning for, at ansøgeren vil benytte et meddelt visum til at søge attage arbejde i Danmark eller i de øvrige Schengenlande uden fornøden tilladelse her-til.Det kan endvidere indgå i vurderingen, hvis visumansøgeren tidligere – f.eks. i for-bindelse med en ansøgning om opholdstilladelse til Danmark – har indleveret forfal-skede dokumenter, uanset at disse dokumenter ikke er indleveret sammen med vi-sumansøgningen. Dette vil dog ikke i sig selv kunne begrunde afslag på visum.

Der kan herudover meddeles afslag på Schengenvisum i tilfælde, hvor en herboendevært har udvist en sådan adfærd, der indikerer, at den aktuelle visumansøger ikke kunønsker et kortvarigt ophold i Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor værten tid-ligere har haft besøg af samme eller en anden visumansøger, og hvor den pågælden-de har misbrugt det udstedte visum, jf. nærmere herom afsnit 11.1. Det kan eksem-pelvis også være tilfældet, hvis værten tidligere har inviteret personer til Danmark,der herefter ikke er returneret til hjemlandet efter udløbet af visumperioden og/ellerhvis værten – uden at dette har en naturlig årsag i form af eksempelvis afholdelse afstørre begivenheder – inviterer en lang række ansøgere, som værten alene har et peri-fert kendskab og/eller relation til.Ved visumansøgninger indgivet af andre end ægtefæller, faste samlevere, mindreåri-ge børn og forældre33skal der herudover meddeles afslag på en ansøgning omSchengenvisum, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at ansøgerens tilknytningtil hjemlandet eller det land, hvor ansøgeren har fast bopæl, ikke er af en sådan styr-ke, at det med tilstrækkelig sikkerhed findes sandsynliggjort, at den pågældende vilrejse hjem igen efter visumopholdet. Der kan i den forbindelse lægges vægt på, hvoretableret ansøgeren er i sit hjemland, herunder om den pågældende er i beskæftigel-se, om den pågældende er gift og har børn, og om eventuel familie tillige ønsker vi-sum til Danmark. Opmærksomheden rettes især mod personer i særlige risikokatego-rier, herunder arbejdsløse og personer, der ikke kan dokumentere at have en fast ind-tægt. Det forhold, at en visumansøger er uden beskæftigelse, kan dog ikke i sig selv ialle tilfælde føre til, at der meddeles afslag på visumansøgningen.Udlændingemyndighederne skal i forbindelse med denne vurdering tage højde for,hvilken form for længerevarende ophold der kan blive tale om. En risiko for, at an-søgeren eventuelt vil søge at opnå længevarende ophold ved at ansøge om en af detyper af opholdstilladelse, der efter udlændingelovens § 4 c, stk. 4, ikke medfører enkarensperiode, skal således ikke medføre afslag på visumansøgningen. Dette omfat-ter bl.a. familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, elleropholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 6. Dettebetyder, at f.eks. kærester som udgangspunkt kan meddeles visum på trods af en svagtilknytning til hjemlandet, da risikoen for, at ansøgeren vil søge om opholdstilladelsei disse tilfælde, knytter sig til familiesammenføringsreglerne.

8.6.1 Placering af lande i turistlandegruppenI turistlandegruppen placeres de øvrige lande, som Danmark har visumpligt overfor.Disse landes statsborgere udgør erfaringsmæssigt en meget ringe eller ingen immi-grationsrisiko.8.6.2 Lande, der for tiden er placeret i turistlandegruppenAngola, Bahrain, Belize, Bhutan, Bolivia, Botswana, Burkina Faso, Cambodja, Co-lombia, Comorerne, Cuba, Den Centralafrikanske Republik, Den Dominikanske Re-publik, Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Dominica, Ecuador, Fiji, ForenedeArabiske Emirater, Gabon, Grenada, Guinea, Guinea-Bissau, Guyana, Haiti, Indone-sien, Jamaica, Kapverdiske Øer, Kasakhstan, Kirgisistan, Kiribati, Kuwait, Laos, Le-sotho, Liberia, Madagaskar, Malawi, Maldiverne, Mali, Marshall-øerne, Mauretani-en, Mikronesien, Mozambique, Namibia, Nauru, Oman, Palau, Papua New Guinea,Qatar, Salomonøerne, Samoa, Sao Tomé & Principe, Saudi Arabien, Senegal, St. Lu-cia, St. Vincent og Grenadinerne, Surinam, Swaziland, Sydafrika, Tadsjikistan, Tan-zania, Tchad, Tonga, Trinidad/Tobago, Turkmenistan, Tuvalu, Usbekistan, Vanuatu,Zambia, Ækvatorial Guinea og Østtimor (Timor-Leste).8.6.3 Gruppen af personer, der som udgangspunkt kan få visumFor lande placeret i turistlandegruppen gælder det, at der som udgangspunkt givesSchengenvisum til rene turistbesøg – også selv om visumansøgeren ikke har en her-boende vært.8.6.4 FormodningsvurderingFor turistlandegruppen gælder det – som for immigrationslandegruppen – at udlæn-dingemyndighederne skal meddele afslag på en visumansøgning, hvis det vurderes,

at der eren høj grad af risikofor, at ansøgeren uden lovligt grundlag vil tage fastophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande,eller hvis ansøgeren tidligere har udvist en adfærd, der indikerer, at der ikke kun øn-skes kortvarigt ophold i Danmark. Har ansøgeren fået inddraget en tidligere meddeltopholdstilladelse i Danmark, eller har ansøgeren på anden vis haft et problematiskophold i forbindelse med en tidligere meddelt opholdstilladelse i Danmark, vil dettekunne indgå i udlændingemyndighedernes vurdering af immigrationsrisikoen. Dermeddeles endvidere afslag på en ansøgning om Schengenvisum, hvis der er en be-grundet formodning for, at ansøgeren vil benytte et meddelt visum til at søge at tagearbejde i Danmark eller i de øvrige Schengenlande uden fornøden tilladelse hertil.Det kan endvidere indgå i vurderingen, hvis visumansøgeren tidligere – f.eks. i for-bindelse med en ansøgning om opholdstilladelse til Danmark – har indleveret forfal-skede dokumenter, uanset at disse dokumenter ikke er indleveret sammen med vi-sumansøgningen. Dette vil dog ikke i sig selv kunne begrunde afslag på visum.Der kan herudover meddeles afslag på Schengenvisum i tilfælde, hvor en herboendevært har udvist en sådan adfærd, der indikerer, at den aktuelle visumansøger ikke kunønsker et kortvarigt ophold i Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor værten tid-ligere har haft besøg af samme eller en anden visumansøger, og hvor den pågælden-de har misbrugt det udstedte visum, jf. nærmere herom afsnit 11.1. Det kan eksem-pelvis også være tilfældet, hvis værten tidligere har inviteret personer til Danmark,der herefter ikke er returneret til hjemlandet efter udløbet af visumperioden og/ellerhvis værten – uden at dette har en naturlig årsag i form af eksempelvis afholdelse afstørre begivenheder – inviterer en lang række ansøgere, som værten alene har et peri-fert kendskab og/eller relation til.Det vil desuden kunne indgå som et moment i udlændingemyndighedernes vurde-ring, hvis der foreligger oplysninger om, at ansøgeren tidligere har søgt om visum viaet andet Schengenlands repræsentation, til trods for at hoveddestinationen var Dan-mark, med det formål at omgå den danske visumpraksis.Det følger af Visumkodeksen35, at der som udgangspunkt skal meddeles afslag på enansøgning om Schengenvisum, hvis der er begrundet tvivl om rigtigheden af de ud-

For ansøgere af alle nationaliteter gælder det, at der som udgangspunkt gives Schen-genvisum, hvis der søges om visum med henblik på et reelt forretningsbesøg.Der vil efter praksis være tale om et reelt forretningsbesøg, når en ansøger som led isit erhverv ønsker at komme til Danmark for at handle, indgå aftale, besigtige pro-dukter mv. hos en forretningsforbindelse i Danmark, når ansøgeren er erhvervsdri-vende, og når opholdet i Danmark har relation til det erhverv, ansøgeren driver i sithjemland. Det er en forudsætning, at forretningsbesøget dokumenteres, og at det an-givne formål bekræftes af forretningsværten.Det er en betingelse for meddelelse af Schengenvisum til forretningsbesøg, at der al-lerede før ansøgerens indrejse består en aftale eller er etableret kontakt med forret-ningsforbindelsen i Danmark.De danske repræsentationer i udlandet vil, hvis de kan skaffe sig kendskab til det,kunne bidrage med væsentlige oplysninger til vurderingen af, om der er tale om etforretningsforhold, eller om der er en høj grad af risiko for, at visumansøgeren vil ta-ge fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schen-genlande, bl.a. i forbindelse med vurderingen af, om opholdet i Danmark har relationtil det erhverv, ansøgeren driver i hjemlandet.Der kan som udgangspunkt også meddeles visum til en medfølgende ægtefælle til enudlænding, der har fået visum til Danmark med henblik på forretningsbesøg. Det er iden forbindelse som udgangspunkt en forudsætning, at begge ægtefæller indgiver de-res visumansøgning samtidig, og ægtefællerne skal rejse sammen.Der meddeles afslag på en ansøgning om forretningsvisum, hvis udlændingemyndig-hederne vurderer, at der eren høj grad af risikofor, at ansøgeren vil tage fast op-hold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande,f.eks. hvis ansøgeren giver udtryk for ikke at have til hensigt at udrejse igen efter vi-summets udløb, eller hvis ansøgeren tidligere har udvist en adfærd, der indikerer, atder ikke kun ønskes kortvarigt ophold i Danmark. Det kan i den forbindelse bl.a. til-

lægges betydning, hvis den herboende forretningsforbindelse tidligere har haft besøgaf en visumansøger, der ikke udrejste ved visummets udløb, men derimod har tagetfast ophold eller ophold af længere varighed her i landet eller på anden måde ikkeoverholdt visumbetingelserne.Det kan endvidere indgå i vurderingen, hvis visumansøgeren tidligere – f.eks. i for-bindelse med en ansøgning om opholdstilladelse til Danmark – har indleveret forfal-skede dokumenter, uanset at disse dokumenter ikke er indleveret sammen med vi-sumansøgningen. Dette vil dog ikke i sig selv kunne begrunde afslag på visum.Der kan herudover meddeles afslag på Schengenvisum i tilfælde, hvor en herboendevært har udvist en sådan adfærd, der indikerer, at den aktuelle visumansøger ikke kunønsker et kortvarigt ophold i Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor værten tid-ligere har haft besøg af samme eller en anden visumansøger, og hvor den pågælden-de har misbrugt det udstedte visum, jf. nærmere herom afsnit 11.1. Det kan eksem-pelvis også være tilfældet, hvis værten tidligere har inviteret personer til Danmark,der herefter ikke er returneret til hjemlandet efter udløbet af visumperioden og/ellerhvis værten – uden at dette har en naturlig årsag i form af eksempelvis afholdelse afstørre begivenheder – inviterer en lang række ansøgere, som værten alene har et peri-fert kendskab og/eller relation til.Det følger af Visumkodeksen36, at der som udgangspunkt skal meddeles afslag på enansøgning om Schengenvisum, hvis der er begrundet tvivl om rigtigheden af de ud-sagn, der er fremsat af ansøgeren, eller om dennes hensigt om at forlade Schengen-landene inden udløbet af det meddelte visum.For at imødegå misbrug af forretningsvisum kan Udlændingestyrelsen stille krav om,at den i ansøgningen angivne vært møder personligt op i Udlændingestyrelsen, hvisværten bor i Storkøbenhavn, og ellers hos det lokale politi, jf. afsnit 7.8 ovenfor.Sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt der er tale om et reelt forretningsforhold, fore-lægges for Udlændingestyrelsen af de danske repræsentationer med henblik på, atUdlændingestyrelsen træffer afgørelse i sagen. Som led i sagsbehandlingen sendes eninvitationsblanket til den inviterende forretningsforbindelse, hvor der anmodes ombesvarelse af visse nærmere angivne spørgsmål med henblik på at få fastlagt parter-

