Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del Bilag 2
Offentligt

Lovforslag nr.

Folketinget 2013 – 14

Udkast

Fremsat den xx af social-, børne- og integrationsministeren (Anette Vilhelmsen)

Forslagtil

Lov om ændring af integrationsloven(Ændring af sammensætningen af Rådet for Etniske Minoriteter m.v.)

§1I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 25. september 2013, foretages følgendeændringer:1.I§ 43, stk. 2,indsættes efter 1. pkt.:»I kommuner uden integrationsråd kan kommunalbestyrelsen udpege et medlem til re-præsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter.«2.§ 44, stk. 1-3,affattes således:»Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter vælger hvert fjerde år blandt sinemedlemmer fem medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Kommunalbestyrelserne iKøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg kommuner indstiller hver et medlem til Rådet forEtniske Minoriteter. Social-, børne- og integrationsministeren udpeger fem medlemmer tilRådet for Etniske Minoriteter, heriblandt formanden.Stk. 2.Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Stk. 3.Social-, børne- og integrationsministeren udpeger et tilforordnet medlem fra Social-,Børne- og Integrationsministeriet, som ikke har stemmeret.«

§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2014.Stk. 2.Loven finder anvendelse på valg til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteterog for repræsentantskabets valg af medlemmer til Rådet samt for social-, børne- og integrations-ministerens udpegning af medlemmer til Rådet, der finder sted efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1.Indledning2. Lovforslagets baggrund og formål3. Lovforslagets indhold3.1. En bredere repræsentation3.1.1. Gældende ret3.1.2. Den foreslåede ordning3.2. Faste medlemmer fra de fire største kommuner3.2.1. Gældende ret3.2.2. Den foreslåede ordning3.3. Ministerudpegning af formand og fire medlemmer til Rådet3.3.1. Gældende ret3.3.2. Den foreslåede ordning4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer10. Sammenfattende vurdering af konsekvenser af lovforslaget

1. IndledningRegeringen ønsker at styrke integrationen i Danmark. Det fremgår derfor af regeringsgrundlaget ”EtDanmark, der står sammen”, at Danmark skal være et sted, hvor alle uanset baggrund føler sig velkomne ogtager aktivt del i fællesskabet. I forlængelse af dette præsenterede regeringen i november 2012 udspillet”En styrket integrationspolitik”.Et af indsatsområderne i integrationsudspillet er at styrke nydanskeres medborgerskab. Regeringen vilarbejde for, at alle borgere i landet bliver aktive medborgere. Dette sker blandt andet ved at styrke nydan-skeres deltagelse i demokratiske processer og i foreningslivet og ved at sætte fokus på øget inddragelse afcivilsamfundet. Et aktivt og ligeværdigt medborgerskab er en forudsætning for at få et ordentligt fodfæste idet danske samfund. Det er vigtigt for tilhørsforholdet til fællesskabet, at alle borgere stemmer ved valg ogpå anden vis deltager i demokratiet. Det giver også stærkere bånd til fællesskabet at deltage aktivt i for-eningslivet og i civilsamfundet generelt.Som led i integrationsindsatsen blev bl.a. Rådet for Etniske Minoriteter oprettet ved vedtagelsen af lovom integration i Danmark (integrationsloven), jf. lov nr. 474 af 1. juli 1998. Rådet for Etniske Minoriteterhar i dets nuværende form eksisteret siden den 1. januar 1999, hvor integrationsloven trådte i kraft, ogbestår af 14 medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund. Medlemmerne kommer fra de kommunale inte-grationsråd, som alle er repræsenteret i Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, der blandtsine medlemmer vælger de 14 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Rådet for Etniske Minoriteterhar til opgave at rådgive den siddende minister på integrationsområdet om spørgsmål af betydning forflygtninge og indvandrere.Derudover er Rådet initiativtager til andre aktiviteter og sidder med i en række udvalg og følgegrupper påintegrationsområdet, kommunalt, nationalt og internationalt, ligesom Rådet afgiver høringssvar vedrøren-de lovforslag på integrationsområdet.Ved vedtagelsen af integrationsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1999, blev der tillige indført adgangtil oprettelse af integrationsråd i de enkelte kommuner. Efter lovens § 42 skulle kommunalbestyrelsen op-rette et integrationsråd i de kommuner, hvor flere end 50 personer over 18 år i fællesskab fremsætter an-modning herom.Ved lov nr. 1206 af 27. december 2003 blev det pr. 1. januar 2004 gjort frivilligt for kommunalbestyrelser-ne at beslutte, hvorvidt de enkelte kommunalbestyrelser vil oprette et integrationsråd. Baggrunden forændringen var en anbefaling fra Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv., der blev nedsat afregeringen i september 2002 med den opgave at undersøge en række forhold vedrørende bl.a. råd og nævnpå det kommunale område. Udvalget fremkom i maj 2003 med en rapport, hvor udvalget blandt andetanbefaler, at de lokale integrationsråd gøres frivillige. På den måde sikres, at kommunalbestyrelsen somøverste myndighed i kommunen selv kan beslutte, om der skal oprettes et integrationsråd, således at deintegrationsråd, der oprettes, afspejler den enkelte kommunalbestyrelses ønsker og behov for rådgivning iforbindelse med kommunens varetagelse af integrationsindsatsen.Ifølge Rådets seneste undersøgelse findes der pr. 1. juli 2013 45 integrationsråd i landets 98 kommuner.En række kommuner har siden lovændringen valgt forskellige fremgangsmåder i relation til, hvordan inte-grationsarbejdet tilrettelægges lokalt uden at oprette integrationsråd. Det forventes, at der også fremovervil være flere kommuner, der vælger ikke at oprette integrationsråd.