nes eventuelle forudgående forretningsmæssige kendskab til hinanden, hvorledeskontakten er blevet etableret samt formålet med besøget.ForhåndsgodkendelsesordningenPr. 1. juli 2009 er det blevet muligt for danske virksomheder at ansøge om at bliveforhåndsgodkendt til at modtage forretningsbesøg af statsborgere fra visumpligtigelande, jf. lov nr. 1334 af 19. december 2008. Ordningen skal være med til at sikre, atherværende virksomheder hurtigt og fleksibelt kan modtage forretningsbesøg.Når en forhåndsgodkendt virksomhed inviterer en ansøger på forretningsbesøg iDanmark, vil ansøgeren mod fremvisning af invitationen på en dansk repræsentationi udlandet umiddelbart kunne meddeles visum med henblik på forretningsbesøg iDanmark. Ordningen finder ikke anvendelse ved indgivelse af ansøgning om visumvia andre landes repræsentationer. Såfremt den danske repræsentation efter en kon-kret vurdering videresender ansøgningen til Udlændingestyrelsen til afgørelse, vilansøgningen blive behandlet efter den normale procedure for ansøgninger om visummed henblik på forretningsbesøg i Danmark.Det er en betingelse for at blive forhåndsgodkendt, at virksomheden er registreret iDanmark eller er registreret i udlandet og har en afdeling eller filial mv. i Danmark.Det er endvidere en betingelse, at virksomheden stiller en kontaktperson til rådighed,som de danske myndigheder kan henvende sig til for at få bekræftet besøget og omnødvendigt indholdet heraf.Det er desuden en betingelse, at virksomheden som følge af sit registrerede erhvervhar et naturligt erhvervsmæssigt behov for samhandel med udlandet. Når en virk-somhed er forhåndsgodkendt, kan den danske repræsentation i udlandet udstede bonafide visum til den visumpligtige udlænding, som den danske virksomhed ønsker atinvitere til Danmark, såfremt de almindelige betingelser, herunder Schengenbetingel-serne, er opfyldt. Det kan i den forbindelse kræves, at der foreligger en invitation fravirksomheden til ansøgeren, og at der er en naturlig forbindelse/sammenhæng mel-lem visumansøgerens erhverv i hjemlandet og den forhåndsgodkendte virksomhedsforretningsområde.Ansøgninger om forhåndsgodkendelse indgives til Udlændingestyrelsen. Eventuelleafslag kan påklages til Justitsministeriet.

Yderligere oplysninger om forhåndsgodkendelsesordningen, herunder om hvordanen dansk virksomhed kan ansøge om at blive forhåndsgodkendt, kan findes påhjemmesidenwww.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/visum/hvornaar_gives_visum/forhaandsgodkendelse_forretningsbesoeg.Praksis vedrørende meddelelse af visum med henblik på forretningsbesøg gældersom udgangspunkt ikke for somaliske og syriske statsborgere. Der henvises til desærlige afsnit om praksis for meddelelse af visum til somaliske og syriske statsborge-re under afsnit 8.4.7 og 8.4.8.9.2Meddelelse af Schengenvisum med henblik på deltagelse i kulturelt ellervidenskabeligt arrangement mv.

For ansøgere af alle nationaliteter gælder det, at der som udgangspunkt kan givesSchengenvisum med henblik på deltagelse i et kulturelt eller videnskabeligt arran-gement, herunder deltagelse i kongresser, sportsstævner, højskoleophold eller lig-nende, som er arrangeret af danske myndigheder, uddannelsesinstitutioner, forsk-ningsinstitutioner eller organisationer.Der foretages en nærmere vurdering af formålet med deltagelsen i arrangementet, li-gesom der kun kan gives Schengenvisum, hvis det angivne formål bekræftes. En an-søger vil således f.eks. skulle kunne dokumentere at have det fornødne kendskab tilen given sportsgren, og at ansøgeren har udøvet denne forud for ønsket om indrejse iDanmark, f.eks. i form af dokumentation for medlemskab af en professionel sports-klub eller lignende.Der meddeles afslag på visum med henblik på deltagelse i et kulturelt eller videnska-beligt arrangement, herunder deltagelse i sportsstævner, kongresser og højskoleop-hold, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der eren høj grad af risikofor, atansøgeren vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i deøvrige Schengenlande, f.eks. hvis ansøgeren giver udtryk for ikke at have til hensigtat udrejse igen efter visummets udløb, eller hvis ansøgeren tidligere har udvist en ad-færd, der indikerer, at der ikke kun ønskes kortvarigt ophold i Danmark.Det kan endvidere indgå i vurderingen, hvis visumansøgeren tidligere – f.eks. i for-bindelse med en ansøgning om opholdstilladelse til Danmark – har indleveret forfal-skede dokumenter, uanset at disse dokumenter ikke er indleveret sammen med vi-sumansøgningen. Dette vil dog ikke i sig selv kunne begrunde afslag på visum.

Der kan herudover meddeles afslag på Schengenvisum i tilfælde, hvor en herboendevært har udvist en sådan adfærd, der indikerer, at den aktuelle visumansøger ikke kunønsker et kortvarigt ophold i Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor værten tid-ligere har haft besøg af samme eller en anden visumansøger, og hvor den pågælden-de har misbrugt det udstedte visum, jf. nærmere herom afsnit 11.1. Det kan eksem-pelvis også være tilfældet, hvis værten tidligere har inviteret personer til Danmark,der herefter ikke er returneret til hjemlandet efter udløbet af visumperioden og/ellerhvis værten – uden at dette har en naturlig årsag i form af eksempelvis afholdelse afstørre begivenheder – inviterer en lang række ansøgere, som værten alene har et peri-fert kendskab og/eller relation til.Det følger af Visumkodeksen37, at der som udgangspunkt skal meddeles afslag på enansøgning om Schengenvisum, hvis der er begrundet tvivl om rigtigheden af de ud-sagn, der er fremsat af ansøgeren, eller om dennes hensigt om at forlade Schengen-landene inden udløbet af det meddelte visum.I relation til ansøgere, der ønsker højskoleophold mv. i Danmark, kan udlændinge-myndighederne ved vurderingen af, om der er en formodning for, at det reelle formålmed ansøgningen ikke er et højskoleophold, f.eks. lægge vægt på ansøgerens uddan-nelsesmæssige baggrund og sproglige forudsætninger, samt på om ansøgeren er fag-ligt eller sprogligt over- eller underkvalificeret til at følge kurser på en højskole, kur-sets beskaffenhed, herunder på om kurset er almindeligt tilgængeligt i ansøgerenshjemland, og/eller om kurset er af mere almen karakter. Der kan tillige lægges vægtpå ansøgerens tilknytning til hjemlandet.For så vidt angår ansøgere, der ønsker at deltage i sportsstævner, vil udlændinge-myndighederne – udover at kræve dokumentation for, at ansøgeren har det fornødnekendskab til en given sportsgren, og for at ansøgeren har udøvet denne forud for øn-sket om indrejse i Danmark – tillige kunne stille krav om, at ansøgeren er i stand tilat dokumentere, at den pågældende udøver sin sportsgren på et vist professionelt ni-veau.Det kan i alle tilfælde bl.a. tillægges betydning, om den herboende vært, herundersportsstævnearrangører, højskoler, kongresser, uddannelsesinstitutioner mv., tidligerehar haft besøg af en visumansøger, der ikke udrejste ved visummets udløb, men der-

Efter retsplejelovens § 303 kan enhver part i en civil retssag frivilligt fremstille sigog begære personligt at afgive sin forklaring. Den omstændighed, at en visumansøgeroplyser, at han eller hun ønsker at afgive forklaring i en retssag, der føres ved endansk domstol, kan dog ikke i sig selv begrunde, at der gives visum.Udlændingemyndighederne vurderer således i hver enkelt sag, om der er en risikofor, at ansøgeren vil misbruge et meddelt visum, f.eks. til at søge asyl eller andetlængerevarende ophold, eller om visumansøgningen er indgivet med henblik på atomgå reglerne om opholdstilladelse.Ved vurderingen af asyl- og immigrationsrisikoen lægges der både vægt på visuman-søgerens individuelle forhold og på den generelle asyl- eller immigrationsrisiko, derkendetegner ansøgere fra det pågældende land. Det tillægges desuden betydning,hvis ansøgeren f.eks. giver udtryk for ikke at have til hensigt at udrejse igen efter vi-summets udløb, eller hvis ansøgeren tidligere har udvist en adfærd, der indikerer, atder ikke kun ønskes et kortvarigt ophold i Danmark, f.eks. hvis ansøgeren ikke er ud-rejst i overensstemmelse med et tidligere udstedt visum.Ved vurderingen af, om visumansøgningen er indgivet med henblik på omgåelse afreglerne om opholdstilladelse, vil det bl.a. indgå med betydelig vægt, hvis ansøgerentidligere er meddelt afslag på ægtefællesammenføring med en herboende ægtefælleunder henvisning til reglerne om tvangs- eller pro forma-ægteskaber, eller hvis ud-lændingemyndighederne tidligere har afvist at behandle en ansøgning om opholdstil-ladelse indgivet af den pågældende og i den forbindelse har henvist til, at ansøgnin-gen vurderes primært at være indgivet med henblik på opnåelse af processuelt op-hold.Hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der er en risiko for, at ansøgeren vilmisbruge et meddelt visum, foretager udlændingemyndighederne herefter en afvej-

ning af denne risiko over for ansøgerens interesse i at deltage i den verserende rets-sag. I den forbindelse lægges der bl.a. vægt på retssagens betydning for ansøgeren ogpå muligheden for, at ansøgerens personlige deltagelse i retssagen vil kunne påvirkesagens udfald.Hvis udlændingemyndighederne vurderer, at ansøgerens interesse i at deltage i rets-sagen i Danmark overstiger hensynet til at forebygge misbrug af visumsystemet, vilder som udgangspunkt blive meddelt visum. I sådanne tilfælde begrænses visummetsgyldighed til det tidsrum, der er nødvendigt, for at ansøgeren kan varetage sine inte-resser i forbindelse med retssagen.Hvis det omvendt vurderes, at hensynet til at forebygge misbrug af visumsystemetvejer tungere end hensynet til ansøgerens interesse i at deltage i retssagen, meddelesder afslag på visum.Ansøgeren må i så fald i forbindelse med retssagen anmode om tilladelse til at afgiveforklaring ved bevisoptagelse i udlandet efter retsplejelovens § 342 eller om at afgiveforklaring i form af en skriftlig erklæring efter retsplejelovens § 297.Hvis retten ikke tillader ansøgeren at afgive forklaring ved bevisoptagelse i udlandeteller ved skriftlig erklæring, kan ansøgeren anmode udlændingemyndighederne omgenoptagelse af visumsagens behandling under henvisning til de nye oplysninger, derfremgår af rettens kendelse. Udlændingemyndighederne vil i sådanne tilfælde gen-overveje spørgsmålet, om der er grundlag for at meddele visum, i lyset af de nye op-lysninger. Der foretages i den forbindelse en fornyet vurdering af nødvendigheden afansøgerens forklaring i retten, bl.a. på grundlag af rettens begrundelse for at afvise deovennævnte muligheder for at afgive forklaring fra udlandet.I sager, hvor retten har indkaldt en part til et personligt møde efter modpartens på-stand, jf. retsplejelovens § 302, stk. 1, tages dette som udtryk for, at retten anser par-tens tilstedeværelse under retsmødet for nødvendig.Efter praksis gives der derfor som udgangspunkt visum med henblik på at deltage iet retsmøde, hvis der foreligger dokumentation for, at den pågældende er indkaldt tilat afgive partsforklaring for retten.Dette udgangspunkt kan dog fraviges, hvis udlændingemyndighederne finder, athensynet til at undgå misbrug af visumsystemet i den konkrete sag overstiger de inte-resser, der tilgodeses ved ansøgerens tilstedeværelse under retssagen.

I civile sager såvel som straffesager, hvor en udlænding er indkaldt til at vidne, er deten betingelse for meddelelse af visum, at der foreligger dokumentation for et konkretretsmøde, herunder en indkaldelse af ansøgeren med henblik på at afgi-ve vidneforklaring.Vidnepligten efter retsplejelovens § 168 gælder alene for personer, der bor i Dan-mark. Personer, der opholder sig i udlandet, kan som udgangspunkt ikke pålægges atafgive forklaring ved en dansk domstol. Hvis disse personer indkaldes som vidner,vil de således ikke være forpligtede til at møde og afgive forklaring i retten.I forhold til vidner kan der i visse sager foreligge meget tungtvejende hensyn til rets-sagens oplysning, og der kan derfor efter omstændighederne meddeles visum i videreomfang end til parterne i en retssag.9.4Meddelelse af Schengenvisum efter rejsebureauturistordningerne

Danmark har i en årrække haft en særlig rejsebureauordning for turister fraRusland.Danmark har endvidere haft en særlig turistordning for statsborgere fraKina– densåkaldte ADS-ordning, som udelukkende omfatter turistgrupper på minimum femdeltagere. Som supplement hertil er der iværksat turistordninger i foreløbigtIndienogUkraine,samt en udvidet turistordning iKina,som også omfatter turister, derrejser enkeltvis.Turistordningerne følger samme model som den allerede eksisterende turistordning iRuslandog betyder, at statsborgere fra de omfattede lande under nærmere angivnebetingelser af repræsentationerne i deres hjemland kan meddelesturistvisumforenenkelt indrejsei Schengenlandene med ret tilhøjst 30 dages ophold.For så vidtangår Ruslands-ordningen, er der også akkrediteret norske og svenske rejsebureauer,der har ture til Færøerne og Grønland. Turistordningerne skal derfor opfattes som enudvidelse af muligheden for at give visum (bona fide) på de berørte repræsentationer.For at blive omfattet af en turistordning skal en ansøger som turist købe en rejse, derer arrangeret af et rejsebureau, som af Udlændingestyrelsen er akkrediteret til densærlige ordning, og et rejsebureau fra ansøgerens hjemland, der af den danske repræ-sentation i det pågældende land er akkrediteret til ordningen. Rejsen skal altså arran-geres af et akkrediteret (godkendt) rejsebureau i ansøgerens hjemland, der samarbej-der med et af Udlændingestyrelsen akkrediteret (godkendt) rejsebureau.

Den rejse, som ansøgeren køber hos det akkrediterede bureau, skal være en såkaldtpakkerejse.En pakkerejse omfatter som minimum transport og hotelreservation. Deter altså ikke nok, at ansøgeren køber en flybillet til Danmark gennem det akkredite-rede bureau. Ansøgeren skal i forbindelse med visumansøgningen fremvise doku-mentation for, at rejsen er købt som en pakkerejse gennem et akkrediteret rejsebureaui ansøgerens hjemland, der har arrangeret rejsen i samarbejde med et dansk rejsebu-reau, der ligeledes er akkrediteret til ordningen.For så vidt angår rejsebureauordningen i Rusland, er der pr. 1. oktober 2008 etablereten ordning omakkreditering af andre aktørerend rejsebureauer. I henhold til ord-ningen kan f.eks. hoteller/hotelkæder og større feriehusudlejningskæder i Danmarkakkrediteres til ordningen af Udlændingestyrelsen. Herudover er betingelserne ogvilkårene for meddelelse af visum efter ordningen de samme som ved de øvrige ord-ninger.Denne ordning er med ikrafttrædelse den 15. februar 2010 blevet udvidet til Ukrainepå samme vilkår som ordningen med akkreditering af andre aktører i Rusland.Det er herudover en betingelse for meddelelse af visum efter ordningen, at ansøgerenikke udgør en oplagt immigrationsrisiko.Nærmere information om turistordningerne kan fås ved henvendelse til de danske re-præsentationer i de omfattede lande.Ministeriet påtænker at udvide de eksisterende turistordninger til løbende at omfatteflere lande, der udvælges på baggrund af oplysninger fra den danske turistbrancheom turismepotentialet i de pågældende lande, samt efter en konkret vurdering af denpotentielle immigrationsrisiko for statsborgere fra de pågældende lande. Yderligereinformation om eventuelle udvidelser af ordningen vil komme til at fremgå afwww.nyidanmark.dk/visum.Ministeriet vil løbende følge turistordningerne med henblik på at afdække eventueltmisbrug.10 Danmarks internationale forpligtelser – Den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions artikel 8Der skal altid gives visum til en ansøger – selv hvis den pågældende tidligere f.eks.har søgt asyl i Danmark, eller der foreligger andre grunde til at give afslag – hvis et

afslag på visumansøgningen vil indebære en krænkelse af Danmarks internationaleforpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 omretten til respekt for familielivet.Det kan udledes af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrø-rende Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at familier ikke haren umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv.Det kan endvidere udledes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis,at der i hver enkelt sag, hvor en udlænding søger om adgang til at udøve et familielivi Danmark, skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt det på baggrund af sa-gens omstændigheder er proportionalt – bl.a. ud fra Danmarks interesse i at kontrol-lere indvandringen – at meddele afslag.Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8's beskyttelse tager pri-mært sigte på den i den europæiske tradition almindelige kernefamilie, dvs. far, morog mindreårige børn, samt de helt særlige tilfælde, hvor der foreligger et afhængig-hedsforhold, der går ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv, mellem f.eks.et voksent barn og dets forældre. Det bemærkes, at Den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstol normalt ikke anser et familieliv som beskyttet, hvis det er indgået proforma eller under tvang.I en række sager vil det familieliv, som udlændingen søger at udøve med herboendepersoner, ikke have et tilstrækkeligt omfang eller den fornødne kvalitet til, at udlæn-dingen har krav på en opholdstilladelse. I disse tilfælde vil udlændingen blive henvisttil at udøve familielivet i sit opholdsland eller ved besøgsophold i Danmark.Dette gør sig f.eks. gældende, hvor der er fastsat eller aftalt samvær mellem en uden-landsk forælder og dennes herboende mindreårige barn med så langt mellemrum, atforælderen i stedet kan henvises til at udøve familielivet med barnet under besøgsop-hold, og et sådant besøgsophold ikke kan gennemføres i den udenlandske forældersopholdsland. Tilsvarende vil gøre sig gældende, hvis den udenlandske forælder iDanmark skal deltage i et retsmøde, en forældreevneundersøgelse el.lign. med hen-blik på at opnå samvær med et herboende barn.Forhold, der kan tale afgørende for meddelelse af visum med henblik på besøg hos etherboende barn – herunder et barn, hvis anden forælder udlændingen fortsat er giftmed – kan også være, at barnet lider af en alvorlig sygdom, der umuliggør barnetsrejse til udlandet.

Også ægtefæller kan have krav på beskyttelse af deres familieliv efter Den Europæi-ske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Dette vil kunne gøre sig gældende,hvor den herboende i en kortere periode er forhindret i at udøve familielivet i et andetland på grund af f.eks. alvorlig sygdom, men hvor hindringen ikke har en varighed,der kan danne grundlag for opholdstilladelse.Endvidere vil ægtefæller kunne have krav på beskyttelse af deres familieliv, hvor derer uoverstigelige hindringer af en karakter, som kan begrunde opholdstilladelse, menhvor parret vælger at udøve familielivet gennem besøgsophold i stedet. Sådanneuoverstigelige hindringer omfatter blandt andet, at den herboende ægtefælle fortsatmå antages at være asylrelevant forfulgt i et fælles hjemland, at den herboende op-fylder betingelserne for meddelelse af humanitær opholdstilladelse, som kravene erbeskrevet i forarbejderne til lov nr. 572 af 31. maj 2010 (Lovforslag nr. L188 af 26.marts 2010, afsnit 8.4.), samt at udlændingens herboende mindreårige børn har opnå-et en væsentlig selvstændig tilknytning til landet.11 Afslag på visum – særlige tilfælde11.1 Tidligere adfærd – misbrugDer skal normalt – ud over de tilfælde hvor en visumansøger har givet udtryk for ik-ke at have til hensigt at udrejse igen efter visummets udløb – meddeles afslag på envisumansøgning, hvis en visumansøger tidligere har udvist en adfærd, der indikerer,at der ikke kun ønskes et lovligt kortvarigt ophold. Dette kan f.eks. være tilfældet,hvis en visumansøger tidligere har benyttet et meddelt visum til at søgeasyl.Detforhold, at en visumansøger tidligere har ansøgt om asyl i Danmark, kan dog ikke isig selv i alle tilfælde føre til, at der meddeles afslag på visumansøgningen. Dentidsmæssige udstrækning, der er forløbet siden ansøgningen om asyl, vil i den for-bindelse indgå som et væsentlig moment ved den skønsmæssige vurdering.Der kan desuden meddeles afslag på visum under henvisning til tidligere misbrug,hvis visumansøgeren ikke er udrejst i overensstemmelse med et meddelt visum, ellerhvis visumansøgeren ikke er udrejst i overensstemmelse med en udrejsefrist, der erfastsat som led i et eventuelt afslag påopholds- og arbejdstilladelse.Det centrale ersåledes, om den pågældende tidligere – i forlængelse af et visumophold eller et lov-ligt processuelt ophold – har haft et ulovligt ophold her i landet. Det forhold, at envisumansøger tidligere har ansøgt om opholds- eller arbejdstilladelse (dog ikke asyljf. ovenfor) i Danmark, karakteriseres således ikke som misbrug, hvis blot den på-