2. Lovforslagets baggrund og formålDer er behov for at ændre Rådets sammensætning og organisering, da mindre end halvdelen af landetskommuner i dag har et integrationsråd. Særligt er det et problem, at landets største kommuner med denstørste andel af etniske minoriteter ikke er repræsenteret i Rådet, som det er konstrueret i dag.Der er desuden behov for at styrke Rådets gennemslagskraft og mulighed for at præge integrationsarbej-det både lokalt og centralt, med henblik på at skabe en stærkere og mere repræsentativ platform, som kanbidrage med indspil til udviklingen af integrationspolitikken, således at Rådet i højere grad bliver i stand tilat sætte en integrationspolitisk dagsorden. Ved at foreslå en ændring af Rådets sammensætning får inte-grationsområdet et stærkere talerør, som kan italesætte de udfordringer, der er på integrationsområdet,og som i tilknytning hertil kan fremføre Rådets bud på nye løsninger. Herved får ministeren og regeringenen stærkere dialogpartner, når integrationspolitikken skal udformes.Forslaget om en bredere repræsentation i Rådet med repræsentanter fra de større byer, lokale integrati-onsråd o.l. samt andre videns- og fagpersoner har til formål at give Rådet en bredere platform at arbejdeud fra ligesom repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter vil blive styrket med forslaget om, atde kommuner, der ikke nedsætter et integrationsråd efter integrationsloven, får mulighed for at udpege etmedlem til repræsentantskabet.3. Lovforslagets indholdLovforslaget indeholder på den baggrund følgende elementer i forhold til Rådet for Etniske Minoriteterssammensætning og organisering:---En bredere repræsentationFaste medlemmer fra de fire største kommunerMinisterudpegning af formand og fire medlemmer til Rådet

3.1. En bredere repræsentation3.1.1. Gældende retIntegrationsråd og Rådet for Etniske Minoriteters virksomhed er reguleret i §§ 42-44 i integrationslovenskapitel 8. Efter integrationslovens § 42, er det op til den enkelte kommunalbestyrelse selv at beslutte, hvor-vidt kommunalbestyrelsen vil oprette et lokalt integrationsråd i kommunen.Integrationsrådet består af mindst syv medlemmer med bopæl i kommunen, og det er kommunalbesty-relsen, der udpeger medlemmerne og fastsætter medlemstallet. Integrationsrådets funktionsperiode følgerden kommunale valgperiode.Integrationsrådet kan afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunenog om de integrationsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen.