gældende – i tilfælde af afslag på ansøgningen – udrejser i overensstemmelse medden af udlændingemyndighederne fastsatte udrejsefrist. Indgivelse af en ansøgningom opholdstilladelse under et ophold i Danmark på et dansk Schengenvisum kan dogmedføre, at der ikke vil kunne opnås visum til Danmark i en efterfølgende karenspe-riode på 5 år, se mere i afsnit 11.5 nedenfor.Hvis visumansøgeren tidligere har været i Danmark eller i Schengenområdet – entenlovligt eller ulovligt – kan udlændingemyndighederne lægge oplysninger om ansøge-rens adfærd i forbindelse med dette ophold til grund for en ny visumansøgning, såle-des at ansøgerens tidligere asyl- og/eller visumsag inddrages i formodningsvurderin-gen.11.2 Ansøgere, der har fået afslag på familiesammenføring – pro forma ellertvangsægteskabssagerHar en ansøger fået afslag på en ansøgning om ægtefællefamiliesammenføring ellerfamiliesammenføring med en fast samlever under henvisning til, at der er bestemtegrunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller etable-ringen af samlivsforholdet er at opnå opholdstilladelse (pro forma), eller med hen-visning til, at det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået, eller samlivsfor-holdet er etableret efter begge parters eget ønske (tvangsægteskab), kan der ikke gi-ves Schengenvisum med henblik på besøg hos den herboende ægtefælle eller samle-ver, uanset hvilket land visumansøgeren kommer fra. Dette gælder også, selv om an-søgeren tidligere er meddelt visum under henvisning til samme eller anden vært.Det helt overvejende udgangspunkt er således, at der meddeles afslag på visum, hvisder tidligere er meddelt afslag på en ansøgning om familiesammenføring under hen-visning til pro forma eller tvang. Dog kan der i helt særlige tilfælde, hvor ansøger ogden herboende ægtefælle/samlever har fællesbørn, der er bosat her i landet, og hvorhensynet til fællesbarnet taler afgørende derfor, meddeles visum med henblik på be-søg hos fællesbarnet. Dette gælder, uanset at der tidligere er meddelt afslag på fami-liesammenføring med den herboende ægtefælle eller samlever under henvisning tiltvang eller pro forma. Sådanne forhold, der kan tale afgørende for meddelelse af vi-sum med henblik på besøg hos det herboende fællesbarn, kan eksempelvis være, atfællesbarnet lider af en alvorlig sygdom, der umuliggør barnets rejse til udlandet.Hvis der derimod er givet afslag på ægtefællefamiliesammenføring eller afslag påfamiliesammenføring med en fast samlever under henvisning til, at f.eks. tilknyt-ningskravet, boligkravet eller 24-års kravet ikke er opfyldt, bør der efter en konkret

og individuel vurdering af sagens øvrige omstændigheder som udgangspunkt givesSchengenvisum. Det samme gælder, hvis der er givet afslag på familiesammenføringtil et ugift mindreårigt barn.11.3 Ansøgere, der har en verserende ansøgning om opholdstilladelseHvis en ansøger har en verserende ansøgning om opholdstilladelse med henblik på atstudere eller arbejde i Danmark, kan der som udgangspunkt meddeles visum. Dogkan der ikke meddeles visum, hvis der er konkrete holdepunkter for at antage, at an-søgeren efter indrejse på visum vil begynde at arbejde i Danmark, inden der forelig-ger en gyldig opholdstilladelse. Dette udgangspunkt gælder for alle sager, der be-handles af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering af International Arbejdskraft.Hvis ansøgeren har en verserende ansøgning om opholdstilladelse på baggrund afreglerne om familiesammenføring, kan der som udgangspunkt ikke meddeles visum.Dette udgangspunkt gælder for alle de typer af sager, hvor det er Udlændingestyrel-sen, der behandler ansøgningen om opholdstilladelse.Dog kan der meddeles visum, hvis ansøgningen om opholdstilladelse vedrører ægte-fællesammenføring, og Udlændingestyrelsen efter en gennemgang af sagen konkretvurderer, at det vil være ubetænkeligt at meddele visum, mens sagen om ægtefælle-sammenføring verserer. Det vil i den forbindelse være en forudsætning, at behand-lingen af ægtefællesammenføringssagen er så fremskreden, at Udlændingestyrelsenhar et reelt grundlag for at vurdere, om det vil være ubetænkeligt at meddele visum.Ægtefællesammenføringssagen må som minimum være så fremskreden, at det kanudelukkes, at visumansøgningen er indgivet med henblik på at omgå reglerne for op-holdstilladelse, ligesom det må kunne udelukkes, at der er tale om et tvangs- ellerproforma-ægteskab.Hvis oplysningerne i familiesammenføringssagen gør det betænkeligt at meddele vi-sum, eller hvis familiesammenføringssagen ikke er tilstrækkeligt fremskreden til, atdet er muligt at foretage vurderingen heraf, meddeles der normalt afslag på visum.Der skal dog altid meddeles visum, hvis et afslag vil indebære en krænkelse af Dan-marks internationale forpligtelser. For nærmere information herom henvises til afsnit10 ovenfor.

Der kan endvidere gives Schengenvisum, hvis der foreligger helt ekstraordinære om-stændigheder, f.eks. livstruende sygdom hos en herboende vært eller dødsfald ellerbegravelse af et herboende nærtstående familiemedlem.Hvis ansøgeren – efter at være meddelt afslag på visum – ligeledes meddeles afslagpå ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark, kan den pågældende herefter indgi-ve en ny ansøgning om visum til Danmark, og afslaget på opholdstilladelse vil i denforbindelse ikke blive tillagt selvstændig negativ betydning for visumsagen.Dog vil der som udgangspunkt blive meddelt afslag på visum, såfremt ansøgeren harfået afslag på en ansøgning om ægtefællefamiliesammenføring eller familiesammen-føring med en fast samlever under henvisning til reglerne om pro forma og tvangs-ægteskaber som beskrevet ovenfor i afsnit 11.2.11.4 Ansøgere, der har en verserende sag om adoption i DanmarkHvis et mindreårigt barn indgiver en visumansøgning med henblik på at rejse tilDanmark alene eller sammen med sine kommende adoptivforældre for i Danmark atafvente oprindelseslandets og/eller de danske myndigheders godkendelse af adoptio-nen, vil barnet som udgangspunkt blive meddelt afslag på visum.Dette skyldes ønsket om at undgå tilfælde, hvor et mindreårigt barn meddeles visumtil Danmark, mens adoptionssagen stadig er verserende, og hvor adoptionen efterføl-gende ikke kan anerkendes af enten oprindelseslandets eller de danske myndigheder.11.5 Karensperiode – tre eller fem årEn udlænding, der tidligere har benyttet et dansk Schengenvisum til at søge om vide-regående ophold, dvs. har indgivet ansøgning om asyl eller opholdstilladelse, har op-holdt sig i Danmark eller et andet Schengenland ud over et meddelt visums gyldig-hed, eller som i øvrigt har overtrådt visumbetingelserne, kan som udgangspunkt ikkefå Schengenvisum igen i en karensperiode på tre år eller fem år fra udrejsen af Dan-mark.Ved dansk Schengenvisum forstås i denne sammenhæng visum udstedt af danske re-præsentationer, visum bemyndiget af Udlændingestyrelsen efter forelæggelse fra denmodtagende repræsentation – uanset om det er en dansk eller udenlandsk repræsenta-tion – samt bona fide visum med Danmark som hoveddestination udstedt af et andetlands repræsentation på vegne af Danmark i medfør af en repræsentationsaftale.

Perioden, hvor en udlænding som udgangspunkt ikke vil kunne få Schengenvisum,vil værefem år,hvis den pågældende i forbindelse med et tidligere visumophold haropholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland uden fornøden tilladelse i mereend en måned ud over det tidsrum, der er angivet i det udstedte visum. Det sammegælder i de tilfælde, hvor en udlænding efter indrejsen i Danmark udvises ved domeller ved administrativ beslutning, hvor en udlænding efter indrejsen i Danmark ind-giver ansøgning om opholdstilladelse her i landet, eller hvor en udlænding søger omasyl i et andet Schengenland.En karensperiode for udstedelse af visum er forskellig fra et indrejseforbud og kansåledes have forskellig tidsmæssig udstrækning.En udlænding vil som udgangspunkt ikke kunne få Schengenvisum i en periode påtre år,hvis den pågældende efter indrejsen har opholdt sig i Danmark eller et andetSchengenland i op til en måned ud over det tidsrum, der er angivet i det udstedte vi-sum.For udlændinge, der har søgt om forlængelse af visumopholdet og i den forbindelseikke overholder de af udlændingemyndighederne fastsatte udrejsefrister, gælder til-svarende regler om karensperiode.11.5.1 Hvornår tildeles der ikke karensperioder?Der tildeles ikke karensperioder ved indgivelse af ansøgning om ægtefællefamilie-sammenføring, familiesammenføring med en fast samlever og familiesammenføring,hvor ansøgeren er et mindreårigt barn under 15 år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1,nr. 1 og 2. Det samme gør sig gældende ved indgivelse af ansøgning om opholdstil-ladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på grundlag af familiemæssig tilknytningtil en herboende ægtefælle eller fast samlever, eller på grundlag af familiesammenfø-ring med et mindreårigt barn under 15 år.Der tildeles endvidere ikke karensperioder ved indgivelse af ansøgning om opholds-tilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at studere i Danmark,ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.4, på grundlag af fribyordningen, eller hvis udlændingen indgiver og opnår opholds-tilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 eller 6.En udlænding, der har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse, vil imidlertid i al-le tilfælde ifalde en karensperiode, hvis der er bestemte grunde til at antage, at det

afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse er at forlænge opholdet heri landet, og at det er åbenbart, at ansøgningen ikke kan føre til meddelelse af op-holdstilladelse. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor en ansøger tidligere ermeddelt afslag på ægtefællesammenføring under henvisning til 24 års-reglen, oghvor ansøgeren indgiver en ny ansøgning om opholdstilladelse på samme grundlag,selv om den pågældende ikke opfylder alderskravet.Der tildeles herudover ikke karensperiode, hvis en visumansøger, der har ansøgt omog fået afslag på asyl i forbindelse med et tidligere visumophold, har medvirket tilsagens oplysning, og efter afslag på eller frafald af ansøgningen selv udrejste ellermedvirkede til udrejsen. En tidligere asylansøgning kan – uanset om der tildeles enkarensperiode eller ej – have betydning for vurderingen af immigrationsrisikoen.Der tildeles desuden ikke karensperiode, hvis en udlænding har opholdt sig i Dan-mark eller et andet Schengenland ud over et meddelt visums gyldighed alene somfølge af et processuelt ophold, f.eks. i tilfælde hvor en udlænding søger om forlæn-gelse af sit visum under opholdet i Danmark, og hvor Udlændingestyrelsen ikke kannå at færdigbehandle forlængelsesansøgningen inden det oprindelige visums udløb.Det er dog en forudsætning, at udlændingen udrejser i overensstemmelse med denudrejsefrist, der fastsættes i forbindelse med ophøret af det processuelle ophold.Det gælder dog, at en udlænding, som opholder sig i Danmark eller et andet Schen-genland uden fornøden tilladelse ud over det tidsrum, der er angivet i det meddeltevisum, på ny vil kunne få Schengenvisum, hvis den pågældende godtgør, at overskri-delsen af det meddelte visum skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges den på-gældende til last. Omstændigheder, der ikke kan lægges den pågældende til last, kanefter praksis f.eks. være tilfælde, hvor udlændingen har haft til hensigt at udrejse in-den for den gyldige visumperiode, men ikke har haft mulighed herfor som følge aff.eks. strejker, vejrliget eller sygdom.Der tildeles endelig ikke karensperiode, hvis en udlænding opholder sig i Danmarkeller et andet Schengenland uden fornøden tilladelse i op til 15 dage ud over det antaldage, visummet er udstedt for, såfremt den pågældende udrejser af Schengenområdetinden udløbet af visummets gyldighedsperiode. Det er i den forbindelse en betingel-se, at den pågældende – ud over at gøre gældende at have misforstået tidspunktet forvisummets udløb – anfører andre forhold, der understøtter, at den pågældende harværet i god tro. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis udlændingen anfører, atder har været vejledt forkert eller ufyldestgørende om visummets udløb, og hvor det-

te kan anses for godtgjort. Det er endvidere en betingelse, at visummets gyldigheds-periode går ud over det antal dage, som visummet giver udlændingen ret til at ophol-de sig i Schengenområdet, jf. nærmere herom afsnit 7.5.Udlændingen vil i disse tilfælde dog kun blive meddelt visum, såfremt det er førstegang, at vedkommende har overskredet længden på et meddelt visum. Den pågæl-dende vil således i forbindelse med behandlingen af en ny ansøgning om visum blivevejledt om, at visummet er meddelt på trods af den tidligere – undskyldelige – over-skridelse, og at ansøgeren ved en overskridelse af det nu meddelte visum vil ifalde enkarensperiode på tre eller fem år.En udlænding, der er afskåret fra at få Schengenvisum inden for en karensperiode, vilsom udgangspunkt alene kunne meddeles visum, hvis der foreligger ekstraordinæreomstændigheder. Ekstraordinære omstændigheder kan eksempelvis være livstruendesygdom hos værten eller dødsfald eller begravelse af et herboende nærtstående fami-liemedlem.En udlænding, der er afskåret fra at få Schengenvisum inden for en karensperiode, vildesuden altid kunne få visum, hvis et afslag på visumansøgningen vil indebære enkrænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Men-neskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet, jf. af-snit 10. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en udlænding efter dansk ret er tillagtsamvær med et herboende barn.12 Praksis for ansøgere, der er udvist med indrejseforbudEfter udlændingelovens § 3 a skal udlændinge, der har indrejseforbud, have visumfor at indrejse og opholde sig i Danmark. Et sådant visum vil altid være nationalt be-grænset. I forbindelse med en ansøgning om Schengenvisum til Danmark vil Udlæn-dingestyrelsen derfor automatisk undersøge, om der på trods af indrejseforbuddet kanmeddeles et nationalt begrænset visum.Der sondres i praksis mellem, om ansøgeren er udvist ved dom med indrejseforbudeller er administrativt udvist med indrejseforbud. Udgangspunktet er, at der ikke i ti-den efter udrejsen og indtil indrejseforbuddets udløb meddeles visum. Visum kan idenne periode alene meddeles, såfremt der foreligger en ganske særlig grund, jf. ne-denfor.

I alle tilfælde tages der ved behandlingen af visumansøgningen fra den udviste hen-syn til den pågældendes tilknytning her til landet, længden af indrejseforbuddet, for-løbet af den medgåede tid fra udrejsen, forbrydelsens art mv. Hvis den udviste forin-den har overtrådt indrejseforbuddet, gives som udgangspunkt altid afslag på visum-ansøgningen.En udlænding vil som udgangspunkt ikke kunne få Schengenvisum i en periode påfem år, hvis den pågældende i forbindelse med et tidligere visumophold i Danmarker blevet udvist ved dom eller ved administrativ beslutning, uanset om indrejsefor-buddet er af kortere varighed. En karensperiode for udstedelse af visum er såledesforskellig fra et indrejseforbud og kan således have forskellig tidsmæssig udstræk-ning. Se mere om karensreglerne ovenfor i afsnit 11.5.12.1 Særligt om ansøgere, der er udvist ved dom med indrejseforbud for be-standigEr ansøgeren udvist ved dom med indrejseforbud for bestandig, kan visum alene ud-stedes i helt ekstraordinære tilfælde. Til sådanne ansøgere kan der således ikke ud-stedes visum i de to første år efter udrejsen, medmindre ansøgerens tilstedeværelse iDanmark er bydende nødvendig, f.eks. hvis ansøgeren skal vidne i en retssag, hvorretten skønner, at ansøgerens tilstedeværelse er af væsentlig betydning for sagensgennemførelse, eller ved akut alvorlig sygdom hos en herboende ægtefælle ellerbarn, og hvor hensynet til den herboende afgørende taler for udstedelse af visum tilden udviste ansøger.Er ansøgeren ved dom udvist med indrejseforbud for bestandig, kan der – efter udlø-bet af de første to år efter udrejsen – alene udstedes visum, når ganske særlige grundetaler derfor, f.eks. ved alvorlig sygdom eller dødsfald hos herboende familie.Forud for meddelelse af visum til en person, der ved dom er udvist med indrejsefor-bud for bestandig, skal udlændingemyndighederne fra politiet indhente oplysning omrisikoen for, at den pågældende under et ophold her i landet vil begå ny kriminalitet.Foreligger der en sådan risiko, bør dette indgå som et særdeles vægtigt argumentimod meddelelse af visum. Det bør tillige tillægges betydning, hvis udsendelsen afden pågældende var problematisk.

12.2 Øvrige tilfældeEr ansøgeren ved dom udvist med indrejseforbud for 12 år, 6 år eller 4 år, kan visumi denne periode alene meddeles, hvis der er en ganske særlig grund, f.eks. alvorligsygdom eller dødsfald hos herboende familie.Er ansøgeren udvist administrativt med indrejseforbud for 2 år, vil der efter udrejsenikke blive meddelt visum, medmindre der er en ganske særlig grund, f.eks. alvorligsygdom eller dødsfald hos herboende familie.13 Forlængelse af Schengenvisum og forlængelse af ophold i Danmark13.1 Forlængelse af SchengenvisumIfølge udlændingelovens § 4, stk. 1, 3. pkt., må varigheden af et sammenhængendevisumophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende visumophold iDanmark og de øvrige Schengenlande ikke overstige tre måneder (90 dage) pr. halv-år regnet fra datoen for den første indrejse i Schengenlandene, jf. afsnit 7 ovenfor.Der kan således maksimalt meddeles Schengenvisum for tre måneders (90 dages)ophold i Schengenlandene pr. halvår.Er et Schengenvisum meddelt for tre måneder (90 dage), vil yderligere forlængelsealene kunne ske efter reglerne om forlængelse af ret til ophold i Danmark (nationaltvisum), jf. udlændingelovens § 4 b, og straks nedenfor under afsnit 13.2 om forlæn-gelse af ophold i Danmark. En forlængelse efter udlændingelovens § 4 b giver ikkemulighed for at rejse til et af de øvrige Schengenlande.Er der ansøgt om og meddelt Schengenvisum for eksempelvis 30 dage, kan der underopholdet i Danmark kun undtagelsesvis ske forlængelse op til tre måneder (90 dage),hvis betingelserne i udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 1 eller 2, er opfyldt.Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 1 og 2, at en udlændings visum-ophold her i landet kan forlænges op til maksimalt tre måneder (90 dage), når der fo-religger force majeure eller humanitære hensyn, der forhindrer udlændingen i at ud-rejse før udløbet af gyldighedsperioden eller varigheden af det ophold, hvortil der erudstedt visum, eller hvis visumindehaveren fremlægger dokumentation for alvorligepersonlige årsager, som kan begrunde en forlængelse af gyldighedsperioden eller va-righeden af opholdet.

Forlængelse kan dog, medmindre særlige grunde taler derimod, kun ske på grundlagaf oplysninger, der ikke forelå på tidspunktet for visumudstedelsen, og kun, hvisformålet med opholdet ikke ændres.Betingelserne efter udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 1, er for eksempel opfyldt,hvis ansøgerens begrundelse for ansøgningen om forlængelse indtil tre måneder (90dage), er, at det flyselskab, den pågældende rejser med, strejker, eller hvis vejrligetumuliggør udrejse, eller ansøgeren eller den person, ansøgeren besøger, er blevet al-vorligt syg, eller hvis en vigtig handel ikke har kunnet afvikles inden for den meddel-te visumperiode og forventes afsluttet inden for ganske kort tid.13.2 Forlængelse af ophold i DanmarkDet følger af udlændingelovens § 4 b, at en udlænding, der har opholdt sig i Dan-mark eller et andet Schengenland i medfør af udlændingelovens §§ 2-3 a – dvs. enudlænding, der er statsborger i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskabeller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, enudlænding, der er visumpligtig ved indrejsen til Danmark eller en udlænding, der ervisumfri ved indrejsen til Danmark – i særlige tilfælde kan få forlænget sin ret til op-hold her i landet.Forlængelse af opholdet i Danmark efter udlændingelovens § 4 b ud over et meddeltSchengenvisum kan kun ske med op til yderligere tre måneder (90 dage) – dvs. i althøjst seks måneders (180 dages) ophold – og kun, når ansøgeren er omfattet af en affølgende grupper:Ægtefæller eller faste samlevere, som er indrejst i Danmark på et tidspunkt,hvor begge parter har en alder på mindst 23 år og seks måneder, og for at sik-re, at de ægtefæller og faste samlevere, som ikke opfylder 24 års kravet i ud-lændingelovens bestemmelser om familiesammenføring, får mulighed for atblive sammen, indtil udlændingemyndighederne har afgjort, om de øvrige be-tingelser for familiesammenføring er opfyldt, ogstatsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz, der er på besøg hos herboendeægtefæller, faste samlevere, kærester/forlovede, forældre, børn og søskende,samt tredjelandsstatsborgere, som er på besøg hos herboende ægtefæller, fastesamlevere, kærester/forlovede, forældre, børn og søskende, som er herboendestatsborgere fra et EU/EØS-land eller Schweiz.