Efter § 43 i loven vælger hvert af de kommunale integrationsråd en repræsentant til repræsentantskabetfor Rådet for Etniske Minoriteter, der derefter blandt sine medlemmer vælger 14 medlemmer til Rådet forEtniske Minoriteter. Integrationslovens § 44 regulerer Rådet for Etniske Minoriteters virksomhed. Med-lemmerne vælges for en periode på 4 år. Funktionsperioden for både repræsentantskabet for Rådet og forRådet for Etniske Minoriteter følger den kommunale valgperiode.

3.1.2. Den foreslåede ordningRådet for Etniske Minoriteter har hidtil været sammensat udelukkende af medlemmer fra de kommunaleintegrationsråd. Da det i dag kun er 45 kommuner, som har et integrationsråd, og der er en udvikling i ret-ning af, at færre og færre kommuner opretter integrationsråd, er der behov for at ændre på sammensæt-ningen og organiseringen af Rådet.Med den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 43 foreslås det derfor, at de kommunalbestyrelser, somikke nedsætter et integrationsråd efter integrationslovens § 42, får mulighed for at udpege ét medlem tilrepræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Det giver de kommuner, som organiserer integrati-onsarbejdet anderledes, mulighed for at blive repræsenteret i repræsentantskabet og eventuelt i Rådet.Der er i dag kommuner, der har valgt at oprette et såkaldt Dialogforum, en Tænketank eller Medborgerråd istedet for integrationsråd. Disse kommuner vil fremover få mulighed for at deltage i repræsentantskabetog være på valg til Rådet.

3.2. Faste medlemmer i Rådet fra de fire største kommuner3.2.1. Gældende retEfter de gældende regler i integrationslovens § 44, stk. 1, vælger repræsentantskabet for Rådet hvert 4. årblandt sine medlemmer 14 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. De 14 medlemmer udpeges såle-des efter de gældende regler af repræsentantskabet for Rådet, der består af medlemmer, som er udpegetaf integrationsrådene i de kommuner, der har oprettet et integrationsråd. Rådets funktionsperiode følgerden kommunale valgperiode.

3.2.2. Den foreslåede ordningDen gældende model i loven med et råd udelukkende bestående af personligt valgte medlemmer fra delokale integrationsråd indebærer, at der ikke er sikret en deltagelse fra landets største byer i Rådet. Dervedkan Rådet miste input fra de kommuner, der har den største population af etniske minoriteter og ofte destørste udfordringer og erfaringer med løsningsmodeller på området, såfremt de pågældende kommunerikke har oprettet et integrationsråd. Det foreslås på den baggrund, at der fremover i Rådet udpeges en re-præsentant fra hver af de fire største kommuner i landet København, Aarhus, Odense og Aalborg.

3.3. Ministerudpegning af formand og fire medlemmer til Rådet3.3.1. Gældende retEfter de gældende regler i lovens § 44, stk. 1, vælges de 14 medlemmer af Rådet for Etniske Minoriteteraf et repræsentantskab for alle integrationsråd i de kommuner, der har oprettet et integrationsråd. Efter §44, stk. 2, vælger Rådet et medlem som formand og to medlemmer som næstformænd. Social-, børne- ogintegrationsministeren udpeger efter § 44, stk. 3, to tilforordnede medlemmer fra Social-, Børne- og Inte-grationsministeriet, som ikke har stemmeret.