For øvrige persongrupper vil forlængelse efter udlændingelovens § 4 b alene kunneske, hvis der et tale om ekstraordinære omstændigheder, herunder i tilfælde af alvor-lig sygdom hos ansøgeren eller den herboende vært eller dødsfald hos den herboendevært. Det er en forudsætning for at kunne få forlænget et ophold i Danmark efter ud-lændingelovens § 4 b, at der er tale om en pludselig opstået situation, som ikke forelåpå tidspunktet for visumudstedelsen, og at ansøgeren således ikke havde mulighedfor at tilrettelægge visumopholdet herefter.Det bemærkes, at det forlængede ophold alene giver ret til ophold i Danmark og så-ledes ikke giver ret til ophold i de andre Schengenlande.14 Praksis for visumpligtige familiemedlemmer til unionsborgere og til danskestatsborgere, som udnytter, eller som har udnyttet deres ret til fri bevæge-lighed i et andet EU/EØS-land eller SchweizVisumpligtige tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en statsborger fraet andet EU/EØS-land eller Schweiz (i det følgende benævnt unionsborger), som bori Danmark, har ret til at få deres visumansøgning behandlet i henhold til EU-reglerne.Det samme gælder visumpligtige tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmertil en unionsborger, hvor unionsborgeren planlægger at rejse til Danmark f.eks. på etturistbesøg eller med henblik på at bosætte sig her i landet.De særlige regler skyldes, at en unionsborger, der udnytter retten, eller som planlæg-ger at udnytte retten til fri bevægelighed i Danmark – i henhold til EU-reglerne omfri bevægelighed – har ret til at blive ledsaget af eller få tilslutning af de nærmestefamiliemedlemmer. Dette gælder, selv om familiemedlemmerne er statsborgere i ettredjeland. Den pågældende unionsborger forudsættes således at benytte retten til fribevægelighed efter EU-reglerne.Ligesom unionsborgere kan udnytte deres ret til fri bevægelighed i Danmark, kandanske statsborgere udnytte deres ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-landend Danmark, samt i Schweiz.Visumpligtige familiemedlemmer til en dansk statsborger, der udnytter retten til fribevægelighed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz f.eks. som arbejdstager, har og-så ret til at få deres visumansøgning behandlet i henhold til EU-reglerne, hvis de øn-sker at rejse til Danmark på turist- eller familiebesøg sammen med den danske stats-borger.

Direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlem-mers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (EU-opholdsdirektivet) finder dog ikke anvendelse for danske statsborgere, som ikke ud-nytter retten til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og vedkom-mendes familiemedlemmer har i sådanne tilfælde følgelig ikke adgang til at få be-handlet deres visumansøgninger på baggrund af EU-rettens regler. Det samme gæl-der, for så vidt angår familiemedlemmer til en dansk statsborger, som arbejder i etandet EU/EØS-land eller Schweiz, men som har bevaret sin bopæl i Danmark.Dog vil familiemedlemmer til en dansk statsborger, der har udnyttet sin ret til fri be-vægelighed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og som i den forbindelse har haftet reelt og faktisk ophold i det pågældende land, kunne få behandlet deres ansøgningom visum efter EU-reglerne. Det er i den forbindelse en betingelse, at flytningen eren realitet, og der må ikke blot være tale om et kortvarigt ophold for eksempel på ethotelværelse. Der vil altid blive foretaget en konkret og individuel vurdering af, omden danske statsborgers ophold i et andet EU/EØS-land eller Schweiz kan karakteri-seres som reelt og faktisk, men en dansk statsborger, som har haft lejet et fremlejetværelse eller har været tilflyttet en c/o adresse hos slægtninge eller bekendte for enkortvarig periode, vil som udgangspunkt ikke opfylde kravet om at have etableret etreelt og faktisk ophold i et andet EU/EØS-land. Til forskel herfra opfylder en danskstatsborger, som har haft et længerevarende ophold i en lejelejlighed på grundlag afen tidsubegrænset lejekontrakt eller i en bolig, som den pågældende har købt, umid-delbart kravet om etablering af et reelt og faktisk ophold i et andet EU/EØS-land.Der kan f.eks. være tale om en dansk statsborger, som har arbejdet i Tyskland, mensom nu er vendt tilbage til Danmark, og som ønsker at medbringe sin visumpligtigefamilie. Der stilles i den forbindelse betingelse om, at familiemedlemmernes visum-ansøgning indgives senest samtidig med den danske statsborgers genindrejse tilDanmark, eller at ansøgningens indgivelse ligger i naturlig forlængelse heraf. Detberor på en konkret vurdering, om en visumansøgning kan anses for indgivet i natur-lig forlængelse af den danske statsborgers genindrejse til Danmark. Der vil ved vur-deringen heraf blive lagt vægt på baggrunden for, at ansøgningen er indgivet på etsenere tidspunkt, herunder om familiemedlemmet af særlige arbejds- eller uddannel-sesmæssige grunde har udskudt ansøgningen, samt varigheden af den tidsmæssigeforskel.

Endvidere stilles der krav om, at den danske statsborger og familiemedlemmet harhaft et reelt samliv i det EU/EØS-land eller Schweiz, hvor den danske statsborger harudnyttet sin ret til fri bevægelighed.Det forhold, at et familiemedlem til en unionsborger eller til en dansk statsborgermeddeles visum efter EU-reglerne, medfører ikke, at den pågældende i tilfælde af enefterfølgende indgivelse af en ansøgning om familiesammenføring efter EU-reglerneautomatisk opfylder betingelserne herfor. Dette vil således bero på Statsforvaltnin-gernes eller Udlændingestyrelsens konkrete vurdering af, om ansøgeren opfylder be-tingelserne herfor.Med familiemedlemmer forstås i denne sammenhæng:

ægtefælleregistreret partnerfast samlever over 18 årdirekte efterkommere under 21 år (det vil sige børn, børnebørn, osv.) afEU/EØS-statsborgeren/den schweiziske statsborger/den danske statsborgereller af ægtefællen/den registrerede partner/den faste samleverdirekte efterkommere over 21 år (det vil sige børn, børnebørn, osv.) afEU/EØS-statsborgeren/den schweiziske statsborger/den danske statsborgereller af ægtefællen/den registrerede partner/den faste samlever, som forsørgesaf EU/EØS-statsborgeren/den schweiziske statsborger/den danske statsborgereller af ægtefællen/den registrerede partner/den faste samleverslægtninge i opstigende linje (det vil sige forældre, bedsteforældre, osv.) tilEU/EØS-statsborgeren/den schweiziske statsborger/den danske statsborgereller til ægtefællen/den registrerede partner/den faste samlever, der forsørgesaf EU/EØS-statsborgeren/den schweiziske statsborger/den danske statsborgereller af ægtefællen/den registrerede partner/den faste samleverandre familiemedlemmer (det vil sige søskende, fætre, kusiner mv.), hvis de idet land, de ankommer fra, forsørges af EU/EØS-statsborgeren/den schweizi-ske statsborger/den danske statsborger eller er optaget i dennes husstand

Unionsborgerens eller den danske statsborgers familiemedlemmer skal på sædvanligvis – forudsat at familiemedlemmerne er statsborgere i et visumpligtigt land – indgi-ve en visumansøgning ved en dansk repræsentation i udlandet.En visumansøgning indgivet af et familiemedlem til en unionsborger eller til endansk statsborger, der udnytter, eller som har udnyttet retten til fri bevægelighed, be-handles efter en særlig hasteprocedure, som kun må overskride 15 dage i helt særligetilfælde, som skal være tilstrækkeligt begrundede. Der skal endvidere ikke betalesgebyr, ligesom der ikke må stilles krav om rejsesygeforsikring på repræsentationen iforbindelse med indgivelse af en sådan visumansøgning. Endvidere kan et visum ik-ke betinges af, at visumansøgeren er i besiddelse af de nødvendige midler til ophol-det her i landet. Der meddeles som udgangspunkt visum til visumansøgeren, med-mindre ansøgeren udgør en trussel imod sikkerheden eller den offentlige orden ellersundhed.Det kan således alene kræves, at et familiemedlem til en unionsborger eller til endansk statsborger, som udnytter, eller som har udnyttet sin ret til fri bevægelighed iet andet EU/EØS-land eller Schweiz, ved indgivelsen af visumansøgningen forevisergyldigt pas eller anden gyldig rejselegitimation efter dansk praksis samt dokumenta-tion for familieforholdet til unionsborgeren. Herudover vil der blive krævet doku-mentation for, at unionsborgeren eller den danske statsborger udnytter eller har ud-nyttet sin ret til fri bevægelighed i Danmark eller i et andet EU/EØS-land ellerSchweiz, samt i tilfælde af, at den danske statsborger er genindrejst til Danmark, do-kumentation for tidspunktet herfor. Endelig vil der over for et familiemedlem til endansk statsborger, som har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, blive krævet dokumentation for, at familiemedlemmet og dendanske statsborger har haft et reelt samliv i det EU/EØS-land eller Schweiz, hvor dendanske statsborger har udnyttet sin ret til fri bevægelighed.Der kan således ikke stilles yderligere krav som betingelse for udstedelse af visum,såsom at visumansøgeren skal være i besiddelse af en rejsesygeforsikring eller nød-vendige midler til ophold.

Der henvises i øvrigt til direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres ogderes familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternesområde.I en situation hvor en tredjelandsstatsborger, der er forælder til et mindreårigt barn,som er statsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz, og hvor det mindreårige barn op-holder sig eller ønsker at indrejse i Danmark på baggrund af, at barnet har tilstrække-lige midler, idet forælderen forsørger barnet, har forælderen endvidere ret til at få sinvisumansøgning behandlet efter EU-reglerne, som disse er beskrevet ovenfor. Dettefølger af en dom afsagt af EF-domstolen den 19. oktober 2004.En forælder til et mindreårigt barn, der er dansk statsborger, og som udnytter ellerhar udnyttet retten til fri bevægelighed i et andet EU-land, har på samme vis ret til atfå sin visumansøgning behandlet efter EU-reglerne. Visumansøgningen behandles iså fald efter EU-reglerne i forhold til danske statsborgere, som er beskrevet ovenfor.15 Visumfrihed for tyrkiske statsborgere der skal til Danmark med henblik påudførelse af en tjenesteydelse i Danmark eller med henblik på midlertidigbeskæftigelse som arbejdstagere inden for særlige områderEfter dansk lovgivning er det som udgangspunkt ikke tilladt for en udlænding at ar-bejde i Danmark uden forinden at have fået en arbejdstilladelse.For tyrkiske statsborgere gælder det imidlertid, at der i visse situationer hverken stil-les krav om arbejdstilladelse eller visum, hvis de pågældende skal til Danmark somtjenesteydere eller arbejdstagere og kun skal opholde sig i Danmark i op til tre måne-der.Tyrkiske statsborgere, der bor og arbejder i Tyrkiet, og som kan betegnes som tjene-steydere, kan indrejse visumfrit i Danmark, hvis formålet med opholdet i Danmark erat udføre en tjenesteydelse i Danmark af kortere varighed. En tjenesteyder er en per-son, der mod betaling udfører en midlertidig og tidsbegrænset ydelse for en andenperson uden at være ansat af denne.Hvis udførelsen af den tjenesteydelse, som den tyrkiske statsborger skal udføre iDanmark, vil vare mere end tre måneder (90 dage), kan visumfritagelsen ikke anven-des som indrejsegrundlag, idet et visumfrit ophold højst må vare tre måneder pr. seksmåneder. Den tyrkiske tjenesteyder skal derfor i denne situation søge om opholds- ogarbejdstilladelse hos Udlændingestyrelsen forud for indrejsen i Danmark.