3.3.2. Den foreslåede ordningFor yderligere at styrke muligheden for en bred repræsentation i Rådet for Etniske Minoriteter foreslåsdet således i lovforslaget, at Rådet fremover sammensættes som en kombination af medlemmer, der væl-ges af repræsentantskabet, medlemmer, som er udpeget af ministeren, og et medlem fra hver af de 4 stør-ste kommuner, der foreslås at få fast sæde i Rådet.Dette indebærer, at repræsentantskabet udpeger medlemmer efter den gældende procedure som hidtilblandt sine medlemmer, hvor repræsentantskabet for Rådet blandt sine medlemmer vælger medlemmer tilRådet for en fireårig periode, som følger den kommunale valgperiode. For at give mulighed for en bredererepræsentation i Rådet foreslås det, at repræsentantskabet fremover alene udpeger 5 af medlemmerne tilRådet mod 14 medlemmer efter de gældende regler.Det foreslås endvidere for at skabe balance mellem antallet af rådsmedlemmer valgt af repræsentantska-bet og medlemmer udpeget af ministeren, at ministeren tillige udpeger 5 medlemmer, herunder forman-den, ligeledes for en fireårig funktionsperiode, som følger den kommunale valgperiode. De resterende firemedlemmer af Rådet består af repræsentanter fra hhv. København, Aarhus, Odense og Aalborg kommuner,jf. ovenfor under pkt. 3.2.Det foreslås, at de ministerudpegede medlemmer udpeges blandt kandidater med relevant viden om heleeller dele af integrationsområdet.Som led i regeringens arbejde med at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer og i for-eningslivet kan de ministerudpegede medlemmer være forankret i organisationer eller i andre dele af civil-samfundet. Debattører, forskere mv. kan også være eksempler på kandidater til ministerudpegede råds-medlemmer.Med lovforslaget bliver det muligt for ministeren at udpege rådsmedlemmer, der ikke nødvendigvis haren etnisk minoritetsbaggrund, men som har en særlig viden fra universitetsmiljøer, praksisfelt m.v. om etni-ske minoriteter og de udfordringer, det medfører.Det foreslås endvidere, at social-, børne- og integrationsministeren, i lighed med hvad der er gældendefor de øvrige råd under ministerens ressort, eksempelvis Børnerådet og Rådet for Socialt Udsatte, udpegerformanden for Rådet for Etniske Minoriteter.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerLovforslagets økonomiske konsekvenser er forhandlet med kommunerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.

9. Hørte myndighederLovudkastet er sendt i høring hos:Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, DenDanske Dommerforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Det Centrale Handicapråd, Institut for Men-neskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kom-mune, Aalborg Kommune, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Børnerådet, Frivilligrå-det, Danske Ældreråd og VISO.

10. Sammenfattende vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekven-ser/mindreudgifterØkonomiske konsekvenserfor stat, kommuner og regio-nerAdministrative konsekvenserfor stat, kommuner og regio-nerIngen

Negative konsekvenser/merudgifterLovforslaget forventes ikke atmedføre økonomiske konsekven-ser for det offentligeLovforslaget forventes ikke atmedføre øgede administrativekonsekvenser

Ingen

Økonomiske konsekvenserfor erhvervslivetAdministrative konsekvenserfor erhvervslivetAdministrative konsekvenserfor borgerneMiljømæssige konsekvenserfor borgerneForholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1:Efter de gældende regler i integrationsloven er repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteterudelukkende sammensat af medlemmer valgt af de kommunale integrationsråd. Der er i dag kun 45 kom-muner, der har oprettet et integrationsråd. Hvert integrationsråd vælger hvert fjerde år et medlem til re-præsentantskabet for Rådet blandt de medlemmer, der er udpeget blandt medlemmer af lokale flygtninge-og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen. Repræsentantskabets opgave er atvælge Rådet for Etniske Minoriteter.Med det foreslåede nye 2. pkt. i § 43, stk. 2, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen i kommuner uden integra-tionsråd udpege et medlem til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter.Bestemmelsen indebærer, at alle landets kommunalbestyrelser kan sende en repræsentant til det årligemøde i repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Repræsentantskabet for Rådet vælger heref-ter blandt sine egne medlemmer på det første møde efter et kommunalvalg 5 medlemmer til Rådet forEtniske Minoriteter, jf. den foreslåede nye affattelse af § 44, stk. 1 i forslagets § 1, nr. 2. Repræsentantska-bet bliver således udvidet fra kun at have repræsentanter fra omkring halvdelen af landets kommuner til atfå mulighed for at få repræsentanter fra alle landets kommuner med den foreslåede nye bestemmelse i §43, stk. 2.