En tyrkisk statsborger, som skal indrejse i Danmark for at levere en tjenesteydelse afop til tre måneders (90 dages) varighed, og som derfor er fritaget for krav om visum,skal – som betingelse for at kunne indrejse i Danmark uden visum – dokumentereover for kontrollen ved den danske grænse, at han/hun er tyrkisk statsborger og ejeren virksomhed, der er lovligt etableret i Tyrkiet, eller er ansat i en virksomhed, der erlovligt etableret i Tyrkiet. Endvidere skal den pågældende dokumentere, at han/hunskal levere en tjenesteydelse i Danmark.Der kan derfor ved grænsekontrollen stilles krav om, at der fremvises dokumentationfor følgende:--virksomhedens lovlige eksistens og brancheforhold i Tyrkiet (f.eks. ved kopiaf et registreringsbevis),og (medmindre ansøger er selvstændig erhvervsdrivende) dokumentation forden pågældendes ansættelse i en lovligt etableret virksomhed i Tyrkiet (f.eks.kopi af kontrakt eller id-kort fra virksomheden),samt dokumentation for, at den pågældende skal levere en tjenesteydelse foren virksomhed i Danmark (f.eks. kopi af en ordrebekræftelse).på:

Tyrkiske statsborgere, der skal til Danmark med det formål at udføre lønnet beskæf-tigelse, og som derfor ikke er omfattet af ovenstående regler om tjenesteydere, skalsom udgangspunkt have en arbejdstilladelse for at dokumentere, at de er arbejdstage-re.Tyrkiske statsborgere, der skal til Danmark med henblik på udøvelse af økonomiskaktivitet, skal således som udgangspunkt indgive og afvente udfaldet af en ansøgningom opholds- og arbejdstilladelse før indrejsen.Dog kan tyrkiske statsborgere, der skal til Danmark med det formål at udføre lønnetbeskæftigelse i forbindelse med et kortvarigt ansættelsesforhold inden for de områ-

der, der er nævnt i udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 238, indrejse og opholdesig her i landet i højst tre måneder (90 dage) visumfrit.En tyrkisk statsborger, som skal indrejse i Danmark med det formål at udføre lønnetbeskæftigelse i op til tre måneder (90 dage), og som er fritaget for krav om visum, jf.ovenstående, skal – som betingelse for at kunne indrejse i Danmark uden visum –dokumentere over for kontrollen ved den danske grænse, at han/hun er tyrkisk stats-borger, at han/hun har indgået en tidsbegrænset ansættelseskontrakt med en arbejds-giver i Danmark for en periode på højst tre måneder, og at ansættelsen har forbindel-se til ansøgerens erhverv og/eller uddannelsesmæssige baggrund.Der kan derfor ved grænsekontrollen stilles krav om, at der fremvises dokumentationfor følgende:--dokumentation for relevant erhvervsmæssig eller uddannelsesmæssig bag-grund,og dokumentation for, at den pågældende skal til Danmark som arbejdstagerinden for et område omfattet af udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 1 (foreksempel i form af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt med en arbejdsgiveri Danmark).

Sådan søger man visum til DanmarkHvad er et Schengenvisum?Et Schengenvisum er en tilladelse, der giver indehaveren ret til at indrejse og opholde sig iDanmark og de øvrige Schengenlande i en kort periode (højst 90 dage) pr. halvår. Statsborgere ivisumpligtige lande skal have en sådan tilladelse for at kunne indrejse i Schengenområdet. En listeover visumpligtige lande kan findes på udlændingemyndighedernes informationsportalwww.nyidanmark.dkHvordan inviterer man en udlænding til Danmark?I mange tilfælde kan udlændinge kun meddeles visum til Danmark, hvis det dokumenteres, at depågældende er blevet inviteret af en herboende person eller en virksomhed/organisation medadresse her i landet. I sådanne sager skal udlændingen som udgangspunkt medbringe en invitationfra værten i Danmark, når ansøgningen indgives. Der findes særlige invitationsblanketter til detteformål (én blanket til brug for privatbesøg og én blanket til brug for forretningsbesøg og kulturellebesøg).Invitationsblanketterne kan findes på www.nyidanmark.dk/blanketterFor at sikre den kortest mulige sagsbehandlingstid anbefaler vi, at man anvender disseinvitationsblanketter.Hvor skal visumansøgningen indgives?En ansøgning om visum skal indgives af ansøgeren via en repræsentation i udlandet. Der kan væretale om en dansk ambassade, et dansk generalkonsulat eller en udenlandsk ambassade, derbehandler visumansøgninger på Danmarks vegne (repræsentationsaftale). Information om danskerepræsentationer og om repræsentationsaftaler med andre lande kan findes på Udenrigsministerietshjemmesidewww.um.dkAnsøgningen skal som udgangspunkt indgives ved en repræsentation i dét land, hvor ansøgeren harsin lovlige bopæl. Dog kan ansøgningen indgives i et andet land, hvor ansøgeren (midlertidigt) harlovligt ophold, hvis valget af dette ansøgningssted begrundes.Som altovervejende hovedregel skal ansøgeren møde personligt op på repræsentationen iforbindelse med ansøgningens indgivelse. Det vil ofte være nødvendigt at bestille tid i forvejen.Mange danske repræsentationer, der dækker store geografiske områder, har indgået aftaler medprivate bureauer, der kan tage imod visumansøgninger og videreformidle dem til repræsentationen(outsourcing), således at ansøgerne ikke behøver at rejse langt for at indlevere deres ansøgningerpersonligt. Det bemærkes, at en ansøgning, der indleveres via et privat bureau, først anses forindgivet, når den modtages på repræsentationen.

Hvornår skal visumansøgningen indgives?En ansøgning om visum kan tidligst indgives tre måneder før den planlagte indrejsedato. Hvisansøgningen indleveres tidligere, vil den blive afvist af repræsentationen, og ansøgeren vil blivebedt om at komme tilbage på et senere tidspunkt.Det anbefales, at ansøgningen indgives 2-3 måneder før den ønskede indrejseHvad skal visumansøgningen indeholde?Ved indgivelse af visumansøgningen skal ansøgeren indlevere følgende:Et udfyldt og underskrevet ansøgningsskema. Skemaet ”Application for Schengen visa” kan findespåwww.nyidanmark.dk/blanketter.En invitationsblanket, som er udfyldt af værten i Danmark. Kan findes påwww.nyidanmark.dk/blanketter,og kan enten udfyldes online eller printes og postsendes tilansøgeren.Et pas eller andet rejsedokument. Dokumentet skal være gyldigt i mindst tre måneder ud over detpåtænkte visumophold, det skal være udstedt inden for de seneste ti år, og det skal indeholde mindstto tomme sider.Et pasfoto af udlændingen. Fotoet skal være 35 mm x 45 mm (hovedet mellem 30 og 36 mm frahagespids til hårtop). Billedet skal være vellignende og taget lige forfra.Optagelse af fingeraftryk, såfremt der er mulighed herfor på repræsentationen.Betaling af visumgebyr. Gebyret er som udgangspunkt 60 €.Relevant dokumentation, dvs. dokumentation for rejsens formål, dokumentation for logi,dokumentation for tilstrækkelige midler til underhold og hjemrejse, samt information der givermulighed for at vurdere, om udlændingen har til hensigt at udrejse af Schengenområdet ioverensstemmelse med dét visum, der ansøges om.Bevis for rejsesygeforsikring. Forsikringen skal gælde for hele Schengenområdet og dække helevisumperioden. Mindstedækningen skal være på 30.000 €.Hvis en ansøgning er mangelfuld, vil repræsentationerne i visse tilfælde afvise at tage sagen underbehandling. Dette gælder i følgende situationer:Hvis der ikke indleveres et Schengen-ansøgningsskema,hvis der ikke indleveres et gyldigt rejsedokument,hvis der ikke indleveres et pasfoto, ellerhvis der ikke betales visumgebyr.Hvis ansøgningen lider af andre mangler, vil sagen blive taget under behandling, og ansøgeren(eller værten i Danmark) vil blive anmodet om at fremskaffe den nødvendige dokumentation.

Sagsbehandlingen vil således blive påbegyndt, men der må påregnes længere sagsbehandlingstid pågrund af manglerne ved ansøgningen.Bemærk:Invitationsblanketterne på udlændingemyndighedernes hjemmeside indeholder ennærmere vejledning om, hvilke oplysninger og hvilken dokumentation der skal indleveres(afhængigt af visumbesøgets art). Hvis man anvender disse blanketter og vedlægger dendokumentation, der nævnes i den tilhørende vejledning, vil kravene til dokumentation derfornormalt være opfyldt – hvilket vil forkorte sagsbehandlingstiden.Bemærk:Online-invitationsblanketterne kan kun bruges, hvis ansøgeren skal indgive sinansøgning på en dansk repræsentation (ambassade eller konsulat) i udlandet. Hvis ansøgeren skalindgive sin ansøgning på et andet lands ambassade, der repræsenterer Danmark i udlandet, f.eks. ennorsk eller svensk ambassade, kan online-invitationsblanketter kun bruges i mindre omfang.Det betyder, at selvom det er muligt for værten at indtaste invitationerne i online-blanketten, så kande udenlandske repræsentationer ikke se invitationen i deres sagsbehandlingssystem, da de ikke haradgang til de danske myndigheders systemer. Derfor er det nødvendigt, at værten efterfølgendehenter en pdf-version af den udfyldte invitation på Min Side1og sender denne til ansøgeren, såfremtansøgeren skal indgive sin ansøgning på en udenlandsk repræsentation.Hvem behandler visumansøgningen?Ansøgninger indgivet veddanskerepræsentationerNår en visumansøgning indleveres ved en dansk repræsentation, gennemgår repræsentationen sagenog vurderer, om der umiddelbart kan meddeles visum. Repræsentationen kan selv udstede visum(bona fide), hvis det vurderes, at der ikke er nogen immigrations- eller sikkerhedsrisiko forbundetmed at imødekomme ansøgningen. Vurderingen heraf foretages ud fra et konkret skøn i hver enkeltsag. Der kan bl.a. lægges vægt på ansøgerens personlige og sociale forhold, på de generelle forholdi ansøgerens hjemland samt på tendenser til visummisbrug i det pågældende land/område.Hvis repræsentationen vurderer, at der ikke umiddelbart kan meddeles visum, indsendesansøgningen (elektronisk) til Udlændingestyrelsen i Danmark. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvisrepræsentationen vurderer, at ansøgningen kræver nærmere undersøgelser, at visum bør betinges aføkonomisk sikkerhedsstillelse, eller at ansøgningen ikke umiddelbart kan imødekommes med etbona fide visum.Ansøgninger indgivet vedudenlandskerepræsentationerNår en visumansøgning indleveres ved en udenlandsk repræsentation, der behandler visumsager påDanmarks vegne, vil repræsentationen vurdere, om der umiddelbart kan meddeles visum.Vurderingen heraf foretages på baggrund af det pågældende lands egen nationale visumpraksis.