Til nr. 2:Efter de gældende regler i integrationslovens § 44, stk. 1, vælger repræsentantskabet for Rådet hvertfjerde år blandt sine medlemmer 14 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Det foreslås for at styrkemuligheden for en bred repræsentation i Rådet, at Rådet fremover sammensættes af en kombination afmedlemmer, der dels vælges af repræsentantskabet, dels udpeges af ministeren, og medlemmer indstilletaf de 4 største kommuner, der foreslås at få fast sæde i Rådet.Efter den foreslåede nye affattelse af § 44, stk. 1, 1. pkt., vælger repræsentantskabet for Rådet for EtniskeMinoriteter hvert fjerde år blandt sine medlemmer alene 5 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter.Der henvises tillige til afsnit 3.3. i de almindelige bemærkninger.Bestemmelsen indebærer, at der på det førstkommende møde i repræsentantskabet for Rådet for EtniskeMinoriteter afholdes valg til Rådet for Etniske Minoriteter. De medlemmer, der vælges efter bestemmelsener personligt valgte. Der kræves således ikke indstilling fra bestyrelsen i den flygtninge- eller indvandrerfor-ening, det lokale integrationsråd, eller lignende forum, som den pågældende er medlem af.Det foreslås tillige i den nye foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 1, 2. pkt., at kommunalbestyrelserne iKøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg kommuner hver indstiller et medlem til Rådet for Etniske Minorite-ter.Bestemmelsen indebærer, at de fire kommuner er sikret en fast plads i Rådet for Etniske Minoriteter. Detfastsættes derfor i forretningsordenen for repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, at de firenævnte kommuner ikke kan vælges til Rådet for Etniske Minoriteter på repræsentantskabsmødet, idet det-te ville medføre dobbelt repræsentation.Efter de gældende regler i § 44, stk. 2, i integrationsloven vælger Rådet et medlem som formand og tomedlemmer som næstformand.Efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 1, 3. pkt., udpeger social-, børne- og integrationsministeren5 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter, herunder formanden.Bestemmelsen indebærer, at social-, børne- og integrationsministeren får mulighed for at udpege med-lemmer til Rådet for Etniske Minoriteter, der ikke nødvendigvis kommer fra de lokale integrationsråd ellerfra det kommunale område.Det foreslås således at give ministeren mulighed for at udpege medlemmer fra eksempelvis forsknings-verdenen eller særligt fremtrædende personer, der har markeret sig i den integrationspolitiske debat. Derkan også være mulighed for at udpege et medlem, der har indsigt i et særligt geografisk eller etnisk områ-de.Ministerudpegning af formand kendes fra andre råd. Med forslaget om at give ministeren hjemmel til atudpege formanden for Rådet ligestilles Rådet for Etniske Minoriteter i den henseende med, hvad der ken-detegner øvrige råd på ministerens ressortområde.Efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 2, følger Rådets funktionsperiode den kommunale valgperi-ode. Dette er en videreførelse af den gældende § 44, stk. 2, i loven.