Hvis repræsentationen vurderer, at der ikke kan meddeles visum efter det pågældende landsnationale regler, vil det videre forløb afhænge af, om det pågældende land i repræsentationsaftalenmed Danmark er tildelt kompetence til at meddele afslag på Danmarks vegne.Hvis landet ikke er tildelt afslagskompetence, skal sagen forelægges for Udlændingestyrelsen, dertræffer afgørelse i sagen.Ansøgninger der indsendes til UdlændingestyrelsenHvis en visumansøgning indsendes til Udlændingestyrelsen, foretages der en gennemgang af sagen,ligesom der eventuelt indhentes yderligere oplysninger. På baggrund af undersøgelserne vurderesdet, om der kan meddeles visum i henhold til praksis (som beskrevet i visumpraksisnotatet).Hvor lang er sagsbehandlingstiden?Der skal som udgangspunkt træffes afgørelse i en visumsag inden for 15 dage. Dog måsagsbehandlingstiden være op til 30 dage i sager, der kræver nærmere undersøgelser, og i sagerhvor ansøgningen er indgivet via en udenlandsk repræsentation. Undtagelsesvist måsagsbehandlingstiden være op til 60 dage i særligt komplicerede sager, hvor der er behov foryderligere dokumentation.Sagsbehandlingstiden begynder at løbe på dét tidspunkt, hvor ansøgningen indleveres til enrepræsentation (forudsat at ansøgningen ikke afvises på grund af mangler, jf. ovenfor).Bemærk:Hvis der sammen med visumansøgningen indleveres en invitationsblanket af den type,der findes på udlændingemyndighedernes hjemmeside, eller hvis online-invitationsblanketterneanvendes, vil det normalt betyde, at sagen er fuldt oplyst allerede på ansøgningstidspunktet, hvilketvil sige, at der som udgangspunkt ikke vil være behov for at indhente yderligere oplysninger fraværten. Dette vil forkorte sagsbehandlingstiden betydeligt. Hvis invitationen ikke indleveres frabegyndelsen, må der derimod påregnes en længere sagsbehandlingstid, idet oplysningerne i så faldmå indhentes på myndighedernes initiativ.Hvor kan man klage?Klager over behandlingen ved danske ambassader og generalkonsulater kan indgives til det danskeUdenrigsministerium.Klagen kan sendes til:Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, 1448 København KEn repræsentations beslutning om at videresende en sag til Udlændingestyrelsen betragtes ikke somen afgørelse og kan således ikke påklages særskilt. Endvidere kan en repræsentations afgørelse omat afvise en ansøgning heller ikke påklages til anden administrativ myndighed.Klager over behandlingen hos Udlændingestyrelsen samt klager over afgørelser i visumsager truffetaf Udlændingestyrelsen kan indgives til Justitsministeriet.Klagen kan sendes til:Justitsministeriet, Slotsholmsgade 10, 1216 København K.

Klager over afgørelser i visumsager truffet af andre Schengenlandes repræsentationer kan indgivestil det pågældende lands klagemyndigheder.Hvilke regler gælder der for udstedelse af visum?VisumforordningenSpørgsmålet om visumpligt er reguleret i Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 med senereændringer (visumforordningen). Forordningen fastlægger således, hvilke nationaliteter der ervisumpligtige, og hvilke nationaliteter der er fritaget for krav om visum.VisumkodeksenEuropa-parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om enfællesskabskodeks for visa (visumkodeksen) indeholder en række regler vedrørende procedurernefor behandling af visumansøgninger. Visumkodeksen fastlægger bl.a., hvor og hvornår envisumansøgning kan indgives, hvilke krav der stilles til ansøgningen, og hvor langsagsbehandlingstiden må være. Reglerne i visumkodeksen gælder for alle visumsager, uanset omansøgningen behandles af en repræsentation i udlandet eller af udlændingemyndighederne iDanmark.Håndbog om behandling af visumsagerVisumkodeksen suppleres af en håndbog (Handbook for the processing of visa applications and themodification of issued visas), der indeholder vejledende retningslinjer for den praktiske anvendelseaf visumkodeksen. Håndbogen er ikke bindende for myndighederne, men indeholder væsentligefortolkningsbidrag og tilstræber en ensartet anvendelse af reglerne.UdlændingelovenUdlændingeloven (lovbekendtgørelse nr. 863 af 25. juni 2013) indeholder overordnede regler omvisum. Loven omfatter bl.a. bestemmelser, der implementerer visumforordningen ogvisumkodeksen i dansk ret. Herudover indeholder loven en række bestemmelser vedrørende visumsgyldighed, forskellige typer af visum samt sanktioner i tilfælde af visummisbrug. Loven regulererderimod ikke det overordnede spørgsmål om, hvornår der skal meddeles visum, og hvornår der skalmeddeles afslag på visum.UdlændingebekendtgørelsenUdlændingebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 727 af 28. juni 2012) indeholder bl.a. regler om degrundlæggende betingelser for udstedelse af visum samt om muligheden for at meddele nationaltbegrænset visum.VisumpraksisnotatetJustitsministeriets notat af 11. januar 2013 om visumpraksis gældende fra den 15. januar 2013 somændret den 1. december 2013 (visumpraksisnotatet) indeholder nærmere retningslinjer for, hvornårudlændingemyndighederne i Danmark skal meddele visum, og hvornår der skal meddeles afslag påvisum. Notatet beskriver den praksis, der danner grundlaget for sagsbehandlingen hosUdlændingestyrelsen og Justitsministeriet, hvorimod notatet ikke regulerer den sagsbehandling, derforetages ved repræsentationer i udlandet.

De danske repræsentationers kompetence til bl.a. at udstede visum bona fide er ikke omfattet af denne oversigt.Ægtefæller, faste samlevere, kærester og forlovede, børn uanset alder og disses eventuelt medfølgende ægtefæller, forældre (og disses eventuelt medfølgende ægtefæller), søskende og disseseventuelt medfølgende ægtefæller, samt mindreårige niecer og nevøer samt mindreårige børnebørn, samt nære bekendte til tidligere danske udstationerede, sponsorbørn og ansøgere, der skalledsage et ældre svagt familiemedlem.Risiko for, at ansøgeren vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande. Som følge af, at muligheden for at stille garanti som betingelse for udstedelseaf visum er blevet afskaffet pr. 1. januar 2011 (jf. note 5), er formodningsvurderingen for immigrationslandegruppen blevet skærpet. Der kan bl.a. meddeles afslag på visum til visse personer fraimmigrationslandegruppen, som vurderes at have en svag tilknytning til deres hjemland.Høj grad af risiko for, at ansøgeren vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark, eller ansøgeren har tidligere udvist en adfærd, der indikerer, at der ikke kun ønskes kortvarigtophold i Danmark eller i de øvrige Schengenlande.Ved lov nr. 1542 af 21. december 2010 blev udlændingeloven ændret bl.a. således, at det pr. 1. januar 2011 ikke længere er muligt at betinge udstedelsen af et Schengenvisum til Danmark af, at denherboende vært stiller økonomisk garanti. Misbrug af et visum, der er meddelt på baggrund af den nu afskaffede ordning om garantistillelse, kan imidlertid fortsat medføre inddragelse af garantien, idetdisse sager behandles i overensstemmelse med de regler, der var gældende på ansøgningstidspunktet.Helt ekstraordinære omstændigheder er f.eks., hvis den herboende reference lider af en livstruende sygdom eller er afgået ved døden. Der gives normalt visum, hvis der i sagen foreligger heltekstraordinære omstændigheder – forudsat at der er en nær tilknytning mellem ansøgeren og den herboende reference. Dog meddeles der fortsat afslag på en ansøgning om visum, hvis der foreliggeren høj grad af risiko for, at ansøgeren vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark.

Rubrik A:I rubrikken ”GYLDIGT TIL” anføres visummets territoriale gyldighed, dvs. det område, som visumindehave-ren må opholde sig i. I dette tilfælde hele Schengenområdet.Rubrik B:I rubrikken ”FRA… TIL” angives den periode, hvor visummet er gyldigt (visummets gyldighedsperiode).Efter ordet ”fra” angives den første dag, fra hvilken indrejse er tilladt i Danmark eller i hele Schengenområ-det. Efter ordet ”til” angives den sidste dag, hvor visumopholdet er tilladt med behørig hensyntagen til detmaksimale antal dage, som visumindehaveren må opholde sig i Danmark eller i hele Schengenområdet, jf.nedenfor under rubrik D.Rubrik C:I rubrikken ”ANTAL INDREJSER” angives, hvor mange gange visumindehaveren har mulighed for at rejseind på det område, hvor visummet er gyldigt. I dette tilfælde én indrejse.Rubrik D:I rubrikken ”OPHOLDETS VARIGHED … DAGE” angives det antal dage, som visumindehaveren maksimaltmå opholde sig i det område, hvor visummet er gyldigt. Det kan dreje sig enten om et uafbrudt ophold ellerom flere dage under forskellige ophold inden for det tidsrum, som visummet er gyldigt for, og i overensstem-melse med det antal indrejser, som der er givet tilladelse til. En visumindehaver må således aldrig opholde

sig på et visum i Danmark eller i Schengenområdet i mere end det antal dage, der er anført i denne rubrik,uanset hvilken gyldighedsperiode (jf. rubrik B) der er anført.Såvel hele indrejsedagen som hele udrejsedagen tælles med i beregningen af, hvor mange dage visumin-dehaveren må opholde sig i Schengenområdet – dette uanset hvornår på dagen visumindehaveren ind- ogudrejser.Længden af et visums gyldighedsperiode går typisk ud over det antal dage (”period of grace”), som visum-met giver indehaveren ret til at opholde sig i Danmark eller i Schengenområdet. De ekstra dage sikrer, atvisumindehaveren har mulighed for at opholde sig i Danmark eller de øvrige Schengenlande i det fulde antalbevilgede dage, selvom den pågældende eksempelvis må udskyde sin forventede afrejsedato fra hjemlandetmed et par dage.Rubrik E:I rubrikken ”UDSTEDT I” angives den by, hvor den diplomatiske eller konsulære repræsentation, der harudstedt visummet, er beliggende. I dette tilfælde Accra, Ghana.Ny visumstickerDen 24. juli 2008 blev der vedtaget en forordning (nr. 856/2008/EU) om ændring af visumstickeren. Ændrin-gen vedrører særligt stickernummereringen og skyldes, at nogle Schengenlande har opbrugt eller næstenopbrugt stickernumrene. Den nye sticker ligner den nuværende visumsticker, der er beskrevet ovenfor.De nuværende stickers vil blive anvendt, indtil lageret er opbrugt, ligesom de udstedte visumstickere fortsatbevarer deres gyldighed i gyldighedsperioden.