Efter den foreslåede nye affattelse af bestemmelsen i § 44, stk. 3, udpeger social-, børne- og integrati-onsministeren et tilforordnet medlem fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet, som ikke har stemme-ret. Efter den gældende regel i § 44, stk. 2, udpeger ministeren to tilforordnede medlemmer fra Social-,Børne- og Integrationsministeriet uden stemmeret.De to tilforordnede medlemmer uden stemmeret fra ministeriet i Rådet for Etniske Minoriteter har tidli-gere repræsenteret to af søjlerne i det daværende Integrationsministeriums arbejdsopdeling, henholdsvisudlændinge- og integrationsområdet. Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev udlændingeområdetflyttet fra det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration til Justitsministeriet, ogdele af integrationspolitikken delt op på flere forskelige ministerier. Da Social-, Børne- og Integrationsmini-steriet er det koordinerende ressortministerium på integrationsområdet, foreslås det derfor, at antallet aftilforordnede reduceres til en enkelt tilforordnet fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet.

Til § 2

Til stk. 1.Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.Til stk. 2.Det foreslås, at loven finder anvendelse på valg til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Mino-riteter og for repræsentantskabets valg af medlemmer til Rådet, der afholdes efter lovens ikrafttræden.Dette betyder, at alle landets kommuner til det førstkommende møde i repræsentantskabet for Rådet forEtniske Minoriteter har mulighed for at sende en repræsentant. Da der som følge af kommunalvalget d. 19.november 2013 skal vælges et nyt Råd for Etniske Minoriteter, jf. integrationslovens § 44, stk. 1, vil det nyeråd skulle vælges blandt medlemmerne af det nye, udvidede repræsentantskab.Det foreslås tillige at loven finder anvendelse på social-, børne- og integrationsministerens udpegning afmedlemmer til Rådet, der finder sted efter lovens ikrafttræden.Der henvises tillige til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formuleringLovforslaget

§1

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 25.september 2013, foretages følgende ændringer:

§ 43.

...Stk. 2.Hvert af de i § 42 nævnte integrationsråd vælgerhvert fjerde år blandt de i § 42, stk. 4, 2. pkt. nævnte med-lemmer et medlem til repræsentantskabet for Rådet forEtniske Minoriteter. Repræsentantskabets opgave er atvælge Rådet for Etniske Minoriteter.

§ 44.

Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoritetervælger hvert fjerde år blandt sine medlemmer 14 medlem-mer til Rådet for Etniske Minoriteter. Rådets funktionsperio-de følger den kommunale valgperiode.Stk. 2.Rådet vælger et medlem som formand og to med-lemmer som næstformænd.Stk. 3.Social- og integrationsministeren udpeger to tilfor-ordnede medlemmer fra Social- og Integrationsministeriet,som ikke har stemmeret.(…)

1.

I§ 43, stk. 2,indsættes efter 1. pkt.:

»I kommuner uden integrationsråd kan kommunalbestyrel-sen udpege et medlem til repræsentantskabet for Rådet forEtniske Minoriteter.«

2.

§ 44, stk. 1-3,affattes således:»Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoritetervælger hvert fjerde år blandt sine medlemmer fem med-lemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Kommunalbesty-relserne i København, Aarhus, Odense og Aalborg kommu-ner indstiller hver et medlem til Rådet for Etniske Minorite-ter. Social-, børne- og integrationsministeren udpeger femmedlemmer til rådet for Etniske Minoriteter, heriblandtformanden.Stk. 2.Rådets funktionsperiode følger den kommunale valg-periode.Stk. 3.Social-, børne- og integrationsministeren udpeger ettilforordnet medlem fra Social-, Børne- og Integrationsmini-steriet, som ikke har stemmeret.«

§2

Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2014.Stk. 2.Loven finder anvendelse på valg til repræsentantska-bet for Rådet for Etniske Minoriteter og for repræsentant-skabets valg af medlemmer til Rådet samt for social-, børne-og integrationsministerens udpegning af medlemmer tilRådet, der finder sted efter lovens ikrafttræden.